nr. 10/2010 - Brødremenighedens Danske Mission

14BDMnyt 10/2010Af Birthe og Kaj BruunSeniorvolontørerBurundi- en kirkei vækstVores kendskab til Burundi stammer fra flygtningelejrenei Tanzania, der husede krigsflygtninge fra Burundi, der varplaget af voldsom krig fra 1993 til efter årtusinde-skiftet. Ilejrene mødte vi stor glæde over gudstjenesterne og hosfamilierne i de private, kristne hjem. På trods af vanskeligevilkår, mærkede vi glæden, ikke mindst i lovsangen undergudstjenesten.VilkåretDet lyder utroligt, at en kirke kan vokse på trods af mangelpå alt! De fleste må da også kæmpe sig igennem dagenog håbe på, at der er føde til i morgen også. Men når troenpå Jesus Kristus bliver en realitet, så er det som om at altbliver muligt! Det gælder i høj grad også for den ungeBrødrekirke i Burundi, hvis medlemmer nu er tilbage i dereshjemland.I de år, vi har kendt kirken i Burundi, har vi mødt en eneståendevilje. Man satser meget på fællesskabet, offerviljepå trods af meget små midler, kirkebyggeri og ikke mindstpå undervisning.ByggeriFor at bygge en kirke, må man have et stykke jord. Dernæstnogle stolper og grene, der rejses som vægge og tag ogtil slut lægger man græs på taget. Andre steder anskaffer/Menighed i Burundi; Foto: Kaj Bruunlåner man sig frem til en presenning, og så arbejder man ifællesskab på at få en ”kirkebygning” op at stå.I Burundi findes der andre store kirkesamfund, som harbedre midler. Når man tager i betragtning, at kirken er såny, som den er, må man undre sig over, hvor meget mankan klare. Der er en iver efter at få noget op at stå og for atmodtage undervisning. Brødrekirken i Burundi har nu ca.30.000 medlemmer og mere end 100 menigheder spredtud over landet.Glæde og takVi fyldes med glæde og tak hver gang, vi er med i fællesskabetdér. Det er smittende kristne i Brødrekirken i Burundi,og det er en af måderne at komme ud til andre medevangeliet på. En af grundene til, at kirken i Burundi er ivækst er, at man oplever, at Gud griber ind. I gudstjenestener der plads til forbøn, og her opleves også forskellige undergerninger.Alt det er med til at styrke kirken. Det er oftesådan, at de steder, hvor kirken har trange kår, der vokserden. Det gælder også Afrikas unge kirker.Bøn er også en vigtig del af kirken der. Alt lægges fremfor Gud i bøn, også præsidenten, som vi er blevet opfordrettil at bede for, og for landet, freden og kirken. Tak forjeres forbøn for Brødrekirken i Burundi.Af Erik BaunBDMs generalsekretærCongo- en stærkoplevelseIndtryk fra et besøg i Brødrekirken i D.R. Congooktober 2010.Vi blev stoppet ved udkørsel fra lufthavnen i Mbuji Mayi afen flok syngende og dansende medlemmer af Brødrekirkeni D.R. Congo. De havde et stort banner med Brødrekirkenslogo. Ud af bilen for at hilse på.Efter ca. tre timers kørsel stoppede vi ved et kontrolstedlige uden for Mwene Ditu. Ud af bilen for at hilse på enflok mænd, som derefter kørte foran kirkens bil på deresmotorcykler. Den forreste havde et flag med Brødrekirkenslogo. Efter en lang tur gennem byen standsede vi ved formandTshimangas hus, hvor mange børn, unge og voksneventede på os. De sang og dansede, og mange ville give”le blanc” (den hvide) hånden. Overvældende og megetfestligt!Kirken i Mwene Ditu.Brødrekirken i D.R. Congo har administration, universitetmed foreløbig to fakulteter: medicin og teologi og ensundhedsklinik, hvor de medicinstuderende får praktiskundervisning. Alle bygningerne er nydeligt malet i blåt oghvidt, og de gør sig godt i gadebilledet.Der er otte menigheder i Mwene Ditu. Og hele spektretfra en muret kirkebygning med bliktag til et samlingsstedunder en presenning er der.Børn ser på mens de voksne samles til møde Foto: BaunEn tur rundt til alle otte menigheder var en oplevelse ogopmuntring. Alle steder var mange mødt ved deres kirke,hvor de sang og dansede, da vi kom. Formand Tshimangahavde først ordet, og han glædede sig over menighederneog havde opmuntrende ord til dem. Jeg bragte en hilsenhvert sted. Jeg sluttede med at pege på Brødrekirkenslogo, som var at se i alle menighederne. - ”Vort lam har sejret.Lad os følge Ham”.To dage på landet.Der var sat to dage af til besøg i en række landsbymenigheder.Det blev lange og spændende dage. I menighedernevar der mange børn. ”Børn er kirkens fremtid.” Så hvis allebørnene bliver ved med at komme i menighederne, er kirkensfremtid sikret. Børn og voksne udstrålede glæde, ognæsten alle steder kom de med gaver: høns, kaniner, avokadoer,bananklaser og nogle kæmpebananer.StatusBrødrekirken i D.R. Congo er en levende og aktiv kirke, dervokser med ca. 10 % om året. Det var en stor oplevelse atmøde en flok syngende, dansende og glade congolesiskekristne og dele evangeliet med dem.15BDMnyt 10/2010