DANMARKS JUGENDSTIL-BY NUMMER 1 (første del)

8 Kultur Onsdag, 24. februar 2021
Ovenfor: Detaljer fra Helgolandsgade
i Sønderborg.
Jugendstilen havde sin blomstringstid i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen 1900-tallet. Dette smukke træ kan ses på Helgolandsgade 39 i Sønderborg.
Fotos: Sven Geißler
Danmarks jugendstil-by nr. 1
Ingen anden dansk by rummer så mange smukke huse fra jugendstil-perioden som Sønderborg. Det skyldes den tyske fortid. I
Danmark nord for Kongeåen findes kun få bygninger i jugendstil.
ARKITEKTUR
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
Sønderborg er Danmarks jugendstil-by
nummer ét.
Byen er fyldt med smukke
jugendstil-bygninger fra tiden
omkring 1900. Der er
sprælsk ornamentik med
sving og bladslyng på husene
ved især Jomfrustien, Helgolandsgade,
Rønhave Plads,
Løngang og Kongevej, og det
skyldes ene og alene Sønderborgs
tyske fortid.
Der findes kun meget få
jugendstil-bygninger i »det
gamle Danmark« nord for
Kongeåen, mens man i Sønderjylland
– især i de fire
købstæder – tydeligvis ser
indflydelse fra den centraleuropæisk-tyske
byggestil fra
slutningen af 1800-tallet og
begyndelsen af 1900-tallet.
Var en protest
Jugendstil – eller art nouveau,
som den hedder på
fransk – er en dekorativ stil
inden for grafik, illustrationer
og kunstindustri med
bugtede, asymmetriske linjer
ofte baseret på blomster
og planteformer. Oprindeligt
var jugendstilen en protest
mod datidens industriprodukter
og masseproducerede
billigvarer. Den havde bogstaveligt
talt sin blomstringstid
i slutningen af 1800-tallet
og i begyndelsen 1900-tallet.
I Tyskland fik stilen navn
efter tidsskriftet Die Jugend,
Numrene på jugendstil-ruten i Sønderborg markerer husnumrene på de interessante bygninger på hver gade. Grafik: Eyla Boysen
og i Sønderborg fik jugendstilen
ligesom i Flensborg en
central betydning.
I 1906-1907 anlagde den
tyske flådes kejserlige marinestation
i Sønderborg ud
til Alssund. Hele den tyske
Østersø-flåde blev flyttet til
Sønderborg og Flensborg, og
i Sønderborg var det til de to
mægtige rødstensbygninger,
som senere kom til at huse
den danske hærs kaserne fra
1920 til 2014.
Ejendommeligt syn
I dag er blikket fra Sundeved-siden
mod kasernen et af
Sønderborgs mest ejendommelige
syn. Ikke så meget
på grund af kasernebygningerne
i sig selv, men mere på
grund af den lettere bizarre
kontrast til det moderne betonbyggeri,
der i baggrunden
huser Sønderborg Sygehus.
Gammelt og nyt støder på
hinanden, og de færreste er
vel i tvivl om, hvad der er
kønnest.
»Die Kaiserliche Schiffsartillerieschule
Sonderborg«
blev tegnet af arkitekten
Adalbert Kelm, som også tegnede
marineskolen i Flensborg.
Marineskolen blev
opført i den såkaldte hjemstavnsstil,
»Heimatschutzarchitektur«.
Det var en stilperiode,
der voksede frem
omkring 1900 og som i Nordtyskland
spillede en væsentlig
rolle i de efterfølgende
fire-fem årtier.
»Bedre Byggeskik«
I Danmark er stilretningen
kendt under betegnelsen
»bedre byggeskik«, og ifølge
denne skulle arkitekterne tage
udgangspunkt i den hjemlige
byggestil. Det var en reaktion
mod det moderne og
det internationale til fordel
for en skuen tilbage i tiden,
til arkitekturen før industrialiseringen
og den lokale og
mere jordnære byggeskik.
I Slesvig-Holsten var
»hjemstavnsstilen« især inspireret
af den gamle vestslesvigske
byggeskik. I 1908
blev foreningen Baupflege
Tondern grundlagt i Tønder,
og dens mantra blev en succes.
Både lokale slesvig-holstenske
arkitekter og arkitekter
længere sydfra i Tyskland
begyndte mange steder
i det gamle hertugdømme
Slesvig at bygge i denne særlige
»Møgeltønder-stil«. Denne
stil har dog ikke meget
med jugendstilen at gøre.
Tyske tilflyttere
Anlæggelsen af marinestationen
trak mange tyske tilflyttere
til Sønderborg, marinesoldater
som embedsmænd
og en del mennesker, der fik
job inden for afledte erhverv.
Marinestationen medførte
et sandt byggeboom i Sønderborg,
og fra Helgolandsgade
(som i tysk tid hed