bladet - DSOG - Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik

3. Thomas F. Baskett. Eponyms and Names in Obstetrics
and Gynaecology. London: RCOG Press 1998.
Løsning på Quiz nr. 2 i
DSOG-bladet nr. 5, 2008
Bartholins kirtel hedder officielt glandula vestibularis
major. Den er så stor som en bønne
og ligger på begge sider af introitus vaginae og
udmunder på indersiden af labia minora.
Kirtlen blev første gang beskrevet i 1676,
hvor den blev fundet hos kvæg af Guichard
Duverny, som dengang var en af Frankrigs berømteste
anatomer. Han fik besøg af Caspar
Bartholin den Yngre samme år og demonstrerede
kirtlen for ham. Året efter kunne Bartholin
forklare kirtlernes funktion. Og dermed
blev Bartholins navn så nært knyttet til kirtlerne,
at de sjældent kaldes andet end Bartholins
kirtel eller glandel.
Caspar Bartholin den Yngre blev født den
10. september 1655 i København. Han var
tredje generation af et berømt lægedynasti,
idet både faderen, Thomas Bartholin, og hans
far igen, Caspar Bartholin den Ældre, havde
været professorer ved Københavns Universitet.
Blot 16 år gammel blev Caspar Bartholin
immatrikuleret ved Københavns Universitet i
1671, og kun tre år efter blev han af Kong Christian
V udnævnt til professor i filosofi. I perioden
1674 til 1676 var han udenlands og besøgte
berømte læger og anatomer i Tyskland,
Holland, Frankrig og Italien. Og det var under
denne rejse, at han som nævnt besøgte
Guichard Duverny og af ham fik demonstreret
glandula vestibularis major.
I 1677 var han hjemme igen og udgav sit
berømte værk De ovariis mulierum, hvor han
beskrev glandlernes funktion og fik sit navn
uløseligt knyttet til dem. Herefter fulgte udnævnelse
til professor i medicin og fysik. Men
i de følgende år dyrkede han først og fremmest
anatomien og synes at have været en både
dygtig og populær underviser.
Desværre var det kun i en kortere årrække,
at han udførte sine akademiske opgaver, for
efterhånden førte hans store flid og alsidige
8
evner til andre opgaver. Således fik han sæde i
Højesteret i 1691, og senere fik han stilling
som Generalprokureur, dvs. leder af den offentlige
anklagemyndighed. Dertil kom andre
stillinger i den offentlige administration. Og
fra 1701 optog de statslige embedsopgaver al
hans tid.
Caspar Bartholin modtog mange hædersbevisninger
og ordensdekorationer, og i 1701
blev slægten adlet. Men desværre var nepotisme
en naturlig ting for Caspar Bartholin.
Han benyttede sin kolossale indflydelse til at
skaffe sin slægt fordele og fik dermed mange
uvenner.
Bartholin døde den 11. juni 1738 uden at
efterlade sig sønner. Og dermed sluttede den
periode, hvor der gennem tre generationer
havde været en professor Bartholin ved det
medicinske fakultet ved Københavns Universitet.
Kilder:
1. Harold Speert. Obstetric & Gynecologic Milestone.
New York & London: The Parthenon Publishing
Group 2000.
2. Julius Petersen. Bartholinerne og kredsen om dem.
Kjøbenhavn: G.E.C Gad 1898.