En fælles kulturarv - Museum Sønderjylland

More documents

Recommendations

Info

Sønderborg Kaserne, Gerlachsgade 2 i Sønderborg. Marinestationen fra 1906-08 i Sønderborg blev bygget som en national tysk manifestation – et udtryk for kejser Wilhelm IIs arkitekturpolitik – men har siden 1920 været forbilledligt vedligeholdt af det danske forsvar. Foto SP. Indledning: En særlig udfordring Hvad angår kulturarven, har Danmark siden 1920 haft en særlig udfordring i den arkitektur, som blev skabt i Sønderjylland (Nordslesvig) i perioden under tysk styre 1864-1920, specielt de offentlige bygninger. Set fra nationalstatens traditionelle synspunkt har der været tale om »en ubekvem kulturarv«, som indtil for nylig blev betragtet som i konflikt med den nationale selvforståelse, og som derfor er blevet nedvurderet, nedrevet eller ombygget. I dag er meget få bygninger fra perioden 1864-1920 i Sønderjylland fredet. Det 6 EN FÆLLES KULTURAR V gælder kun stiftelsen »Catharinaheim« i Haderslev, den tidligere landbrugsskole samt en villa i Tønder af Anton Huber. Men det samme gælder de kendte danske arkitekters værker for den danske bevægelse i Sønderjylland. I adskillige år har vi i Museum Sønderjylland arbejdet med arkitekturen fra denne tid. I 2004 satte museerne f.eks. fokus på »hjemstavnsstilen« og arkitekter som Lauritz Thaysen i Tønder eller Peder Gram i Haderslev, og Kulturmiljørådet for Sønderjylland har udgivet hæfter om jernbanestationer, skolebygninger, forsamlingshuse og frimenig-
hedskirker. I 2010 fik museet en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen til en systematisk registrering og bred formidling af offentlige og fælles bygninger fra perioden 1864-1920, dvs. dels bygninger opført af offentlige myndigheder, dels bygninger til fælles brug som kirker og foreningsbygninger, suppleret med enkelte centrale private bygninger. Målet med denne bog, En fælles kulturarv, er at synliggøre grænselandets dansktyske bygningsarv, at formidle denne kulturarv over for både offentligheden og de sønderjyske politikere, arkitekter og planmedarbejdere, der i det daglige har ansvaret for kulturarven, og invitere til en fælles diskussion om, hvordan vi omgås og behandler den flernationale kulturarv i Sønderjylland. En flertydig kulturarv, vi ikke i dag betragter som »ubekvem«, men tværtimod som særligt spændende, fordi den både fortæller om en væsentlig del af danmarkshistorien – og fordi den fortæller en historie om os selv og »de andre«, som kan gøre os klogere på begge parter. Bogen består af to dele: • En indledende del, der fortæller om Sønderjyllands historie 1864-1920 og redegør for de vigtigste udviklingslinjer i både de tyske myndigheder og den danske modbevægelses byggeri og arkitektoniske udtryk. • En gennemgang af 30 eksempler på bygninger, som hver på deres måde fortæller en spændende historie – og som gennem deres historie og arkitektur har national interesse og værdi. Alle 100 bygninger, som er registreret i dette projekt, kan ses på museets hjemmeside: www.museum-sonderjylland. dk/ Bygningskultur / Offentlige og fælles bygninger 1864-1920. EN FÆLLES KULTURARV 7 Den første tyske folkehøjskole efter dansk forbillede blev bygget i Tinglev 1908 i typisk slesvigsk hjemstavnsstil. Efter 1945 har bygningen været brugt af CF/ Beredskabsstyrelsen som skole. Foto SP.
Page 1 and 2: Peter Dragsbo En fælles kulturarv
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegn
Page 5: Forord Hvad der er »kulturarv« og
Page 9 and 10: måtte Danmark afstå begge hertugd
Page 11 and 12: tyske politik over for de nationale
Page 13 and 14: Omkring 1880 begyndte en erkendelse
Page 15 and 16: land anlagt et net af smalsporede a
Page 17 and 18: i København. Indtil 1840´erne hav
Page 19 and 20: EN FÆLLES KULTURARV 19 Perlegade 2
Page 21 and 22: de offentlige tyske bygninger - for
Page 23 and 24: I det hele taget kom der o. 1900 i
Page 25 and 26: I Haderslev og omegn er der en mæn
Page 27 and 28: ydmyge murermesterhuse, ja det alle
Page 29 and 30: var en åbenbaring for de unge arki
Page 31 and 32: Efter Genforeningen byggede de loka
Page 33 and 34: Aabenraas Skt. Nikolaj Kirke fik i
Page 35 and 36: Litteratur Adriansen, Inge: Danske
Page 37 and 38: Landråden var begejstret. Han udta
Page 39 and 40: Lauritz Thaysen var født 1880 i T
Page 41 and 42: Også for dette byggeri blev der ud
Page 43 and 44: Allégade 24, 6270 Tønder Dr. Siev
Page 45 and 46: Storegade 47, 6780 Skærbæk Skærb
Page 47 and 48: Ballum Sluse 1, 6261 Bredebro Ballu
Page 49 and 50: Sønderbyvej 3, Møgeltønder, 6270
Page 51 and 52: Aabenraa Kommune H.P. Hanssens Gade
Page 53 and 54: Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa Folke
Page 55 and 56: Kirkebakken 21, 6200 Aabenraa Skt.
Page 57 and 58:
Lindsnakkevej 95, 6200 Aabenraa Vil
Page 59 and 60:
I folkehøjskolen i Tinglev var der
Page 61 and 62:
lige så meget hentet fra 1700-tall
Page 63 and 64:
Marinestationen i Sønderborg var p
Page 65 and 66:
og Bachmann var ud af en af de stor
Page 67 and 68:
Komplekset består af en høj hoved
Page 69 and 70:
Men hvorfor nu et så dansk hus, by
Page 71 and 72:
Slotsgrunden 1, 6430 Nordborg Nordb
Page 73 and 74:
Kongevej 71-73, 6300 Gråsten Grås
Page 75 and 76:
Nybølvej 2, Vester Sottrup, 6400 S
Page 77 and 78:
Haderslev Kommune Louisevej 2 A, 61
Page 79 and 80:
Lembckesvej 3-7, 6100 Haderslev Had
Page 81 and 82:
Åstrupvej 48, 6100 Haderslev Museu
Page 83 and 84:
Christiansfeldvej 4 A-B, 6100 Hader
Page 85 and 86:
Skovbyvej 2, Vedsted, 6100 Hadersle
Page 87 and 88:
Åstrup Allé 42, Over Åstrup, 640
Page 89 and 90:
her i 1877 startet en særlig uddan
Page 91 and 92:
Ejerne af Ultang, familien Fromm- C
show all

En fælles kulturarv - Museum Sønderjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?