En fælles kulturarv - Museum Sønderjylland

Et eksempel på
”Hann overskolens”
festlige nygotik
Storegade 12 i Tønder,
opført 1893. Foto PD.
civilisationens højdepunkt i Europa. Men
det samme gjorde England og Frankrig.
De offentlige tyske bygninger fra
1870´erne var derfor i international stil,
italiensk renæssance eller middelalderlig
18 EN FÆLLES KULTURAR V
borgstil. To gode eksempler i Slesvig er
den store nye regeringsbygning, overpræsidiet
for Slesvig-Holsten i Slesvig by og
den store kaserne i Haderslev. Overpræsidiet
fra 1875-79 er en kæmpe bygning i
røde mursten (derfor kaldt for »den røde
elefant«) i typisk norditaliensk renæssance
– og Haderslev Kaserne fra 1885-86 er
i international borgstil, også i røde sten.
Bygningerne var tydelige magtdemonstrationer,
men stilen var ikke specielt tysk.
En særlig tysk specialitet i historicismen
var teglstensgotikken, inspireret af nordtyske
middelalderbygninger. Denne nygotik
havde sit centrum i Hannover, og blandt
eleverne herfra var arkitekterne Johannes
Otzen, der byggede i Slesvig o. 1870, og
A.W. Prale, der blev arkitekt i Flensborg.
Prale leverede bl.a. tegninger til gården
Ultang ved Haderslev (1884-85), til det
samtidige kirkespir i Sønderborg (nu forenklet)
og andre bygninger.
I 1890´erne bredte regionalismen i arkitekturen
sig over hele Tyskland – og
samtidig begyndte et opgør mod den
stilkorrekte historicisme. Man søgte mod
nye, friere former. Et af svarene var Jugendstilen,
som fandt sine former både i
naturen og geometrien. Men også i det
almindelige byggeri begyndte man at lege
med bygningerne og gøre dem maleriske.
I Tyskland brugte man ordet Neustil, i
Danmark »villastil«. I Nordtyskland blev
den nye stil kombineret med den gotiske
stil, hentet fra Hansestædernes gamle