DEUTSCHES HISTORISCHES MUSEUM I BERLIN

KULTUR
FLENSBORG AVIS — Fredag 13. september 2013 — 20
Hovedvej gennem historien
Museumstip. Man kan tage
en hovedvej, men man
kan også tage ind ad alle
sidevejene i Deutsches Historisches
Museum på Unter
den Linden i Berlin.
Kritikerne mente den slags
museer hører diktaturstater
til, og i dag er museet
særdeles godt besøgt.
BERLIN. 2000 års tysk historie fra det
blodige Hermannsslag i Teutoburger
Wald i romertiden til det genforenede
Tyskland og Berlinerrepublikken.
Det er til at blive helt forpustet af,
men man kan også dele Deutsches
Historisches Museum op i flere bidder
- eller måske flere Berlin-ture.
Museet ligger i preussertidens
Zeughaus i Unter den Linden, og udstillingerne
stiller de spørgsmål, som
tyskerne igennem historien selv har
haft svært ved at svare på: Hvor ligger
Tyskland egentlig? Hvad holder
landet sammen? Og hvordan opfatter
tyskerne sig selv?
Den permanente udstilling giver
ingen eksplicitte svar på spørgsmålene,
men overlader det til gæsterne
selv at gøre forsøget. Det ville også
være et svært forehavende alene af
den grund, at der til langt op i 1800-
tallet slet ikke fandtes nogen tysk
nationalbevidsthed og heller ikke
noget Tyskland eller en tysk nation.
Tysk er primært et sprog og den
kultur, der er forbundet med sproget.
Men selv om man på museet kan se
et originalskilt fra »wir sind ein
Volk«-tiden i 1989-1990, så er Tyskland
intet samlet folk og tyskerne ingen
race. Landet er opstået af meget
forskellige folkestammer, og skal
man skære ind til benet, kan man sige,
at alene sproget binder tyskerne
sammen.
Det er snart otte år siden, at den
permanente historiske udstilling åbnede
i tøjhuset i det tidligere Østberlin.
Udstillingen var mere end 20 år
undervejs, og ideen blev født af
fremtrædende historikere i Vestberlin,
hvor museet blev indrettet i
1987. Da de to tysklande blev genforenet
i 1990 overtog forbundsregeringen
det daværende Museum für
Deutsche Geschichte i tøjhuset. Ud
røg den marxistiske historieskrivning,
og ind kom de videnskabeligt funderede
historiske udstillinger, der hidtil
havde været vist i Rigsdagsbygningen
i vest.
Modstandere
Der var dog modstandere af det historiske
museum, som mange - især
på venstrefløjen - mente var noget,
der hørte diktaturstater til.
Beslutningen om at indrette en
permanent udstilling på det historiske
museum i Berlin blev truffet af
den daværende forbundskansler Helmut
Kohl, som man kunne og kan
beskylde for meget - blot ikke for at
være historieløs og bestemt ikke for
at være blind for, hvornår de afgørende
øjeblikke indtræder i historien.
Ideen til museet opstod i 1989, da
muren mellem DDR og Vesttyskland
faldt. Og i dag strømmer gæsterne
til.
Grundlæggeren af udstillingen er
historikeren Christoph Stölzl, og man
sporer hurtigt hans beundring for
Det Hellige Tysk-Romerske Kejserrige.
Udstillingens budskab er klart: Det
tysk-romerske rige var en multietnisk
og fredsbevarende sammenslutning
af stater med mange sprog og mange
religiøse retninger. Her var - sammenlignet
med alt det, der indtraf
efter Napoleon og årstallet 1806 -
fred og fordragelighed.
Nationalismen groede frem i
1800-tallet, og da først den blev
krydret med krudt og kugler og senere
blev forvaltet af perverterede
chauvinister, da gik det for alvor
FOTO: HANS CHRISTIAN DAVIDSEN
Jøder fotograferet kort tid, før de blev gasset. Nogle ansigter er præget af ro og afklarethed, andre af angst.
galt for Tyskland - og dermed også
Europa. Først efter 1945 da Tyskland
gjorde helhjertede anstrengelser på
at få det godt med sig selv og Europa,
ja så fik resten af Europa det også
lidt nemmere.
Hele den lange historie er baseret
på over 8000 billeder og genstande,
der næsten alle er historiske originaler.
Genstandene virker som ledetråde
gennem de historiske begivenheder.
Har den besøgende kun begrænset
tid, kan man nøjes med at følge
en hovedvej rundt gennem udstilling.
Fra denne hovedvej går en masse
stikveje ud til de enkelte epoker,
som man så kan fordybe sig i.
1900-tallet fylder
Udstillingen begynder i romertiden
og bevæger sig ret hurtigt gennem
middelalderen frem til reformationen,
der i virkeligheden lagde kimen
til den blodige Trediveårskrig, der
også var krigen om den rette tro.
Millioner af mennesker døde, og
Tyskland (som var mange små lande)
blev lagt i ruiner. I 1700-tallet fulgte
nye krige i og omkring Tyskland, og i
1800-tallet kom så Napoleon og
hærgede landet.
Bismarck skabte gennembruddet
for den tyske enhed og blev kansler i
det tyske kejserrige i 1871, og derefter
kommer det 20. århundrede, der
fylder omkring 30 procent af udstillingsarealet.
Her gælder det om at
holde tungen lige i munden - både
for udstillingens tilrettelæggere og
for gæsterne. Der er så let så meget,
der kan glemmes eller bagatelliseres.
Efter skildringen af Første Verdenskrig
og al den svulstige overmod, der
banede vejen for den, kan gæsterne
ikke undgå at se Käthe Kollwitz’ forgæves
bøn på en plakat: »Nie wieder
Krieg«.
Hun blev ikke hørt, og det, der
fulgte efter, skildres nøgternt og ikke
med alt for mange af de klicheer, der
alligevel preller af på især de unge,
fordi de mener at have set det 117
gange - som de siger. Mens man selv
kan vælge, om man vil høre Hitler
brøle ud af højttalerne, tales der
med stille budskaber, som giver stof
til eftertanke. Og nogle af dem, der
kæmpede mest indædt mod naziregimet,
endte med at tage en hel del
af de samme midler i brug.
DDR får naturligvis også, hvad den
republik skal have. Men vil man virkelig
se den tortur og det menneskefjendske
system, der blev praktiseret
her, så tage en halv snes kilometer
længere østpå til det tidligere Stasifængsel
i Hohenschönhausen.
Når man kommer til genforeningen
- og tiden der fulgte efter - bliver
man næsten helt glad ved udgangen.
Godt nok er Tyskland ikke
paradis, men tænk at det land er blevet
så normalt efter alle disse perversioner
og absurditeter.
Deutsches Historisches Museum,
Unter den Linden 2, Berlin-Mitte.
Åbent dagligt fra klokken 10 til
18.
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
En fin ven at have med til Frederiksstad
BOGTIP
Christiane Thomsen:
Friedrichstadt. Ein
historischer Stadtbegleiter.
96 sider,
12.80 mark (Boyens
Verlag).
” De vidste meget
tidligt, hvordan en
god ost skulle
laves, og dygtigt
købmandskab har
de sjældent fornægtet.
NEDERLANDSKE KOLONISTER har
altid været i kridthuset i Tyskland.
De kunne kunsten at bygge diger.
De forvandlede sump- og hedeområder
til marker. De vidste
meget tidligt, hvordan en god ost
skulle laves, og dygtigt købmandskab
har de sjældent fornægtet.
Alt det har tyskerne taget til sig,
der hvor der har været hollandske
tilflyttere.
Det fremhæver historikeren og
folkemindeforskeren Christiane
Thomsen i sin ny bog »Friedrichstadt.
Ein historischer Stadtbegleiter«.
Bogen er en del af en serie
små lommeguidebøger til landskaber
og lokaliteter i Slesvig-Holsten.
NU VAR DET JO i den danske helstat,
de hollandske remonstranter
fandt deres eksil, da deres lære
blev afvist på den nationale nederlandske
synode i byen Dordrecht
i 1619.
Men omvendt kom de til et udpræget
tysk kulturområde, hvor
deres præg ses den dag i dag. Meget
af det oprindeligt hollandske
blev dog smadret under bombardementet
af Frederiksstad i 1850.
I dag er de mest åbenlyse spor
fra Holland byens kanaler, den
snorlige gadeplan, smalle huse i
flere etager, prægtige husgavle og
den særlige indretning af husene -
blandt andet med det specielle
»opkamer« (som forfatteren staver
med u). Dette er et lille kammer,
der oftest ligger i et højere niveau
end soveværelset. Også Frederiksstad-husenes
mange kakkelvægge
er af hollandsk oprindelse.
FORFATTEREN FREMHÆVER i bogen
Frederiksstad for byens tolerance.
Igennem historien har jøder,
kvækere, katolikker, mennonitter
og remonstranter fundet en lille ø
i det luthersk-evangeliske Slesvig-
Holsten.
Christiane Thomsen tager læseren
med på en tematisk rundgang
i ejderbyen. Bogen er indbydende
redigeret med små faktaartikler på
grå rasterbaggrund - blandt andet
med en kortfattet præsentation af
det danske mindretal og dets opståen
og historie.
Guiden har masser af anvendelig
og lettilgængelig information på
ganske lidt plads. Den er en fin
ven at have med for fremmede,
der besøger den pittoreske købstad
i det sydligste Sydslesvig.
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
Twitter: @HansChrDavidsen