BRÜCKE-MUSEUM

KULTUR
FLENSBORG AVIS — Onsdag 18. juni 2008 — 17
Der er ro og fred og intet hektisk storbyliv i Berlin-Dahlem, hvor
Brücke-Museum ligger mellem skov og fine villaer.
(Foto: Hans Christian Davidsen)
Erich Heckel: Junger Mann und Mädchen
(1909), olie på lærred, 70 x 80 centimeter.
Boheme-kunst midt i et villakvarter
Brücke Museum i Berlin har netop
fejret 40 års jubilæum og
markerer i år Ernst Ludwig
Kirchners 70 års dødsdag med
tre særudstillinger.
[ Fakta]
Adresse: Brücke Museum, Bussardsteig
9, 14195 Berlin-Dahlem
Offentlig transport: Buslinie 115,
stoppested Pücklerstraße
BERLIN. I et stille villakvarter, for enden
af en blind vej i Berlin-Dahlem, ligger
Brücke Museum. Bagved breder den mægtige
Grunewald sig, og lidt længere ind
mod byen drøner trafikken af sted på den
firesporede Clay Allee.
Sådan ville Karl Schmidt-Rottluff
(1884-1976) have det. Han var den af
Brücke-kunstnerne, der døde sidst, og
sammen med Marta Pechstein, enken efter
maleren Max Pechstein (1881-1955), satte
han i sine sidste leveår alt ind for, at
kunstnergruppen Die Brücke skulle have
sit eget museum. Det skulle være i Berlin,
og det blev
Sidste år kunne museet fejre 40 års jubilæum,
men i virkeligheden blev museet
født allerede i 1964, da fyldte Karl
Schmidt-Rottluff 80 år og skænkede 74
billeder til Vestberlins bystyre. Schmidt-
Rottluff stammede godt nok fra Chemnitz-egnen,
og Die Brücke blev grundlagt
i Dresden, men det var i Berlin, at den
ekspressionistiske kunstnergruppe for alvor
slog igennem. Gruppens medlemmer
kom fra Aschaffenburg i syd og fra Nordslesvig
i nord, men alle boede i kortere eller
længere tid i Berlin.
Antiborgerlige
I 1911 søgte gruppen væk fra provinsen i
Dresden til den moderne og pulserende
metropol Berlin. Malerne erklærede kamp
mod de stivnede former i den wilhelminske
kejsertid. De unge maleres livsform
var antiborgerlig, og derfor kan det da også
virke som lidt af en kontrast, at Brücke-Museum
netop ligger i en højborgerlig
del af Vestberlin. Her holder store blanker
biler i indkørslerne, og de velfriserede haver
er næppe haver, som husenes beboere
selv har plejet. Både her og der går en
gartner rundt.
Men når man træder ind i den Bauhausinspirerede
bungalow, forstår man meningen
med at placere museet i forstaden
Dahlem i stedet for i det pulserende centrum
af Berlin. Med den omkringliggende
skov oplever man en snert af det oprindelig,
som Brücke-malerne blandt andet
søgte ved Østersøen, og ovenlyset fra tagvinduerne
i de fire udstillingsrum havde
været svært at opnå på samme måde inde
på stenbroen.
I dag råder Brücke Museum over nogle
Emil Nolde: Feriengäste (1911), olie på
lærred, 87 x 101 centimeter.
Ernst Ludwig Kirchner: Sich kämmender
Akt (1913), olie på lærred, 125 x 90 centimeter.
af de mest betydelige værker af alle gruppens
kunstnere: Cuno Amiet (1868-1961)
Erich Heckel (1883-1970), Ernst Ludwig
Kirchner (1880-1938), Otto Mueller (1874-
1930), Emil Nolde (1867-1956), Franz Nölken
(1884-1918), Max Pechstein (1881-
1955) og Karl Schmidt Rottluff.
Skatte står i depoter
Men man skal ikke sætte forventningerne
for højt, hvis man går efter det brede
overblik over Brücke-kunstneres gøren og
laden. Museets samlede kunstskatte står
Max Pechstein: Das gelbschwarze Trikot
(1909), olie på lærred, 68 x 78 centimeter.
Ernst Ludwig Kirchner: Mit Schilf werfende
Badende (1913), træsnit, 20 x 29 centimeter.
Karl
Schmidt-
Rottluff: Roter
Giebel
(1911), olie
på lærred, 75
x 70 centimeter.
depoterne i kælderen, mens der blot er tre
udstillingsrum med plads til særudstillinger.
Særudstillinger
I år er det Ernst Ludwig Kirchners 70 års
dødsdag, der markeres med tre særudstillinger.
Frem til den 31. august kan man se
Kirchners tegninger, fra den 13. september
til den 23. november er det hans farvegrafikker,
det gælder, og fra den 12. december
til 15. marts 2009 er det Kirchners
tid i Berlin, der er temaet for en udstilling.
Kirchner - og kollegerne - vakte forargelse
i det berlinske borgerskab. Selv om
mangen en sydtysker mente - og mener -
at det er umuligt at forarge berlinere.Ville
man for eksempel møde en homoseksuel
ministerpræsident i Bayern?
Fri kærlighed
Brücke-kunstnerne sprængte med deres
frihedstrang alle datidens moralske konventioner.
De vendte hjem fra eksotiske
lande, hvor folk enten gik med meget lidt
eller intet tøj.
Fri kærlighed var en del af deres kunstkoncept
og i perioder også en del af deres
livsindstilling - mange år før den seksuelle
frigørelse, der fulgte i kølvandet på
68erne. Ernst Ludwig Kirchner har malet
et oliebillede af kunstnerkollegerne Erich
Heckel og Otto Mueller, der i bare overkroppe
får sig et parti skak, mens en nøgen
kvinde slynger sig på sofaen bagved.
Hmm! Og Max Pechstein lod sine figurer
løbe nøgne rundt i skovene ved Østersøkysten.
Brydningen af tabuer slog også igennem
i de tyske ekspressionisters kunst på andre
måder. De udtrykte sig med grelle farver
i en direkte, næsten fræk form. Kulører
knaldede mod hinanden stik imod alt,
hvad professorerne på kunstakademierne
stod og fortalte om komplementær farvelære.
Og Brücke-malernes atelierer var
udsmykket med kunst fra oprindelige kulturer
i Afrika og Stillehavet, hvorfra masker
og ansigter med skæve indtryk sneg
sig ind i billederne som hallucinationer.
Brücke-Museum råder over godt 400
malerier, skulpturer, tegninger, akvareller
og grafiske blade af gruppens kunstnere,
og museet kan anbefales, når man har
brug for at komme lidt ud i det grønne
Berlin værk for stenbro og trafik.
Brücke Museum Berlin. Åben klokken
11-17 alle dage undtagen tirsdag. Aktuel
særudstilling: Tegninger af Ernst-
Ludwig Kirchner - varer til den 31. august.
Hans Christian Davidsen