I legens land.pdf - Solbo

Figuren viser projektets intention om, at flytte pædagogens opmærksomhed
fra den vertikale, professionelle relation mellem pædagog og
barn (støtterelationen) til den mere horisontale og private sfære børnene
imellem.
Forsømte fællesskaber
Børns fællesskaber og samspil er et forsømt område i socialpædagogisk
praksis og teoridannelse. Når udgangspunktet er børn med multihandicap
bliver det ikke bedre. Det er ikke lykkedes os at finde litteratur, der mere
systematisk tager fat om emnet. Det kan umiddelbart undre, at et så
oplagt felt som samvær blandt børn med handicap ikke er blevet opdyrket
i den socialpædagogiske teoridannelse. Man kan forestille sig flere
årsager til det:
For det første er det socialpædagogiske felt ungt, teorihistorisk set. Af
den grund har der måske været behov for at samle kræfterne om at opbygge
den faglige identitet og gå i dybden med at etablere viden om
handlemuligheder og konsekvenser af pædagogiske valg.
For det andet har især Freuds og Piagets bestemmelser af små børn som
asociale og egocentriske væsener, der er ude af stand til selv at tage
initiativ til relationsdannelse, betydet en manglende interesse for at arbejde
teoretisk med børns samvær og leg, hvad enten der var tale om
børn med handicap eller ej. Denne opfattelse af børns kommunikative
kompetencer har fået et grundskud med “det nye spædbarnsparadigme”.
Mere om dette teoretiske skift om lidt.
Endelig kunne man selvfølgelig også få den idé, at feltet ikke har været
bearbejdet, fordi det er så svært at håndtere. For det er svært at analysere
og forstå de ofte spæde signaler mellem kommunikationssvage samtalepartnere.
Og det er næsten endnu sværere at tro på det, man ser, når man
så synes, man har fat i noget. Her er videoanalyser et uundværligt redskab.
Med projekt “Børns Samvær” har vi ønsket at gå i dybden med at analysere
børnenes kontakt med hinanden for at styrke deres muligheder for
at danne og vedligeholde nære relationer med andre børn.
14