DYNAMISK AUDIO I LOCATION-BASED SPIL

evægelse kan siges at have stor indflydelse på modtagers opfattelse af rummet. Inden
for konventionel musik har tid dog stor betydning, da der her hersker en større tradition
for at beskæftige sig med narrative former, lukkede og indeholdt i sig selv, som
kommunikeres ud via en musisk syntaks, som netop udfolder sig i tid 13 .
Det er blevet sagt om lydkunst, at det, der kendetegner lydkunst, indenfor et
kunsthistorisk perspektiv, er, at den tilsætter tiden 14 . Dette fordi lydkunst, modsat fx
malerier, er afhængig af en form for start. Mange lydkunstnere arbejder således i deres
værker netop med en ”tids-tanke”. Et godt eksempel på et sådant værk er van Gogh #4:
Forgængelighed (2000), som gruppen van Gogh 15 har lavet. Her udforskes ”…
nedbrydningsprocesser og forholdet mellem forfald og forandring, med fokus på nuet og
dets flygtighed, tidens gang, hukommelsens svigt, forventningens udfrielse, livets forløb
og lydens hendøen” 16 . Værket består af en cd-rom, hvor 12 forskellige passager udfolder
forgængelighedstemaet. Det er en såkaldt engangs cd-rom, som løbende destruerer sig
selv, mens den opleves, således at alting kun kan opleves én gang. Værket stiller på den
led krav til lytterens opmærksomhed, og lytterens deltagelse er – ligesom i vores spil –
en forudsætning for, at værket kan opstå. Men, en sådan deltagelse er også ansvarlig for
værkets undergang. Værket spiller altså på det oplevede nu, menneskets evne til
erindring og den flygtighed, lyd indebærer, som mennesket ofte søger at fastfryse og
vende tilbage til. Således gjorde Simon Løvind på et seminar om interaktiv kunst på Det
Kongelige Danske Kunstakademi i København, d.13. december, 2003, opmærksom på,
at mange mennesker, som havde købt værket, brugte rigtig meget energi på at finde ud
af, hvordan de kunne gemme værket, så de kunne komme til at opleve det igen, i stedet
for blot at opleve det her og nu. Værket er således blandt andet interessant for vores spil,
fordi det inddrager lyds flygtighed, menneskets evne til at opleve indenfor lyds rammer,
samt menneskets evne til at huske lyd. De to sidstnævnte vil vi komme nærmere ind på
senere i specialet, blandt andet i det afsnit der omhandler forskellige lyttemåder.
Om den såkaldte lydkunst består af en video med lyd eller en båndoptagelse eller en
klokke er lige meget, man vil altid skulle sætte det i gang, ligesom det ofte hen ad vejen
bliver slukket for. Man har i den forbindelse ofte diskuteret, hvad det gør ved værket,
både i selve tilblivelsesprocessen såvel som modtagelsen af værket, at tiden indgår. Det
kan tænkes, at det har betydning for opfattelsen af værket, at man fx føler, man træder
ind midt i værket, har en fornemmelse for en begyndelse og en ende, og at man måske
13
Der skelnes her mellem programmusik og koncert, hvor sidstnævnte er kendetegnet ved ikke at have et
narrativt forløb.
14
Sagt af blandt andet Mette Marcus, underviser på kurset ”Lyden af kunst i det 20. og det 21.
århundrede” på Institut for Kunsthistorie, Københavns Universitet, efterårssemestret 2002.
15
Se evt. http://www.soundart.dk, besøgt 27/02/04
16
http://www.soundart.dk/vgsite.data/sider/vg4/vg4.html, besøgt 27/02/04
26