BOBO MORENO - 2012

KULTUR
F L E N S B O R G
FLENSBORG AVIS — Mandag 29. oktober 2012 — 17
Sanger
ude på
sidespring
FOTOS: LARS SALOMONSEN
Anmeldelse. Bobo
Morena gav en udmærket
koncert med
sin stedfar på bas og
en af Danmarks mest
rutinerede pianister.
FLENSBORG. Smut ud af bagdøren.
Hop på den første bus.
Lad nøglen ligge på bordet.
Smed nogle nye planer.
Han har en masse gode råd
til, hvordan man skrider fra
sin elsker, ham Paul Simon.
Den lille mand med den store
stemme.
Den danske jazzvokalist Bobo
Moreno sang »50 Ways To
Leave Your Lover«, som om
det var hans egen, da han
torsdag aften kom til Flensborg
med sin stedfar på bas.
Det er ingen ringere end Bo
Stief, og det er hans skyld, at
Bobo Moreno er vokset op i et
hjem med masser af grammofonplader.
I dag er Bobo Moreno ikke
blot en af de få jazzsangere i
Danmark, men også en af de
meget få mandlige jazzsangere.
Han var herligt tilbagelænet
i forhold til beatet, da han
i anledning af Spil Dansk Dagen
gav koncert i Flensborghus.
Moreno er en mand, der har
indgået i mange musikalske
sammenhænge. Han er flittigt
brugt i musicals og kor, men
hans gennembrud kom i 1993,
da han var den ene halvdel af
duoen Peaches & Bobo.
International klasse
Tredjemand var pianisten Ole
Kock Hansen, der blandt andet
har sat sine spor som leder
af Radioens Big Band
samt som komponist og kapelmester
for talrige - både
rytmiske og klassiske - ensembler.
Koncertens repertoire kom
primært fra cd'en »50 Ways To
Leave Your Lover«, der udkom
for et par år siden.
Bobo Moreno er en solist i
international klasse, Ole Kock-
Hansen er mand for mesterligt
og medrivende tangentspil,
og Bo Stief er en af de
danske jazz-bas-mestre, der
har været oppe i nærheden af
Niels-Henning Ørsted Pedersen.
Der var lagt op til noget
ud over det sædvanlige.
Krummelurer
Det var også allerhøjeste klasse,
men nogle gange havde
Bobo Moreno en tendens til at
overgøre sine fortolkninger og
give dem lidt for mange
krummelurer.
»Baba-de-bu-de-ba-diju-didididi-uar-uar-uar-ar,
mamadidididi-
lalalalala-hahahahaha.....
I har betalt penge for
det her.... Baba-de-bu-de-badiju-didididi-uar-uar-uar-ar,
mama-didididi- lalalalala-hahahahaha«,
lød et af de mere
morsomme sidespring. Bobo
Moreno komså langt ud i noget,
der lignede en verbal guitarsolo,
at han til sidst spurgte:
- Hvor mange af jer kunne
huske, hvad det var for et
nummer, vi spillede...?
Øh... ja hvad søren var det
nu for en sang, der havde foranlediget
ham til så mange
svinkeærinder og sidespring....?
Det var såmænd »A Hard
Day’s Night«, hvor trioen havde
beholdt åbningsakkorden
og arrangeret resten af sangen
om.
Bobo Moreno er en dansk crooner. En af de bedste og mest virtouse i det genremæssige grænseland mellem pop, jazz og soul.
Ole Kock Hansen er en højt skattet jazzpianist med en stærk rytmisk feeling og en fornem
harmonisans.
Bobo Moreno kan også selv
komponere. Han serverede en
af sine egne, »Together Forever«,
der har en tekst, der
kunne være skrevet af en 12-
årig pige. Men han kan croone
stilsikkert og få raffinerede
sager ud af noget enkelt.
Der var også fine fortolkninger
af moderne klassikere
som »Svantes lykkelige dag«
(Benny Andersen), den brasiliansk-portugisiske
»Mas que
Nada« (Jorge Ben), »Manic depression«
(Jimi Hendrix), »I Feel
Good« (James Brown),
»Yesterday« (Beatles), »People
Get Ready« (Curtis Mayfield)
og »I Do It For Your Love«
(Paul Simon).
Underfundigt
Alt sammen var meget lytteværdigt
i en nedtonet og suveræn
stil - nogle gange lidt
søvndyssende, men dog noget
nyt skabt af noget etableret.
Bobo Moreno spædede til
med underfundige og ironiske
kommentarer - og advarede
gifte mænd mod Mads Mikkelsen,
der nogle gange luskede
rundt i villakvartererne i
Flensborg og bankede på hos
gifte koner, når han havde en
ledig stund. En optakt til en
sang om »somebody is out
getting your lady«.
Så var det vist også på tide
Bo Stief er en åben, passioneret og alsidig
musiker og komponist, der ikke
kender til musikalske grænser.
at komme ud af bagdøren og
på den første bus - hjem.
Spil Dansk Dagen: Koncert i
Flensborghus med Bobo
Moreno, Bo Stief og Ole
Kock Hansen. Arrangører:
Sydslesvigsk Forening og
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger.
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
En del af dansk selvforståelse
Historie. Der findes kun få kilder
om dronning Dagmar, hvis eftermæle
er båret videre af danske
folkeviser. En ny bog behandler
det store nationalsymbol.
RIBE. I anledningen af 800-året for dronning
Dagmars død sætter ny bog fokus på den begrænsede
viden bag et af Danmarks store nationalsymboler.
»Dronnign Dagmar - tradition,
myter og virkelighed« hedder bogen, der er
blevet udsendt på Forlaget Liljebjerget af Sydvestjyske
Museer. Bogens tre forfattere er historikeren
Mikkel Kirkedahl Nielsen, historikeren
og slavisten John H. Lind og cand.mag.
Karsten Eskildsen, der tidligere har udgivet en
række bøger om H.C. Andersen og Carl Nielsen.
Fortællingen om dronning Dagmar har i århundreder
været en del af dansk selvforståelse:
Hun var den smukke, fromme og retsindige
dronning, der fik sin mand, Valdemar den Anden,
til at sætte fanger fri og lette bøndernes
skatter. Hun levede et kort liv fra cirka 1188 til
1212 og kom til at stå som et fredens og kærlighedens
symbol midt i Danmarks ekspansive
magtpolitik.
Som bogtitlen antyder, er der netop mange
traditioner og myter forbundet med Dagmar –
men hvordan ser det ud med virkeligheden?
Kun lidt vides med sikkerhed
Mikkel Kirkedahl, den ene af bogens forfattere,
understreger, at der kun findes meget få nære
historiske kilder om dronning Dagmar. I de
middelalderlige årbøger findes nogle få oplysninger
om hende. Her kan man læse, at Valdemar
bliver gift med en datter af en bøhmisk
konge, og at de får et barn – Valdemar den
Unge – og at Dagmar siden dør. Enkelte årbøger
er også inde på, at hun måske har en finger
med i spillet i løsladelsen af en oprørsk biskop
Valdemar, men det er tvivlsomt, når man
tager andre beskrivelser af hændelsen i betragtning.
Derfor ved man ikke meget med historisk
sikkerhed om dronning Dagmar. Sikkert er det
dog, hun var prinsesse af Bøhmen og blev gift
med Valdemar Sejr i 1205 – formentligt i en
alder af 19 år eller yngre. Hun fik dog kun syv
år i Danmark.
Folkevisernes betydning
Det er primært folkeviser, der har båret fortællingerne
om hende videre. Dronning Dagmar
er nævnt i seks folkeviser, hvis man tæller
Havfruevisen med. Heri er Dagmar ikke nævnt
med navn, men det menes at være hende, der
er den omtalte havfrue. Den mest udbredte
folkevise om Dagmar er »Dronning Dagmars
død«, der menes at være fra midten af 1500-
tallet. Heri fortælles beretningen om den
smukke dronning, der ligger syg i barselssengen
i Ribe og sender bud efter kong Valdemar.
Bogen behandler alt dette og klarlægger
desuden de storpolitiske realiteter, som omgav
Danmark i middelalderen. Den koster 149 kroner.
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
FOTO: FLA
På Slotsbanken ved Ribe står denne statue af
dronning Dagmar.