En fælles kulturarv - Museum Sønderjylland
En fælles kulturarv - Museum Sønderjylland
En fælles kulturarv - Museum Sønderjylland
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Peter Dragsbo<br />
<strong>En</strong> <strong>fælles</strong> <strong>kulturarv</strong><br />
Tyske og danske bygninger<br />
i <strong>Sønderjylland</strong> 1864-1920<br />
EN FÆLLES KULTURARV 1
Peter Dragsbo: <strong>En</strong> <strong>fælles</strong> <strong>kulturarv</strong>.<br />
Tyske og danske bygninger i <strong>Sønderjylland</strong> 1864-1920<br />
Udgivet af <strong>Museum</strong> <strong>Sønderjylland</strong> – Sønderborg Slot, 2011<br />
© Forfatter og udgiver<br />
ISBN: 978-87-87375-11-5<br />
Lay-out og sats: <strong>Museum</strong> <strong>Sønderjylland</strong><br />
Tryk: J. P. Schmidt A/S, Vojens<br />
Trykt med støtte fra Kulturarvsstyrelsen<br />
Fotos:<br />
SP: Søren Petersen, Sønderborg<br />
BZ: Bent Ziska Jensen, Aabenraa<br />
JTJ: Jørgen Toft Jessens Tegnestue, Haderslev<br />
PD: Peter Dragsbo, <strong>Museum</strong> <strong>Sønderjylland</strong> – Sønderborg Slot<br />
KH: Kim Holm, <strong>Museum</strong> <strong>Sønderjylland</strong> – Sønderborg<br />
2 EN FÆLLES KULTURAR V
Indholdsfortegnelse<br />
Indholdsfortegnelse ................3<br />
Forord. ..........................5<br />
Indledning: <strong>En</strong> særlig udfordring. .....6<br />
Dansk og tysk i <strong>Sønderjylland</strong><br />
1864-1920 .....................8<br />
Den nationale kamp ................8<br />
Tysk administration og politik i<br />
<strong>Sønderjylland</strong> 1864-1920 ..........9<br />
Den danske bevægelse i Nordslesvig. ..12<br />
<strong>En</strong> landsdel moderniseres. ..........14<br />
Arkitektur og byggeskik i<br />
<strong>Sønderjylland</strong> 1864-1920 .........16<br />
National eller international arkitektur?. 16<br />
Tyskland – fra europæisk til national<br />
stil. ..........................17<br />
Jablonowski-tiden. ................20<br />
Byplanlægning og »Heimatschutz« ...22<br />
Den slesvig-holstenske hjemstavnsstil . 23<br />
Den danske bevægelses arkitektur<br />
og bygninger. ..................26<br />
»Ud med Italien, leve Møgeltønder«. ..28<br />
Fremmed eller <strong>fælles</strong> <strong>kulturarv</strong>? ......32<br />
Litteratur .......................35<br />
Eksempler. ......................36<br />
Tønder Kommune<br />
Jomfrustien 2, 6270 Tønder ....................36<br />
Popsengade 23, 6270 Tønder . ..................38<br />
Ribe Landevej 30, 6270 Tønder .................40<br />
Nørregade 31, 6270 Tønder . ...................42<br />
Allégade 24, 6270 Tønder. .....................43<br />
Vestervej 1, Hjerpsted, 6280 Højer. ..............44<br />
Storegade 47, 6780 Skærbæk ...................45<br />
Ballum Sluse 1, 6261 Bredebro. .................47<br />
Sønderbyvej 3, Møgeltønder, 6270 Tønder. ........49<br />
Aabenraa Kommune<br />
H.P. Hanssens Gade 42, 6200 Aabenraa ..........51<br />
Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa. .................53<br />
Kirkebakken 21, 6200 Aabenraa. ................55<br />
Lindsnakkevej 95, 6200 Aabenraa ...............57<br />
Nørremarken 21, 6360 Tinglev .................58<br />
Sønderborg kommune<br />
Brorsonsvej 1-3, 6400 Sønderborg ...............60<br />
Gerlachsgade 2, 6400 Sønderborg . ..............62<br />
Kongevej 37, 6400 Sønderborg .................64<br />
Kongevej 41, 6400 Sønderborg .................66<br />
Jernbanegade 1, 6400 Sønderborg ...............68<br />
Løngang 1, 6400 Sønderborg ...................70<br />
Slotsgrunden 1, 6430 Nordborg ................71<br />
Kongevej 71-73, 6300 Gråsten .................73<br />
Nybølvej 2, Vester Sottrup, 6400 Sønderborg ......75<br />
Haderslev Kommune<br />
Louisevej 2 A, 6100 Haderslev .................77<br />
Lembckesvej 3-7, 6100 Haderslev . ..............79<br />
Åstrupvej 48, 6100 Haderslev ..................81<br />
Christiansfeldvej 4 A-B, 6100 Haderslev ..........83<br />
Skovbyvej 2, Vedsted, 6100 Haderslev . ...........85<br />
Hoptrup Hovedgade 66, Hoptrup,<br />
6100 Haderslev. ...........................85<br />
Åstrup Allé 42, Over Åstrup, 6400 Haderslev ......87<br />
Bovlund Bjergvej 25, 6534 Agerskov . ............88<br />
Ultangvej 26, Halk, 6100 Haderslev .............90<br />
EN FÆLLES KULTURARV 3
4 EN FÆLLES KULTURAR V
Forord<br />
Hvad der er »<strong>kulturarv</strong>« og hvad ikke, er<br />
til enhver tid bestemt af tidens ideer og<br />
prioriteringer, og ofte indtænkes <strong>kulturarv</strong>en<br />
i nationalstatens ramme. For<br />
<strong>Museum</strong> <strong>Sønderjylland</strong>, der som et af sine<br />
centrale arbejdsområder har historien om<br />
de kulturelle og nationalpolitiske møder<br />
mellem dansk og tysk i grænselandet, er<br />
begrebet <strong>kulturarv</strong> en særlig udfordring.<br />
Ligesom i andre europæiske grænseegne<br />
står vi med ansvaret for ikke bare vores<br />
egen, men også »de andres« <strong>kulturarv</strong>.<br />
Over alt gælder, at »de andres« <strong>kulturarv</strong><br />
på én gang gennem historien er blevet en<br />
del af den <strong>fælles</strong> <strong>kulturarv</strong> og en <strong>kulturarv</strong><br />
af særlig betydning, fordi den sætter vores<br />
egen kultur og historie i relief. <strong>Museum</strong><br />
<strong>Sønderjylland</strong> ser derfor denne vanskelige<br />
Rutebilstationen, Jernbanegade 1, Sønderborg. Dansk og<br />
tysk mødes i <strong>Sønderjylland</strong>s arkitektur. Arkitekt Johann<br />
Theede, Kiel, brugte den fynske herregård Hindsgavl<br />
som forbillede, da han i 1912 byggede amtsbanegården i<br />
Sønderborg. Foto SP.<br />
<strong>kulturarv</strong> som en i dansk sammenhæng<br />
enestående mulighed for at udvikle <strong>kulturarv</strong><br />
til et ægte flerkulturelt og -nationalt<br />
begreb.<br />
Orla Madsen, direktør<br />
EN FÆLLES KULTURARV 5
Sønderborg Kaserne,<br />
Gerlachsgade 2 i<br />
Sønderborg. Marinestationen<br />
fra 1906-08 i<br />
Sønderborg blev bygget<br />
som en national<br />
tysk manifestation<br />
– et udtryk for kejser<br />
Wilhelm IIs arkitekturpolitik<br />
– men har<br />
siden 1920 været forbilledligt<br />
vedligeholdt<br />
af det danske forsvar.<br />
Foto SP.<br />
Indledning: <strong>En</strong> særlig udfordring<br />
Hvad angår <strong>kulturarv</strong>en, har Danmark<br />
siden 1920 haft en særlig udfordring i den<br />
arkitektur, som blev skabt i <strong>Sønderjylland</strong><br />
(Nordslesvig) i perioden under tysk styre<br />
1864-1920, specielt de offentlige bygninger.<br />
Set fra nationalstatens traditionelle<br />
synspunkt har der været tale om »en ubekvem<br />
<strong>kulturarv</strong>«, som indtil for nylig blev<br />
betragtet som i konflikt med den nationale<br />
selvforståelse, og som derfor er blevet<br />
nedvurderet, nedrevet eller ombygget.<br />
I dag er meget få bygninger fra perioden<br />
1864-1920 i <strong>Sønderjylland</strong> fredet. Det<br />
6 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
gælder kun stiftelsen »Catharinaheim« i<br />
Haderslev, den tidligere landbrugsskole<br />
samt en villa i Tønder af Anton Huber.<br />
Men det samme gælder de kendte danske<br />
arkitekters værker for den danske bevægelse<br />
i <strong>Sønderjylland</strong>. I adskillige år har<br />
vi i <strong>Museum</strong> <strong>Sønderjylland</strong> arbejdet med<br />
arkitekturen fra denne tid. I 2004 satte<br />
museerne f.eks. fokus på »hjemstavnsstilen«<br />
og arkitekter som Lauritz Thaysen i<br />
Tønder eller Peder Gram i Haderslev, og<br />
Kulturmiljørådet for <strong>Sønderjylland</strong> har<br />
udgivet hæfter om jernbanestationer, skolebygninger,<br />
forsamlingshuse og frimenig-
hedskirker. I 2010 fik museet en bevilling<br />
fra Kulturarvsstyrelsen til en systematisk<br />
registrering og bred formidling af offentlige<br />
og <strong>fælles</strong> bygninger fra perioden<br />
1864-1920, dvs. dels bygninger opført af<br />
offentlige myndigheder, dels bygninger<br />
til <strong>fælles</strong> brug som kirker og foreningsbygninger,<br />
suppleret med enkelte centrale<br />
private bygninger.<br />
Målet med denne bog, <strong>En</strong> <strong>fælles</strong> <strong>kulturarv</strong>,<br />
er at synliggøre grænselandets dansktyske<br />
bygningsarv, at formidle denne<br />
<strong>kulturarv</strong> over for både offentligheden og<br />
de sønderjyske politikere, arkitekter og<br />
planmedarbejdere, der i det daglige har<br />
ansvaret for <strong>kulturarv</strong>en, og invitere til en<br />
<strong>fælles</strong> diskussion om, hvordan vi omgås<br />
og behandler den flernationale <strong>kulturarv</strong><br />
i <strong>Sønderjylland</strong>. <strong>En</strong> flertydig <strong>kulturarv</strong>, vi<br />
ikke i dag betragter som »ubekvem«, men<br />
tværtimod som særligt spændende, fordi<br />
den både fortæller om en væsentlig del af<br />
danmarkshistorien – og fordi den fortæller<br />
en historie om os selv og »de andre«, som<br />
kan gøre os klogere på begge parter.<br />
Bogen består af to dele:<br />
• <strong>En</strong> indledende del, der fortæller om<br />
<strong>Sønderjylland</strong>s historie 1864-1920 og<br />
redegør for de vigtigste udviklingslinjer<br />
i både de tyske myndigheder og<br />
den danske modbevægelses byggeri og<br />
arkitektoniske udtryk.<br />
• <strong>En</strong> gennemgang af 30 eksempler på<br />
bygninger, som hver på deres måde fortæller<br />
en spændende historie – og som<br />
gennem deres historie og arkitektur har<br />
national interesse og værdi.<br />
Alle 100 bygninger, som er registreret i<br />
dette projekt, kan ses på museets hjemmeside:<br />
www.museum-sonderjylland.<br />
dk/ Bygningskultur / Offentlige og <strong>fælles</strong><br />
bygninger 1864-1920.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 7<br />
Den første tyske<br />
folkehøjskole efter<br />
dansk forbillede blev<br />
bygget i Tinglev 1908<br />
i typisk slesvigsk<br />
hjemstavnsstil. Efter<br />
1945 har bygningen<br />
været brugt af CF/<br />
Beredskabsstyrelsen<br />
som skole. Foto SP.
Knivsbjergtårnet med<br />
statuen af Bismarck<br />
fra 1901 var det stærkestetysk-nationalistiske<br />
symbol i Nordslesvig.<br />
Det blev sprængt<br />
i luften af danskere<br />
1945. Postkort, <strong>Museum</strong><br />
<strong>Sønderjylland</strong><br />
– Sønderborg Slot.<br />
Dansk og tysk i <strong>Sønderjylland</strong> 1864-1920<br />
Den nationale kamp<br />
Slesvig og Holsten var siden 1460 en<br />
del af den danske konges riger og lande,<br />
administreret selvstændigt og samlet.<br />
Holsten havde altid været tysksproget og<br />
præget af nordtysk kultur, mens Slesvig<br />
overvejende var dansk præget, men i den<br />
sydlige del i stigende grad flersproget<br />
og flerkulturel. Da der i første halvdel af<br />
1800-tallet gik en bølge af ny national<br />
bevidsthed over Europa, opstod der også<br />
i hertugdømmerne Slesvig og Holsten to<br />
parallelle, men uforenelige bevægelser: I<br />
syd »slesvig-holstenerne«, der ønskede en<br />
demokratisk stat med tilknytning til det<br />
øvrige Tyskland – og i Danmark »Ejderbevægelsen«,<br />
der ønskede Slesvig indlemmet<br />
i en demokratisk dansk stat.<br />
8 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
Istedløven blev rejst på Flensborg Kirkegård 1862 som et<br />
dansk sejrsmonument. Fjernet af de preussiske myndigheder<br />
1864 – og genopstillet 2011. Gl. foto i <strong>Museum</strong><br />
<strong>Sønderjylland</strong> – Sønderborg Slot.<br />
Det kom til revolution og borgerkrig,<br />
Treårskrigen 1848-50. Slesvig-holstenerne<br />
tabte, men problemet med to nationale<br />
bevægelser i Slesvig var uløst. I 1864 kom<br />
det til krig mellem Danmark på den ene<br />
side og Preussen og Østrig på den anden<br />
(på vegne af Det Tyske Forbund). Gennem<br />
nederlagene på Dybbøl og Als og de<br />
mislykkede fredsforhandlinger i London
måtte Danmark afstå begge hertugdømmer<br />
til Preussen og Østrig. I 1866<br />
kom det til krig mellem sejrherrerne, og<br />
Slesvig-Holsten blev derefter en preussisk<br />
provins, fra 1871 del af Det tyske Kejserrige.<br />
Efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig<br />
1914-18 fik befolkningen i det<br />
nordlige og mellemste Slesvig lejlighed<br />
i 1920 til at stemme om deres nationale<br />
tilhørsforhold – ligesom det skete i andre<br />
europæiske grænseegne. Resultatet blev,<br />
at Nordslesvig (det nuværende <strong>Sønderjylland</strong>)<br />
med stort flertal valgte Danmark,<br />
mens Sydslesvig med Flensborg som centrum<br />
havde flertal for Tyskland. Tilbage<br />
blev der et tysk mindretal i Nordslesvig og<br />
et dansk mindretal i Sydslesvig.<br />
Tysk administration og politik i<br />
<strong>Sønderjylland</strong> 1864-1920<br />
I de første år efter 1864 søgte Preussen<br />
at sikre sin nye erobring. Der blev anlagt<br />
en fæstning rundt om Dybbøl og Sønderborg,<br />
og der blev bygget store kaserner,<br />
først i Flensborg, senere i Haderslev<br />
1886-88. Efter den tyske sejr over Frankrig<br />
1871 blev frygten for krig dog mindre.<br />
Fra 1867 begyndte Preussen – fra 1871<br />
Det tyske Rige – samtidig at omdanne<br />
Slesvig-Holsten til en tysk provins.<br />
Gennem de ti år 1867-1877 gennemførte<br />
Tyskland en omfattende administrativ<br />
modernisering af by og land – ind imellem<br />
som »eksperimentarium« for nye<br />
løsninger, ligesom Danmark gjorde det<br />
i <strong>Sønderjylland</strong> efter 1920 og Tyskland<br />
i det tidligere DDR efter 1990. Økonomisk<br />
kom Slesvig-Holsten med i det<br />
tyske toldforbund, og der gennemførtes<br />
næringsfrihed (dvs. tilladelse til at drive<br />
erhverv hvor som helst, lige som det var<br />
sket i Kongeriget Danmark 1862). Desuden<br />
blev der indført en adskillelse mellem<br />
kirke og stat med civil personregistrering<br />
(eksisterer stadig i <strong>Sønderjylland</strong>) og<br />
civilt skoletilsyn. Samtidig blev der i årene<br />
1867-69 gennemført en kommunalreform<br />
med inddeling af landet i kredse i stedet<br />
for de tidligere amter og distrikter (samt<br />
nu også omfattende byerne) og landsbykommuner.<br />
På landet blev herredsfoge-<br />
EN FÆLLES KULTURARV 9<br />
De kejserlige tyske<br />
posthuse blev opført<br />
i 1890´erne efter<br />
standardtegninger<br />
– og blev senere<br />
af bevægelsen for<br />
”hjemlig byggeskik”<br />
skældt ud for deres<br />
”embedsmands-gotik”.<br />
Posthuset i Gråsten.<br />
Foto BZ/ JTJ.
De første arbejderboliger<br />
i Aabenraa,<br />
Lavgade 4-6 og 18-20,<br />
bygget 1904 af Aabenraa<br />
by efter forbillede<br />
fra Frederiksstad. Den<br />
slags ”kommunesocialisme”<br />
var utænkelig<br />
i Danmark før 1914.<br />
Foto BZ/ JTJ.<br />
derne 1889 afløst af amtsforstandere, og<br />
for købstæderne blev der indført byråd og<br />
magistrat.<br />
Tysklands dagsorden var altså i første<br />
omgang en modernisering. Men fra slutningen<br />
af 1870´erne blev den tyske politik<br />
mere og mere autoritær og nationalistisk.<br />
Der blev nu gennemført en række love,<br />
10 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
snart rettet mod socialisterne og arbejderbevægelsen<br />
(1878), snart mod alle minoriteter<br />
(f.eks. skolelovene, der også var rettet<br />
mod det polske mindretal og den katolske<br />
kirke) og snart specielt mod den dansksindede<br />
befolkning i Slesvig. 1876 indførtes<br />
tysk sprog i forvaltningen og 1889 blev<br />
tysk eneste sprog i skolen. Efter kejser<br />
Wilhelm II´s tronbestigelse 1888 blev den
tyske politik over for de nationale mindretal<br />
i Slesvig, Polen og Alsace-Lorraine<br />
stadig mere aggressiv og nationalistisk.<br />
I <strong>Sønderjylland</strong> satte en bevidst fortyskning<br />
ind med bl.a. etablering af tyske<br />
kolonigårde og domænegårde (statsgårde),<br />
og det kulminerede under Ernst<br />
Matthias von Köller, overpræsident for<br />
Slesvig-Holsten 1897-1901. Denne<br />
tid var præget af fængslinger og retssager<br />
mod danske ledere og avisudgivere,<br />
udvisninger og administrative overgreb.<br />
Den nationalistiske politik blev støttet af<br />
tyskheden i Slesvig, der nu gik helt ind<br />
for »Kaiser und Reich«. I 1890 stiftedes<br />
den tyske forening for det nordlige<br />
Slesvig, der bl.a. fik rejst Bismarck-monumentet<br />
på Knivsbjerg 1896.<br />
Efter 1901 kom der dog en vis afspænding.<br />
Bl.a. fik danske statsborgere (optanter)<br />
i <strong>Sønderjylland</strong> lov til at blive tyske<br />
statsborgere og dermed få stemmeret, og<br />
der kom tyske røster for respekt for dansk<br />
sprog og kultur. På tysk side kom der<br />
også en kulturel modbevægelse, der tog<br />
konkurrencen op med de succesrige danske<br />
højskoler nord for grænsen og med<br />
de danske foreninger og forsamlingshuse.<br />
Der blev bl.a. stiftet tyske Volkshochschulen<br />
(i modsætning til de danske<br />
dog mest for piger), husholdningsskoler<br />
og ungdomshjem. Men afvisningen af de<br />
dansksindede sønderjyders ønsker om en<br />
genforening med Danmark var massiv. Så<br />
kom krigen.<br />
Arrestbygningerne bag det tidligere domhus i Aabenraa, Haderslevvej 1 – 1 A, har<br />
bevaret Baurat Jablonowskis nygotiske prydelser fra 1901 – mens forhuset blev<br />
renset for tyske detaljer efter 1945. Foto BZ.<br />
Den tidligere husholdningsskole, Lembckesvej 2 i Haderslev, fra 1907 er et smukt<br />
eksempel på den sene nybarokke hjemstavnsstil. Foto BZ / JTJ.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 11
Hjerting Forsamlingshus<br />
ved Rødding<br />
fra 1905 er typisk<br />
for de første danske<br />
forsamlingshuse, der<br />
bare skulle være huse.<br />
Foto PD.<br />
Den danske bevægelse i<br />
Nordslesvig<br />
Før 1864 havde slesvig-holstenere og danske<br />
slesvigere kæmpet om den nationale<br />
farve på et relativt selvstændigt Slesvig.<br />
Efter 1864 måtte parterne knytte sig til<br />
Tyskland og Danmark. De danske slesvigeres<br />
håb stod i starten til den § 5 om en<br />
fremtidig folkeafstemning, som Frankrig<br />
havde fået indført i Pragfreden 1866 mellem<br />
Preussen og Østrig. Men i 1878 blev<br />
de to stater enige om at slette § 5.<br />
Danskheden levede derfor i de første<br />
12 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
årtier i håbet om at vende tilbage til det<br />
gamle Danmark. Man dyrkede troskaben<br />
over for den danske konge, det danske<br />
flag og minderne om de slesvigske krige.<br />
Ethvert kompromis med de tyske myndigheder<br />
blev afvist. Man lod sig vælge til<br />
den preussiske landdag, men nægtede at<br />
aflægge ed til kejseren (og kunne så ikke<br />
deltage). Man beholdt sit danske statsborgerskab<br />
(opterede for Danmark) eller<br />
valgte at udvandre for at undgå tysk krigstjeneste.<br />
Mange mistede herved stemmeretten.<br />
Modet blev til gengæld holdt oppe<br />
med grundlæggelse af en række danske<br />
aviser efter 1864.
Omkring 1880 begyndte en erkendelse af,<br />
at kampen skulle føres på en anden måde:<br />
den lange vej gennem stemmeret og foreninger,<br />
med inspiration i de nye folkelige<br />
bevægelser i Kongeriget. Det startede i<br />
1870´erne med grundlæggelsen af de første<br />
grundtvigske frimenigheder i Rødding<br />
og Bovlund. I 1880 stiftedes Sprogforeningen<br />
til værn om dansk sprog og litteratur,<br />
og i 1892 stiftedes Skoleforeningen,<br />
der skulle sikre dansk undervisning, enten<br />
i hjemmene eller i skoler nord for grænsen.<br />
Ikke mindst grundlagde man i 1888<br />
Den nordslesvigske Vælgerforening, der i<br />
de følgende år omdannede danskheden til<br />
et dansk parti, et bevidst mindretal. Det<br />
krævede stemmeret i Tyskland – og det<br />
var i begyndelsen svært at forstå for de<br />
gamle. Men i løbet af 20 år – ikke mindst<br />
under Köller-tiden – blev danskheden i<br />
<strong>Sønderjylland</strong> et mini-Danmark med institutioner<br />
og foreninger for alt fra vugge<br />
til grav: foredragsforeninger, gymnastik-<br />
og ungdomsforeninger, forsamlingshuse,<br />
kvindeforeninger, kulturforeninger m.m.<br />
Og der var heftige diskussioner om de få<br />
platforme, hvor man måtte samarbejde<br />
med den tysksindede befolkning, f.eks.<br />
museer og hjemstavnsbevægelse.<br />
Ved siden af den nationale kamp var der<br />
dog også andre veje: Arbejderbevægelsen,<br />
Indre Mission og afholdsbevægelsen, hvis<br />
kamp gjaldt andet end det nationale.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 13<br />
Bevtoft Forsamlingshus,<br />
indviet 1897 og<br />
udvidet 1908, adskilte<br />
sig ikke meget fra<br />
samtidens murermesterhuse<br />
i stationsbyerne.<br />
Det var indholdet,<br />
der talte. Foto BZ/ JTJ.
<strong>En</strong> landsdel moderniseres<br />
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten<br />
havde før 1864 hørt til det danske riges<br />
økonomisk mest betydende dele. Efter<br />
1864 blev Nordslesvig, det nuværende<br />
<strong>Sønderjylland</strong> en udkant i et stort rige.<br />
Landsdelen stagnerede, og mange ud-<br />
14 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
Moderniseringen af byerne skred frem, selv om landsdelen<br />
stagnerede. Tv. ses Ramsherred i Aabenraa ca. 1870:<br />
Håndværkergårde, hvor der kun hist og her er lille skilt for<br />
udsalg af varer. Fn. ses samme gadeparti o. 1890: Bageren<br />
er blevet til butik med større ruder. ISL – Lokalhistorie,<br />
Aabenraa.<br />
vandrede til USA af både nationale og<br />
økonomiske grunde. Væksten i det tyske<br />
rige efter 1871 kom derfor sent til <strong>Sønderjylland</strong>;<br />
kun Flensborg trivedes og blev<br />
en lille storby. Alligevel blev landsdelen<br />
inddraget i den nye tid. I Tyskland satsede<br />
man mere end i Danmark på jernbanerne,<br />
og i årene 1897-1910 blev der i Sønderjyl-
land anlagt et net af smalsporede amtsbaner<br />
(Kleinbahnen), der skabte nye stationsbyer<br />
som lokale centre. Byerne udviklede<br />
sig med nye industrier, nye kvarterer med<br />
etagehuse og villaer, nye institutioner og<br />
<strong>fælles</strong>bygninger. Også landbruget moderniseredes,<br />
især på Østkysten, der fulgte<br />
Danmark ind i andelstiden, mens man på<br />
Vestkysten holdt sig til den traditionelle<br />
studefedning.<br />
Samtidig kom en række moderne fænomener<br />
til landsdelen fra ny byggeskik og<br />
havekultur over nye skikke og madvaner<br />
til nye ord og begreber. I første omgang<br />
opdagede man ikke, at man fik den nye tid<br />
i tysk udgave – men siden prøvede man<br />
også i hverdagen at skabe danske alternativer.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 15<br />
Samme gadeparti<br />
som s. 14, ca. 1905:<br />
Bageren og klejnsmeden<br />
har nu<br />
begge bygget store<br />
strøgejendomme med<br />
moderne butikker.<br />
ISL – Lokalhistorie,<br />
Aabenraa.<br />
Marskbanegården,<br />
Jernbanegade 9 i<br />
Tønder. Tønder blev i<br />
1887 station på den<br />
nye bane fra Ribe<br />
til Husum. Banegårdene<br />
blev opført i<br />
en <strong>fælles</strong>europæisk<br />
nyrenæssance med<br />
rund buede vinduesåbninger<br />
og lave<br />
skifertage.<br />
Foto BZ/ JTJ.
”Reimersskolen” i<br />
Sønderborg, Kirke<br />
Allé 9,blev opført som<br />
borgerskole i 1866-67,<br />
dvs. efter den tyske<br />
overtagelse, men<br />
inden den endelige<br />
indlemmelse i Preussen.<br />
Skolen kan derfor<br />
være bestilt hos en<br />
dansk arkitekt, f.eks. L.<br />
A. Winstrup eller J. Fr.<br />
Holm – eller hos Johs.<br />
Otzen i Flensborg.<br />
Foto BZ/ JTJ.<br />
Arkitektur og byggeskik i <strong>Sønderjylland</strong><br />
1864-1920<br />
National eller international<br />
arkitektur?<br />
Arkitekturen i <strong>Sønderjylland</strong> i tiden<br />
1864-1920 er historien om en stadig<br />
vekselvirkning mellem Danmark og<br />
Tyskland. Først fulgtes de ad, derefter<br />
fjernede de sig bevidst fra hinanden, og til<br />
sidst nærmede de sig hinanden, men med<br />
forskellige dagsordener. I de offentlige og<br />
<strong>fælles</strong> bygninger afspejles også to nationale<br />
projekter: Det tyske projekt handlede<br />
især om militær magt, men også om<br />
16 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
modernisering, socialpolitik og effektive<br />
offentlige »væsener«. Efter 1890 var det<br />
tyske projekt også præget af regionalisme<br />
og dyrkelse af hjemstavnen. Det danske<br />
projekt handlede om en folkelig modkultur,<br />
der samtidig skulle afspejle og symbolisere<br />
hjemlandet, Danmark.<br />
Omkring 1850 havde Slesvig og Holsten<br />
ligget i et skæringspunkt mellem København<br />
og Europa. Hertugdømmerne var en<br />
del af den danske helstat, og de fleste arkitekter<br />
var uddannet på Kunstakademiet<br />
Den tidligere rigsbank i Tønder, Jernbanegade 2, er bygget<br />
så sent som 1901, men opført i en klassisk europæisk<br />
nyrenæssance, uden nationale overtoner. Foto BZ/ JTJ.
i København. Indtil 1840´erne havde den<br />
græsk-romersk inspirerede klassicisme<br />
været den eneste gode smag. Men med de<br />
nationale bevægelser i Europa opstod også<br />
diskussionen om den rigtige nationale<br />
stil. Både i Tyskland og Sverige opdagede<br />
man den gotiske stil og knyttede den til<br />
nationens historie. I Danmark kom der<br />
en interesse for Christian IV-stilen, især<br />
efter Frederiksborgs Slots brand 1859.<br />
De fleste arkitekter udnyttede bare den<br />
nye frihed til at hente stilarter fra mange<br />
kilder – engelsk gotik, italiensk renæssance,<br />
romanske kirker og byzantinske<br />
klostre. Efterhånden fik kunsthistorikerne<br />
sat arkitekturhistorien i system, og snart<br />
kappedes man – ikke mindst i storbyerne<br />
– om den mest korrekte kopiering af<br />
de store stilarter. Det er det, man kalder<br />
historicismen.<br />
Tyskland – fra europæisk til<br />
national stil<br />
Da Det tyske Kejserrige efter sejren over<br />
Frankrig 1871 stod på magtens tinde,<br />
betragtede det sig først og fremmest som<br />
EN FÆLLES KULTURARV 17<br />
Haderslev Kaserne var<br />
en tysk magtdemonstration<br />
i det nordligste<br />
Slesvig. Men stilen<br />
var <strong>fælles</strong>europæisk:<br />
Den samme norditalienske<br />
borgstil, som<br />
man kan finde ved<br />
kaserner i Rusland,<br />
Østrig og Sverige.<br />
Foto SP.
Et eksempel på<br />
”Hann overskolens”<br />
festlige nygotik<br />
Storegade 12 i Tønder,<br />
opført 1893. Foto PD.<br />
civilisationens højdepunkt i Europa. Men<br />
det samme gjorde <strong>En</strong>gland og Frankrig.<br />
De offentlige tyske bygninger fra<br />
1870´erne var derfor i international stil,<br />
italiensk renæssance eller middelalderlig<br />
18 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
borgstil. To gode eksempler i Slesvig er<br />
den store nye regeringsbygning, overpræsidiet<br />
for Slesvig-Holsten i Slesvig by og<br />
den store kaserne i Haderslev. Overpræsidiet<br />
fra 1875-79 er en kæmpe bygning i<br />
røde mursten (derfor kaldt for »den røde<br />
elefant«) i typisk norditaliensk renæssance<br />
– og Haderslev Kaserne fra 1885-86 er<br />
i international borgstil, også i røde sten.<br />
Bygningerne var tydelige magtdemonstrationer,<br />
men stilen var ikke specielt tysk.<br />
<strong>En</strong> særlig tysk specialitet i historicismen<br />
var teglstensgotikken, inspireret af nordtyske<br />
middelalderbygninger. Denne nygotik<br />
havde sit centrum i Hannover, og blandt<br />
eleverne herfra var arkitekterne Johannes<br />
Otzen, der byggede i Slesvig o. 1870, og<br />
A.W. Prale, der blev arkitekt i Flensborg.<br />
Prale leverede bl.a. tegninger til gården<br />
Ultang ved Haderslev (1884-85), til det<br />
samtidige kirkespir i Sønderborg (nu forenklet)<br />
og andre bygninger.<br />
I 1890´erne bredte regionalismen i arkitekturen<br />
sig over hele Tyskland – og<br />
samtidig begyndte et opgør mod den<br />
stilkorrekte historicisme. Man søgte mod<br />
nye, friere former. Et af svarene var Jugendstilen,<br />
som fandt sine former både i<br />
naturen og geometrien. Men også i det<br />
almindelige byggeri begyndte man at lege<br />
med bygningerne og gøre dem maleriske.<br />
I Tyskland brugte man ordet Neustil, i<br />
Danmark »villastil«. I Nordtyskland blev<br />
den nye stil kombineret med den gotiske<br />
stil, hentet fra Hansestædernes gamle
EN FÆLLES KULTURARV 19<br />
Perlegade 26 i Sønderborg<br />
blev opført<br />
1908 for Sonderburger<br />
Bank af arkitekt<br />
Johann Theede. Stilen<br />
var udpræget national-tysk,<br />
i familie med<br />
Knivsbjergtårnet med<br />
brug af hjemstavnens<br />
nordiske granitsten.<br />
Foto BZ/ JTJ.
Baurat Friedrich Wilhelm<br />
Jablonowski var<br />
Baurat for Haderslev<br />
og Aabenraa Kredse<br />
i årene 1890-1919 og<br />
byggede som sådan<br />
talrige offentlige bygninger.<br />
Han tegnede<br />
også stationerne på<br />
banen til Sønderborg<br />
1902, som her den<br />
desværre nedrevne<br />
station i Vester Sottrup.<br />
Foto PD.<br />
murstensbygninger: kirker, klostre, rådhuse,<br />
byporte og borge som den tyske<br />
ordensborg Marienburg i Østpreussen (nu<br />
Malbork i Polen).<br />
Da der i 1906-08 skulle bygges nye baser<br />
for den tyske højsøflåde ved Sønderborg<br />
og Flensborg, gik kejser Wilhelm II ind<br />
og anbefalede Marienburg-stilen som<br />
passende udtryk for Tysklands storhed.<br />
Kejserens yndlingsarkitekt Franz<br />
Schwechten (der bl.a. havde bygget Kaiser<br />
Wilhelm-Gedächtnis-Kirche i Berlin,<br />
nu byens kendteste ruin) lavede de første<br />
skitser, mens byggeriet blev udført af to<br />
20 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
marine-Bauräte (bygningsråder): Eugen<br />
Fink i Sønderborg og Adalbert Kelm i<br />
Flensborg-Mürwik.<br />
Jablonowski-tiden<br />
I modsætning til Danmark var de offentlige<br />
arkitekter ofte embedsmænd. Kredsene<br />
havde deres faste Baurat, og det samme<br />
gjaldt de offentlige etater: justitsvæsenet,<br />
jernbanerne, toldvæsenet og postvæsenet,<br />
der havde egne Regierungsbaumeister,<br />
statsarkitekter. Det gør det lidt svært at<br />
finde ud af, hvem der egentlig tegnede
de offentlige tyske bygninger – for tit<br />
kunne en Baurat være hovedansvarlig,<br />
mens en anden stod for tegningerne. De<br />
mindre byer og landkommunerne måtte<br />
dog længe hælde deres hoved til private<br />
arkitekter. Først o. 1910 fik de sønderjyske<br />
byer egne stadsarkitekter.<br />
Den offentlige arkitekt, der o. 1900<br />
kom til at præge <strong>Sønderjylland</strong> mest,<br />
var Friedrich Wilhelm Jablonowski, der<br />
1890-1919 var Baurat for Haderslev og<br />
Aabenraa kredse. Det var Jablonowski,<br />
der 1897-1905 kom til at stå for byggeriet<br />
af de mange og dyre stationer ved amtsbanerne<br />
i Haderslev kreds, og i 1901-02<br />
byggede han også stationerne ved den nye<br />
Sønderborg-Tinglev bane. Desuden stod<br />
han for en lang række offentlige bygninger<br />
i Haderslev og Aabenraa, bl.a. det nye<br />
kredshus i Aabenraa 1902-04.<br />
Jablonowskis bygninger kom for eftertiden<br />
til at stå som typisk tyske, symboler<br />
EN FÆLLES KULTURARV 21<br />
Sønderborg Kreds<br />
havde ikke egen<br />
Baurat, og byen<br />
tyede derfor til arkitekt<br />
Magnus<br />
Schlichting i Flensborg,<br />
når der skulle<br />
bygges offentlige<br />
bygninger – som her<br />
den højere drenge- og<br />
pigeskole på Kaiser-<br />
Wilhelm-Allée fra<br />
1907 (nu: Ahlmannskolen,<br />
Kongevej 35).<br />
Foto SP.
for undertrykkelsen i Köller-tiden. <strong>En</strong><br />
dansk mand skrev i Haderslev-avisen<br />
Dannevirke 1909, at disse bygninger »ville<br />
være grimme, hvor som helst de stod, men<br />
de er dobbelt grimme i Nordslesvig«. Den<br />
opfattelse holdt sig blandt danske sønderjyder<br />
til langt ind i 1970´erne. Der er<br />
derfor mange eksempler på, at man siden<br />
1920 har prøvet at forenkle og fordanske<br />
offentlige tyske bygninger fra tiden 1890-<br />
1905 – ligesom man både i Aabenraa og<br />
Sønderborg fik fjernet kirkespir fra denne<br />
tid.<br />
Byplanlægning og<br />
»Heimatschutz«<br />
I Tyskland var planlægningen af byerne<br />
langt fremme i 1800-tallet. Selv i de mindre<br />
byer var der mulighed for at regulere<br />
byggeriet på måder, som vi i Danmark<br />
først fik med byplanloven 1938. I 1901 fik<br />
Slesvig-Holsten således en bestemmelse,<br />
der kunne sikre villakvarterer mod fabrikker<br />
og høje huse – og sådanne restriktioner<br />
blev lagt på store kvarterer i både<br />
Haderslev (Åstrupvej-kvarteret og Sønder<br />
Otting), Aabenraa (Haderslevvej-kvarteret)<br />
og Sønderborg (Kongevej-kvarteret).<br />
I 1907 kom der desuden en lov, der gjorde<br />
det muligt at sikre gamle kvarterer og<br />
smukke landskaber mod grimt byggeri.<br />
Den gjaldt desværre kun til 1920.<br />
<strong>En</strong> anden idé, som tidligt kom til Tyskland,<br />
var »havebyen«. Idéen om en Garden<br />
22 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
Ewers Pakhus på Nordre Havnegade i Sønderborg, opført<br />
1909-10, er et enestående eksempel på, at pression fra<br />
myndighederne fik en privat bygherre til, efter byggetilladelsen,<br />
at omforme en erhvervsbygning til noget, der<br />
passede bedre i bybilledet. Foto PD.<br />
City var lanceret i <strong>En</strong>gland omkring 1896<br />
og handlede om, at man burde bygge nye<br />
byer som smukke gamle landsbyer, men<br />
med alle en ny tids faciliteter. I Tyskland<br />
stiftede man i 1904 det tyske haveby-selskab,<br />
og hurtigt fik alle større byer havebyforstæder.<br />
Et tidligt eksempel blev den<br />
villaby for officerer, som marinen byggede<br />
ved Jomfrustien i Sønderborg i 1908 med<br />
Eugen Fink som arkitekt. Danmark fik<br />
sine første havebyer i 1911-12.
I det hele taget kom der o. 1900 i hele<br />
Europa en reaktion mod industrialiseringens<br />
voldsomme forandring af land og<br />
by. I Tyskland blev det til foreninger for<br />
beskyttelse af hjemstavnen, Heimatschutz.<br />
Denne beskyttelse omfattede både bevaring<br />
af smukke landskaber og et arbejde<br />
for en kønnere byggeskik, inspireret af<br />
egnens gamle byggeskik.<br />
Den slesvig-holstenske<br />
hjemstavnsstil<br />
Den første forening for Baupflege, byggepleje<br />
i Slesvig-Holsten blev stiftet i<br />
Tønder i 1908. På det tidspunkt var der i<br />
hele Nordtyskland kommet en interesse<br />
for den gamle arkitektur og byggeskik før<br />
1850. Og Baupflege Tondern gik da også<br />
straks i gang med at åbne folks øjne for<br />
den gamle bygningskultur i Vestslesvig,<br />
ikke mindst i Møgeltønder. Der blev fotograferet<br />
og lavet opmålinger, og gennem<br />
bøger, trykte tegninger og kurser prøvede<br />
EN FÆLLES KULTURARV 23<br />
Jomfrustien i Sønderborg<br />
blev bygget<br />
1908 som boliger<br />
for underofficerer<br />
til marinestationen.<br />
Marinearkitekt Eugen<br />
Fink skabte her en af<br />
de tidligste havebyer<br />
efter engelsk forbillede<br />
i Tyskland – et<br />
stykke tid før de første<br />
danske havebyer fra<br />
1912-13. Foto KH.
Kredshuset i Tønder, Jomfrustien 2, der efter en arkitektkonkurrence blev opført<br />
1908, blev startskuddet til hjemstavnsarkitekturens gennembrud – ikke bare i Tønder,<br />
men i hele Slesvig-Holsten. Foto BZ/ JTJ.<br />
Sønderbyvej, Møgeltønder. Forbilledet for både den slesvig-holstenske hjemstavnsstil<br />
og den danske ”Bedre Byggeskik” var Møgeltønder. 1700-tals hus med friserkvist,<br />
og bagved et af godsinspektør H.C. Davidsens huse fra 1923. Foto PD.<br />
24 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
man at få de lokale bygmestre og arkitekter<br />
til at bygge i »hjemlig byggeskik«.<br />
Det lykkedes over al forventning. I løbet<br />
af få år byggede ikke kun de lokale, men<br />
også alle de preussiske Bauräte i Slesvig-<br />
Holsten i Møgeltønder-stil.<br />
Et gennembrud for stilen var det nye<br />
kredshus i Tønder. Efter en arkitektkonkurrence,<br />
som i 1905 blev vundet af de<br />
berlinske arkitekter Paulus, Dinklage &<br />
Lilloe, blev kredshuset på opfordring fra<br />
landråden for Tønder Kreds, Friedrich<br />
Wilhelm Rogge, bygget i en hollandskfrisisk<br />
stil. I 1908 fik de samme arkitekter<br />
så opgaven med at bygge en tysk folkehøjskole<br />
i Tinglev efter dansk forbillede.<br />
Det blev et ægte Møgeltønder-hus med<br />
røde mursten, store tegltage, »friserkviste«,<br />
hvide skodder og småsprossede vinduer.<br />
De fleste bygninger i hjemstavnsstilen i<br />
Tønder og omegn er dog bygget af den<br />
lokale arkitekt Lauritz Thaysen, f.eks.<br />
gymnasiet i Popsengade, den tidligere<br />
Alexandrineskole i Nørregade (nu politigård)<br />
og den tidligere landbrugsskole på<br />
Ribe Landevej. <strong>En</strong> anden, der greb stilen,<br />
var Schackenborgs godsinspektør H.C.<br />
Davidsen, der i årene fra 1910 og frem fik<br />
tegnet mange smukke privathuse i den<br />
lokale stil. Andre perler i hjemstavnsstilen<br />
på Tønder-egnen er den tidligere tolderbolig<br />
i Hjerpsted fra 1912 (bygget af Baurat<br />
Rellensmann i Flensborg) og Ballum<br />
Slusekro (bygget 1915 af digeinspektør<br />
Hinrichs).
I Haderslev og omegn er der en mængde<br />
offentlige bygninger i hjemstavnsstil.<br />
Først og fremmest de mange nye skoler,<br />
som blev iværksat af landråd J.G. Dryander.<br />
Mange af dem blev bygget af en ung<br />
dansksindet arkitekt, Peder Gram, f.eks.<br />
Hoptrup og Vedsted. Også stationerne<br />
ved den sidste amtsbane fra Gram til<br />
Skærbæk 1911 blev i hjemstavnsstil, tegnet<br />
af Haderslev-arkitekten Walter Czygan.<br />
<strong>En</strong> ren perle i hjemstavnsstil er den<br />
gamle museumsbygning på Åstrupvej fra<br />
1915. Den er tegnet af regeringsarkitekt<br />
Lorenz Heinrich Hartwig, der var født<br />
i Haderslev, og i det indvendige prydet<br />
med vægmalerier af den lokale kunstner<br />
August Wilckens.<br />
Og endelig fik Sønderborg en interessant<br />
klump af offentlige bygninger omkring<br />
krydset Østergade-Kongevej (i den tyske<br />
tid: Bismarckstrasse−Kaiser-Wilhelm-<br />
Allée). Den første var borgerskolen (i dag<br />
Ahlmannskolen) i gotisk Neustil fra 1904,<br />
tegnet af arkitekt Magnus Schlichting,<br />
Flensborg (Sønderborg havde endnu ikke<br />
nogen egen professionel arkitekt). Den<br />
næste var den tyske rigsbank fra 1908,<br />
som blev tegnet af lederen af kunsthåndværkerskolen<br />
i Flensborg, Anton Huber.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 25<br />
Rødding Borger- og<br />
Realskole fra 1912<br />
(Rytterdam 9) er en<br />
af de mange smukke<br />
”Dryander-skoler”<br />
i det gamle Haderslev<br />
Amt. Mange af<br />
dem blev bygget af<br />
den dansksindede<br />
arkitekt Peder Gram,<br />
Haderslev. Denne<br />
skole blev dog tegnet<br />
af den lokale arkitekt<br />
L.P. Aakjær, der i 1909<br />
slog sig ned i Rødding<br />
med egen tegnestue<br />
og kom til at præge<br />
Rødding-egnen med<br />
sine mange smukke<br />
gårde og villaer (f.eks.<br />
hans eget hus, Møgelmosevej<br />
3, Rødding,<br />
fra 1912). Foto BZ.
Den tidligere rigsbank<br />
i Sønderborg, Kongevej<br />
58, blev opført<br />
af den tyske stat i<br />
1908. Den ansvarlige<br />
for byggeriet var<br />
regeringsbygmester<br />
Julius Habicht – men<br />
arkitekten var den<br />
spændende kunstner,<br />
Anton Huber,<br />
der i 1903 var blevet<br />
udnævnt til leder af<br />
kunsthåndværkerskolen<br />
ved Flensborg<br />
<strong>Museum</strong> og som i<br />
1907 var medstifter af<br />
”Deutscher Werkbund”,<br />
forløberen til<br />
det berømte ”Bauhaus”.<br />
Foto BZ.<br />
Og i 1911-12 blev der bygget to store<br />
anlæg i hjemstavnsstil: Gymnasiet (Statsskolen),<br />
der blev tegnet af de berømte<br />
tyske arkitekter Jürgensen & Bachmann –<br />
og det nye domhus, tegnet af statsarkitekt<br />
Rellensmann i Flensborg.<br />
Den danske bevægelses<br />
arkitektur og bygninger<br />
Fra o. 1890 opbyggede de dansksindede<br />
i <strong>Sønderjylland</strong> som sagt et eget lille<br />
forenings-Danmark. De første bygninger<br />
26 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
blev egne forsamlingshuse, fordi de tyske<br />
myndigheder ofte chikanerede private, der<br />
lejede lokaler ud til danske møder. Samtidig<br />
kom frimenighederne, hvor man kunne<br />
holde gudstjeneste på dansk. Senere<br />
kom en række nye og større opgaver, bl.a.<br />
de danske højborge i byerne, Folkehjem i<br />
Aabenraa (1910-11) og Sønderborghus i<br />
Sønderborg (1913-14), de danske banker<br />
i Haderslev og Aabenraa, »landbohjem« i<br />
stationsbyerne m.m.<br />
I starten gjaldt det bare om at få et hus<br />
med tag; de første forsamlingshuse var
ydmyge murermesterhuse, ja det allerførste<br />
i Skrave 1892 var af kampesten med<br />
bliktag! Men ligesom de tyske myndigheder<br />
med deres store og flotte bygninger<br />
ville vise både magt og kultur i det omstridte<br />
grænseland, ville også den danske<br />
bevægelse vise det bedste af det bedste<br />
fra dansk kultur. Derfor hentede man til<br />
sine nye byggerier nogle af tidens kendteste<br />
danske arkitekter, der også gerne ville<br />
hjælpe landsmændene i <strong>Sønderjylland</strong>.<br />
På Sønderborg-egnen brugte man således<br />
selveste Martin Nyrop, arkitekten bag<br />
det i hele Europa berømte Københavns<br />
Rådhus (indviet 1901). Han tegnede<br />
bl.a. Sønderborghus samt frimenighedskirken<br />
i Stenderup (1902) og Sundeved<br />
Forsamlingsgård i Vester Sottrup (1911).<br />
I Aabenraa hentede man Johannes Magdahl-Nielsen<br />
(København/ Svendborg) til<br />
at tegne Folkehjem. Og den Aabenraafødte<br />
Odense-arkitekt Niels Jacobsen<br />
blev brugt både i Aabenraa til frimenighedskirken<br />
Skt. Jørgen (1903-04) og Den<br />
nordslesvigske Folkebank (1912) og til<br />
frimenighedskirkerne i Skærbæk og Rødding<br />
(begge 1909).<br />
EN FÆLLES KULTURARV 27<br />
Kristuskirken i Haderslev,<br />
Laurids Skausgade<br />
28, set fra bagsiden.<br />
Frimenigheden<br />
i Haderslev var en af<br />
de første danske menigheder,<br />
som kunne<br />
bygge egen kirke. Det<br />
skete i 1896-97, og<br />
som arkitekt valgtes<br />
Th. Hagerup, Kolding.<br />
Kirken blev opført<br />
som en romansk<br />
korskirke med midtertårn,<br />
i stilen helt på<br />
linje med samtidens<br />
danske kirkebyggeri.<br />
Korskirke-princippet<br />
med lige lange arme<br />
var dog også udviklet<br />
i Tyskland af den store<br />
kirkearkitekt Johannes<br />
Otzen. Foto BZ/ JTJ.
Opmålingerne af<br />
gamle huse på Tønder-egnen<br />
gav stødet<br />
til en helt ny hjemlig<br />
nationalstil i Danmark<br />
– det, der blev<br />
til Bedre Byggeskik. Et<br />
af de mest kopierede<br />
huse var dette på<br />
Kirkestien i Møgeltønder,<br />
gengivet i ”Gamle<br />
Bygninger paa Landet<br />
i Opmaaling, Fotografi<br />
og Beskrivelse” I: 1909.<br />
»Ud med Italien, leve<br />
Møgeltønder«<br />
Den første generation af danske bygninger<br />
i <strong>Sønderjylland</strong> var typiske for den<br />
nationalromantik, der prægede Danmark<br />
o. 1900. Det var en national stil, der blandede<br />
udenlandske forbilleder med danske<br />
kirker, slotte og herregårde fra middelalderen,<br />
alt udført i danske materialer som<br />
tegl, kridtsten og granit. På den tid var der<br />
således en klar forskel mellem den danske<br />
arkitektur og den tyske Neustil med snart<br />
hanseatisk nygotik, snart international Art<br />
nouveau eller Jugendstil.<br />
Men ligesom i Tyskland kom der også<br />
i Danmark en reaktion mod de store<br />
stilarter. Man ville tilbage til den gamle,<br />
28 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
folkelige byggeskik og dens kvaliteter. <strong>En</strong><br />
af pionererne var højskolemanden P.V.<br />
Jensen-Klint, der talte for en bedre uddannelse<br />
af landbygmestrene; en anden<br />
var Emma Gad, der kritiserede den nye<br />
»stationsbyhæslighed« i landbyggeriet.<br />
Men skulle arkitekterne lære den gamle<br />
byggeskik at kende, måtte de ud og se og<br />
føle, dvs. opmåle bygninger. I 1907 sendte<br />
Foreningen af 3. December 1892, der var<br />
samlingspunkt for den yngre generation af<br />
arkitekter i København, det første hold ud<br />
for at finde gode gamle danske huse. Og<br />
dem fandt de i Møgeltønder og omegn. I<br />
årene 1907, 1909, 1912 og 1913 opmålte<br />
unge arkitekter gamle huse langs Vadehavet<br />
fra Fanø i nord til Ejdersted i syd.<br />
Mødet med den vestslesvigske byggeskik
var en åbenbaring for de unge arkitekter.<br />
Her havde de fundet forbilledet for »en<br />
ny hjemlig bygningskunst«. Og hurtigt<br />
blev opgøret med al historicisme så stærkt,<br />
at en af de ældre arkitekter i København,<br />
Kristoffer Varming mente, at »det er<br />
tydeligt nok, at der i de yngre og yngstes<br />
kredse for tiden hersker en doktrin, der i<br />
korthed udtrykt, lyder således: Ned med<br />
Italien, leve Møgeltønder«.<br />
Møgeltønder-stilen bredte sig over hele<br />
landet, ikke mindst gennem Landsforeningen<br />
for Bedre Byggeskik og dens<br />
modeltegninger for det lille danske hus.<br />
På den måde nærmede de to lande sig<br />
stærkt hinanden i arkitekturen: Danmark<br />
med Bedre Byggeskik og Slesvig-Holsten<br />
med hjemstavnsstilen. Men hvor meget<br />
danskerne kendte til Baupflege, ved vi ikke.<br />
Der var på dette tidspunkt af nationale<br />
EN FÆLLES KULTURARV 29<br />
De unge opmålende<br />
arkitekter fik også<br />
opgaver hos dansksindede<br />
sønderjyder.<br />
Kai Gottlob fik f.eks.<br />
opgaven med at<br />
ombygge Brinks Gård<br />
i Rørkær ved Tønder<br />
1912. Det er svært at<br />
se, hvad der stammer<br />
fra tiden o. 1850 og<br />
hvad fra 1912 – og<br />
det var også meningen.<br />
Gottlob viste sit<br />
arbejde på Den frie<br />
Architektforenings<br />
udstilling i København<br />
1915. Foto BZ/ JTJ.
<strong>En</strong> anden af de unge<br />
opmålere var arkitekt<br />
Sven Risom, der bl.a.<br />
fik opgaver med at<br />
tegne danske forsamlingshuse<br />
i Ballum<br />
og(som her) Jejsing<br />
ved Tønder fra 1909.<br />
Foto PD.<br />
grunde kun få forbindelser mellem dansk<br />
og tysk. Men det er tankevækkende, at<br />
man i Danmark indførte »tegnehjælp«<br />
og kurser for bygmestre, samtidig med at<br />
Baupflege Tondern gjorde det. I hvert fald<br />
er det i dag svært at se forskel på offentlige<br />
slesvig-holstenske og danske bygninger<br />
fra de sidste år før 1920.<br />
30 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
Nogle af de unge opmålere fik opgaver<br />
hos dansksindede sønderjyder; f.eks. Kai<br />
Gottlob, der 1909 kom til at bygge en<br />
købmandsgård i Skærbæk (i dag Skærbæk<br />
<strong>Museum</strong>), stærkt præget af den lokale<br />
hjemstavnsstil. Men o. 1910 stod også en<br />
ny generation af sønderjysk fødte arkitekter<br />
parat til at overtage opgaverne. Det
Efter Genforeningen byggede de lokale sønderjyske<br />
arkitekter videre i den dansk-sønderjyske Bedre Byggeskik-tradition.<br />
Men der kom også bygværker, inspireret fra<br />
resten af landet. F.eks. Danebod Højskole, der i 1920-21<br />
blev bygget som genklang af Ivar Bentsens arkitektur,<br />
tegnet af Vallekilde-eleven Erik Olsen. Foto PD.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 31<br />
Grænsetoldbygningen<br />
i Kruså blev skabt<br />
efter Genforeningen<br />
1920 ved en om- og<br />
tilbygning til den<br />
gamle Kruså Kro,<br />
med Andreas Dall<br />
som arkitekt. Stilen<br />
er typisk dansk Bedre<br />
Byggeskik i den østsønderjyske<br />
aftapning<br />
med kalkede mure,<br />
gavle og karnapper<br />
som i sidegaderne i<br />
Aabenraa. Foto PD.
Tårnet på Skt. Marie<br />
Kirke i Sønderborg<br />
havde i ”Lutheråret”<br />
1883 fået et nygotisk<br />
spir, tegnet af A.W.<br />
Prale i Flensborg. I<br />
1962 blev spiret ”afprøjset”,<br />
dvs. forenklet<br />
til sin nuværende skikkelse<br />
(arkitekt: Helge<br />
Holm).<br />
var folk som Andreas Dall fra Jels, Peder<br />
Gram fra Nustrup ved Haderslev, Peter<br />
Callesen fra Aabenraa, Laurids P. Aakjær<br />
fra Rødding og Jep Fink fra Stubbum ved<br />
Haderslev. De unge arkitekter havde snart<br />
uddannet sig i Tyskland, snart i Danmark,<br />
men dyrkede alle forbindelsen til den<br />
samtidige danske arkitektur.<br />
De unge sønderjyder nåede ikke at bygge<br />
meget, før Første Verdenskrig brød ud.<br />
Peder Gram fik som nævnt lejlighed til<br />
at bygge nogle af »Dryander-skolerne«<br />
32 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
i hjemstavnsstil, og Jep Fink byggede<br />
forsamlingshuse. Men efter Genforeningen<br />
blev de landsdelens danske arkitekter,<br />
der helt kom til at præge det offentlige og<br />
<strong>fælles</strong> byggeri i <strong>Sønderjylland</strong>. Samtidig<br />
begyndte Danmark og Tyskland igen at<br />
fjerne sig fra hinanden i arkitektur og byggeskik:<br />
Tyskland gik både mod Art déco i<br />
en blanding af tradition og murstens-ekspressionisme<br />
og mod modernismen med<br />
Bauhaus. Og Danmark gik mod nyklassicismen,<br />
senere mod funktionalismen. Men<br />
det er en anden historie.<br />
Fremmed eller <strong>fælles</strong> <strong>kulturarv</strong>?<br />
Slesvig, det gamle <strong>Sønderjylland</strong>, har<br />
skiftet mellem at være dansk og tysk, og<br />
har siden 1920 været delt mellem to lande.<br />
Ligesom landsdelen har fået flere sprog<br />
og mindretal, er <strong>kulturarv</strong>en, ikke mindst<br />
bygningskulturen, også blevet flerkulturel<br />
og flernational.<br />
I mange år, hvor man dyrkede modsætningerne<br />
i kampen om grænsen, var »de<br />
andres <strong>kulturarv</strong>« ikke noget, man interesserede<br />
sig for. I Tyskland interesserede<br />
man sig ganske vist o. 1900-1920 en del<br />
for gammel dansk arkitektur og genopdagede<br />
bl.a. den store danske arkitekt<br />
C.F. Hansens bygningsværker i Altona.<br />
Men først i 1970´erne fik man i Slesvig-<br />
Holsten øjnene op for danske fortidsminder<br />
som Danevirke og den øvrige danske<br />
arkitektur.
Aabenraas Skt. Nikolaj Kirke fik i 1908 sat et nygotisk tårn<br />
over korsskæringen, tegnet af arkitekt Carl Voss i Kiel.<br />
Dette tårn, der senere blev kaldt for ”dominerende, lidet<br />
heldigt”, blev 1949-56 erstattet af en genskabelse af tagrytteren<br />
fra 1700-tallet (arkitekt Kaare Klint). Foto PD.<br />
<strong>En</strong>dnu sværere har vi haft det nord for<br />
grænsen. I mange år var der en stærk<br />
modstand mod alle »tyske« bygninger i<br />
<strong>Sønderjylland</strong>. Ikke mindst efter 1945<br />
begyndte man mange steder at gøre offentlige<br />
bygninger mindre tyske, f.eks. ved<br />
at forenkle facader og nedtage kirkespir<br />
– ligesom ukendte sønderjyder i 1945<br />
sprængte en række tyske nationale monumenter<br />
i luften.<br />
I dag er vi gået fra konflikt og modsætninger<br />
til samarbejde og <strong>fælles</strong>skab i grænselandet.<br />
På begge sider af grænsen bør vi<br />
derfor kunne acceptere <strong>kulturarv</strong>en, uanset<br />
hvem der har skabt den. Tyskland har et<br />
ansvar for de danske fortidsminder og<br />
bygninger i Slesvig-Holsten fra før 1864<br />
– og Danmark har et ansvar for den tyske<br />
<strong>kulturarv</strong> fra perioden 1864-1920. Noget<br />
af det gamle danske riges mest spændende<br />
arkitektur ligger ved Elben. Og bygninger<br />
som kredshuset i Tønder og den tidligere<br />
folkehøjskole i Tinglev er helt centrale<br />
monumenter i Slesvig-Holstens arkitekturhistorie.<br />
Andre bygninger er eksempler<br />
på tysk arkitektur af første klasse – f.eks.<br />
marinestationen i Sønderborg (Sønderborg<br />
Kaserne), Jürgensen & Bachmanns<br />
EN FÆLLES KULTURARV 33<br />
Den tidligere CF-gård,<br />
det gamle domhus<br />
i Aabenraa fra 1907,<br />
blev som tinghus og<br />
politigård udsat for<br />
tysk ”Schalburgtage” i<br />
1945. Bygningen blev<br />
derefter restaureret<br />
med fjernelse af alle<br />
Baurat Jablonowskis<br />
nygotiske prydelser<br />
og kamtakker. Foto<br />
PD.
Det gamle Kredshus<br />
i Aabenraa,<br />
var amtsgård for<br />
Aabenraa Amt til efter<br />
kommunalreformen<br />
1970 – og derefter i<br />
mange år hovedkvarter<br />
for <strong>Sønderjylland</strong>s<br />
Statsamt. Bygningen<br />
er nu købt af den<br />
lokale skibsreder<br />
Hans Michael Jebsen<br />
og hensynsfuldt<br />
ombygget til kontorer.<br />
Knap så hensynsfuldt<br />
har Aabenraa<br />
Kommune behandlet<br />
omgivelserne, hvor<br />
den smukke ”Genforeningshave”<br />
(som ses<br />
her) nu er raseret til<br />
fordel for en skøjtebane!<br />
Foto BZ/ JTJ.<br />
statsskole i Sønderborg og Anton Hubers<br />
villa for skibsreder Jebsen i Aabenraa.<br />
Mange af de bygninger, det her drejer sig<br />
om, har det udmærket. Men andre har<br />
– bl.a. i forbindelse med kommunalreformen<br />
– mistet deres oprindelige funktioner<br />
og står nu over for nye anvendelser. Det<br />
kræver respekt og omhu, når et gammelt<br />
34 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
Kreishaus skal ombygges til almindelige<br />
kontorer eller et gammelt domhus evt.<br />
skal genbruges til ejerlejligheder. Vi håber,<br />
bogen <strong>En</strong> <strong>fælles</strong> <strong>kulturarv</strong> kan bidrage til<br />
en bedre forståelse af dette stykke kultur-<br />
og arkitekturhistorie – og dermed til<br />
bedre omsorg og sikring både fra ejere og<br />
brugere, kommuner og region, Kulturarvsstyrelsen<br />
og andre statslige myndigheder.
Litteratur<br />
Adriansen, Inge: Danske erindringssteder. Monumenter,<br />
mindesten og mødepladser, København:<br />
<strong>Museum</strong> Tusculanum 2010<br />
Adriansen, Inge & Peter Dragsbo (red.): Sønderjysk<br />
<strong>kulturarv</strong>, Sønderjyske Museer 2003-04,<br />
Aabenraa: <strong>Museum</strong>srådet for <strong>Sønderjylland</strong><br />
2005<br />
Andresen, Hans-Günther: Bauen in Backstein.<br />
Schleswigholsteinische HeimatschutzArchitektur<br />
zwischen Reform und Tradition, Boyens: Heide<br />
1989<br />
Andresen, Hans-Günther: Hjemstavnskultur og<br />
byggeskik I Slesvig-Holsten, i: Sønderjyske<br />
Årbøger 2004<br />
Bölke, Stefan: Die Marineschule Mürwik. Architekturmonographische<br />
Untersuchung eines Repräsentationsbaues<br />
des Kaiserlichen Marine, Frankfurt a.<br />
M.: Europäische Hochschulschriften XXVIII<br />
1998<br />
Dragsbo, Peter: Ned med Italien, leve Møgeltønder<br />
/ Eksempler på hjemstavnsstilen i <strong>Sønderjylland</strong>,<br />
i: Sønderjysk Månedsskrift 10: 2003<br />
Dragsbo, Peter: Sønderjyske forsamlingshuse, Sønderjyske<br />
kulturmiljøer 10, Aabenraa: Kulturmiljørådet<br />
for <strong>Sønderjylland</strong> 2007<br />
Dragsbo, Peter: Nieder mit Italien, hoch Mögeltondern,<br />
i: Nordelbingen 2009<br />
Dragsbo, Peter: <strong>En</strong> ubekvem <strong>kulturarv</strong>? Tysk og<br />
dansk arkitektur – mod hinanden og med<br />
hinanden i <strong>Sønderjylland</strong> 1864-1920, i: Kasper<br />
Lægring & Badeloch Vera Noldus (red.):<br />
Skjulte skatte i grænselandet, København: Realdania<br />
2010<br />
Dragsbo, Peter & Kim Furdal: Fra degneskoler<br />
til centralskoler, Sønderjyske kulturmiljøer 11,<br />
Aabenraa: Kulturmiljørådet for <strong>Sønderjylland</strong><br />
2007<br />
Fangel, Henrik: Haderslev bys historie 18641920,<br />
Aabenraa: Gammelting, Historisk Samfund for<br />
<strong>Sønderjylland</strong> & ISL 1996<br />
Furdal, Kim: Detaljen i helheden, i: Inge Adriansen<br />
m.fl .(red.): Under <strong>fælles</strong> hat, Sønderjyske<br />
Museer 2008, Haderslev: <strong>Museum</strong> <strong>Sønderjylland</strong><br />
2008<br />
Furdal, Kim: Det offentlige Aabenraa – en byvandring,<br />
ISL: Aabenraa 2009<br />
Huse, Norbert: Unbequeme Baudenkmale. <strong>En</strong>tsorgen?<br />
Pflegen? Schützen? München: C.H.<br />
Beck 1997<br />
Jessen, Jørgen Toft: Stationsbygninger i <strong>Sønderjylland</strong>,<br />
Sønderjyske kulturmiljøer 6, Aabenraa:<br />
Kulturmiljørådet for <strong>Sønderjylland</strong> 2003<br />
Jessen, Jørgen Toft: Peder Gram og andre arkitekter<br />
i Haderslev 1909-37, i: Sønderjysk Månedsskrift<br />
10: 2003<br />
Kaatmann, Christian: Byggestil og byggeskik –<br />
nationale strømninger i sønderjysk arkitektur<br />
18501940, Aabenraa: Institut for Grænseregionsforskning<br />
1988<br />
Lauridsen, Inger: Lauritz Thaysen, arkitekt i<br />
Tønder 1904-1930, i: Sønderjysk Månedsskrift<br />
10: 2003<br />
Lauridsen, Inger: Sønderjysk arkitektur gennem 900<br />
år, Sønderjyske kulturmiljøer 12, Aabenraa:<br />
Kulturmiljørådet for <strong>Sønderjylland</strong> 2006<br />
Lauridsen, Inger: Sønderjyske frimenighedskirker,<br />
Sønderjyske kulturmiljøer 13, aabenraa: Kulturmiljørådet<br />
for <strong>Sønderjylland</strong> 2009<br />
EN FÆLLES KULTURARV 35
Eksempler<br />
Tønder Kommune<br />
Jomfrustien 2, 6270 Tønder<br />
Tønder kredshus<br />
De hollandsk-frisiske gavle på det tidligere Kredshus i<br />
Tønder symboliserede viljen til at bygge regionalt.<br />
Foto SP.<br />
36 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
Det gamle Kreishaus for Tønder Kreds er<br />
en flot og festlig bygning, der præger sine<br />
omgivelser i samspil med en række andre<br />
markante bygninger: museerne i Tønder<br />
med det gamle porthus fra Tønder Slot,<br />
det nye Tønder Rådhus, Hotel Tønderhus<br />
fra 1943 og den tidligere amtmandsbolig<br />
fra 1768.<br />
Kredshuset for Tønder Kreds er et centralt<br />
monument i grænselandets arkitekturhistorie.<br />
Det var så at sige denne bygning,<br />
der startede den slesvig-holstenske hjemstavnsstil.<br />
Forhistorien er, at landråden for<br />
Tønder Kreds, Friedrich Bernhard Rogge<br />
(landråd 1904-14) i 1904 udskrev en<br />
konkurrence om bygning af et nyt kredshus<br />
i Tønder. I betingelserne for konkurrencen<br />
var understreget, at bygningen<br />
skulle »tage udgangspunkt i den hjemlige<br />
byggeskik«. Dette var uden tvivl inspireret<br />
af den netop afholdte konkurrence<br />
om museet i Flensborg, hvor et projekt i<br />
italiensk højrenæssance netop var blevet<br />
forkastet til fordel for et projekt i hollandsk-nordisk<br />
renæssance. Vinderne af<br />
konkurrencen blev de berlinske arkitekter<br />
Paulus, Dinklage og Lilloe. I bygningen<br />
har arkitekterne brugt elementer fra hele<br />
Nordsøkysten: hollandske gavle, »Tønderkarnapper«,<br />
tegltag, smukt murværk og<br />
småsprossede vinduer – alt samlet i »nystilens«<br />
frie og maleriske helhed.
Landråden var begejstret. Han udtalte<br />
efter indvielsen, at »denne bygning, der<br />
som det første bygningsværk i lang tid<br />
igen bragte de hjemlige former til ære og<br />
værdighed i kredsen, udgør et vendepunkt<br />
for genoplivelsen af den gamle hjemlige<br />
bygningskunst«. I kølvandet på kredshuset<br />
stiftede Rogge samen med Heimatschutzarkitekten<br />
Carl Voss fra Kiel og lokale<br />
personligheder i 1908 foreningen BaupflegeTondern,<br />
der i de kommende år kom til<br />
at sætte sit afgørende præg på både Tøn-<br />
Den festlige karnap på Kredshuset er halvt borgtårn, halvt<br />
Tønder-karnap. Foto BZ.<br />
deregnen og hele den slesvig-holstenske<br />
byggeskik og arkitektur.<br />
Bygningen fungerede 1907-20 som kredshus<br />
for Tønder Kreds, derefter til 1970<br />
som amtshus for Tønder Amt. I årene<br />
1970-2006 rummede den administration<br />
for <strong>Sønderjylland</strong>s Amt, i dag bruges den<br />
af Tønder Kommune. Bygningen står i<br />
dag ret intakt bevaret, selv om de mange<br />
vinduesruder desværre er udskiftet med<br />
termoglas. I det indre er også bevaret<br />
meget af den oprindelige stil, bl.a. den<br />
pompøse hovedtrappe og den tidligere<br />
amtsrådssal med vægmalerier af den frisiske<br />
maler Jesse Gossen.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 37<br />
Også i det indre er<br />
Kredshuset i Tønder<br />
langt hen ad vejen<br />
velbevaret. Her ses<br />
hallen med døre og<br />
trappeforløb. Foto SP.
Statsskolen i Tønder,<br />
opført 1907 som<br />
Ober- und Realschule,<br />
blev den unge lokale<br />
arkitekt Lauritz Thaysens<br />
første og største<br />
værk. I den storladne<br />
bygning blandes motiver<br />
fra ”Neustil” og<br />
nybarok med lokale<br />
motiver. Foto SP.<br />
Popsengade 23, 6270 Tønder<br />
Tønder Statsskole<br />
I årene efter 1900 skete der en modernisering<br />
af undervisningsvæsenet i <strong>Sønderjylland</strong>.<br />
Ud over en lang række nybygninger<br />
til folkeskolerne (f.eks. Dryander-skolerne<br />
i Haderslev Amt), blev der opført<br />
nye gymnasier (Ober und Realschulen)<br />
38 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
i Aabenraa (1905), Tønder (1907) og<br />
Sønderborg (1911-12). I Tønder blev der<br />
udskrevet arkitektkonkurrence om opgaven,<br />
som blev vundet af den unge lokale<br />
arkitekt, Lauritz Thaysen.
Lauritz Thaysen var født 1880 i Tønder,<br />
og nedsatte sig efter uddannelse på den<br />
tekniske skole i Eckernförde og arkitektskolen<br />
i Darmstadt, som arkitekt i Tønder<br />
1904. Her vandt han allerede samme år<br />
en konkurrence om kommuneskolen i<br />
Løgumkloster (nu kommunal administration),<br />
men gymnasiet blev hans egentlige<br />
gennembrud. I 1908 var Thaysen sammen<br />
med landråd Rogge en af stifterne af Baupflege<br />
Tondern og hans mange bygninger,<br />
der endnu i dag præger Tønder og omegn,<br />
blev smukke eksempler på hjemstavnsstilen.<br />
I 1910 blev Thaysen udnævnt til<br />
stadsbygmester, og på den måde var han<br />
med til at sikre, at byens byggeri overholdt<br />
normerne for smuk og hjemlig byggeskik.<br />
Gymnasiet i Tønder er et storladent trefløjet<br />
anlæg i tre etager, kronet af mægtige<br />
mansard- og valmtage. Bygningskroppen<br />
er flot komponeret til en spændende<br />
helhed med gavle, tagkviste, dørpartier<br />
og karnapper. I detaljerne er bygningen<br />
meget præget af hjemstavnsstilen med de<br />
store hvide sprossede vinduer i det røde<br />
murværk, brugen af »Tønder-karnapper«<br />
og vinduesstik. <strong>En</strong> særlig flot detalje er<br />
karnapudbygningen i 1. sals højde ud for<br />
festsalen med et murstensrelief af Tønders<br />
byvåben, et tremastet sejlskib.<br />
Gymnasiet blev udvidet både i 1935 og<br />
1958-65, men den oprindelige hovedbygning<br />
har stort set bevaret sin oprindelige<br />
karakter. Sammen med gymnasiet i Sønderborg<br />
hører gymnasiet i Tønder hjemme<br />
I Statsskolens nordgavl har Lauritz Thaysen ud for festsalen<br />
tilføjet en karnap med Tønders byvåben, et tremastet<br />
sejlskib, i reliefmurværk. Foto SP.<br />
på undervisningsarkitekturens top 10, ikke<br />
bare i <strong>Sønderjylland</strong>, men i hele Danmark.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 39
Landbrugsskolen i<br />
Tønder, bygget 1912,<br />
er tegnet af Lauritz<br />
Thaysen; fredet i 2002.<br />
Foto SP.<br />
Ribe Landevej 30, 6270 Tønder<br />
Den tidligere landbrugsskole<br />
I begyndelsen af 1900-tallet indledte de<br />
tyske myndigheder i Slesvig-Holsten som<br />
nævnt en offensiv, der skulle vende den<br />
nordslesvigske ungdom bort fra de danske<br />
høj- og efterskoler nord for Kongeåen.<br />
40 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
I første omgang grundlagdes egentlige<br />
folkehøjskoler i Tinglev og Nordborg –<br />
men da disse stort set kun blev brugt af<br />
unge piger, besluttede man at anlægge en<br />
landbrugsskole i Tønder.
Også for dette byggeri blev der udskrevet<br />
offentlig arkitektkonkurrence – og den<br />
blev som i tilfældet med realskolen (gymnasiet)<br />
vundet af arkitekt Lauritz Thaysen,<br />
Tønder. Skolen nåede dog kun at modtage<br />
et hold elever, inden Første Verdenskrig<br />
brød ud – og efter Genforeningen blev<br />
bygningerne overtaget af Landbrugsministeriet<br />
og bl.a. udlejet til Det danske Hedeselskab<br />
til hovedkvarter for de mange<br />
jordforbedrings- og landvindingsarbejder<br />
i det vestlige <strong>Sønderjylland</strong>. I dag bruges<br />
bygningen af AOF som sprogskole.<br />
Den tidligere landbrugsskole er et af<br />
Laurits Thaysens typiske værker i bedste<br />
hjemstavnsstil. Bygningen er delt i to,<br />
hvor den nordlige del af bygningen har<br />
mansardtag med tætsiddende tagkviste,<br />
mens den højere sydlige ende er i to fulde<br />
etager. Samtidig er vinduesstikkenes højde<br />
forskellig i de to dele, og sammen med<br />
placeringen af døre og trapper giver det<br />
den store bygningskrop en let og varieret<br />
form. Bygningen er stort set intakt bevaret<br />
fra opførelsen, og blev som en af de få offentlige<br />
bygninger fra den tyske tid fredet<br />
i 2002. Det var en god beslutning!<br />
Ikke meget adskiller den tidligere landbrugsskole i Tønder<br />
fra 1920´ernes danske Bedre Byggeskik-bygninger –<br />
måske kun den lille buede ”flagermuskvist” i taget?<br />
Foto SP.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 41
Nørregade 31, 6270 Tønder<br />
Det tidligere domhus<br />
Når man fra Torvet i Tønder ser op ad den<br />
smalle Smedegade, ser man for enden en<br />
statelig bygning i typisk hjemstavnsstil.<br />
Det er det tidligere domhus for Tønder<br />
kreds, som blev opført 1914-16, og som<br />
fungerede som domhus og politigård indtil<br />
1957 (i dag retsbygning).<br />
Domhuset blev af statsarkitekt Gyßling<br />
udformet i en blanding af hjemstavnsstil<br />
og nybarok, karakteristisk med sit<br />
store mansardtag og det fremhævede<br />
midterparti med den pragtfuldt udskårne<br />
hoveddør flankeret af to Tønderkarnap-<br />
Domhuset i Tønder fra 1914-16 er meget i familie med<br />
Tønders gamle 1700-tals bygninger. Foto SP.<br />
42 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
Domhusets hovedindgang. Foto SP.<br />
per, tydeligt inspireret af karnapperne på<br />
”Digegrevens Hus” på Vestergade (1777).<br />
Arkitekt Gyßling var også, sammen<br />
med den lokale arkitekt Lauritz Thaysen<br />
med til at bygge den tidligere pigeskole,<br />
Alexandrineskolen, i 1913 (nu Tønders<br />
politigård).<br />
Med kredshuset, statsskolen, domhuset,<br />
Alexandrineskolen og landbrugsskolen fik<br />
Tønder i årene 1907-15 en perlerække af<br />
store smukke bygninger i hjemstavnsstil.<br />
Det velbevarede domhus hævder sig, trods<br />
den lidt konventionelle barokstil, smukt i<br />
femkløveret.
Allégade 24, 6270 Tønder<br />
Dr. Sieverts villa<br />
Villaen Allégade 24 blev bygget i 1910<br />
for dr.jur. Sievert med Anton Huber som<br />
arkitekt. I 1939 blev huset købt af Statens<br />
Jordlovsudvalg og brugt af dette til 2008,<br />
hvor det igen overgik til privateje.<br />
Anton Huber er en af de mest spændende<br />
arkitekter fra tiden op mod 1914. Han<br />
var udlært i Stuttgart, men blev i 1903 af<br />
lederen af museet i Flensborg, Ernst Sauermann,<br />
hentet til Flensborg som leder<br />
af den nystartede kunsthåndværkerskole.<br />
Huber var en af pionererne i den moderne<br />
tyske kunst, og han var i 1907 medstifter<br />
af Deutscher Werkbund – en sammenslutning<br />
til fremme af det gode håndværk og<br />
industriel design, som bl.a. gødede jordbunden<br />
for det berømte Bauhaus, stiftet<br />
1918. Fra sin post i Flensborg fik Huber<br />
også en række byggeopgaver, bl.a. villaer<br />
i Flensborg, men hans hovedværker fra<br />
denne tid ligger i det nu danske <strong>Sønderjylland</strong>:<br />
skibsreder Jebsens villa »Lensnack«<br />
i Aabenraa (se Lindsnakkevej 95)<br />
og dr. Sieverts villa i Tønder.<br />
Anton Huber har udformet Allégade<br />
24 som et to etager højt langhus i rødt<br />
murværk med et helvalmet, stærkt udhængende<br />
tag. Markante elementer er den<br />
halvrunde midterrisalit og de store palævinduer<br />
med skodder. På muren er anbragt<br />
stenrelieffer af samme slags, som Huber<br />
satte på Jebsens villa og rigsbanken i Sønderborg.<br />
Foran huset er forhaven omgivet<br />
af murpiller og stensætning, og her befinder<br />
sig også en lille bro, der gik over den<br />
nu tørlagte Skt. Laurentius Strøm – alt<br />
udført i kampesten, som gentager husets<br />
sokkel. Det fine anlæg, der i arkitekturen<br />
kombinerer hjemstavnsstilen med den<br />
moderne Neue Sachlichkeit, som var på vej i<br />
Tyskland, blev bygningsfredet i 2010.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 43<br />
Dr. Sieverts villa,<br />
Allégade 24 i Tønder,<br />
har alle hjemstavnsstilens<br />
karakteristika:<br />
rødt murværk, sprossevinduer<br />
og hvide<br />
skodder – men tilsat<br />
de typisk Huberske<br />
relieffer på muren,<br />
udført på Kunsthåndværkerskolen<br />
i<br />
Flensborg. Foto SP.<br />
Dr. Sieverts villa er<br />
en velkomponeret<br />
helhed; den halvrunde<br />
midterrisalit<br />
var et udbredt motiv i<br />
samtidens tyske villaarkitektur.<br />
Foto SP.
Bag hovedbygningen<br />
omslutter mure og<br />
udhuse en lille hyggelig<br />
gårdsplads, godt<br />
skærmet mod den<br />
barske vestenvind.<br />
Foto SP.<br />
Vestervej 1, Hjerpsted, 6280 Højer<br />
Den tidligere tolderbolig<br />
Helt ude ved kanten af Vadehavet, i den<br />
gamle landsby Hjerpsted, ligger et lille<br />
stråtækt anlæg, der ved første øjekast ser<br />
ud til at være et af landsbyens mange<br />
gamle huse. Men det er den tidligere<br />
toldopsynsbolig, bygget 1912 i fineste<br />
hjemstavnsstil. Anlægget består af en<br />
hovedbygning og et udhus, forbundet af<br />
en læmur i nord, alt i røde mursten med<br />
stråtag og hvide sprossede vinduer. Mod<br />
gården er der desuden over indgangen et<br />
pynteligt lille stråtækt vindfang, og hele<br />
anlægget er intakt, bortset fra en ny havedør<br />
og et flyttet vindue.<br />
Bygningen blev fremhævet af land råd<br />
Rogge, Tønder, i hans gennemgang af<br />
Baupflege-bevægelsens resultater 1912 i<br />
Kunstkalender für SchleswigHolstein. Men<br />
hvem der har tegnet bygningen, ved vi<br />
ikke − men meget sandsynligt er det statsarkitekt<br />
Rellensmann i Flensborg. Han<br />
44 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
Den tidligere toldopsynsmandsbolig i Hjerpsted er et<br />
eksempel på hjemstavnsstilen fra 1912. Foto BZ/ JTJ.<br />
stod netop på dette tidspunkt som ansvarlig<br />
for justits- og toldvæsenets bygninger<br />
i Slesvig, og byggede desuden skole og<br />
gendarmbolig i det nærliggende Ballum.<br />
Genindførelsen af stråtage, der ellers var<br />
blevet forbudt af brandmyndighederne,<br />
var en af Baupflege Tonderns mærkesager.<br />
Gennem forsøg udviklede man nemlig<br />
et mere brandsikkert stråtag, det såkaldte<br />
Gernentz-tag.<br />
Det lille anlæg er forbløffende velbevaret,<br />
også i det indre, og fortjener anerkendelse<br />
som et af hjemstavnsstilens mest vellykkede<br />
mindre byggerier – i pragtfulde<br />
omgivelser.
Storegade 47, 6780 Skærbæk<br />
Skærbæk <strong>Museum</strong><br />
Den tidligere købmandsgård, i dag Skærbæk<br />
<strong>Museum</strong>, er tegnet i 1909 for købmand<br />
H. J. Hansen af den unge danske<br />
arkitekt Kai Gottlob. Gottlob havde<br />
samme sommer været på »Foreningen af<br />
3. Decembers« anden opmålingsrejse til<br />
Tønderegnen, og i forbindelse hermed<br />
var han kommet i forbindelse med den<br />
dansksindede købmand.<br />
Anlægget, der ligger på et hjørne i den<br />
vestlige ende af hovedgaden, består af tre<br />
fløje samt en bagbygning i to etager. Bygningen<br />
er i rødt murværk med småspros-<br />
sede hvide vinduer, forsynet med pyntelige<br />
skodder. Taget er udformet som mansardtag<br />
med brede »taskekviste«, og hoveddøren<br />
mod vest er flankeret af bislagsten<br />
i sandsten og kronet med et overvindue i<br />
ægte Jugendstil.<br />
Ifølge en tradition i Hansen-familien var<br />
Gottlob inspireret af den model-købmandsgård,<br />
som samtidig blev opført på<br />
Landsudstillingen i Århus 1909 som led<br />
i »Stationsbyen«, der skulle vise, at man<br />
godt kunne bygge smukt og hjemligt i<br />
stationsbyerne. Ligheden er ikke slående –<br />
EN FÆLLES KULTURARV 45<br />
Museet i Skærbæk,<br />
opført som købmandsgård<br />
af Kai<br />
Gottlob 1909, er<br />
måske den mest<br />
spændende af alle<br />
sønderjyske bygninger<br />
fra tiden o. 1910 –<br />
et unikt eksempel på<br />
krydspunktet mellem<br />
den slesvig-holstenske<br />
hjemstavnsstil<br />
og den danske vej<br />
til bedre Byggeskik.<br />
Foto SP.
Alt i Skærbæk <strong>Museum</strong>s<br />
bygning vidner<br />
om viljen til at bygge<br />
”hjemligt”. Dog er<br />
feltet over hovedindgangen<br />
udført i smukkeste<br />
Jugendstil med<br />
brug af stilens typiske<br />
”Christiansen-roser”,<br />
opkaldt efter kunstneren<br />
Hans Christiansen,<br />
Flensborg/ Darmstadt.<br />
Foto PD.<br />
Gottlobs købmandsgård er mere i familie<br />
med de første offentlige tyske bygninger i<br />
hjemstavnsstil, ikke mindst Folkehøjskolen<br />
i Tinglev, som stod færdig i 1908, og<br />
som de unge arkitekter uden tvivl har fået<br />
fremvist som et smukt eksempel.<br />
Bygningen var indtil 1985 købmandsgård;<br />
derefter blev den købt af Skærbæk Kommune<br />
og stillet til rådighed for Skærbæk<br />
<strong>Museum</strong>, som siden 2008 har været en<br />
del af <strong>Museum</strong> <strong>Sønderjylland</strong>. Bygningsanlægget<br />
er næsten intakt bevaret i det<br />
46 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
ydre og indre. Kun er taget mod gaderne<br />
en gang i 1930´erne blevet udskiftet med<br />
asbestplader (kunstskifer), mens bygningerne<br />
mod gården har bevaret det oprindelige<br />
tegltag, og desuden er der et par<br />
plasticvinduer, som let kan udskiftes.<br />
Skærbæk <strong>Museum</strong> er et hovedværk i<br />
dansk og slesvig-holstensk arkitektur – et<br />
unikt krydspunkt mellem hjemstavnsstilen<br />
og Bedre Byggeskik i Møgeltønder-traditionen,<br />
som fortjener at blive bygningsfredet.
Ballum Sluse 1, 6261 Bredebro<br />
Ballum Slusekro<br />
Ude i den store øde Ballum-marsk, kun i<br />
selskab med slusen og de bevarede gamle<br />
pumpemøller, ligger en lille hjemligt<br />
udseende kro og indbyder til et stop i<br />
det fredfyldte landskab. Det er Ballum<br />
Slusekro, som i 1915 blev indviet i forbindelse<br />
med færdiggørelsen af Ballumdiget.<br />
Kroen var tænkt både som betjening af<br />
de rejsende til Rømø, som fra den tid<br />
til færdiggørelsen af Rømø-dæmningen<br />
sejlede fra Ballum Sluse, og som mødested<br />
for digelauget for Ballummarsken. Kroen<br />
ejes fortsat af digelauget, og lauget mødes<br />
stadig på kroen, både til de almindelige<br />
forsamlinger og når der er stormflodsberedskab.<br />
Kroen består af et hovedhus i en etage<br />
i røde sten med hvide vinduer, forsynet<br />
med skodder, en hvid trekantet »Tønderkarnap«<br />
og over facaden en »friserkvist«<br />
på to fag samt en tilbygget vognport. I det<br />
indre er interiøret fra 1915 næsten intakt<br />
bevaret. I krostuen og digelaugets stue står<br />
stadig de originale siddemøbler i en slags<br />
frisisk bondestil. Stolene i digelaugets<br />
EN FÆLLES KULTURARV 47<br />
Som en ø i et uendeligt<br />
hav ligger Ballum<br />
Slusekro alene ude<br />
i Ballum-marskens<br />
grønne flade. Det fine<br />
lille anlæg i hjemstavnsstil<br />
fra 1915 er<br />
i det ydre lidt plaget<br />
af plasticvinduer og<br />
moderne tegl, men i<br />
det indre til gengæld<br />
et enestående bevaret<br />
”Gesamtkunstwerk”.<br />
Foto BZ/ JTJ.
Digelaugets stue i Ballum Slusekro står, bortset fra billederne af Dronning Margrethe<br />
og Prins Henrik, stort set uændret siden 1915. På de gedigne stole i frisisk bondestil<br />
ligger fortsat de originale hynder, vævet af Maria Lübke i Skærbæk. Foto SP.<br />
48 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
har flosvævede hynder i folkelige mønstre,<br />
udført af Maria Lübke, der i årene<br />
frem til 1919 fortsatte virksomheden fra<br />
den i 1904 krakkede berømte væveskole i<br />
Skærbæk. I stuerne ses også to pragtfulde<br />
Jugendstil-ovne fra Carlshütte ved Rendsborg,<br />
et gammelt standur fra Fredriksstad<br />
samt på væggene bl.a. samtidige reproduktioner<br />
af værker af nordfrisiske malere<br />
som Jessen-Deezbüll.<br />
Den ansvarlige for bygningen var digeinspektør<br />
Hinrichs, der også stod for<br />
hele digebyggeriet og slusen. Men om<br />
han har haft en af de slesvig-holstenske<br />
hjemstavnsstil-arkitekter til at hjælpe med<br />
tegningen, er muligt. I lokalsamfundet var<br />
man meget tilfreds med den »hjemlige«<br />
byggeskik og hjalp i høj grad Hinrichs<br />
med indretningen. Men ville Hinrichs<br />
gøre tingene for frisiske, protesterede man:<br />
»Vi ville ikke sidestilles med de tyske«.<br />
Hjemstavnsstilen var nemlig et todelt <strong>fælles</strong>skab:<br />
For slesvig-holstenerne var det en<br />
regional stil i det tyske rige, for de dansksindede<br />
nordslesvigere en bekræftelse på<br />
landsdelens danske kultur.<br />
Ballum Slusekro er et sandt Gesamtkunstwerk,<br />
der på mirakuløs vis har overlevet til<br />
vore dage. Desværre har digelauget udskiftet<br />
alle vinduer med plasticvinduer, og<br />
det tidligere tag med »bæverhaler« (små,<br />
flade tegl med rund underkant) er ændret<br />
til almindelige tegl. Men ingen af delene<br />
er irreversible; Slusekroen kan nemt føres<br />
tilbage til sin oprindelige skikkelse.
Sønderbyvej 3, Møgeltønder, 6270 Tønder<br />
H.C. Davidsens første hus<br />
Møgeltønder – den by, hvis gamle huse<br />
mere end noget andet gav inspirationen til<br />
både den slesvig-holstenske hjemstavnsstil<br />
og den danske Bedre Byggeskik – har,<br />
ud over de mange huse fra 1700-tallet og<br />
første halvdel af 1800-tallet, også en lang<br />
række meget smukke huse i hjemstavnsstil<br />
og Bedre Byggeskik. De er stort set alle<br />
bygget af godsinspektør ved Schackenborg,<br />
H.C. Davidsen.<br />
H.C. Davidsen kom i 1896 til Schackenborg<br />
godskontor hos den dansksindede<br />
greve Schack, og var i 53 år, fra 1903 til<br />
EN FÆLLES KULTURARV 49<br />
Sønderbyvej 3, Møgeltønder.Godsforvalter<br />
H.C. Davidsen,<br />
Schackenborg, var<br />
dansksindet, men<br />
deltog i stiftelsen af<br />
”Baupflege Tondern” i<br />
1908. Foto SP.
Indgangsdøren på<br />
Sønderbyvej 3 er en<br />
smuk kopi af en af<br />
Tønder bys mange<br />
fine Louis-Seize-døre.<br />
Foto SP.<br />
1955, godsets inspektør. Sammen med<br />
fotograf Theodor Möller begyndte Davidsen<br />
tidligt at tage billeder af egnens<br />
gamle byggeskik, og i 1908 var han med<br />
til at stifte Baupflege Tondern. Davidsen<br />
var sandsynligvis også medvirkende til, at<br />
de unge danske arkitekter på deres første<br />
opmålingsrejser i 1907 og 1909 i høj<br />
grad koncentrerede sig om Møgeltønder<br />
og omegn. Omkring 1910 begyndte<br />
Davidsen at udføre tegninger til huse på<br />
Schackenborg gods, siden i hele Møgeltønder,<br />
ofte med råd og vejledning fra<br />
50 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
hans gode ven, arkitekt Lauritz Thaysen i<br />
Tønder. Efter 1920 stod Davidsen i nær<br />
kontakt med Landsforeningen for Bedre<br />
Byggeskik, og i foreningens ånd stillede<br />
han også tegninger gratis til rådighed for<br />
bygmestre, der ville bygge i Møgeltønderstil.<br />
Det første hus, som H.C. Davidsen tegnede,<br />
var Sønderbyvej 3 fra 1910. Huset<br />
er et traditionelt Møgeltønder-hus i røde<br />
mursten med hvide sprossevinduer med<br />
skodder, en smuk hoveddør, murankre<br />
og en friserkvist over midten – ganske<br />
svarende til de mønstertegninger, som<br />
Bau pflege Tondern udgav i 1908-09. Kun<br />
adskilt af et ægte 1700-tals hus ligger to<br />
andre næsten ens Davidsen-huse, Sønderbyvej<br />
9-11 fra 1923.
Aabenraa Kommune<br />
H.P. Hanssens Gade 42, 6200 Aabenraa<br />
Det gamle kredshus<br />
I 1904 var udbygningen af de sønderjyske<br />
kredshuse nået til Aabenraa under den<br />
farverige landråd Rafael Posé Perfecto<br />
von Uslar. Som placering blev valgt byens<br />
markedsplads ved den nedre ende af Rådhusgade,<br />
som i de år var ved at udvikle sig<br />
byens centrum med den nye amtsbanesta-<br />
tion fra 1898 og borgmesterens villa. Som<br />
arkitekt valgtes Baurat Friedrich Wilhelm<br />
Jablonowski i Haderslev.<br />
Kredshuset i Aabenraa er et af Jablonowskis<br />
fineste og mest vellykkede bygværker.<br />
Hvor nogle af hans bygninger, f.eks. det<br />
EN FÆLLES KULTURARV 51<br />
Festligt og storslået<br />
dominerer Fr. Wilh.<br />
Jablonowskis kredshus<br />
i Aabenraa det<br />
forvirrede trafikcentrum<br />
i Aabenraa.<br />
Foto SP.
Østfacaden mod Madevej<br />
med det store<br />
nygotiske trepasvindue<br />
til den tidligere<br />
mødesal. Foto SP.<br />
samtidige gymnasium, kan virke bombastiske<br />
og højbenede, er kredshuset et sikkert<br />
komponeret vinkelanlæg i 2 ½ etage<br />
med facader til alle sider. Arkitekturen er<br />
præget af den hanseatiske nygotiks brug af<br />
rødt murværk med hvide detaljer, glaserede<br />
tegl og formsten, blændinger og buestik.<br />
Mod Markedspladsen har hovedfacaden<br />
høje valmgavle og hjørnetårnet, mens<br />
hovedindgangen i gården mod nord ligger<br />
i et tårnparti med et stort mosaik vindue.<br />
Bygningen er ret velbevaret i det ydre, med<br />
nye vinduer udført som de oprindelige.<br />
52 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
Kredshuset blev i 1920 amtshus for<br />
Aabenraa Amt og blev efter byggeriet af<br />
den nye amtsgård for <strong>Sønderjylland</strong>s Amt<br />
overtaget af <strong>Sønderjylland</strong>s Statsamt. Ved<br />
kommunalreformen 2006 rykkede statsamtet<br />
andetsteds hen, og bygningen er nu<br />
solgt til et lokalt ejendomsselskab, knyttet<br />
til Jebsens Rhederi, som værdsætter god<br />
arkitektur. Bygningen er <strong>Sønderjylland</strong>s<br />
bedste repræsentant for Jablonowski-tidens<br />
nationalromantiske offentlige bygninger<br />
og derfor meget bevaringsværdig.
Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa<br />
Folkehjem<br />
På grund af de stigende vanskeligheder<br />
med at finde kroværter, der turde lægge<br />
hus til danske møder, gik de dansksindede<br />
sønderjyder fra 1892 i gang med at bygge<br />
forsamlingshuse overalt i <strong>Sønderjylland</strong>.<br />
I starten byggedes husene mest på landet,<br />
men fra omkring 1900 fik også byerne<br />
danske forsamlingsbygninger.<br />
Et stort skridt fremad mod egne huse var<br />
det, da Sprogforeningen i 1900 købte den<br />
tidligere restaurant Schweiz ved Nørre<br />
Chaussée (nu Haderslevvej) i Aabenraa.<br />
Restauranten blev omdøbt til »Folkehjem«,<br />
og i 1909 besluttede Sprogforeningen<br />
at foretage de første udvidelser af de<br />
gamle restaurationsbygninger til dansk<br />
EN FÆLLES KULTURARV 53<br />
Magdahl Nielsens indgangsparti<br />
til det danske<br />
forsamlingshus i<br />
Aabenraa, Folkehjem,<br />
fra 1910, rummer flere<br />
motiver: Indgangens<br />
granitsøjler er hentet<br />
fra ark. Rolf Schrøders<br />
”Grundtvigs Hus” i<br />
København – mens<br />
svalegangen rummer<br />
citater både fra<br />
danske højskoler<br />
og fra Folkehjems<br />
forgænger, restaurant<br />
”Schweiz”. Foto SP.
Folkehjems bagbygning<br />
med den store<br />
festsal rummer mere<br />
gængse motiver fra<br />
den samtidige danske<br />
nybarok: lidt herregård,<br />
lidt palævilla og<br />
et lille Christiansborgspir.<br />
Foto SP.<br />
forsamlingshus, læsestue og boglager for<br />
Sprogforeningen, der bl.a. drev de mange<br />
danske lånebiblioteker i <strong>Sønderjylland</strong>.<br />
Til om- og tilbygningen valgte Sprogforeningen<br />
den danske arkitekt Johannes<br />
Magdahl-Nielsen, der var i gang med<br />
frimenighedskirken i Rødding. Den gamle<br />
restaurant var bygget i karakteristisk<br />
»schweizerstil« med spidsbuede vinduer<br />
og udhængende tage. Over for denne<br />
satte Magdahl-Nielsen den nye hovedbygning<br />
som en grundtvigsk borg med et<br />
indgangsparti flankeret af kraftige granitsøjler<br />
og foroven et galleri, egnet som<br />
platform for folketalere. Det var da også<br />
herfra, de danske sønderjyders førstemand<br />
H.P. Hanssen i november 1918 fremlagde<br />
kravet og planen for, at <strong>Sønderjylland</strong><br />
kunne stemme sig hjem til Danmark efter<br />
Tysklands nederlag i Første Verdenskrig.<br />
54 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
Til indgangsbygningen knyttede sig så<br />
som en sidefløj den store bygning, der<br />
rummede den store forsamlingssal.<br />
Indgangsbygningen på Folkehjem var i<br />
familie med den grundtvigske bevægelses<br />
hovedborg i København, Grundtvigs<br />
Hus fra 1906-08, mens sidefløjen med sit<br />
store mansardtag havde mange ligheder<br />
med Magdahl-Nielsens mønster-forsamlingshus<br />
i »Stationsbyen« på Landsudstillingen<br />
i Århus 1909. Folkehjem blev på<br />
den måde et synligt symbol for de stærke<br />
forbindelser mellem de danske sønderjyder<br />
og det grundtvigske Danmark. I<br />
1912 skrev sønderjyden N. Hansen om<br />
Folkehjem, at det var »vort smukkeste<br />
forsamlingshus, en bygning, som selv vore<br />
modstandere må indrømme, vi har grund<br />
til at være stolte af«.<br />
I 1920´erne blev det gamle »Schweiz«<br />
erstattet af en nybygning. Men da Folkehjem<br />
i 1980 blev en del af Det sønderjyske<br />
Landsbibliotek, blev denne bygning atter<br />
nedrevet til fordel for de moderne biblioteksbygninger.<br />
På den måde er det nu det<br />
oprindelige Folkehjem fra 1909-11, der<br />
står bevaret. Det er et flot og centralt monument<br />
over den danske bevægelses styrke<br />
i de sidste tyve år før Genforeningen.
Kirkebakken 21, 6200 Aabenraa<br />
Skt. Jørgens Kirke<br />
De sønderjyske frimenigheder opstod<br />
både som svar på den officielle tyske kirke<br />
og som en parallel til den grundtvigianske<br />
bevægelse i Kongeriget. Den første frimenighed<br />
syd for Kongeåen blev grundlagt<br />
1874 i Rødding, den næste blev Bovlund i<br />
1879. I 1890´erne kom der for alvor gang<br />
i det sønderjyske frimenighedsliv; en af<br />
de sidst grundlagte blev menigheden i<br />
Aabenraa, der stiftedes i 1895.<br />
Menigheden startede med at holde<br />
gudstjenester i det danske forsamlingshus<br />
Folkehjem. Men i 1902 blev der holdt en<br />
beskeden arkitektkonkurrence om en ny<br />
kirke. Der kom tre forslag, og heraf valgtes<br />
et, udarbejdet af arkitekt Niels Jacobsen,<br />
Odense,der var født i Aabenraa som søn<br />
af en af de sidste skibsbygmestre. Den nye<br />
kirke blev opført på en bakke oven for<br />
Folkehjem, blev indviet 1903 og fik navnet<br />
»Skt. Jørgen« efter den Jørgensgaard<br />
(spedalskhedshospital), som havde ligget i<br />
kvarteret i middelalderen.<br />
Skt. Jørgen i Aabenraa er typisk for det<br />
samtidige kirkebyggeri i Danmark, hvor<br />
man i reaktion mod historicismen søgte<br />
tilbage til den tidlige middelalder og<br />
kombinerede med elementer fra danske<br />
landsbykirker og dansk »skønvirke«. Kirken<br />
er stærkt inspireret af Hellerup Kirke<br />
i København, der i 1899-1900 blev byg-<br />
get af arkitekt Thorvald Jørgensen (mest<br />
kendt som Christiansborgs arkitekt).<br />
Herfra er bl.a. hentet den karakteristiske<br />
facade, hvor tårnet med skrå tagkamme<br />
breder sig ud i samme bredde som skibet,<br />
rosetvinduet over indgangen og spirets<br />
let udadbuede sider. Portalen med granitkvadrene<br />
er samtidig stærkt i familie med<br />
portalen på Folkehjem. Også i det indre<br />
var kirken præget af det karske og rustikke<br />
EN FÆLLES KULTURARV 55<br />
Skt. Jørgens frimenighedskirke<br />
i Aabenraa<br />
er en smuk aflægger<br />
af det samtidige<br />
danske kirkebyggeri.<br />
Foto SP.
Kirkesalen i Skt. Jørgen, Aabenraa, med det typisk nationalromantiske bjælkeloft.<br />
Foto SP.<br />
56 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
med skrå bræddelofter og synlige spær<br />
samt inventar i brunbejdset fyrretræ. Efter<br />
1920 blev Skt. Jørgen sognekirke for den<br />
nordlige del af byen, og der blev nu bygget<br />
en smuk præstegård, tegnet af arkitekt Jep<br />
Fink.<br />
Skt. Jørgen i Aabenraa viser som de andre<br />
frimenighedskirker, hvor meget den danske<br />
bevægelse i <strong>Sønderjylland</strong> knyttede sig<br />
til Danmark i det kirkelige og åndelige liv.
Lindsnakkevej 95, 6200 Aabenraa<br />
Villa Lensnack<br />
I 1909 ønskede den markante skibsreder,<br />
senator i Aabenraa byråd, Michael Jebsen<br />
at bygge ny villa til sig og familien på et<br />
areal ved fjorden, der egentlig skulle have<br />
været brugt til skibsværft. Michael Jebsen<br />
havde i de foregående år med stor succes<br />
klaret omstillingen af det mere end 150 år<br />
gamle familierederi fra sejl til damp og var<br />
samtidig en af de mest fremtrædende personer<br />
i den tyske forening for det nordlige<br />
Slesvig, hovedmand bag etableringen af<br />
Knivsbjerg som tysk mødested i <strong>Sønderjylland</strong>.<br />
Der var derfor både økonomi og<br />
anledning til at ønske sig noget ud over<br />
det sædvanlige.<br />
Som arkitekt valgte Michael Jebsen Anton<br />
Huber, der siden 1903 havde været<br />
leder af kunsthåndværksskolen ved museet<br />
i Flensborg. Huber kom fra kunstakademiet<br />
i Stuttgart og var en af pionererne<br />
inden for tysk kunst og arkitektur, i 1907<br />
medstifter af Deutscher Werkbund – en bevægelse<br />
for kvalitet og design i håndværk<br />
og industri og en af forudsætningerne for<br />
det berømte Bauhaus 1918. Anton Huber<br />
byggede også enkelte villaer, bl.a. i Flensborg<br />
og Tønder (se Allégade 24). Villa<br />
Lensnack er Hubers absolutte hovedværk<br />
og står, bortset fra moderniseringer af<br />
køkken- og badefaciliteter, velbevaret som<br />
et ægte Gesamtkunstwerk.<br />
Bygningen er i to etager og formet klart<br />
og enkelt med hovedvægt på de to halvrunde<br />
siderisalitter på fjordsiden, opdelt<br />
af tæt siddende murpiller og kronet med<br />
kobbertækkede tagkupler. Derudover<br />
er der over døre og andre steder opsat<br />
stenrelieffer, der formentlig stammer fra<br />
kunsthåndværksskolen i Flensborg og som<br />
også kan ses i Hubers rigsbankbygning i<br />
Sønderborg (Kongevej 58). I det indre er<br />
ikke blot hallen med hovedtrappen og den<br />
tilstødende sal med vægmalerier bemærkelsesværdige,<br />
men overalt i huset er bevaret<br />
originale paneler, loftslamper, glasruder<br />
og inventar fra 1910-12. Villa Lensnack er<br />
i enhver henseende enestående.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 57<br />
Skibsreder Jebsens<br />
store ”Villa Lensnack”<br />
ved Aabenraa Fjord<br />
blev Anton Hubers<br />
hovedværk i Slesvig<br />
og står både i det ydre<br />
og indre velbevaret<br />
som et internationalt<br />
”Gesamtkunstwerk”.<br />
Foto SP.
Beredskabsstyrelsens<br />
skole i Tinglev.<br />
Så hjemligt synes<br />
Dannebrog at passe<br />
med den lange lave<br />
bygning med det<br />
store tegltag. Og så er<br />
der dog tale om den<br />
første tyske folkehøjskole<br />
i Nordslesvig,<br />
tegnet af tre Berlinerarkitekter.<br />
Med denne<br />
bygning gik den lokale<br />
byggeskik og den<br />
tyske hjemstavnsstil<br />
op i en højere helhed.<br />
Foto SP.<br />
Nørremarken 21, 6360 Tinglev<br />
Den tidligere tyske folkehøjskole<br />
I årene omkring 1900 var stadigt flere<br />
unge mænd og piger fra dansksindede<br />
hjem i <strong>Sønderjylland</strong> begyndt at strømme<br />
op til de danske høj- og efterskoler nord<br />
for Kongeåen for at lære dansk sprog<br />
og kultur, støttet af den sønderjyske<br />
sprogforening. De tyske myndigheder i<br />
Slesvig-Holsten fandt sammen med den<br />
tyske forening for det nordlige Slesvig,<br />
at der måtte sættes ind med et kulturelt<br />
modstød, der kunne redde de unge fra<br />
den farlige danske vej. <strong>En</strong> væsentlig del af<br />
modstødet skulle være tyske efterskoler,<br />
folkehøjskoler og landbrugsskoler efter<br />
dansk forbillede.<br />
58 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
I 1904 tog den nyudnævnte landråd<br />
Friedrich Bernhard Rogge i Tønder<br />
initiativ til at stifte en folkehøjskole, der<br />
dog først og fremmest skulle være en<br />
husmoderskole for piger. Så håbede man,<br />
at pigerne, når de var vakt for den tyske<br />
kultur, kunne påvirke deres mænd, når de<br />
en dag var blevet gift. I 1906 købte man et<br />
gammelt gårdstuehus i Tinglev, der som<br />
jernbaneknudepunkt var nem at nå fra<br />
hele <strong>Sønderjylland</strong>. Man startede med 16<br />
kvindelige elever, men efter at højskolen i<br />
1908 fik nye bygninger (på samme sted),<br />
kunne man åbne for 36 elever. Højskolen<br />
overlevede Første Verdenskrig og Genforeningen,<br />
og blev fra 1920 til 1945 drevet<br />
af det tyske mindretals højskoleforening.<br />
Efter at have huset tyske flygtninge blev<br />
skolen imidlertid i december 1945 beslaglagt<br />
af den danske stat som tysk ejendom.<br />
Efter forskellige anvendelser blev bygningen<br />
i 1956 overgivet til Civilforsvaret<br />
(nu Beredskabsstyrelsen), der siden har<br />
brugt den som skole. I 1951 fik det tyske<br />
mindretal stiftet en Nachschule, der måtte<br />
bygge et andet sted i Tinglev.<br />
Landråd Rogge var som nævnt levende<br />
interesseret i genoplivelsen af den hjemlige<br />
byggeskik og medstifter af Baupflege<br />
Tondern. Som sådan havde han fået bygget<br />
det nye kredshus i Tønder (se Jomfrustien<br />
2, Tønder) i den nye hjemstavnsstil, og<br />
Rogge bad derfor kredshusets arkitekter<br />
Paulus, Dinklage & Lilloe om også at<br />
tegne den nye folkehøjskole. Folkehøjskolen<br />
byggede i langt højere grad end
I folkehøjskolen i Tinglev var der også elementer fra den<br />
generelle tyske hjemstavnsstil , som f.eks. bæverhaletaget<br />
og de små flagermuskviste. Foto SP.<br />
kredshuset på den lokale tradition. Hvor<br />
kredshuset havde sine hollandske gavle og<br />
»nystilens« tårne og karnapper, er elementerne<br />
i højskolen hentet fra Tønderegnen:<br />
det røde murværk med de hvide sprossede<br />
vinduer, de hvide skodder og de spidse<br />
»frisergavle«. Også de brede taskekviste<br />
i bindingsværk er hentet fra gammel<br />
slesvig-holstensk byggeskik (dog ikke i<br />
marsken) – kun det store tags bæverhaler<br />
(små flade tegl med rund underkant) og<br />
»flagermuskviste« er <strong>fælles</strong> for hjemstavnsstilen<br />
i hele Tyskland. <strong>En</strong>dnu et typisk<br />
element, der var hentet fra engelsk boligkultur<br />
– men i Tyskland også kendt fra<br />
bogen om den svenske maler Carl Larssons<br />
»Villa Sundborn« – var hallen med<br />
den lille opholdsniche, på en måde en<br />
gentagelse af de gamle holstenske gårdes<br />
Siddels.<br />
Den tidligere folkehøjskole er trods sin<br />
omtumlede historie mirakuløst velbevaret<br />
i det ydre samt i hallen, det centrale rum<br />
i det indre. Kun er der sat ovenlysvinduer<br />
i taget på nordsiden samt gennemført<br />
en del moderniseringer i det indre, især<br />
i køkkenafdelingen. Bygningen er derfor<br />
et monument i den slesvig-holstenske<br />
arkitekturhistorie: det første rendyrkede<br />
eksempel på genbrugen af »Møgeltønderstilen«,<br />
som kom til at påvirke byggeriet<br />
i hele <strong>Sønderjylland</strong> – og måske også det<br />
danske.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 59<br />
Den smukke hall med<br />
den lille siddeplads<br />
med bænke, som<br />
både har mindelser<br />
om de gamle nordtyske<br />
gårdes ”Siddels”<br />
og engelske huses<br />
siddehjørner. Foto SP.
Det tidligere kredshus<br />
i Sønderborg er det<br />
ældste af de fire<br />
sønderjyske kredshuse,<br />
bygget 1878 i<br />
den typiske nygotik,<br />
som blev dyrket af<br />
bygningsakademiet i<br />
Hannover. Foto SP.<br />
Sønderborg kommune<br />
Brorsonsvej 1-3, 6400 Sønderborg<br />
Det tidligere kredshus<br />
Sønderborg Kreds var den første i det<br />
nuværende <strong>Sønderjylland</strong>, som efter den<br />
preussiske kommunalreform fik nyt kredshus.<br />
Det skete i 1878 med opførelsen af<br />
et kombineret kredshus og landrådbolig<br />
i det nye kvarter på »Løkken« (Asylvej-<br />
Kirke Allé), hvor der også blev bygget en<br />
række andre offentlige bygninger. I 1914<br />
var pladsen blevet for trang, og der blev<br />
60 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
ud mod Neuer Weg (i dag Løkken) bygget<br />
en ny landrådsbolig. I årene 1920-1970<br />
var komplekset sæde for administrationen<br />
for Sønderborg Amt (der dog siden<br />
1932 delte amtmand med Aabenraa), men<br />
overgik efter kommunalreformen 1970<br />
til Sønderborg Kommune, der siden har<br />
brugt bygningerne til musikskole og andre<br />
skoleformål.<br />
Den ældste bygning fra 1878 er med sine<br />
høje gavle, spidsbuede vinduer og blændinger<br />
og det gul-røde mønstermurværk<br />
typisk for »Hannoverskolens« nygotik,<br />
den nordtyske specialitet inden for den<br />
europæiske historicisme. Det kan være<br />
Johannes Otzen i Flensborg, der bl.a. i<br />
1870-71 byggede kommuneskole i Tønder<br />
– eller hans elev, arkitekt A.W. Prale<br />
i Flensborg, der bl.a. i 1884 satte det nu<br />
ombyggede spir på Skt. Marie Kirke i<br />
Sønderborg.<br />
Landrådboligen fra 1914 er helt anderledes.<br />
Her er vi ovre i den tyske hjemstavnsstil,<br />
der hen imod 1914 gik over i nybarok<br />
og nyklassicisme. Bygningen er med sine<br />
pudsede mure, store sprossede vinduer,<br />
karnapper og verandaer samt gavlkviste<br />
med svungen front præget af tidens villastil<br />
– og de arkitektoniske elementer er
lige så meget hentet fra 1700-tallets borgerhuse<br />
i f.eks. Lübeck og Stralsund som i<br />
<strong>Sønderjylland</strong>. Arkitekten bag bygningen<br />
var statsarkitekt Rellensmann i Flensborg,<br />
som også i 1911-12 havde bygget domhuset<br />
i Sønderborg (se Kongevej 41).<br />
Komplekset, der står meget velbevaret i<br />
både det indre og ydre, viser på smukkeste<br />
vis to stadier i det offentlige tyske byggeri<br />
mellem 1864 og 1920: den historicistiske<br />
nygotik og den sene hjemstavnsstil. Det<br />
giver komplekset en særlig fortælleværdi.<br />
Indgangspartier i den<br />
nye kredshus-bygning<br />
i Sønderborg. Foto<br />
BZ/ JTJ.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 61<br />
Den nye del af<br />
kredshus-komplekset<br />
i Sønderborg blev<br />
tegnet i 1913-14 af<br />
regeringsbygmester<br />
Rellensmann i Flensborg<br />
i en almen-tysk<br />
nybarok med rig<br />
brug af karnapper og<br />
verandaer. Foto SP.
Stor og magtfuld<br />
rejser den tyske<br />
højsøflådes kejserlige<br />
marinestation sig<br />
over Alssund – men<br />
overtrumfet af den<br />
danske velfærdsstats<br />
sygehusbyggeri i<br />
1970´erne. Foto SP.<br />
Gerlachsgade 2, 6400 Sønderborg<br />
Sønderborg Kaserne<br />
I årene efter kejser Wilhelm II´s tronbestigelse<br />
i 1888 begyndte Tyskland at<br />
satse på en slagkraftig højsøflåde. I løbet<br />
af 1890´erne viste det sig, at den hidtidige<br />
flådebase i Kiel ikke mere var tilstrækkelig.<br />
Der skulle bygges nye marinestationer,<br />
ikke for langt fra den nyåbnede Kaiser-<br />
Wilhelm-Kanal og i beskyttet, men dybt<br />
vand. Blikket faldt på de østsønderjyske<br />
fjorde og sunde, og valget faldt på Mürwik<br />
ved Flensborg Fjord og Sønderborg.<br />
Mürwik blev planlagt først, men anlægget<br />
af Sønderborg gik allerede i gang 1906,<br />
mens Mürwik blev bygget 1908-10.<br />
Opførelsen af to nye hovedkvarterer for<br />
højsøflåden var en national opgave, der<br />
krævede en passende arkitektur. Kejser<br />
62 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
Wilhelm var personligt engageret i den<br />
nationale arkitektur, hvor han – som i sit<br />
øvrige virke – var en reaktionær nationalromantiker.<br />
Omkring 1890 var hans<br />
kærlighed faldet på den romanske stil i<br />
Rhinlandets kirker og kejserpaladserne i<br />
Aachen og Goslar. Stilen kunne han bruge<br />
til at postulere en kontinuitet fra de hohenstaufiske<br />
kejsere i 1200-tallet til hans<br />
eget hohenzollernske kejserhus. Denne<br />
stil fik han sin yndlingsarkitekt, Franz<br />
Schwechten, til at bruge ude ved rigets<br />
grænser, i Metz i Lothringen (Lorraine)<br />
og Posen (Poznan) i Vestpolen. Men til<br />
Østersøegnene foretrak kejseren stilen fra<br />
de tyske ordensborge som Marienburg i<br />
Østpreussen (nu Malbork i Polen).<br />
Franz Schwechten lavede også de første<br />
udkast til Mürwik marinestation, men<br />
overlod så resten af opgaven til marinearkitekt<br />
Adalbert Kelm. Kelm blev så til<br />
gengæld bedt om at lave de første tegninger<br />
til marinestationen i Sønderborg, men<br />
overlod resten til den unge marinearkitekt<br />
Eugen Fink. Hovedpræget: den tyske ordensgotik<br />
med tårne og gavle var således<br />
fastlagt fra starten – men det lykkedes<br />
Eugen Fink at tilføje nogle mere moderne<br />
elementer som jugendprægede murdekorationer<br />
og buede former i karnapper og<br />
kviste. Men først da han skulle bygge boliger<br />
til officererne, henholdsvis villaerne<br />
i <strong>En</strong>gelshøjgade og den engelske haveby<br />
på Jomfrustien, kunne han på en mere fri<br />
måde bruge moderne elementer fra <strong>En</strong>gland,<br />
Jugendstil og hjemstavnsstil.
Marinestationen i Sønderborg var planlagt<br />
som et symmetrisk anlæg med tre<br />
kæmpestore bygninger på bakken oven for<br />
Nordhavnen, men kun de to sydlige blev<br />
opført. Til gengæld blev der i årene 1909-<br />
10 bygget et marinehospital mod nord og<br />
forskellige udbygninger. Marinestationen<br />
blev i 1918 centrum i den tyske revolution<br />
og dannelsen af et arbejder- og soldaterråd<br />
for Sønderborg. I 1920 blev den dansk<br />
kaserne, og marinesygehuset blev statsligt<br />
landsdelssygehus, fra 1970 under <strong>Sønderjylland</strong>s<br />
Amt.<br />
De to hovedbygninger er velbevarede og<br />
bliver fint vedligeholdt af det danske forsvar<br />
trods det udpræget tyske præg. Men<br />
i årene efter 1970 blev en del af udbygningerne<br />
og officersbygningerne mod øst<br />
nedrevet til fordel for byggeriet af det nye<br />
Sønderborg Sygehus. Sygehuset tårner sig<br />
med sine fire tidstypiske betonblokke højt<br />
over de kejserlige bygninger og gør dem<br />
næsten små og fikse. Med de to anlæg<br />
mødes to landes nationale projekter: det<br />
tyske militære, der endte i to katastrofer<br />
– og den danske velfærdsstat, hvis institutioner<br />
kun trues af statens egne omstruktureringer.<br />
Sønderborg Kaserne er et monument<br />
over den tyske oprustning i årene op<br />
mod Første Verdenskrig – og samtidig et<br />
vidnesbyrd om kejser Wilhelm II´s arkitekturpolitik.<br />
Søster-marinestationen i<br />
Flensborg-Mürwik er af det tyske forsvarsministerium<br />
i de senere år<br />
I helheden adlød marinearkitekt Eugen Fink kejseren og flådens ønske om at bygge<br />
en tysk ordensborg – men i detaljerne legede han mere frit med motiverne.<br />
Fotos SP.<br />
forbilledligt restaureret. Også<br />
det danske forsvar passer<br />
godt på Sønderborg kaserne<br />
– Lad det fortsætte!<br />
EN FÆLLES KULTURARV 63
Med gymnasiet fik<br />
Sønderborg i 1911-12<br />
et værk af nogle af<br />
Tysklands kendteste<br />
arkitekter, Jürgensen<br />
& Bachmann. Begge<br />
havde deres rod i<br />
Slesvig-Holsten og<br />
formåede her at skabe<br />
et værk, der med sin<br />
sønderjysk-slesvigske<br />
tone ikke ligger langt<br />
fra den samtidige<br />
danske arkitektur.<br />
Foto SP.<br />
Kongevej 37, 6400 Sønderborg<br />
Statsskolen<br />
<strong>En</strong> af betingelserne for, at Sønderborg<br />
fik den kejserlige marinestation frem<br />
for Aabenraa, var, at byen måtte love at<br />
oprette en Oberrealschule, et gymnasium,<br />
så officersbørnene kunne få en ordentlig<br />
uddannelse. Det skete også, og allerede i<br />
1907 udskrev man en national arkitektkonkurrence<br />
om det nye gymnasium, der<br />
skulle placeres på en tidligere skanse ved<br />
Kaiser-Wilhelm-Allée (i dag Kongevej).<br />
64 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
Det varede dog adskillige år, inden byggeriet<br />
kom i gang, så gymnasiet åbnede først<br />
i 1912.<br />
Vinderne af arkitektkonkurrencen var de<br />
dengang meget kendte arkitekter, Peter<br />
Jürgensen og Jürgen Bachmann, der i<br />
årene 1903-18 havde <strong>fælles</strong> tegnestue i<br />
Berlin. De to arkitekter havde dog rødder<br />
i regionen, Jürgensen var fra Ditmarsken
og Bachmann var ud af en af de store<br />
teglværksejer-familier ved Nybøl Nor.<br />
Gennem årene byggede Jürgensen &<br />
Bachmann mange offentlige bygninger<br />
i Tyskland; bevaret er bl.a. Petrikirken i<br />
Flensborg, Skt. Gertrud-kirken i Lübeck<br />
og rådhuset i Berlin-Schöneberg (der hvor<br />
Kennedy i 1963 udråbte ordene: »Ich bin<br />
ein Berliner«).<br />
Statsskolen i Sønderborg er en usædvanlig<br />
vellykket kombination af hjemstavnsstil<br />
og moderne tysk stil. Det flerlængede<br />
anlæg ligger tilbagetrukket bag et grønt<br />
anlæg, hvorigennem adgangen sker hen<br />
til hovedindgangen, der er placeret i det<br />
centrale gavlparti med de store vinduer<br />
til samlingssalen, kronet af en tagrytter<br />
beklædt med skifer. I nord afsluttes komplekset<br />
med en gymnastikbygning tilbygget<br />
i en vinkel ud mod Kongevej. Helhedsindtrykket<br />
er meget dansk-fortroligt<br />
med de røde mure, de høje blåglaserede<br />
tegltage og de store, forskelligartede hvide<br />
sprossevinduer. I sin stilfærdige fornemhed<br />
kunne Sønderborg Statsskole næsten<br />
lige så godt være en offentlig bygning i<br />
Danmark.<br />
Bygningen, som i det ydre er meget<br />
velbevaret, er et af <strong>Sønderjylland</strong>s vigtigste<br />
arkitekturmonumenter. Ikke alene er<br />
det et fint eksempel på hjemstavnsstilens<br />
indflydelse på den tyske arkitektur, men<br />
også i sig selv et hovedværk af nogle af<br />
Tysklands dengang kendteste moderne arkitekter.<br />
Dermed har vi også på Tysklands<br />
vegne et ansvar for bevaringen af Sønderborg<br />
Statsskole.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 65<br />
Statsskolens hovedindgang<br />
viser en<br />
kombination af granit<br />
og tegl, typisk for<br />
national roman tikken<br />
i både Norden og<br />
Nordtyskland. Foto SP.
Domhuset i Sønderborg<br />
er et fornemt,<br />
lidt højbenet værk i<br />
hjemstavnsstilen med<br />
citater fra 1700-tallets<br />
herregårde og borgerhuse.<br />
Foto SP.<br />
Kongevej 41, 6400 Sønderborg<br />
Det tidligere domhus<br />
Omkring gadekrydset Kongevej-Østergade<br />
(indtil 1920: Kaiser-Wilhelm-Allée<br />
– Bismarckstrasse) samler sig nogle af de<br />
fineste offentlige bygninger i <strong>Sønderjylland</strong><br />
fra perioden 1900-1914: Statsskolen<br />
fra 1911-12 (se: Kongevej 37), den tidligere<br />
rigsbank fra 1908 (Kongevej 58), Skt.<br />
66 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
Marie menighedshus fra 1909-10 (Østergade<br />
1) og domhuset, som blev fraflyttet<br />
2009. Domhuset blev bygget af det tyske<br />
justitsministerium i 1911-13 med regeringsarkitekt<br />
Rahn som ansvarshavende,<br />
men statsarkitekt Rellensmann i Flensborg<br />
som den, der leverede tegningerne.
Komplekset består af en høj hovedbygning<br />
i 3-4 etager samt i syd og øst arrester,<br />
arrestforvarerbolig mv. Det hele er bygget<br />
i typisk slesvig-holstensk hjemstavnsstil,<br />
præget af inspiration fra den slesvigholstenske<br />
1700-tals arkitektur. Ud over<br />
de røde mure, blå tegltage og hvide sprossede<br />
palævinduer er hovedbygningen især<br />
karakteriseret ved den omfattende brug<br />
af kvaderlisener, dvs. fremspringende<br />
murværk opdelt i fremhævede felter, og<br />
mønstermurværk. Det er elementer, der er<br />
typiske for en lang række slesvig-holstenske<br />
barokbygninger, især kirker og herregårde<br />
af arkitekter som Sonnin, Dallin<br />
m.fl. Rellensmann har da også brugt det<br />
samme motiv i det samtidige Altes Gymnasium<br />
i Flensborg.<br />
Sønderborg Domhus er i det ydre meget<br />
velbevaret med originale vinduer, døre og<br />
kviste, både i hovedbygningen og i arrestbygningerne.<br />
Det er derfor trist, at justitsvæsenet<br />
i 2009 ikke mente at kunne bruge<br />
denne repræsentative bygning og i stedet<br />
indrettede sig i et tidligere tekstillager i<br />
byens østlige udkant. I fremtiden må man<br />
meget håbe, at bygningens nye ejere og<br />
funktioner vil respektere den fine arkitektur<br />
og den spændende helhed.<br />
<strong>En</strong> dom, afsagt i Sønderborgs gamle domhus, ville man<br />
have respekt for. Men nu er retten i Sønderborg flyttet ud<br />
i et tidligere tøjlager i et industrikvarter. Foto SP.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 67
De fleste, der kommer<br />
til Sønderborgs<br />
rutebilstation, den<br />
gamle amtsbanegård,<br />
vil sige, at denne<br />
bygning må da være<br />
dansk. Den er imidlertid<br />
bygget af en<br />
ærketysker, Johann<br />
Theede fra Kiel, men<br />
viser den store tyske<br />
interesse for gammel<br />
dansk arkitektur, der<br />
trods den nationale<br />
modsætning var<br />
i årene op mod 1920.<br />
Foto SP.<br />
Jernbanegade 1, 6400 Sønderborg<br />
Rutebilstationen<br />
I 1898 åbnede driften på de alsiske smalsporede<br />
amtsbaner, og samtidig indviedes<br />
den første amtsbanegård, der var i almindelig<br />
nordtysk murermesterstil. I 1911 var<br />
denne banegård blevet for lille og man<br />
så sig om efter en rigtig arkitekt. Valget<br />
faldt på Johann Theede i Kiel. Han havde<br />
i årene 1906-08 bygget en række<br />
bygninger i Sønderborg, den impone-<br />
rende nationalromantiske Sonderburger<br />
Bank (Perlegade 26), villaer i schwarzwaldstil<br />
osv. Men først og fremmest havde<br />
han i 1910 bygget en amtsbanegård i Gaarden<br />
ved Kiel, der var blevet meget rost<br />
68 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
for sin fine hjemstavnsstil. Theede kunne<br />
det hele.<br />
Amtsbanegården, der siden den sidste<br />
alsiske banes lukning 1962 har fungeret<br />
som rutebilstation, ser meget dansk ud.<br />
Det er ikke uden grund – bygningen er<br />
nemlig stort set en kopi af hovedbygningen<br />
på den danske herregård Hindsgavl<br />
ved Middelfart fra 1785. Især facaden<br />
mod Løngang er næsten identisk med<br />
Hindsgavls midterparti, prydet af pilastre<br />
og medaljoner samt kronet af en trekantfronton.
Men hvorfor nu et så dansk hus, bygget<br />
af en tysk arkitekt? I hjemstavnsstilbevægelsens<br />
interesse for byggetraditionen<br />
før 1850 kom mange tyske arkitekter<br />
også til at interessere sig for arkitekturen<br />
i den gamle helstat, Slesvig-Holsten og<br />
Danmark. I 1908 udkom to bøger Um<br />
1800 og Zopf und Empire bei der Wasserkante<br />
(Rokoko og empire ved Østersøens<br />
kyster). I begge bøger var der gengivet<br />
mange billeder af gamle bygninger i både<br />
Nordtyskland og Danmark – og i 1914<br />
udkom i München en bog, der simpelthen<br />
hed AltDänemark. Trods den nationale<br />
modsætning var der altså i Tyskland en<br />
stor viden om gammel dansk arkitektur,<br />
og det var derfor nærliggende for Johann<br />
Theede at lade sig inspirere heraf, da<br />
han skulle bygge banegård i Sønderborg.<br />
Bygningen står stadig meget velbevaret;<br />
kun er det slesvig-holstenske våben på<br />
facaden i 1920 udskiftet med det danske<br />
rigsvåben.<br />
Den gamle amtsbanegård i Sønderborg er<br />
et dansk hus, bygget af en ærketysker – et<br />
unikt vidnesbyrd om den tyske arkitekt-<br />
og kunstverdens store interesse for det<br />
gamle Danmark i årene op mod 1914.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 69<br />
Den gamle amtsbanegårds<br />
facade<br />
mod perronerne (nu<br />
busholdepladserne)<br />
præges især af den<br />
taktfaste række af<br />
gavlkviste. Foto SP.
Over for rutebilstationen<br />
vækker<br />
forsamlingsbygningen<br />
”Sønderborghus”<br />
mere tvivl om den<br />
nationale baggrund.<br />
Men det er Danmarks<br />
berømte arkitekt, Martin<br />
Nyrop, der her har<br />
imødekommet ønsket<br />
om en lokal borg for<br />
danskheden. Foto SP.<br />
Løngang 1, 6400 Sønderborg<br />
Sønderborghus<br />
I det ellers meget tyskdominerede Sønderborg<br />
skete der en opblomstring af det<br />
danske <strong>fælles</strong>liv, efter at den danske avis<br />
DybbølPosten i 1908 havde fået en ung<br />
energisk redaktør, A. Svensson. Der kom<br />
ungdomsforening og foredragsforening,<br />
og det gav grobund for at erstatte det første<br />
lille forsamlingshus i Østergade med<br />
det største danske forsamlingshus i <strong>Sønderjylland</strong>,<br />
Sønderborghus. Som arkitekt<br />
valgte man Martin Nyrop, som siden 1902<br />
havde haft kontakt med Als og Sunde ved.<br />
70 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
Martin Nyrop var en af de ældre nationalromantikere<br />
og dybt optaget af bygningers<br />
udtryk. Da man havde overvejet at købe<br />
et hotel som dansk forsamlingshus, skal<br />
Nyrop have sagt: »Sten taler. Hvad taler<br />
hotellets sten om?«. Sønderborghus blev<br />
et firefløjet kompleks, samlet omkring en<br />
lille gård og med en enkel pilasterprydet<br />
facade, inspireret af gammel københavnsk<br />
byggeskik. De store brandgavle, som blev<br />
kritiseret, skyldes, at man havde regnet<br />
med, at huset skulle indgå i en husrække.<br />
Redaktør A. Svensson har senere beskrevet<br />
visionen for Sønderborghus: ..« det<br />
skulle være en danskhedens borg i den<br />
af tyskheden overrendte by, et værn for<br />
det liv, der rørte sig inden for dets mure,<br />
lukket udadtil, hvis det var tiltrængt,<br />
men også åbnende sig til udfald, om det<br />
syntes fornødent« med en facade, der var<br />
den »tætte, i sig selv hvilende front mod<br />
omverdenen, stilren, prunkløs og dansk«.<br />
A. Svensson var en kampens mand, og<br />
Sønderborghus blev derfor den symbolske<br />
borg, hvor Folkehjem i Aabenraa blev den<br />
indbydende højskole. Men med Martin<br />
Nyrop som arkitekt viser Sønderborghus<br />
samtidig, hvor højt man stilede i den danske<br />
bevægelse, der i årene op mod 1914<br />
var blevet selvbevidst.
Slotsgrunden 1, 6430 Nordborg<br />
Nordborg Slot<br />
Det nuværende Nordborg Slot stammer<br />
fra hertug Hans den Yngres tid i slutningen<br />
af 1500-tallet. Af den tids slot er<br />
der dog ikke meget tilbage, for først blev<br />
slottet efter en stor brand i 1665 genopført<br />
i barok stil af ejeren, hertugen af Pløn,<br />
og efter det nordborgske hertugdømmes<br />
ophør i 1731 blev slottet i årene 1742-72<br />
reduceret til én etage. I 1908 havde landråd<br />
Schönberg og amtsforstander Klinker<br />
i Nordborg i kølvandet på folkehøjskolen<br />
i Tinglev taget initiativ til en tysk folkehøjskole<br />
på Nordborg Slot. Efter en<br />
omfattende ombygning åbnede den i 1909<br />
for både mænd og kvinder, men blev i<br />
modsætning til højskolen i Tinglev aldrig<br />
EN FÆLLES KULTURARV 71<br />
Ved ombygningen af<br />
Nordborg Slot til tysk<br />
folkehøjskole i 1909<br />
lykkedes det marinearkitekt<br />
Eugen Fink<br />
at skabe en malerisk<br />
helhed af elementer,<br />
hentet fra det forsvundne<br />
hertugslot,<br />
de bevarede 1700-tals<br />
bygninger, Jugendstil<br />
og nordtysk nybarok.<br />
Foto SP.
I trapperummet på<br />
Nordborg Slot har<br />
Eugen Fink med<br />
tidens sans for det<br />
gode håndværk kombineret<br />
murværk og<br />
smedejern. Det kunne<br />
være både engelsk<br />
Arts and Crafts og<br />
dansk ”Skønvirke”.<br />
Fotos SP.<br />
en succes. Als var i modsætning til Tinglevegnen<br />
et udpræget dansksindet område.<br />
Siden 1921 har Nordborg Slot imidlertid<br />
været hjemsted for en dansk efterskole,<br />
der stadig går udmærket.<br />
Som arkitekt for ombygningen i 1909<br />
valgte højskolebestyrelsen den kejserlige<br />
marinearkitekt Eugen Fink, som i 1906-<br />
08 havde bygget den store marinestation<br />
i Sønderborg (se Gerlachsgade 2),<br />
men også havebyen for underofficerer på<br />
Jomfrustien og private villaer på Kongevej.<br />
Eugen Fink valgte i sin ombygning af<br />
slottet at skabe en parafrase, dvs. en gendigtning<br />
af hertug Hans den Yngres slot.<br />
Først og fremmest genskabte han det for<br />
længst forsvundne portparti, omkranset af<br />
tårne, som dog nu blev forskellige for at understrege det maleriske i kompositionen.<br />
Derudover blev bygningerne udført i<br />
en blanding af nybarok og hjemstavnsstil.<br />
Barokke blev de store sprossede palævinduer,<br />
mansardtagene og de næsten svensk<br />
udseende tårnhætter – mens helhedspræget<br />
med hvidkalkede mure og røde<br />
tegltage var meget hjemlige. I det indre er<br />
især hovedtrappen med murværk og smedejernsgelændere<br />
bemærkelsesværdig.<br />
72 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
I samtiden blev Fink rost for at have skabt<br />
»et herligt bygningsværk«. <strong>En</strong> senere tid<br />
har været mere skeptisk over for blandingen<br />
af middelalderromantik og tysk nybarok.<br />
I dag kan vi først og fremmest nyde<br />
den maleriske helhed og være glade for, at<br />
alle rester af det gamle slot blev genbrugt i<br />
de nye bygninger.
Kongevej 71-73, 6300 Gråsten<br />
Gråsten Station<br />
Tyskland var før 1914 i høj grad landet,<br />
der satsede på jernbanen som fremtidens<br />
transportmiddel. Det kan derfor undre,<br />
at en så stor by som Sønderborg først<br />
fik jernbaneforbindelse i 1902. Men det<br />
skyldte bl.a., at byens forbindelse til omverdenen<br />
blev klaret af en række effektive<br />
sejlruter. I 1901-02 anlagdes imidlertid en<br />
statslig normalsporet jernbane fra Tinglev<br />
til Sønderborg med en sidegren mod<br />
Flensborg. Som arkitekt for de nye statio-<br />
ner fungerede Baurat Friedrich Wilhelm<br />
Jablonowski i Haderslev. Jablonowski<br />
havde siden 1896 stået for opførelsen af<br />
de mange flotte stationer ved amtsbanerne<br />
i Haderslev Kreds, og stationerne ved<br />
Sønderborg-banen blev i helt samme stil.<br />
Jablonowskis arkitektur var som nævnt<br />
helt i overensstemmelse med den blanding<br />
af Neustil og nationalromantik, som<br />
var gængs i den nordtyske offentlige<br />
EN FÆLLES KULTURARV 73<br />
Gråsten Station fra<br />
1902 er den sidste af<br />
Fr. Wilh. Jablonowskis<br />
mange nationalromantiskejernbanestationer,<br />
som både er i<br />
brug og bevaret i sin<br />
helhed med hovedbygning,ventesalsbygning<br />
og godspakhus.<br />
Foto SP.
Typisk for den nordtyske nationalromantik var de store<br />
tage, belagt med falstagsten og det rød-hvide murværk<br />
(som aldeles ikke var et dansk signal!). Foto SP.<br />
74 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
arkitektur i årene ca. 1890-1905. Typisk<br />
for stilen var den maleriske helhed med<br />
udhængende valmtage, tagkviste og tårne<br />
kombineret med facader, påvirket af Hansestædernes<br />
middelalderlige bygninger<br />
med blandinger af rødt murværk og hvide<br />
blændinger, buestik og stræbepiller samt<br />
evt. lidt bindingsværk her og der.<br />
I dag er stationerne på Haderslev-egnens<br />
amstsbaner overgået til andet brug og<br />
ofte ombygget. Også stationerne på<br />
Sønderborg-banen er nedrevet eller solgt<br />
til privatboliger . På den måde er Gråsten<br />
Station den sidste af Jablonowskis utallige<br />
stationer, der faktisk fungerer som<br />
banegård. Samtidig er Gråsten Station<br />
særdeles velbevaret, reddet fra de velmente<br />
»afprøjsninger«, som har ramt mange af<br />
Jablonowskis bygninger. I det indre, der<br />
delvist er ombygget til turistkontor, har<br />
der siden 1930 været et særligt venteværelse<br />
for den kongelige familie, når de<br />
skulle til og fra Gråsten Slot.
Nybølvej 2, Vester Sottrup, 6400 Sønderborg<br />
Forsamlingsgården Sundeved<br />
De første sønderjyske forsamlingshuse<br />
fra årene omkring 1900 var simple og<br />
spartanske – det væsentlige var, hvad der<br />
foregik i dem. Efter 1900 begyndte man<br />
dog at blive bevidst om, at også forsamlingshusene<br />
var en del af den danske<br />
bevægelses ansigt udadtil. På Aabenraa-<br />
Haderslev-egnen gik man især til de unge<br />
dansksindede arkitekter i landsdelen,<br />
Jep Fink, Peder Gram og Andreas Dall.<br />
Andre steder måtte man til Kongeriget<br />
for at finde en dansk arkitekt. Det gjaldt<br />
f.eks. på Tønderegnen, hvor nogle af de<br />
unge arkitekter fra opmålingsrejserne fik<br />
lokale opgaver som Hostrup Forsamlingshus<br />
1909 og Ballumhus 1911. Det samme<br />
gjaldt Sundeved. Her var man kommet<br />
i kontakt med den store danske arkitekt<br />
EN FÆLLES KULTURARV 75<br />
Frederik Kiørboe<br />
skabte Sundeved<br />
Forsamlingsgård, en<br />
smuk dansk helhed<br />
i Vester Sottrup, der<br />
ellers var præget af<br />
nordtysk stationsbybyggeskik.<br />
Foto SP.
Med Sundeved<br />
Forsamlingsgård fik<br />
sønderjyderne egentlig<br />
deres egen gamle<br />
byggeskik tilbage<br />
i dansk aftapning.<br />
Vejen var gået fra<br />
Møgeltønder over<br />
København til Vester<br />
Sottrup. Foto BZ/ JTJ.<br />
Martin Nyrop (mester for Københavns<br />
Rådhus), og han havde i 1903 tegnet den<br />
lille frimenighedskirke i Stenderup ved<br />
Nybøl.<br />
I 1911 havde en række lokale kræfter, især<br />
dansksindede gårdejere, samlet sig om at<br />
bygge en »forsamlingsgård« for Sundeved<br />
ved Vester Sottrup station. Meget naturligt<br />
henvendte man sig igen til Martin<br />
Nyrop, der sagde ja, men overlod det<br />
meste af byggeriet til en af sine ansatte,<br />
76 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
arkitekt Frederik Kiørboe. Sundeved Forsamlingsgaard<br />
blev et meget dansk hus – i<br />
Nyrops ånd en malerisk helhed med flere<br />
længer, men samtidig i sin kombination af<br />
rødt murværk, tegltage og hvide vinduer<br />
og taggesimser stærkt præget af den nye<br />
Møgeltønder-inspiration på vej til Bedre<br />
Byggeskik. Forsamlingsgården i Vester<br />
Sottrup er derfor blandt mange muligheder<br />
udvalgt som eksempel på de bevidst<br />
danske forsamlingshuse fra tiden op mod<br />
1914.
Haderslev Kommune<br />
Louisevej 2 A, 6100 Haderslev<br />
Haderslev Kaserne<br />
I 1872 blev der, som led i sikringen af Det<br />
tyske Riges nordgrænse, stationeret to<br />
eskadroner kavalleri (rytteri) i Haderslev.<br />
Allerede i 1873 var der planer om udstationering<br />
af en større bataillon infanteri<br />
(fodfolk), og i 1876 besluttede den tyske<br />
stat at gå ind i byggeriet af en kaserne.<br />
I 1878 blev placeringen nord for byen<br />
afgjort, men først i 1885 blev der givet<br />
grønt lys for byggeriet. Måske skyldtes<br />
ventetiden, at faren for et angreb nordfra<br />
var drevet over. I september 1888 rykkede<br />
den 2. Bataillon af Slesvigske infanteriregiment<br />
nr. 84, »von Mannstein« ind i<br />
Haderslev Kaserne.<br />
Kasernen blev anlagt som et symmetrisk<br />
anlæg med den imponerende hovedfacade<br />
vendt mod byen. Bygningerne blev opført<br />
efter udkast fra garnisons-bygningsinspektør<br />
Bolte med regeringsbygmestrene<br />
Thiele og Krebs som ansvarlige. Stilen<br />
blev italiensk-romansk, med rundbuede<br />
vinduer og døre, krenellerede (takkede)<br />
tårne og taggesimser med buefriser, alt<br />
udført i røde mursten fra Stralsund.<br />
Haderslev Kasernes arkitektur er typisk<br />
for den internationale kasernearkitektur,<br />
inspireret af de norditalienske borge og<br />
bymure fra renæssancen. Eksempler på<br />
stilen kan findes overalt i Europa, bl.a. i <strong>En</strong> tysk magtdemonstration – ja. Men ikke en specielt tysk stil. Foto SP.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 77
Med sin italienske borgstil fra 14-1500-tallet repræsenterer Haderslev Kaserne en almeneuropæisk militærarkitektur fra<br />
anden halvdel af 1800-tallet. Foto BZ/ JTJ.<br />
Rossauer Kaserne i Wien og i militæranlæg<br />
fra Rusland til Italien. Haderslev<br />
Kaserne var et magtsymbol, men arki-<br />
78 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
tekturen er det mest markante eksempel<br />
i <strong>Sønderjylland</strong> på den tidlige kejsertids<br />
ikke-nationale arkitektur.
Lembckesvej 3-7, 6100 Haderslev<br />
Haderslev Seminarium m.fl.<br />
I den nordlige del af det gamle Haderslev,<br />
i området nord for Gåskærgade, ved Laurids<br />
Skausgade, Lembckesvej og Louisevej,<br />
ligger <strong>Sønderjylland</strong>s største samling<br />
af offentlige bygninger. Nærmest byen<br />
ligger den nu fredede Haderslev Katedralskole,<br />
opført 1853-54 af bygningsinspektør<br />
for Slesvig, L.A. Winstrup i en enkel<br />
nygotik (udvidet 1904 og 1924 ff.). I 1888<br />
blev der derefter i Laurids Skausgade bygget<br />
en ny borgerskole, Auguste-Viktoria-<br />
Skolen (opkaldt efter den netop kronede<br />
Wilhelm II´s kejserinde) i en stilfærdig<br />
historicisme. På nuværende Louisevej 7<br />
byggede byen i 1905-09 endnu en kommunal<br />
skole, Louiseskolen, tegnet af en<br />
arkitekt Busch i en på det tidspunkt lidt<br />
gammeldags nygotik i røde mursten.<br />
I området nord for Laurids Skausgade<br />
ligger Haderslev Seminarium. Seminariet<br />
blev oprettet 1884 og blev i første omgang<br />
indrettet i kammerråd Huss´ejendom,<br />
Laurids Skausgade 24 (opført 1856). I<br />
1873 blev en nybygget skole inddraget<br />
som øvelsesskole (Laurids Skausgade 12,<br />
i 1914 overgået til andre formål, i dag<br />
Pædagogisk Center), og i 1903 blev seminariet<br />
udvidet med en stor og høj nordsyd-gående<br />
fløj, tegnet af Baurat Fr. Wilh.<br />
Jablonowski, Haderslev, i tidens officielle<br />
nationalromantik. I 1914-15 tilbyggedes<br />
en ny øvelsesskole og et Präparandenheim,<br />
en kostafdeling for udenbys seminarister.<br />
Disse tilbygninger blev tegnet af byens<br />
nye stadsbygmester Schnackenburg i en<br />
smuk blanding af hjemstavnsstil og nybarok.<br />
I tilknytning til seminariet blev på samme<br />
tid bygget to andre bygninger. Den ene<br />
var en Turnhalle, gymnastikhuset Louisevej<br />
4, som blev bygget 1914 til brug for<br />
både Louiseskolen og seminariet. Turnhalle<br />
er en karakteristisk bygning i sen<br />
hjemstavnsstil, i røde mursten med et højt<br />
stigetårn (til opbevaring af de høje stiger,<br />
der brugtes ved tysk gymnastik). Siden<br />
EN FÆLLES KULTURARV 79<br />
To markante bygninger<br />
i det haderslevske<br />
skolekvarter: Forrest<br />
den nygotiske Louiseskolen<br />
fra 1905-09,<br />
bagest ”Turnhalle” fra<br />
1914. Foto SP.
80 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
Turnhalle med gymnastiksal og stigetårn blev bygget til<br />
brug for både Louiseskolen og seminariet. Foto BZ/ JTJ.<br />
1996 anvendes Turnhalle sammen med<br />
Louiseskolen af en kristen friskole). Et<br />
andet tilskud til klyngen af offentlige bygninger<br />
var den smukke husholdningsskole,<br />
Lembckesvej 2, som blev bygget 1907<br />
i stilfærdig nybarok med pudsede mure<br />
(oprindeligt grå »palæpuds«, nu hvidmalet).<br />
Husholdningsskolen, der var et led i<br />
det tyske kulturfremstød efter 1906, blev<br />
efter genforeningen brugt til de tyske<br />
kommunale skoler.<br />
Skolekvarteret på bakken nord for byen<br />
er et enestående kompleks af undervisningsbygninger<br />
fra 1830´erne (Wilhelmineskolen,<br />
Moltrupvej 1 fra 1831) til<br />
1920´erne (den tidligere håndværkerskole<br />
Lembckes vej 1, 1922 af Peder Gram,<br />
Kate dralskolens udvidelse fra 1924 og<br />
1963-67 samt seminariets udvidelser<br />
1937, 1942-43, 1958 osv.). Kvarteret<br />
afspejler på enestående måde både 200<br />
års ændringer i krav og forventninger til<br />
offentlige institutioner og en lang periodes<br />
skiftende stilarter.<br />
Inden optagelse på seminarierne skulle de unge både i<br />
Danmark og Tyskland efteruddannes i et præparandklasse.<br />
Ved gymnasier og seminarier opførtes derfor særlige<br />
”Präparandenheim” - i Haderslev 1914-15, bygget i smukkeste<br />
hjemstavnsstil af stadsarkitekt Schnackenburg. Foto<br />
BZ/ JTJ.
Åstrupvej 48, 6100 Haderslev<br />
<strong>Museum</strong> <strong>Sønderjylland</strong><br />
Efter at de store national- og landsdelsmuseer<br />
var blevet grundlagt i første<br />
halvdel af 1800-tallet i takt med nationalstaternes<br />
opbygning, kom der I slutningen<br />
af 1800-tallet en ny bølge af regionale<br />
og lokale museer. Man ville vise, at hver<br />
egn og by havde en andel i den <strong>fælles</strong><br />
historie. I det nordlige Slesvig, det nuværende<br />
<strong>Sønderjylland</strong>, blev der i 1887-88<br />
oprettet museer i Haderslev og Aabenraa,<br />
og i 1908 kom turen til Sønderborg og<br />
Christiansfeld, mens museet i Tønder blev<br />
grundlagt efter Genforeningen 1920. De<br />
nye provinsmuseer stod dog længe uden<br />
egne bygninger. Det skete først lige før<br />
Første Verdenskrig, hvor både Haderslev<br />
og Aabenraa gik i byggetanker. På grund<br />
af krigen nåede man kun at komme i gang<br />
i Haderslev.<br />
Det nye Haderslev <strong>Museum</strong> blev lagt i<br />
hænderne på den nyuddannede akademiske<br />
arkitekt Lorenz Heinrich Hartwig,<br />
som var søn af en tysk gymnasielærer i<br />
Haderslev. I 1914 stod bevægelsen for<br />
hjemlig byggeskik på sit højdepunkt,<br />
og i 1909 var der blevet stiftet en Baupflege<br />
Hadersleben, parallel til foreningen<br />
i Tønder. I sin museumsbygning valgte<br />
Hartwig at lægge sig meget tæt op ad den<br />
samtidige danske arkitektur. Museet er en<br />
rolig og enkel bygning med rødt murværk,<br />
hvide palævinduer og helvalmet tegltag.<br />
Kun indgangen er fremhævet med et<br />
vindfang, kronet med en altan, prydet med<br />
cementkugler, og i murværket fremhævet<br />
med refendfugning, dvs. vandrette striber<br />
i muren. Med disse elementer er museet i<br />
Haderslev næsten bedre dansk Bedre Byggeskik,<br />
end meget af det, der blev bygget i<br />
Danmark mellem 1915 og 1930. Og indgangspartiets<br />
motiver blev også i høj grad<br />
brugt af de unge dansksindede arkitekter i<br />
<strong>Sønderjylland</strong> efter Genforeningen.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 81<br />
I årene før og efter<br />
1900 etableredes<br />
lokale museer i flere<br />
sønderjyske byer, bl.a.<br />
for at sikre at lokale<br />
arkæologiske fund<br />
ikke endte i det store<br />
provinsmuseum i Kiel.<br />
Kun i Haderslev nåede<br />
man inden Første<br />
Verdenskrig at bygge<br />
egen bygning i 1915.<br />
Foto SP.
I det indre blev museets rum samlet<br />
omkring en hall med en svungen dobbelttrappe<br />
til første sal. Her blev alle væggene<br />
smykket med kalkmalerier, udført af<br />
maleren August Wilckens. Også Wilckens<br />
var født i Haderslev og hørte til en gruppe<br />
indfødte tysksindede sønderjyder, som<br />
interesserede sig dybt for hjemstavnens<br />
historie. Han blev derfor bl.a. specialist<br />
i restaurering og genskabelse af de middelalderlige<br />
kalkmalerier i de sønderjyske<br />
kirker: Møgeltønder 1894-98, Brøns<br />
1903-07 og ikke mindst Starup ved Haderslev<br />
1918-19. Kalkmalerierne i museet<br />
i Haderslev kom til at illustrere oldtidens<br />
historie i Slesvig, skildret i storladne og<br />
dramatiske scener. Det var historien set i<br />
et germansk-heroisk perspektiv.<br />
82 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
Det imposante trapperum i museet i Haderslev blev udsmykket<br />
med dramatiske oldtidsscenerier, udført af den<br />
lokale kunstner August Wilckens, der bl.a. er kendt for sin<br />
udsmykning af Starup Kirke, og som efter 1920 blev en af<br />
Fanø-malerne. Fotos SP.<br />
Museet i Haderslev, som nu bl.a. rummer<br />
direktion og sekretariat for <strong>Museum</strong> <strong>Sønderjylland</strong>,<br />
er en unik kulturbygning fra<br />
den tyske tid, et rigtigt Gesamtkunstwerk,<br />
hvor dansk og tysk mødes. Bygningen har<br />
desværre fået udskiftet sine vinduer til nye<br />
med termoglas – men det kan nemt gøres<br />
godt igen.
Christiansfeldvej 4 A-B, 6100 Haderslev<br />
Catharinaheim<br />
Stiftelsen Catharinaheim ved Christiansfeldvej<br />
er den første bygning fra perioden<br />
1864-1920 i <strong>Sønderjylland</strong>, som blev<br />
bygningsfredet. Det er da også et ualmindeligt<br />
helstøbt og velbevaret anlæg, der<br />
omfatter både den langstrakte hovedbygning,<br />
de små udhuse (tidligere til vask,<br />
brændsel mm.) og det store haveanlæg.<br />
Catharinaheim blev tegnet i 1896 af<br />
arkitekt Wilhelm Voigt, Kiel, som på det<br />
tidspunkt tegnede for kirker og sociale<br />
institutioner i Slesvig. Han var involveret<br />
i flere kirkerestaureringer, bl.a. Aabenraa<br />
Skt. Nikolaj, hvorpå han satte en nygotisk<br />
tagrytter, der dog i 1945 blev beskrevet<br />
som »dominerende, lidet heldigt« og erstattet<br />
af en genskabelse af et ældre spir.<br />
Catharinaheims hovedbygning er i den<br />
almindelige hanseatiske nygotik med sin<br />
EN FÆLLES KULTURARV 83<br />
Stiftelsen Catharinaheim<br />
i Haderslev,<br />
tegnet 1896 af<br />
kirkearkitekt Wilhelm<br />
Voigt, Kiel, er et smukt<br />
eksempel på tidens<br />
borgerlige godgørenhed.<br />
Foto SP.
<strong>En</strong> af grundene til, at<br />
Catharinaheim blev<br />
fredet er, at hele anlægget<br />
er så velbevaret<br />
– både hovedbygning,<br />
udhuse og have.<br />
Foto BZ/ JTJ.<br />
kombination af rødt murværk og blændinger,<br />
der i dette tilfælde står gult pudsede.<br />
Bygningens midterparti med den<br />
store <strong>fælles</strong>sal er markeret med en høj<br />
halvvalmet gavl prydet med blændinger,<br />
dekorative vinduer samt bygningens navn<br />
og årstal.<br />
Catharinaheim er et flot vidnesbyrd om<br />
fremgangen i den private socialforsorg i<br />
Haderslev. Det første asyl for gamle mennesker<br />
blev stiftet i 1863 og fik i 1898 sin<br />
egen lille bygning i Allégade, Cathrine-<br />
84 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
Asylet. I 1874 blev der grundlagt e tysk<br />
asylforening for børn, der fik opført en<br />
Warteschule i Præstegade – og i 1890´erne<br />
oprettede godsejer Ingward Martin Clausen,<br />
Knoop ved Kiel, Catharinaheim for<br />
»værdige trængende borgere fra Haderslev<br />
samt disses hustruer og enker«. Bygningen<br />
var oprindeligt indrettet med 22 boliger,<br />
20 for ægtepar og to for enlige. I dag<br />
fungerer bygningen fortsat som boliger for<br />
ældre mennesker, nu administreret af et<br />
almennyttigt boligselskab.
Skovbyvej 2, Vedsted, 6100 Haderslev<br />
Hoptrup Hovedgade 66, Hoptrup, 6100 Haderslev<br />
Vedsted og Hoptrup Skoler<br />
Som led i den tyske kulturoffensiv, der<br />
blev indledt i 1906, skete der også en<br />
storstilet modernisering af landsbyskolerne.<br />
Det skete især i Haderslev Kreds<br />
under Gottfried Ernst Dryander, der<br />
var landråd for Haderslev Kreds 1908-<br />
13. Opførelsen skete efter de preussiske<br />
normer for moderne skoler med bl.a. vægt<br />
på store oplukkelige vinduer af hensyn til<br />
både sundhed og brandsikkerhed. Op-<br />
gaven med at bygge skolerne blev lagt i<br />
hånden på lokale arkitekter uden skelen<br />
til, om de var tysk- eller dansksindede. To<br />
af de arkitekter, der byggede »Dryanderskolerne«<br />
var Walther Czygan og Peder<br />
Gram. Peder Gram var født i Nustrup ved<br />
Haderslev, havde gået på tysk Baugewerkschule<br />
(teknisk skole) og på Kunstakademiet<br />
i København. Begge arkitekter<br />
byggede i hjemstavnsstil. Tyske arkitek-<br />
EN FÆLLES KULTURARV 85<br />
Den smukke Vedsted<br />
Skole sydvest for<br />
Haderslev er en af de<br />
mange ”Dryanderskoler”<br />
i hjemstavnsstil.<br />
Foto SP.
Smukt murværk på<br />
Hoptrup Skole, tegnet<br />
af den unge dansksindede<br />
arkitekt Peder<br />
Gram. Foto SP.<br />
turkendere kritiserede, at Czygan byggede<br />
lidt for tysk for Slesvig – og Gram lidt for<br />
dansk. Men i skolebyggeriet er det svært<br />
at se forskel.<br />
Der er mange smukke eksempler bevaret<br />
på Dryander-skoler. Her kan nævnes bl.a.<br />
de tidligere borgerskoler i Jels og Rødding<br />
(1911-12) samt en lang række landsbyskoler:<br />
Hygum (1910), Bevtoft (1912),<br />
Maugstrup (1913), Ørby og Vonsbæk<br />
(1913). Her har jeg valgt at fremhæve to<br />
af de bedst bevarede, der begge er tegnet<br />
86 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
af Peder Gram: Hoptrup Skole fra 1911-<br />
12 og Vedsted Skole fra 1912. Begge<br />
skoler er udvidet i årenes løb – Hoptrup<br />
endda flere gange – og især Vedsted Skoles<br />
udvidelse fra 1952 har videreført den<br />
oprindelige arkitektur på smukkeste måde.<br />
Begge steder er de oprindelige skolebygninger<br />
godt bevarede og lette at genkende<br />
med de hvide sprossede vinduer i det røde<br />
murværk, de høje tegltage og de markante<br />
fremskudte kvistgavle. Af karakteristiske<br />
detaljer kan nævnes de mange fine og<br />
varierede buestik og murankrene med<br />
skolernes opførelsesår.<br />
Dryander-skolerne var en charmeoffensiv,<br />
der ikke bed på Haderslev-egnens store<br />
danske flertal. Men vi kan anerkende den<br />
høje kvalitet i både arkitektur og bygningshåndværk,<br />
som skolerne fortæller<br />
om. Denne standard blev heldigvis fortsat,<br />
da skolebyggeriet fortsatte efter Genforeningen<br />
– nu især i Tønder og Aabenraa<br />
amter. Fine eksempler er f.eks. Saksborg<br />
Skole ved Burkal og Daler-Gærup Skole<br />
(begge 1922) eller Kiskelund Skole ved<br />
Kruså (1926).
Åstrup Allé 42, Over Åstrup, 6400 Haderslev<br />
Den tidligere amtsbanestation<br />
Som førnævnt var Tyskland et rige, der<br />
i meget høj grad satsede på jernbanerne<br />
som fremtidens transportmiddel. I 1892<br />
vedtoges i Preussen en lov om Kleinbahnen,<br />
og i de næste 20 år blev ikke mindst<br />
det nordlige Slesvig gennemkrydset af<br />
et net af smalsporede jernbaner. Dels var<br />
bivejene i landsdelen elendige, dels kunne<br />
banerne hjælpe med fortyskningen. I 1897<br />
vedtog Haderslev Kreds under kredsråd<br />
Mauve at igangsætte anlæg af amtsbaner.<br />
De første strækninger blev Haderslev-<br />
Christiansfeld, Haderslev-Ustrup og<br />
Vojens-Rødding i 1899. I 1903 fulgte<br />
banen Haderslev-Årøsund, og 1904 banen<br />
Ustrup-Toftlund. I 1905 forlængedes<br />
Røddingbanen til Skodborg, og i 1910<br />
kom de sidste strækninger fra Toftlund og<br />
Gram over Arnum til Skærbæk.<br />
Ved de første banestrækninger fik alle<br />
stationer, store som små, store stationsbygninger,<br />
der rummede både ventesale<br />
og billetkontor, stationsforstanderbolig og<br />
restaurant. De flotte stationer medvirkede<br />
til en kraftig fordyrelse af anlæggene, så da<br />
man i 1904 nåede til Toftlund-banen blev<br />
de mindre stationer ret beskedne. Stationerne<br />
fra perioden 1899-1905 blev tegnet<br />
af Baurat Friedrich Wilhelm Jablonowski<br />
i den typiske officielle hanseatiske nygotik<br />
blandet med »nystilens« frie former. Til de<br />
sidste strækninger fra 1910 blev stationer-<br />
ne derimod tegnet i malerisk hjemstavnsstil<br />
af den private Haderslev-arkitekt<br />
Walter Czygan.<br />
Mange af Jablonowskis stationer blev rene<br />
borge, toetagers villaer i det flade landbrugsland.<br />
Stationen i Over Åstrup, som<br />
er en af de bedst bevarede, viser en mere<br />
romantisk side af nationalromantikken<br />
med sin blanding af murværk og bindingsværk<br />
– mere Mosel- og Rhinegnene<br />
end Hansestæderne og Østpreussen.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 87<br />
Den mest romantiske<br />
af de mange mere<br />
eller mindre godt<br />
bevarede amtsbanestationer<br />
i den gamle<br />
Haderslev Kreds ligger<br />
i Over Åstrup. Foto<br />
BZ/ JTJ.
Den teglstensromanske<br />
stil i den første<br />
danske frimenighedskirke<br />
i <strong>Sønderjylland</strong>,<br />
Bovlundbjerg, var ret<br />
almeneuropæisk –<br />
men valget af bygmester:<br />
Andreas Bentsen<br />
fra den grundtvigske<br />
højborg Vallekilde<br />
var yderst symbolsk.<br />
Foto SP.<br />
Bovlund Bjergvej 25, 6534 Agerskov<br />
Bovlundbjerg Frimenighedskirke<br />
Dannelsen af sønderjyske frimenigheder<br />
startede i Rødding 1874. Men den<br />
danske grundtvigske bevægelse slog også<br />
rod andre steder i landsdelen. Et af disse<br />
steder var Bovlund i Branderup Sogn<br />
inde i midtlandet. Her slog en ung lærer,<br />
Laurids B. Poulsen sig ned i 1870, og i<br />
1879 blev han ordineret som præst for en<br />
menighed på stedet. I 1896 kunne man gå<br />
88 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
i gang med at bygge egen kirke. På grund<br />
af chikane fra de tyske myndigheder blev<br />
den dog først taget i brug 1900.<br />
Som bygmester valgte menigheden Andreas<br />
Bentsen fra Vallekilde. Vallekilde<br />
Højskole på Nordvestsjælland var dengang<br />
en af den grundtvigske bevægelses<br />
højborge, og Andreas Bentsen havde
her i 1877 startet en særlig uddannelse<br />
for håndværkere. Det blev med årene til<br />
den berømte bygmesterskole, der i 1907<br />
blev overtaget af hans søn, arkitekt Ivar<br />
Bentsen og flyttet til Holbæk. Bygmesterskolen<br />
var helt central i dannelsen af<br />
Landsforeningen for Bedre Byggeskik –<br />
og samtidig havde Vallekilde fra starten<br />
tæt forbindelse med Martin Nyrop, der<br />
byggede mange af højskolens bygninger.<br />
Gennem forbindelsen til <strong>Sønderjylland</strong><br />
kom Andreas Bentsen til at bygge kirken<br />
i Bovlund – og Nyrop tegnede kirkens<br />
alterbord og ramme.<br />
Frimenighedskirken i Bovlund ligner<br />
med sin korrekte romanske stil tilsyneladende<br />
en af tidens murermesterkirker.<br />
Men flere elementer er valgt helt bevidst.<br />
Tårnet skulle, efter ønske fra L.B. Poulsen,<br />
ligne de karakteristiske tårne i det<br />
gamle Tørning Len (mellem Haderslev og<br />
Ribe) med de fire spidsgavle – og Bentsen<br />
ønskede, at der skulle bruges røde, magre<br />
håndstrøgne sten, der kunne produceres<br />
på egnen.<br />
Bovlund Frimenighedskirke er måske<br />
ikke den smukkeste af de sønderjyske<br />
frimenighedskirker – men den er et stærkt<br />
symbol på de tætte forbindelser mellem de<br />
danske sønderjyder og det grundtvigske<br />
Danmark. Rødt murværk på Bovlundbjerg Frimenighedskirke. Foto SP.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 89
Ultang er den nygotiske<br />
”Hannoverskoles”<br />
hovedværk i <strong>Sønderjylland</strong>,<br />
tegnet af Johannes<br />
Otzen-eleven<br />
A. W. Prale i Flensborg<br />
1884. Foto SP.<br />
Ultangvej 26, Halk, 6100 Haderslev<br />
Ultanggård<br />
Egnen omkring Haderslev og Kolding<br />
har siden 1500-tallet været de store gårdes<br />
land. Hele egnen var dengang kongeligt<br />
ryttergods eller hertugelig ejendom. Der<br />
var ingen herremænd, så gårdene kunne<br />
udvikle sig frit, bare de betalte skat. I<br />
årene mellem 1800 og 1870 blev mange<br />
af de store gårde, der tidligere havde været<br />
90 EN FÆLLES KULTURAR V<br />
i bindingsværk og bultømmer, nybygget i<br />
grundmur – ofte som herregårdslignende<br />
trefløjede anlæg. Mange af gårdene blev<br />
bygget af de store bygmestre i Haderslev<br />
og Kolding i klassicisme eller begyndende<br />
historicisme. Blandt de store gårde står en<br />
dog helt for sig selv med sin slotslignende<br />
hovedbygning: Ultang på Haderslev Næs.
Ejerne af Ultang, familien Fromm-<br />
Christiansen, var tidligere tysksindede,<br />
og da de i 1884 skulle finde arkitekt til en<br />
ny hovedbygning, faldt valget på A. W.<br />
Prale i Flensborg. A. W. Prale var elev af<br />
Johannes Otzen og havde lige som denne<br />
gået på arkitektskolen i Hannover, der<br />
var centrum for den nordtyske nygotik.<br />
Specielt for »Hannoverskolen« var brugen<br />
af frie romantiske former – ligesom<br />
1890´ernes Neustil – og brugen af motiver<br />
fra nordtysk gotik, omsat i gul-rødt mønstermurværk<br />
og rig brug af formsten og<br />
glaseret tegl. Andre eksempler på Hanno-<br />
verskolens gotik kan i <strong>Sønderjylland</strong> bl.a.<br />
findes i den tidligere teglværksejerbolig på<br />
Rendbjerg Teglværk ved Gråsten (også af<br />
A. W. Prale) eller ejendommen Storegade<br />
12 i Tønder (1893).<br />
Ultangs hovedbygning er mere et slot eller<br />
en villa end et gårdstuehus. Bygningen er<br />
gennem ejernes omhu næsten mirakuløst<br />
bevaret, både i det ydre og det indre, inklusive<br />
de mange smedejernsgelændere og<br />
-rækværker, stuklofter, paneler og vægdekorationer<br />
i trappehall og stuer.<br />
EN FÆLLES KULTURARV 91<br />
Fest og farver er der<br />
over Ultang, der også i<br />
det indre er intakt bevaret<br />
og derfor på vej<br />
til at blive bygningsfredet.<br />
Foto BZ.
92 EN FÆLLES KULTURAR V