Analyse af den biologiske mangfoldighed i nordsjællandske ...

5.1.1.8 Opsummering
Størsteparten af Gribskov er udpeget som både habitat- og fuglebeskyttelsesområde. Omkring 1/5 af skoven
er udlagt under Naturskovsstrategien. Der er registreret flere arealer med gammel naturskov. Omkring 10 %
af skoven udgøres af lysåbne områder. Heraf udgør mose og eng størsteparten. Løvtræ og nåletræ er omtrent
lige fordelt i Gribskov. Bøg og eg er de mest dominerende løvtræarter. Rødgran er den langt mest anvendte
nåletræart. Der er registreret mange sjældne arter i Gribskov, og heraf er et stort antal rød- og gullistede.
Desuden findes en række arter fra habitatdirektivets bilag II og IV.
Nationalt og europæisk set er Gribskov således et meget rigt og varieret skovområde, med forholdsvis store
og sammenhængende arealer og forekomster af forskellige naturtyper. Området er særligt vigtigt for
bevaring af skov- og skovlysningstilknyttede fuglearter. Af særlig betydning er bestandene af hvepsevåge,
sortspætte og rødrygget tornskade. Hvepsevåge er afhængig af en kombination af gammel løvskov og
lysåbne områder. Sortspætte er afhængig af gamle og døde træer samt en god tilgang af artens hovedføde
herkulesmyrer og røde skovmyrer. Rødrygget tornskade er sårbar overfor kraftig tilgroning af levestedet
(Skov- og Naturstyrelsen, 2004).
Esrum Sø er i langt mindre grad end øvrige danske søer udsat for eutrofiering. Modsat mange andre danske
søer er kvælstof således den begrænsende faktor for primærproduktionen. Den væsentligste kilde til
kvælstofforurening af søen er gennem nedbør (Skov- og Naturstyrelsen, 2004).
5.1.2 Potentiale
Gribskov er som beskrevet et meget værdifuldt naturområde ikke mindst på grund af skovens store
udstrækning. Der kan dog peges på en række uudnyttede potentialer.
Der foregår græsning på en del mindre arealer i Gribskov, enkelte steder i form af skovgræsning. Græsning
bør opretholdes på de nuværende græssede arealer, og der kan potentielt inddrages dele af de
omkringliggende bevoksninger, så der kan opstå overgangsnaturtyper (økotoner) med spredt busk- og
trævækst mellem de græssede og ikke græssede arealer. Figur 5.7 viser et af de græssede områder i
Gribskov.
Figur 5.7 I Stenholt Indelukke findes i dag flere store engarealer, der græsses. Ifølge Petersen (2002) er over 60 for-
skellige
fuglearter knyttet til dette område. Foto GLFoto - Stenholt Indelukke, Gribskov.
På arealerne langs Esrum Sø, hvor der tidligere har været stutterivange, kan der flere steder stadig erkendes
spor efter denne græsning. På disse arealer er der mulighed for, at der stadig findes biodiversitet knyttet til
græsningsskov. Dette gælder særligt i forbindelse med arealet ved Dronningens Bøge i Pibervang. Der er
således potentiale for at etablere et større sammenhængende græsningslandskab på de gamle stutterivange
langs søen. For at opnå et højere græsningstryk generelt i skoven, kan det desuden
overvejes at opelske en
større bestand af kronvildt, der kan bidrage til at holde skoven mere lysåben.
75