Den skitserede udvikling, hvor et dårligt <strong>for</strong>hold til <strong>for</strong>ældrene øger risikoen <strong>for</strong>, at denunge har begået noget kriminelt, gælder <strong>for</strong> både drenge og piger.Det samme mønster viser sig, hvis det analyseres, hvorvidt <strong>for</strong>holdet til <strong>for</strong>ældrene harindflydelse på, om man har stjålet noget i en butik. Her er det særligt <strong>for</strong>holdet tilmoderen, der har betydning; blandt dem med et meget dårligt <strong>for</strong>hold til deres mor, har50 % stjålet noget i en butik, hvor det blandt dem med et meget godt <strong>for</strong>hold til deres mor,drejer det sig om 23 %.Dette billede gentager sig, hvis der f.eks. ses på, hvorvidt den unge føler, at vedkommendekan tale med sine <strong>for</strong>ældre om personlige problemer. Figur 55 viser denne relation.Figur 55. Andelen, der har hugget ting i en butik, i relation til, hvorvidt de kan tale med deres<strong>for</strong>ældre om personlige problemer. Alle. N=1022.Kan du tale med dine <strong>for</strong>ældre ompersonlige problemer?AldrigNej, næsten aldrigJa, en gangimellemJa, ofte0% 20% 40% 60% 80% 100%JaNejForholdet til <strong>for</strong>ældrene har, med andre ord, en væsentlig indflydelse på, hvorvidt denunge har hugget noget i en butik. Det viser hen til, at de unge, der har en dårlig relation tilderes <strong>for</strong>ældre (og det er numerisk et mindretal), har en væsentlig øget risiko <strong>for</strong> at havebegået kriminalitet, herunder butikstyveri.Kriminalitet og rusmidlerAfslutningsvis vil der blive set på relationen, om den unge er blevet overfaldet og såalkoholvaner, samt sammenhængen mellem, hvorvidt den unge har truet andre, og et evt.<strong>for</strong>brug af illegale rusmidler.Figur 56 viser, hvorvidt andelen af unge, der selv er blevet overfaldet, i relation til, hvormange genstande de drikker om ugen. Sammenhængen er tydelig: Desto flere genstandeden unge indtager, desto større er sansynligheden <strong>for</strong>, at vedkommende er blevetoverfaldet.Figur 56. Antallet af alkoholiske genstande om ugen, i relation til, hvor mange, der selv erblevet overfaldet. Alle. N=742.60%50%40%30%20%43%50%10%0%9% 8%0 genstande 1 til 7genstande19% 23%8 - 14genstande15 til 21genstande21 til 28genstandeOver 28genstande49
Dem der ikke drikker, eller har et <strong>for</strong>brug på 1-7 genstande, deler den samme risiko, hvorrisikoen stiger markant <strong>for</strong> dem, der drikker mere end 21 genstande om ugen. Det skalunderstreges, at der numerisk er meget få med et sådan alkohol<strong>for</strong>brug, og at der primærter tale om drenge. Indirekte afspejler figuren også de unges alder, idet alkohol<strong>for</strong>brugetvokser med alderen. Figuren peger dog alligevel på, at et stort alkohol<strong>for</strong>brug, uansetalder, øger risikoen <strong>for</strong> at blive udsat <strong>for</strong> et overfald.Også brugen af illegale rusmidler (som i øvrigt er <strong>for</strong>bundet med <strong>for</strong>bruget af alkohol) øgerrisikoen <strong>for</strong>, at den unge har været i en situation, hvor vedkommende har truet andre.Figur 57 viser denne relation, <strong>for</strong>delt på drenge og piger.Figur 57. Andel, der har truet andre, i relation til, om de har brugt illegale rusmidler. Fordeltpå køn. N=1018.50%40%34%30%20%10%0%13%Piger2%9%DrengeJaNejUanset om der er tale om en pige eller en dreng, så øger et eventuelt <strong>for</strong>brug af illegalerusmidler risikoen <strong>for</strong>, at vedkommende har truet andre. Der kan i øvrigt tages de samme<strong>for</strong>behold som ved den <strong>for</strong>egående figur.AfrundingPå overfladen er der umiddelbart mange unge i Gentofte Kommune, som har begået nogetkriminelt, men tallene skal læses med <strong>for</strong>sigtigt, da de kan dække over mange <strong>for</strong>skellige<strong>for</strong>hold. Samtidig er der ikke umiddelbart nogle andre undersøgelser at sammenlignetallene med.Der er dog ganske mange, der har stjålet noget i en butik. Analyserne peger på, at der kanvære tale om nogle sociale samværs<strong>for</strong>mer, der øger risikoen <strong>for</strong>, at den unge har stjåletnoget i en butik. Måske øger en dårlig social integration risikoen <strong>for</strong>, at den unge harstjålet noget. I al fald er mobning potentielt en risikofaktor. Og det gælder både, når denunge bliver mobbet eller er med til at mobbe andre.Det samme er <strong>for</strong>holdet til <strong>for</strong>ældrene. Et dårligt <strong>for</strong>hold til <strong>for</strong>ældrene, hvor den ungeikke føler, at vedkommende kan tale med sine <strong>for</strong>ældre om personlige problemer, øgerrisikoen <strong>for</strong>, at den unge har lavet noget kriminelt.Endelig kan der peges på, at et væsentligt alkohol<strong>for</strong>brug, tillige med et <strong>for</strong>brug af illegalerusmidler, øger risikoen <strong>for</strong>, at den unge bliver overfaldet og/eller har truet andre.Det er også fristende at pege på, at da hovedparten af de unge næppe lider økonomisk nød– grundet den generelle velstand i Gentofte Kommune – må berigelseskriminalitetensnarere skyldes bestemte sociale samværs<strong>for</strong>mer end materielle behov. Hvorvidt det ertilfældet kan ikke afgøres udfra de <strong>for</strong>eliggende data.50
- Page 4 and 5: PSYKISK VELVÆRE ..................
- Page 6 and 7: • Sociale relationer. Heri beskri
- Page 8: IndledningKapitel 1: Ung i Gentofte
- Page 11 and 12: En årsag til det uklare billede ka
- Page 13 and 14: De unge kan groft set opdeles i tre
- Page 15 and 16: Umiddelbart virker det som om, der
- Page 19 and 20: Figur 17. Andelen, der deltager i a
- Page 21 and 22: Figur 20 viser en sammenligning af
- Page 23 and 24: Figur 20. Figur 22 viser det daglig
- Page 25 and 26: Pigerne er til gengæld mere flitti
- Page 27 and 28: Figur 26. Hvem føler man sig mest
- Page 29 and 30: Figur 29 viser, hvem de unge går t
- Page 31 and 32: forældrene og så vennerne, og der
- Page 33 and 34: Figur 29, der viste, at drengene i
- Page 35 and 36: I rimelig grad43%Næsten ikke5%I h
- Page 37 and 38: Figur 39. Føler du, at dine foræl
- Page 39 and 40: Figur 42 viser, hvor mange venner d
- Page 41 and 42: Figur 44 viser et snit af udvikling
- Page 43 and 44: Figur 46 viser, hvor mange kæreste
- Page 45 and 46: AfrundingSer man overordnet på de
- Page 47 and 48: Der er en kønsspecifik udvikling,
- Page 49: Hvis der f.eks. ses på dem, der er
- Page 53 and 54: Figur 59 viser, hvor mange gange de
- Page 55 and 56: Figur 61. Andel, der tager medicin
- Page 57 and 58: Forskellen på drengene og pigerne
- Page 59 and 60: Figur 67. Udviklingen i rygevaner f
- Page 61 and 62: Figur 68. Sammenligning af ikke-ryg
- Page 63 and 64: efterfølgende. Det er svært at fa
- Page 65 and 66: undervisningen. Måske er det udtry
- Page 67 and 68: Figur 76 tegner med andre ord et fo
- Page 69 and 70: Figur 78. Hvor modne synes de unge
- Page 71 and 72: % af pigerne haft tanker om selvmor
- Page 73 and 74: IndledningKapitel 6: RusmidlerI det
- Page 75 and 76: Figur 86. Hvad drikker du oftest, n
- Page 77 and 78: Figur 88. Hvor mange genstande drik
- Page 79 and 80: Figur 92. Er det sejt at kunne drik
- Page 81 and 82: Figur 95. Udviklingen i relation ti
- Page 83 and 84: hvis de skulle skaffe stoffer. Figu
- Page 85 and 86: der har svært ved at håndtere fas
- Page 87 and 88: Et andet udslag af kedsomheden, er
- Page 89 and 90: væsentligt træk er, at alle har e
- Page 91 and 92: Når drengene bekymrer sig om deres
- Page 93 and 94: LitteraturlisteAlsøe, Per2003 Er d
- Page 95 and 96: epræsentativitet. Vurderingen er d