Analyse af den biologiske mangfoldighed i nordsjællandske ...

Fugle
Klosterris Hegn er en vigtig ynglelokalitet for flere rovfuglearter, bl.a. hvepsevåge, spurvehøg, musvåge og
duehøg. Desuden yngler sortspætte også i skoven (Dansk Ornitologisk Forening, 1999).
Rød- og gullistede arter
Tabel 4.11 I tabellen ses en række rød- og gullistede arter for området inden for forskellige plante- og dyregrupper.
Oplysninger om de rød- og gullistede arters tilstedeværelse i området samt nomenklatur stammer fra Atlas Flora Danica
(2002); Skov- og Naturstyrelsen (2003) og Hovedstadsrådet (1989b).
Navn Rød- og
Karplanter
gulliste-
kategori
Levested
Otteradet Ulvefod R Heder, naturligt næringsfattige moser, åbne overdrev, løvskov, nåleskov
Laver
Knudret Kraterlav V Granitsten
Tephromela grumosa R Granitsten
4.5.1.8 Opsummering
Klosterris Hegn er en større skov, hvor de åbne arealer dækker en relativ lille del af skoven (4 %). Løvtræet
– især bøg – dominerer i Klosterris Hegn, men også rødgran dækker store arealer. Der er registreret enkelte
rødlistede arter i Klosterris Hegn.
4.5.2 Potentiale
For nuværende udgør Klosterris Hegn en biologisk set relativt uinteressant lokalitet. Der er således ikke det
store beskyttelsesbehov. Skoven har dog et betydeligt potentiale for forbedring af de biologiske værdier.
Dette kan til dels tilskrives skovens relativt store areal og kompakte form, dels skovens ekstremt mange
stednavne, som antyder, at skoven tidligere har været meget fugtigere end i dag. Dette bekræftes af, at skoven
i vidt omfang gennemskæres af grøfter.
I Klosterris Hegn ligger der således betydelige muligheder i lukning af grøfter. Dette vil fortrinsvist ske på
bekostning af rødgran, der i vidt omfang er plantet på de tidligere moseområder. Som supplement til lukning
af grøfter kunne skovgræsning finde anvendelse, hvilket historisk harmonerer med stednavne som Kohavelod,
Kohave og Kællingeeng. Det må noteres, at de nævnte aktiviteter kræver overvejelser omkring en eventuel
ændring af træartsfordelingen, da træarter som birk, eg og el befinder sig bedre under de fugtige forhold
end bøg og rødgran, der i dag er dominerende.
At Klosterris Hegn sammen med Risby Vang, Horserød Hegn og Gurre Vang udgør et stort sammenhængende
skovområde, bør ligeledes indtænkes i den fremtidige forvaltning.
4.6 Risby Vang
Skoven udgør et areal på 66,6 ha. Risby Vang er beliggende som ”bindeled” mellem skovene Klosterris
Hegn og Horserød Hegn (Skov- og Naturstyrelsen, 2003).
4.6.1 Status
4.6.1.1 Udpegninger under NATURA-2000
Der er ikke udpeget arealer under NATURA-2000.
32