Analyse af den biologiske mangfoldighed i nordsjællandske ...

More documents

Recommendations

Info

Gurre Vang af 48 % vådområder. Størstedelen af dette areal er sø (Gurre Sø). Samlet giver det en vådområdeandel på 25 % for de to områder. 4.7.1.6 Træartsfordeling I Horserød Hegn er 60 % løv og 40 % nål. Gurre Vang udgøres af 70 % løv og 30 % nål. Samlet er løv-nålfordelingen 63 % løv og 37 % nål. I både Horserød Hegn og Gurre Vang dominerer bøgen blandt løvtræarterne med 67 % hhv. 57 %. I Horserød Hegn dækker egen dog 22 %. Rødellen bemærkes at udgøre 6 % og birk 4 %. I Gurre Vang suppleres bøgen af hele 13 % rødel og 10 % af både eg og birk. Ær udgør her 8 %. Fordelingen fremgår af Figur 4.20. Fordeling af løvtræarter i Horserød Hegn Løvtræareal i alt 348,76 ha ASK 0% REL REG 6% 1% EG 22% ÆR 0% ALØ 0% BIR 4% BØG 67% Figur 4.20 Løvtræ i Horserød Hegn og Gurre Vang. Fordeling af løvtræarter i Gurre Vang Løvtræareal i alt 136,09 ha Af nåletræet spiller rødgran i både Horserød Hegn og Gurre Vang en afgørende rolle med 81 % hhv. 72 % af nåletræsarealet. I Gurre Vang suppleres rødgranen af 8 – 9 % både lærk, douglas og skovfyr. Fordelingen af nåletræarterne i de to skove fremgår af Figur 4.21. Fordelingen af nåletræarealer i Horserød Hegn Nåletræarealet i alt 229,25 ha SGR 4% SKF 2% RGR 81% ANÅ AGR 1% 6% DGR 1% LÆR 4% NGR 1% Figur 4.21 Nåletræ i Horserød Hegn og Gurre Vang. 36 EG 10% REL 13% ÆR 8% ALØ 1% ASK 1% BIR 10% BØG 57% Fordelingen af nåletræarealer i Gurre Vang Nåletræarealet i alt 59,81 ha SKF 8% RGR 72% DGR 8% LÆR 9% NGR 1% NOB 2%
4.7.1.7 Artsregistreringer Karplanter Ved Atlas Flora Danica-undersøgelsen er der i 1995 gennemført en større registrering af floraen i Horserød Hegn og Gurre Vang. Det er dog kun den sydligste del af området, der er færdiginventeret, hvorfor der kun foreligger data herfor. I Skov- og Naturstyrelsen (2003) er desuden angivet en række arter, som ikke er fundet ved Atlasundersøgelsen. Endelig er der registreret data i Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. I området findes en række mere sjældne arter, se Tabel 4.12. Tabel 4.12 Sjældne karplanter registreret i Horserød Hegn og Gurre Vang ved Atlas Flora Danica (2002), Skov- og Naturstyrelsen (2003) og Frederiksborg Amt (2004a). Dansk navn Latinsk navn Kærmysse Calla palustris Forlænget Star Carex elongata Tråd-Star Carex lasiocarpa Langstilket Lærkespore Corydalis solida Skov-Hullæbe Epipactis helleborine var. hell Strandbo Littorella uniflora Tvepibet lobelie Lobelia dortmanna Dunet Gedeblad Lonicera xylosteum Strudsvinge Matteuccia struthiopteris Kongebregne Osmunda regalis Liden Vintergrøn Pyrola minor Strand-Skræppe Rumex maritimus Småbladet Elm Ulmus minor Almindelig Blærerod Utricularia vulgaris coll. Laver I Hovedstadsrådets planlægningsrapport fra 1989 er der registreret forekomst af laver på sten- og jorddiger. Her er der fundet flere sjældne arter på det vestlige gærde omkring Gurre Vang (Hovedstadsrådet, 1989b). Svampe I Skov- og Naturstyrelsen (2003) er der oplyst forekomst af enkelte sjældne svampe i Horserød Hegn. Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Horserød Hegn og Gurre Vang fra 1893 til 2002 (Foreningen til Svampekundskabens Fremme, 2004). I Tabel 4.13 er de rød- og gullistede svampe fra denne liste, der er fundet efter 1990, vist. Padder og krybdyr På baggrund af Frederiksborg Amts naturtyperegistreringer er der indsamlet sporadiske data omkring padder og krybdyr i området. Endvidere er der i Skov- og Naturstyrelsen (2003) oplyst forekomst af enkelte sjældne arter. I Tabel 4.13 ses de rød- og gullistede arter, der er fundet. Fugle Horserød Hegn og Gurre Vang er vigtige ynglelokaliteter for hvepsevåge, spurvehøg, duehøg, musvåge, huldue, sortspætte og mange småfuglearter. Desuden yngler natugle og huldue. Gurre Sø er en vigtig ynglelokalitet for toppet lappedykker, hættemåge, hvinand og andre andefugle. Endvidere er det en vigtig rastelokalitet for troldand, stor og lille skallesluger og andre andefugle. Rørhøg, havørn og fiskeørn raster regelmæssigt i området. Om vinteren ses ofte isfugl, og hvinænder ses i tørvegravene (Dansk Ornitologisk Forening, 1999). Ifølge Skov- og Naturstyrelsen (2003) er Gurre Sø også ynglelokalitet for stor skallesluger. 37
Page 1: Grønning & Lind, 2004 Analyse af d
Page 4 and 5: Titel Analyse af den biologiske man
Page 6 and 7: 5.8 VINDERØD SKOV.................
Page 8 and 9: 2 SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER 2.1
Page 10 and 11: Brøde Skov 84 16 Brødemose Skov 7
Page 12 and 13: jes, om der er mulighed for at geno
Page 14 and 15: I henhold til strategien skulle der
Page 16 and 17: 3.7.1 Karplanter Til beskrivelse af
Page 18 and 19: 4 KRONBORG DISTRIKT På Kronborg di
Page 20 and 21: Pattedyr I Skov- og Naturstyrelsen
Page 22 and 23: Arter i Teglstrup Hegn og Hellebæk
Page 24 and 25: 4.2.1.7 Artsregistreringer Karplant
Page 26 and 27: Hættemåge X Dyrkede jorde, ferske
Page 28 and 29: 4.3.1.6 Træartsfordeling Fordeling
Page 30 and 31: 4.4.1.2 Udpegninger under Naturskov
Page 32 and 33: Nordisk mælkehat X Sumpskov Spisel
Page 34 and 35: Fugle Klosterris Hegn er en vigtig
Page 36 and 37: 4.6.1.8 Opsummering Risby Vang er e
Page 40 and 41: Rød- og gullistede arter Tabel 4.1
Page 42 and 43: 4.8.1.4 Andel af åbne naturtyper I
Page 44 and 45: indes med de nærliggende Nyrup Heg
Page 46 and 47: Svampe Hos svampeforeningen findes
Page 48 and 49: 4.10.1.7 Artsregistreringer Karplan
Page 50 and 51: 4.12.1.3 Arealer registreret som ga
Page 52 and 53: 4.13.1.6 Træartsfordeling I Kroger
Page 54 and 55: Tabel 4.23 Sjældne karplanter regi
Page 58 and 59: 4.17.1 Status 4.17.1.1 Udpegninger
Page 60 and 61: 4.18.1.8 Opsummering Fredensborg Sk
Page 62 and 63: 4.20.1 Status 4.20.1.1 Udpegninger
Page 64 and 65: 4.20.1.8 Opsummering I Grønholt Va
Page 68 and 69: Figur 5.2 Kortet viser udpegningen
Page 70 and 71: 5.1.1.5 Andel af vådområder Af Ta
Page 72 and 73: Otteradet Ulvefod Huperzia selago E
Page 74 and 75: Karplanter kategori Stor najade E H
Page 76 and 77: Skovperlemorsommerfugl V Skovbryn o
Page 78 and 79: Fra naturens hånd har Gribskov væ
Page 80 and 81: Nåletræsfordelingen i Store Dyreh
Page 82 and 83: Dagsommerfugle Violetrandet ildfugl
Page 84 and 85: 5.3.1.6 Træartsfordeling I Præste
Page 86 and 87: 5.4.1.4 Andel af åbne naturtyper L
Page 88 and 89:
5.5 Tirsdagsskoven Tirsdagsskoven e
Page 90 and 91:
5.6.1.7 Artsregistreringer Karplant
Page 92 and 93:
Rød- og gullistede arter Tabel 5.1
Page 94 and 95:
Svampe Hos svampeforeningen findes
Page 96 and 97:
Nåletræet i Arresødal Skov præs
Page 98 and 99:
• Rørdrum. • Rørhøg. • Sto
Page 100 and 101:
I Tekstboks 5.4 ses hvilke naturtyp
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
5.13.1.6 Træartsfordeling I Lisele
Page 108 and 109:
Endelig bør potentialerne knyttet
Page 110 and 111:
Nåletræet, der dominerer i planta
Page 112 and 113:
5.15.1 Status 5.15.1.1 Udpegninger
Page 114 and 115:
Det noteres, at der er over 1.000 h
Page 116 and 117:
Honning-skørhat V Urørt skov Trag
Page 118 and 119:
5.15.2 Potentiale Tisvilde Hegn fre
Page 120 and 121:
5.16.2 Potentiale Som følge af San
Page 122 and 123:
Sommerfugle Markperlemorsommerfugl
Page 124 and 125:
I Valby Hegn er halvdelen af nålet
Page 126 and 127:
5.19.1.6 Træartsfordeling I Høbje
Page 128 and 129:
5.20.1.2 Udpegninger under Natursko
Page 130 and 131:
5.21.1.3 Arealer registreret som ga
Page 132 and 133:
5.21.2 Potentiale Ud fra et biologi
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Møller, P. F. og Bradshaw, R. (200
Page 138 and 139:
KORTBILAG Kort over undersøgte sko
Page 140 and 141:
Arealanvendelseskort udarbejdet på
Page 142 and 143:
Andel af løvtræ Udsnit af Kort- o
show all

Analyse af den biologiske mangfoldighed i nordsjællandske ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?