FAR' PÅ FÆRDE

torsdag den 26. januar 2017
Kultur
17
Slut med morskaben
Der er sidespring i den
fine villahave i Comedieteatrets
sidste opsætning,
»Far’ på færde«. En
typisk Alan Ayckbornkomedie
fyldt med nødløgne
og forviklinger.
Turneteatret var i Flensborg
for sidste gang.
ANMELDELSE
Flensborg. Det var Comedieteatrets
sidste forestilling i Flensborg - og om
få uger bliver det til den sidste forestilling
overhovedet.
Efter ti år med ren og skær morskabsteater
lukker Comedieteatret.
Det er blevet til for meget slid for
for få penge, og når enderne ikke vil
mødes, må komedien slutte, som det
hedder i afskedsprogrammet til »Far’
på færde« - en velspillet forviklingskomedie
der er på danmarksturné
indtil midten af marts.
I 2006 gik Jeanne Boel, Karsten
Jansfort, Henrik Lykkegaard, Thomas
Mørk og Pernille Schrøder sammen
om at skabe et teater med komedier
af karat. Hvert år har danske
teaterforeninger - og med jævne
mellemrum Sydslesvig - gennem
Comedieteatret kunnet give deres
publikum noget at grine af, i form
af især danske udgaver af morskabsteater
fra Londons West End. Og
hvert år har de medvirkende spurgt
sig selv, om de skulle tage en sæson
mere - for det var med knofedt og
uden nogen form for offentlige tilskud,
at Comedieteatret har sat sine
Det ligner ren dansk hygge. Til venstre sidder direktøren (Karsten Jansfort), der har en affære med sin sekretær, som sidder yderst til
højre (Christine Gaski). Den unge mand, der skænker øl op (Paw Henriksen), tror, han er på besøg hos sine kommende svigerforældre, og
damen, der står op (Jeanne Boel) tror blot, at den unge sekretær er på besøg med sin kæreste. Kun lidt er, hvad det giver sig ud for at
være i denne middelklasseverden.
(Foto: Anders Hjerming)
RESÜMEE
Seitensprünge werden in der
letzten Inszenierung des Comedieteatrets
in einem gepflegten
Garten thematisiert. »Far‘ på
færde« (auf deutsch als »Halbe
Wahrheiten« bekannt) ist eine
tyische Alan-Ayckbourn-Komödie
voller Notlügen und Verwicklungen.
Das dänische Tourneetheater
war zum letzten Mal zu Gast
in Flensburg. Nach zehn Jahren
mit lustigen Aufführungen
löst sich die Truppe auf. Zu viel
Arbeit für zu wenig Geld, und
wenn die losen Enden nicht
mehr zusammenpassen, muss
die Komödie ein Ende haben,
heißt es im Abschiedsprogramm
zu »Far‘ på færde«.
forestillinger op. Blandt produktionerne
har været »Hvor svært kan
det være«, »Røg i køkkenet« og »Rent
mel i posen« - komedier, der kører
den helt igennem med misforståelser,
forvekslinger, sidespring og lig i
lasten. Både til det hylende morsomme,
men også blot til de små, gedigne
grin.
»Far’ på færde« er en typisk Alan
Ayckborn-komedie - det vil sige velkonstruerede
historier, der udstiller
den moderne middelklasses nogle
gange temmelig vanvittige liv. Her
er løgne og bortforklaringer i stribevis,
tomgangssnak og smalltalk, hvis
eneste formål et er, at ingen skal
nærme sig den meget varme grød.
To par vikles godt og grundigt ind i
hinanden - på falske præmisser.
Der er det midaldrende ægtepar
Inger (Jeanne Boel) og Jørgen (Karsten
Jansfort), hvor Jørgen har en affære
med den unge sekretær Hanne
(Christine Gaski). Hanne er til gengæld
ved at komme ind i et seriøst
forhold til sin jævnaldrende Peter
(Paw Henriksen), som hun er nødt til
at stikke en plade. Men nødløgnen
bliver præmissen for en bizar vildfarelse:
Peter havner i en elegant villehave
i Humlebæk nord for København.
Han tror, han er på besøg hos
Hannes forældre, men det er i virkeligheden
hos hendes elsker, den
midaldrende direktør, der er hendes
chef.
Forestillingen har en noget træg
begyndelse. Det varer længe, før fundamentet
for komedien er på plads.
Lystspillet er gennemført fordansket
af Henrik Lykkegaard: »Hvor er mit
skuffejern?«, råber han i haven, når
lokummet brænder. Som så ofte i
forviklingskomedier tipper magtbalancerne
og alliancerne konstant.
Når bukserne er ved at blive trukket
af den midaldrende Jørgen med
alle hans løgne, går han gerne til
modangreb og river andre med ned i
sølet for at kunne få sig selv op.
Man er godt underholdt med to
erfarne kræfter som Karsten Jansfort
og Jeanne Boel, der får frisk og
yngre mod- og medspil af Christine
Gaski og Paw Henriksen. Forhåbentlig
fylder yngre kræfter hullet ud efter
Comedieteatret. Teater er ej blot
til gavn, men også til lyst.
Comedieteatret: Far’ på færde - af
Alan Ayckborn. Iscenesættelse:
Anders Lundorph. Scenografi:
Klaus Kristensen. Vist på Flensborg
Teater den 24. januar. Arrangør:
Sydslesvigsk Forening.
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
Der Frieden gewann die Oberhand
Im dritten Saisonkonzert
lassen die Landessinfoniker
in Werken
von Haydn, Schachtner
und Sibelius Idylle und
Aggression aufeinanderprallen.
REZENSION
Zur Überraschung des Publikums war der Komponist er gemeinsam mit Generalmusikdirektor
Peter Sommerer (r.) den Beifall des Publikums entgegen. (Foto: Lars Geerdes)
Schleswig. »Krieg und Frieden« hätte
die Überschrift über dem 3. Saisonkonzert
der Landessinfoniker lauten
können, das am Dienstagabend
in der A.P. Møller Skolen Premiere
hatte (weitere Aufführungen siehe
unten). Denn wie ein roter Faden
zog sich die Thematik durch das Programm,
wenn auch mit drei höchst
unterschiedlichen Herangehensweisen.
Haydns Sinfonie Nr. 100 G-Dur
trägt den Namen »Militär-Sinfonie«,
was auf einen nicht unwesentlichen
Anteil an Marschrhythmen und harten
Trommelklängen zurückgeht. Es
mag an der Akustik im gut besuchten
dänischen Gymnasium in Schleswig
gelegen haben oder an der Interpretation
von Generalmusikdirektor
Peter Sommerer, dass die militärischen
»Übergriffe« auf das ansonsten
eher höfisch-elegante und bisweilen
sehr süßliche Klangbild ziemlich
blass blieben. Man könnte sagen,
der Frieden behielt in diesem Zweikampf
klar die Oberhand.
Im anschließenden »Pax - Poème
théâtral für Orchester« von Johannes
Xaver Schachtner signalisiert hingegen
der Titel einen Frieden, der ein
Wunsch bleibt. Der Komponist beschreibt
dies selbst im Programm als
»sisyphosartiges Ringen nach dem
Frieden«. Dem Publikum schwante
schon etwas, als es den Namen des
noch recht unbekannten Johannes
Schachtner im Programm entdeckte.
»Bestimmt so ein modernes Stück,
das sie reingeschmuggelt haben«
und »Der ist erst 1985 geboren. Oje,
oje«, war in den Zuschauerreihen zu
vernehmen - Ausdruck einer weit
verbreiteten Skepsis gegenüber zeitgenössischer
Musik, die ja wahrhaftig
meistens auf Klangexperimente
anstelle (im klassischen Sinne) schöner
Melodien setzt. So sah sich Chefdirigent
Peter Sommerer denn auch
genötigt, das Werk anhand von Beispielen
- und mit ironischen Seitenhieben
- zu erläutern.
Das war eine kluge Disposition,
wurde das sperrige Werk Schachtners
dadurch doch viel zugänglicher.
Die abwechslungsreichen Klanggebilde
des Komponisten erzeugten
immer wieder Überraschungsmomente,
etwa durch den Einsatz von
Vierteltönen oder einen am Ende
verfremdeten Es-Dur-Akkord, der
u.a. auf Beethovens Eroica hindeutet.
Kleiner Zwischenruf an die Skeptiker
im Publikum: Das Alter eines
Komponisten sollte nicht unbedingt
ein Kriterium bzw. Ausgangspunkt
für Vorurteile sein, man denke nur
an Mozart! »Pax« ist zwar nicht gerade
Musik fürs Wohnzimmer, aber
spannend allemal.
Schließlich noch die 5. Sinfonie
von Jean Sibelius, 1915 ebenfalls im
heroischen Es-Dur komponiert und
durchaus geprägt vom Ersten Weltkrieg.
Ohne die individuellen Leistungen
der Musiker schmälern zu
wollen - insbesondere das Solo-Fagott
gefiel -, blieb die Aufführung
ein wenig in den wohlklingenden
Naturschilderungen - mit dem bekannten
Schwanenthema im Finalsatz
- hängen, während die aggressiven
Einwürfe in Form von dissonanten
Tönen wie schon beim Haydn
zuvor eher unauffällig blieben.
Das Schleswiger Publikum spendierte
freundlichen Beifall.
Schleswig-Holsteinisches Sinfonieorchester:
3. Sinfoniekonzert,
Werke von Haydn,
Schachtner und Sibelius, dirigiert
von Peter Sommerer.
A.P. Møller Skolen, Schleswig,
Dienstagabend. Weitere Aufführungen:
Deutsches Haus
Flensburg (25.), NCC Husum
(26.) und Stadttheater Rendsburg
(27. Januar).
Lars Geerdes
lg@fla.de
RESUME
Krig og fred er emnerne i delstatsorkestrets
3. sæsonkoncert.
Tirsdag aften oplevede koncertgængerne
værker af Joseph
Haydn, den unge tysker Johannes
Schachtner samt Jean Sibelius
på A.P. Møller Skolen i
Slesvig. Både Haydns symfoni
nr. 100 og Sibelius' symfoni nr.
5 er præget af mere eller mindre
fredelige skildringer, som
»fra sidelinjen« forstyrres af militære
tromler og dissonanser.
Effekten forblev dog noget bleg
ved opførelsen i Slesvig. Johannes
Schachtners »Pax« er et lydmaleri,
der på eksperimentel
vis demonstrerer menneskehedens
evige kamp om fred - en
kamp, som aldrig ender. Værket
fik forklarende ord af chefdirigenten
Peter Sommerer med
på vejen, og det hjalp på forståelsen.
Kønt var det ikke, men
spændende.
Der ist erst 1985
geboren. Oje, oje.
Eine Zuschauerin beim Konzert
in der A.P. Møller Skolen