I legens land.pdf - Solbo

aktiv rolle. Den første optagelse med et af vores fokusbørn i dagligdags
omgivelser med voksne og børn i “Regnbuen” kan illustrere dette: Optagelsen
viste nemlig, at Rasmus, der hidtil var blevet opfattet som “svær”
med ringe initiativ til kontakt med andre, gentagne gange i løbet af ca.
en time og uden synderligt held søgte de voksnes opmærksomhed. Klippet
afstedkom en mindre kollektiv depression og megen selvransagelse
og var selvfølgelig skelsættende, fordi vi her fik øje på et overset potentiale.
Set i et større teorihistorisk perspektiv har videooptagelser jo længe dannet
grundlag for formulering af teorier - blandt andet for teorier om børns
natur og kommunikationsmønstre i forhold til voksne (især mødre). På
dette felt har analyser af videooptagelser dannet grundlag for intet mindre
end et paradigmeskift. Stein Bråten beskriver i sin artikel: “Videoanalyser
av spedbarnet i samspill bidrar til å oppheve et modellmonopol”,
hvordan analyser af nye og gamle optagelser af mødre og spædbørn
dokumenterer, at spædbørn besidder en medfødt kommunikativ kompetence.
En kompetence de ellers har været fraskrevet det meste af dette
århundrede, især i kraft af Freuds og Piagets forståelse af små børn som
principielt asociale væsner. Som Bråten udtrykker det:“Uden systematisk
videodokumentasjon som kan åbne skeptiske øyne for fenomener
som teoretisk er blitt ugyldiggjort, ville det kanskje ikke ha vært mulig å
bringe det tradisjonelle paradigmet til å rakne før et nytt generasjonsskifte
fant sted”. (Bråten 1996, 192).
Formuleret i relation til brug af kvalitativ metode har videooptagelser
den fordel, at de udgør et materiale, som man kan vende tilbage til gang
på gang i lyset af nye hypoteser eller nye teoretiske indsigter, fordi de
har en form, der ligger forholdsvis tæt på den oprindelige situation. Hermed
ikke sagt at vi forstår videooptagelser som totalt ufordøjede data.
Billedmedier fremstår umiddelbart som uhyre objektive – som registrerende
virkeligheden i forholdet 1:1. Her er det vigtigt at holde sig begreber
som “vinkling” og “beskæring” af virkeligheden for øje (Alrø og
Dircknick-Holmfelt 1997). Hver gang et kamera stilles op, gøres det jo
med en bestemt intention – for eksempel den at indhente viden om børns
indbyrdes kommunikation. Denne vinkel frasorterer i sig selv en mængde
af andre mulige optagelser.
22