22.01.2019 Views

EMIL FRA LØNNEBERG (FOLKETEATRET 2019)

Anmeldelse af Folketeatrets familieforestilling »Emil fra Lønneberg« - bragt i Flensborg Avis den 22. januar 2019.

Anmeldelse af Folketeatrets familieforestilling »Emil fra Lønneberg« - bragt i Flensborg Avis den 22. januar 2019.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

18 Kultur tirsdag 22. januar <strong>2019</strong><br />

RESÜMEE<br />

»Ist das jetzt wieder einer deiner<br />

Streiche?«, fragt Alfred, als<br />

Michel aus Lönneberga (der auf<br />

schwedisch/dänisch Emil heißt)<br />

wieder mal eine Idee hat.<br />

»Das weiß ich noch nicht. Das<br />

weiß ich immer erst hinterher«,<br />

antwortet Michel.<br />

Michel kann man aber nicht<br />

hart bestrafen, denn er macht<br />

nichts aus Boshaftigkeit.<br />

Am Wochenende war Lönneberga<br />

zu Besuch in Leck. Ganze<br />

Busladungen kamen aus nah<br />

und fern in Südschleswig. Die<br />

Schüler/innen der dänischen<br />

Schule in Niebüll hatten den<br />

Theaterbesuch gar als Weihnachtsgeschenk<br />

anstelle einer<br />

»Naschitüte« bekommen.<br />

Das war ein wirklich schöner<br />

Nachmittag für alle.<br />

Musikken er i herligt samspil<br />

med skuespillet i Folketeatrets<br />

formidable opsætning af Emil. I<br />

forgrunden ses Michael Slebsager<br />

som Emil. Fotos: Thomas<br />

Petri<br />

Den elskelige lømmel<br />

Dramaturgien hænger i den grad sammen i Folketeatrets Emil fra Lønneberg, der spillede for en udsolgt hal i Læk.<br />

ANMELDELSE<br />

Hans Christian Davidsen<br />

hcd@fla.de<br />

Læk. - Er det en skarnsstreg, spørger<br />

Alfred, da Emil fra Lønneberg har<br />

fået et nyt påfund.<br />

- Det ved jeg jo ikke. Det ved jeg<br />

aldrig før bagefter, svarer Emil.<br />

Emil kan ikke dømmes hårdt, for<br />

han er aldrig i ond tro.<br />

I weekenden kom Lønneberg til<br />

Læk. Folketeatret var på besøg i<br />

Nordfrieslandhalle, hvor Sydslesvigsk<br />

Forening kunne melde helt<br />

udsolgt: Godt 500 børn, forældre<br />

og bedsteforældre så forestillingen.<br />

Der var arrangeret bustransport fra<br />

nær og fjern i Sydslesvig, og elever<br />

på Nibøl Danske Skole havde fået et<br />

teaterbesøg i julegave i stedet for en<br />

slikpose. Og det var der ingen grund<br />

til at fortryde.<br />

Folketeatrets musikalske og poetiske<br />

udgave af Astrid Lindgrens historie<br />

om den gode lømmel fra Lønneberg<br />

er levende og totalt gennemtænkt<br />

i både skuespil, scenografi og<br />

ikke mindst den levende musik på<br />

scenen. Dramaturgien hænger i den<br />

grad sammen, og selv om historien<br />

er både gammel og tit fortalt, så holder<br />

den endnu. Ja, det voksne publikum<br />

er akkurat lige så meget med<br />

som det unge.<br />

Musikinstrumenterne spiller med<br />

i forestillingen. En gulvbas går på<br />

Emil bruger mandolinen i stedet for sin træpistol - her i sit ufrivillige eksil<br />

blandt alle træmændene i værkstedet.<br />

omgang mellem skuespillerne, og<br />

der slås sigende og stemningsfyldte<br />

akkorder an. Ja selv Emils træpistol<br />

er en mandolin, som den boblende<br />

unge skuespiller Michael Slebsager<br />

spiller på i rollen som Emil. Slebsager<br />

er rigtig god. Adræt, livlig og<br />

hamrende naturlig. Hele galleriet<br />

af skuespillere er en fornøjelse at<br />

følge. De kan både spille skuespil og<br />

musik: Siff Hebe Vintersol som Ida,<br />

Peder Holm Johansen som far Anton<br />

Politiker, publicist og polemiker<br />

(godt nok ikke blond som i filmen,<br />

men han kan råbe), Tine Gothleff<br />

som mor Alma, Jesper Riefensthal<br />

som Alfred, Sofie Elhøj som den giftelystne<br />

Line, Christine Gaski, Morten<br />

Bo Koch, Anders Ortmann, Ida<br />

Nørby Sørensen og Tine Vitkov - alle<br />

i blandt andet rollerne som de fattige<br />

fra fattiggården. Og ikke mindst<br />

Lisbeth Gajhede - hun er herlig at<br />

følge, når hun som Tyttebær-Maja<br />

nyder at fortælle om sygdom, død<br />

og undergang - eller som den onde<br />

Kommandus på fattiggården. Kan<br />

man sidde og klukle over en, der er<br />

ond? Ja, det kan man, når hun spilles<br />

rollen så som af Lisbeth Gajhede.<br />

Konstant bevægelse<br />

Forestillingen er i konstant bevægelse,<br />

og det hele klares uden sceneskift<br />

og uden at slukke for lyset i så<br />

meget som ét sekund. Alle de vigtige<br />

scener er med, og trods teatrets begrænsninger<br />

i forhold til film, står<br />

alt såre troværdigt: Vi tror på, at<br />

Emils hoved sidder fast i suppeskålen,<br />

og da Ida ikke kan hejses op i<br />

en flere meter høj flagstang, gøres<br />

det elegant ved at lade Ida i naturtro<br />

størrelse hejse blot et par meter<br />

op til venstre på scenen, mens vi ser<br />

en dukke hejses højt op samtidig til<br />

højre på scenen.<br />

Ninette Mulvad er i sin danske<br />

oversættelse og bearbejdelse loyal<br />

over for Astrid Lindgrens originalfortælling.<br />

Tonen er helt ren, og universet<br />

autentisk. Farven på scenografiens<br />

trævægge er blandt andet<br />

svenskrød som i Småland, og værkstedet<br />

med de mange træmænd,<br />

som Emil har snittet, er både fortryllende<br />

og begrænsende for drengens<br />

trang til frihed.<br />

Gælden ved at give<br />

Forestillingen slutter af med et vedkommende<br />

budskab, hvor Emil begår<br />

den skønneste af alle skarnstreger<br />

ved at bespise hele fattiggården<br />

med julemad. Kun Kommandusen<br />

er ikke indbudt. Vi føler alle sammen<br />

glæden ved af at give til dem,<br />

der trænger til det. Denne trang kan<br />

teatret åbenbart lettere få frem i os,<br />

end virkeligheden kan.<br />

Jo, Emil ender med at blive sognerådsformand.<br />

Hvis vi tænker tilbage<br />

på vores barndom, hvor mange<br />

lømler er ikke blevet til noget, mens<br />

dydsmønstrene med karakterbogen i<br />

orden, men med mangel på karakter<br />

sidder og er støvede bureaukrater?<br />

Folketeatret: Emil fra Lønneberg.<br />

Bearbejdelse af Astrid Lindgrens<br />

original: Ninette Mulvad.<br />

Instruktion: liv Arne Kjøll moen.<br />

Scenografi: Nadia Nabil. Koreografi:<br />

Rebekka Lund. Musik:<br />

Georg Riedel. Vist i Nordfrieslandhalle<br />

i Læk den 20. januar.<br />

Arrangør: Sydslesvigsk Forening.<br />

Mogens Rostgaard Nissen fortæller på Slesvig Bibliotek om sin Karl Otto Meyer-biografi.<br />

FOREDRAG<br />

lg<br />

Slesvig. Karl Otto Meyer (1928-1996)<br />

udgjorde ikke blot en væsentlig del af<br />

historien om det danske mindretal i<br />

Sydslesvig. Han skrev historien selv.<br />

Gennem fire årtier var han mindretallets<br />

klare politiske leder. Indadtil<br />

som indpiskeren med markante holdninger<br />

til, hvad det vil sige at være<br />

mindretal, og hvilke krav man må<br />

stille til de mennesker, der tilhører<br />

mindretallet. Udadtil som fighteren,<br />

der aldrig undlod at kræve mindretallets<br />

lige ret, og som en skarp kritiker<br />

af det vesttyske samfund. Og over for<br />

de danske politikere og den danske<br />

offentlighed var han den klare stemme,<br />

der igen og igen mindede om<br />

mindretallets eksistens og forhold.<br />

Mandag den 28. januar klokken<br />

16.30 holder lederen af Forskningsafdelingen<br />

ved Dansk Centralbibliotek<br />

for Sydslesvig, Mogens Rostgaard<br />

Nissen, foredrag på Slesvig Bibliotek,<br />

Bismarckstraße 18A, om mindretalspolitikeren.<br />

Han udgav i 2018 biografien<br />

»Karl Otto Meyer. Politiker, publicist<br />

og polemiker«.<br />

Efter foredraget præsenterer historiker<br />

i Den Slesvigske Samling Klaus<br />

Tolstrup Petersen et udvalg af gode<br />

og aktuelle bøger om Slesvig/Sønderjylland<br />

under temaet »Slesvig i fokus«.<br />

Der er gratis entré.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!