En fælles kulturarv - Museum Sønderjylland

More documents

Recommendations

Info

Nørregade 31, 6270 Tønder Det tidligere domhus Når man fra Torvet i Tønder ser op ad den smalle Smedegade, ser man for enden en statelig bygning i typisk hjemstavnsstil. Det er det tidligere domhus for Tønder kreds, som blev opført 1914-16, og som fungerede som domhus og politigård indtil 1957 (i dag retsbygning). Domhuset blev af statsarkitekt Gyßling udformet i en blanding af hjemstavnsstil og nybarok, karakteristisk med sit store mansardtag og det fremhævede midterparti med den pragtfuldt udskårne hoveddør flankeret af to Tønderkarnap- Domhuset i Tønder fra 1914-16 er meget i familie med Tønders gamle 1700-tals bygninger. Foto SP. 42 EN FÆLLES KULTURAR V Domhusets hovedindgang. Foto SP. per, tydeligt inspireret af karnapperne på ”Digegrevens Hus” på Vestergade (1777). Arkitekt Gyßling var også, sammen med den lokale arkitekt Lauritz Thaysen med til at bygge den tidligere pigeskole, Alexandrineskolen, i 1913 (nu Tønders politigård). Med kredshuset, statsskolen, domhuset, Alexandrineskolen og landbrugsskolen fik Tønder i årene 1907-15 en perlerække af store smukke bygninger i hjemstavnsstil. Det velbevarede domhus hævder sig, trods den lidt konventionelle barokstil, smukt i femkløveret.
Allégade 24, 6270 Tønder Dr. Sieverts villa Villaen Allégade 24 blev bygget i 1910 for dr.jur. Sievert med Anton Huber som arkitekt. I 1939 blev huset købt af Statens Jordlovsudvalg og brugt af dette til 2008, hvor det igen overgik til privateje. Anton Huber er en af de mest spændende arkitekter fra tiden op mod 1914. Han var udlært i Stuttgart, men blev i 1903 af lederen af museet i Flensborg, Ernst Sauermann, hentet til Flensborg som leder af den nystartede kunsthåndværkerskole. Huber var en af pionererne i den moderne tyske kunst, og han var i 1907 medstifter af Deutscher Werkbund – en sammenslutning til fremme af det gode håndværk og industriel design, som bl.a. gødede jordbunden for det berømte Bauhaus, stiftet 1918. Fra sin post i Flensborg fik Huber også en række byggeopgaver, bl.a. villaer i Flensborg, men hans hovedværker fra denne tid ligger i det nu danske <strong>Sønderjylland</strong>: skibsreder Jebsens villa »Lensnack« i Aabenraa (se Lindsnakkevej 95) og dr. Sieverts villa i Tønder. Anton Huber har udformet Allégade 24 som et to etager højt langhus i rødt murværk med et helvalmet, stærkt udhængende tag. Markante elementer er den halvrunde midterrisalit og de store palævinduer med skodder. På muren er anbragt stenrelieffer af samme slags, som Huber satte på Jebsens villa og rigsbanken i Sønderborg. Foran huset er forhaven omgivet af murpiller og stensætning, og her befinder sig også en lille bro, der gik over den nu tørlagte Skt. Laurentius Strøm – alt udført i kampesten, som gentager husets sokkel. Det fine anlæg, der i arkitekturen kombinerer hjemstavnsstilen med den moderne Neue Sachlichkeit, som var på vej i Tyskland, blev bygningsfredet i 2010. EN FÆLLES KULTURARV 43 Dr. Sieverts villa, Allégade 24 i Tønder, har alle hjemstavnsstilens karakteristika: rødt murværk, sprossevinduer og hvide skodder – men tilsat de typisk Huberske relieffer på muren, udført på Kunsthåndværkerskolen i Flensborg. Foto SP. Dr. Sieverts villa er en velkomponeret helhed; den halvrunde midterrisalit var et udbredt motiv i samtidens tyske villaarkitektur. Foto SP.
Page 1 and 2: Peter Dragsbo En fælles kulturarv
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegn
Page 5 and 6: Forord Hvad der er »kulturarv« og
Page 7 and 8: hedskirker. I 2010 fik museet en be
Page 9 and 10: måtte Danmark afstå begge hertugd
Page 11 and 12: tyske politik over for de nationale
Page 13 and 14: Omkring 1880 begyndte en erkendelse
Page 15 and 16: land anlagt et net af smalsporede a
Page 17 and 18: i København. Indtil 1840´erne hav
Page 19 and 20: EN FÆLLES KULTURARV 19 Perlegade 2
Page 21 and 22: de offentlige tyske bygninger - for
Page 23 and 24: I det hele taget kom der o. 1900 i
Page 25 and 26: I Haderslev og omegn er der en mæn
Page 27 and 28: ydmyge murermesterhuse, ja det alle
Page 29 and 30: var en åbenbaring for de unge arki
Page 31 and 32: Efter Genforeningen byggede de loka
Page 33 and 34: Aabenraas Skt. Nikolaj Kirke fik i
Page 35 and 36: Litteratur Adriansen, Inge: Danske
Page 37 and 38: Landråden var begejstret. Han udta
Page 39 and 40: Lauritz Thaysen var født 1880 i T
Page 41: Også for dette byggeri blev der ud
Page 45 and 46: Storegade 47, 6780 Skærbæk Skærb
Page 47 and 48: Ballum Sluse 1, 6261 Bredebro Ballu
Page 49 and 50: Sønderbyvej 3, Møgeltønder, 6270
Page 51 and 52: Aabenraa Kommune H.P. Hanssens Gade
Page 53 and 54: Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa Folke
Page 55 and 56: Kirkebakken 21, 6200 Aabenraa Skt.
Page 57 and 58: Lindsnakkevej 95, 6200 Aabenraa Vil
Page 59 and 60: I folkehøjskolen i Tinglev var der
Page 61 and 62: lige så meget hentet fra 1700-tall
Page 63 and 64: Marinestationen i Sønderborg var p
Page 65 and 66: og Bachmann var ud af en af de stor
Page 67 and 68: Komplekset består af en høj hoved
Page 69 and 70: Men hvorfor nu et så dansk hus, by
Page 71 and 72: Slotsgrunden 1, 6430 Nordborg Nordb
Page 73 and 74: Kongevej 71-73, 6300 Gråsten Grås
Page 75 and 76: Nybølvej 2, Vester Sottrup, 6400 S
Page 77 and 78: Haderslev Kommune Louisevej 2 A, 61
Page 79 and 80: Lembckesvej 3-7, 6100 Haderslev Had
Page 81 and 82: Åstrupvej 48, 6100 Haderslev Museu
Page 83 and 84: Christiansfeldvej 4 A-B, 6100 Hader
Page 85 and 86: Skovbyvej 2, Vedsted, 6100 Hadersle
Page 87 and 88: Åstrup Allé 42, Over Åstrup, 640
Page 89 and 90: her i 1877 startet en særlig uddan
Page 91 and 92: Ejerne af Ultang, familien Fromm- C

En fælles kulturarv - Museum Sønderjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?