SŁUPSK/STOLP 2

mandag 28. december 2020
Kultur
13
Det nygotiske rådhus fra 1898 bygget af
røde teglsten i hanseatisk stil med dekorerede
gavlpartier.
Byporten Brama Nowa
(på tysk: Neues Tor) i
Słupsk/Stolp. Fotos:
Hans Christian Davidsen
En gammel sporvogn ved byporten Brama Nowa (Neues Tor).
Fortsat fra side 12
Słupsk ligger på jernbanelinjen
fra Szczecin/Stettin til
Gdańsk/Danzig og var i det
19. århundrede en elegant
by, der virkede som en magnet
på den preussiske adel.
Rundt om byen ligger mange
gamle junkergodser, nogle af
dem er smukt restaurerede,
andre håbløst forfaldne.
Fra middelalderen kom
byen til at ligge på en vigtig
handelsrute mellem Østersøen
og det centrale Tyskland,
og det daværende Stolp blev
et vigtigt handelscentrum for
især rav, Baltikums guld.
Først blev Stolp underlagt
Den tyske Orden, der var en
blanding af en gejstlig og en
militær stat, og senere blev
byen en hansestad, en by der
var tilsluttet Hansaen, handelsforbundet
af nordeuropæiske,
fortrinsvis nordtyske
byer. Snart herskede de
polske hertuger over Stolp,
snart de tyske brandenburgere.
Sådan gik det frem og
tilbage.
De pommerske hertuger
residerede på byens slot, der
led alvorlig skade under de
afgørende kampe på østfronten
i Anden Verdenskrigs
slutfase - ligesom andre dele
af byens centrum, som blev
forvandlet til ruiner.
Klunketiden
Her findes dog stadig prægtige
bygninger fra den store
opblomstringstid i det tyske
kejserrige - den tid, man på
tysk kalder die Gründerzeit.
På dansk kaldes perioden almindeligvis
for klunketiden.
I denne periode blev der
Snart herskede de
polske hertuger over
Stolp, snart de tyske
brandenburgere.
Sådan gik det frem
og tilbage.
bygget flittigt over alt i det
tyske kejserrige. Bygningerne
var især finere beboelsesejendomme,
men mange
offentlige tyske bygninger
bygget i denne periode er også
bygget i denne stil. Byggestilen
var præget af den tids
prægende idehistoriske tankegang,
historicismen, hvor
man greb tilbage til ældre
klassiske stilarter og samtidig
benyttede sig af nationalromantiske
forestillinger om
middelalderen.
Når man tager turen fra
Słupsk banegård til byens
centrum kommer man forbi
den ene pragtbygning efter
den anden. De ligger langs
Wojska Polskiego, der indtil
1933 hed Bahnhofstraße og
fra 1933 til 1945 var omdøbt
til Adolf-Hitler-Straße. Gaden
er en lokal miniudgave
af Unter den Linden bortset
fra at, alleen her udgøres af
formklippede avnbøgetræer.
Solidaritetspladsen
Wojska Polskiego munder ud
i pladsen Rondo Solidarności
opkaldt efter det polske fagforbund,
der i 1980erne samlede
en bred antikommunistiske
social bevægelse, som
blev begyndelsen til enden
for de kommunistiske regimer
ikke blot i Polen, men i
hele Østeuropa.
I tysk tid hed pladsen såmænd
Bismarckplatz.
Her begynder den middelalderlige
bykerne, som desværre
for størstedelens vedkommende
blev jævnet med
jorden i de sidste meningsløse
kampe i foråret 1945.
Heksetårnet
Ved indgangen til bykernen
ligger en byport, som man
finder dem i mange byer i
Nordtyskland, gennem Pommern
og langt over i det tidligere
Østpreussen. Neues Tor
- der på polsk hedder Brama
Nowa - er bygget i røde teglsten
og ligger i dag som et
anakronistisk fremmedlegeme
mellem moderne facader.
Det samme må siges om
heksetårnet Baszta Czarownic
ved floden Słupia (Stolpe)
- i dette ejendommelige,
halvcirkel-formede tårn indespærrede
man i 1600-tallet
kvinder, der blev anklaget
for hekseri - før de blev
brændt på bålet ved floden.
Efter den grumme historie
kan man tage toget på sidebanen
fra Słupsk til Ustka/
Stolpmünde ved den smukke
polske østersøkyst, hvor der
- når man kommer lidt uden
for badebyerne - er masser af
plads på de brede sandstrande
omkranse af klintkyster,
der giver nogle næsten italienske
udsigter ud over havet.
Flensborgs venskabsby er
et stop værd.
Idyl ved den gamle
slotsmølle i Słupsk.
Et kig ned ad pragtgaden Wojska Polskiego, der i tysk
tid hed Bahnhofstraße og fra 1933 til 1945 Adolf-Hitler-Straße.
FAKTA
Pommern
Tyske kolonister bosatte sig i
området i 1100-tallet, og Pommern
var 1181-1637 et hertugdømme
i det tyske rige med
Stettin som hovedstad fra 1487.
1184-1227 var Pommern under
dansk overhøjhed.
Pommern blev i 1648 delt mellem
Sverige, der fik Vorpommern,
og Brandenburg, der fik Hinterpommern.
1721 afstod Sverige
besiddelser til Preussen, men
beholdt en del af Vorpommern.
Ved Freden i Kiel 1814 fik Danmark
til gengæld for Norge den
svenske del af Pommern, som
man med Preussen byttede til
Lauenburg. I 1945 blev Hinterpommern
indlemmet i Polen.