VI LEVER PÅ LÅNT TID PÅ HALLIGERNE (2)

lørdag 10. august 2019
Kultur
19
FAKTA
Hallig Hooge
Når stormfloden - »Blanker
Hans« - kommer, er Katja Just
helt alene. Ingen har tid til at
hjælpe med noget. Bliver huset
oversvømmet, er det bedst at
søge op på loftet.
Hooge (dansk: Hoge, frisisk:
Huuge) er en hallig. Den er
med sine 574 hektar den næststørste
af de ti halliger i det
nordfrisiske vadehav. Under
kommunens område hører foruden
halligen Hooge også den
ubeboede hallig Norderoog.
Hooge er som de andre halliger
udsat for oversvømmelser
i forbindelse med kraftigt
højvande eller ved stormflod.
Hooge har ni stormflodssikre
beboede varfter, det vil sige
kunstigt opkastede høje, så
husene ikke oversvømmes ved
højvande, når resten af øen
oversvømmes.
Oversvømmelserne kaldes
»Land Unter«. I 1962 blev
Hooge udsat for en stormflod,
hvor varfterne viste sig at være
for lave, og mange bygninger
blev beskadiget. Ødelæggelserne
resulterede i, at Hooge
fik penge fra den tyske stat til
at forstærke digerne, varfterne
og husene.
Hvis man tror, at livet på en hallig er den perfekte afstressning, tager man grundigt fejl. For nogle år siden var Katja Just faretruende tæt på en burnout og rejste
tre måneder til New Zealand for at tanke op mentalt.
Du udlejer selv to ferieejendomme på
Hooge. Hvad er plus og minus ved det?
- Fordelen ved at arbejde inden for
turisme er, at man kan bo og leve
der, hvor andre mennesker holder
ferie. Jeg kan vise mine gæster min
have og bringe dem tættere på naturen.
Ulempen er, at jeg er afhængig
af et stabilt netværk. Hvis ikke turismebranchen
trækker på samme
hammel, kan det blive overordentlig
vanskeligt for mig at opretholde et
attraktivt tilbud til turisterne. Mine
gæster får super forhold her hos
mig, men det nytter ikke noget, hvis
ikke der er gode indkøbsmuligheder,
velfungerende transport og gode spisesteder.
Hvis bare én tak i tandhjulet
knækker, bliver tingene lige pludselig
meget svære for resten.
Når man bor på en hallig, er man vel
også nødt til at kunne klare skærene selv?
- Ja, når der er storm og stormflod
kan man ikke gå ud fra, at der er
andre til at hjælpe én - alene af den
grund, at andre halligboere så har
travlt med at klare sig selv. Selv om
man af hjertet gerne vil hjælpe sin
nabo, kan det være, at man simpelthen
ikke har tid til det. På Hooge er
der altid meget at lave. Hver især
har mange arbejdsopgaver hver eneste
dag. Og derfor er man glad, når
man endelig har lidt tid til sig selv,
når dagen er ovre. Selvstændighed
er vigtigt på en hallig. Man skal være
parat til at kunne klare sig selv, når
det brænder på.
I bogen »Frische Brise auf dem Sommerdeich«
skriver du om mørke og stilhed.
Har du oplevet at have en følelse af at være
ude på dybt vand, hvor du ikke kunne
bunde?
- Helt klart. I de snart 20 år, jeg
har boet på Hooge, har jeg været
ude i alvorlige kriser. Der har været
perioder, hvor jeg tænkte: Min tid
her på halligen er endegyldigt forbi.
Det var især, da jeg ikke rigtig havde
nogen økonomiske perspektiver på
halligen. Det tog modet og kraften
fra mig, da jeg havde svært ved at
tjene til dagen og vejen på Hooge.
Jeg tvivlede på, at jeg ville kunne opretholde
et levebrød ved at leje to turistlejligheder
ud. Der var perioder,
da jeg tvivlede på det hele efter at
have revet rødderne op i München
og begyndt på en helt ny tilværelse
i Nordfrisland. Da min digegreve
(en person, der holder tilsyn med og
har ansvaret for et dige, red.) døde,
havde jeg det også meget svært, fordi
jeg dermed også tabte jeg en meget
tæt ven.
Du skriver om om »stærke hallig-kvinder«.
Hvem er de? Er du selv en af dem?
- Stærke hallig-kvinder er de kvinder,
der klarer et fuldtidsarbejde, at
have børn og samtidig levere et stykke
frivilligt arbejde i enten menigheden
eller kommunen. Det er kvinder,
der bevidst har besluttet sig for et liv
på en hallig. Baggrunden for den beslutning
har ikke nødvendigvis været
en kærlighed til halliglivet, men
kærligheden til en mand. Ja, nu regner
jeg mig selv med til den kategori
af kvinder, men det gjorde jeg ikke
til at begynde med.
Kan man blive fascineret af stormflod?
Hvordan er det at være helt og aldeles udleveret
til naturens kræfter, når det brænder
på?
- Man fyldes med stor respekt. Respekt
for naturens totalt uberegnelighed,
men også for dens store skønhed.
Det mærker man både i stilheden
før stormen og på den beroligende
virkning, roen efter stormen har.
Hvorfor bliver menneskene egentlig på
en hallig, når sommeren er forbi? Selv kreaturerne
og fårene forlader jo halligerne,
når det bliver efterår.
- Hvis vi havde staldplads nok på
halligerne, ville vi nok også beholde
husdyrene her. Det er vel sådan, at
en kaptajn ikke forlader sit skib.
I de senere år er varfterne
jævnligt blevet forstærket,
efter at havspejlet nu stiger
hurtigere end for hundrede år
siden. Også ekstreme vejrsituationer
tiltager. Det skyldes
sandsynligvis den globale klimaændring.
Den største af de 11 varfter er
Hansvarft. Her ligger kommunekontoret,
turistkontoret,
brandstationen, supermarkedet,
restauranter og museer.
Hooges areal og indbyggertal
har i tidens løb været nedadgående.
Endnu for 200 år siden
var der to varfter med 480
indbyggere. Før stormfloden
i 1825 var der 393 indbyggere
og i 1850 250 indbyggere. Omkring
1900 boede der på ni beboede
varfter 140 personer. Pr.
31. december 2018 boede 92
indbyggere på Hooge.
En del af indbyggere taler halligfrisisk.
Halligfrisisk er en variant
af det nordfrisiske sprog.