26.04.2021 Views

PETER NAGEL - MALERI GENNEM 60 ÅR

Artikel fra Flensborg Avis (26. april 2021) i anledning af maleren Peter Nagels 80 års fødselsdag i april 2021 - og i anledning af hans retrospektive udstilling i Stadtgalerie i Kiel. Peter Nagel er git med den danske kunstner Hanne Nagel-Axelsen.

Artikel fra Flensborg Avis (26. april 2021) i anledning af maleren Peter Nagels 80 års fødselsdag i april 2021 - og i anledning af hans retrospektive udstilling i Stadtgalerie i Kiel.
Peter Nagel er git med den danske kunstner Hanne Nagel-Axelsen.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

12 Kultur Mandag, 26. april 2021

»Sand på hendes

hud« er

titlen på dette

tempera-maleri

fra 1974-

1975. Privateje

»Have på taget«

hedder dette tempera-maleri

fra

1971. Foto: Hamburger

Kunsthalle/

Sammlung Hamburger

Sparkasse

Genkendelig – men aldrig kedelig

På en fødselsdagsudstilling i Kiel kan man se, hvad Peter Nagel har fået tiden til at gå med de seneste 60 år. Et væld af motiver

pibler frem. Der sker altid et eller andet, vi ikke kan blive helt kloge på

80 ÅR

Hans Christian Davidsen

hcd@fla.de

Kiel. Går man på kunstudstillinger

i Nordtyskland, kan

man ikke have undgået at

støde på navnet Peter Nagel.

Han dukker op her og der og

alle vegne. Og er Peter Nagel

ikke selv repræsenteret

med et værk på en væg på et

af de etablerede udstillingssteder

mellem Flensborg og

Hamborg, ja, så kan man

som regel se kunstnere, der

har haft ham som lærer på

kunsthøjskolen Muthesius

i Kiel.

I næsten 20 år var Peter

Nagel professor i maleri i

Kiel, og her kom han til at

præge årgange af studerende,

der senere er blevet store

navne inden for kunsten.

Den 6. april fyldte Peter

Nagel 80 år. Det skulle man

ikke tro, når man ser ham

og hans malerier. Selv i en

høj alder overrasker Peter

Nagel med humoristiske og

tankevækkende pointer og

motivvalg, som man måske i

første omgang havde tilskrevet

en maler af yngre dato.

Men Peter Nagel er ikke

gået i stå. Tværtimod. Han

boltrer sig inden for den genre,

man typisk kalder for nyrealismen,

der lægger vægt

på at fremstille hverdagen

og dens virkelighed konkret.

Hans udtryk ligger et sted

mellem fotografiet og det

grafiske – men teknisk er det

dog maleriet, han gør sig i.

Peter Nagels fantasi fejler ikke noget i den høje alder. Foto: Boeters

Demokratisk kunstner

80-års fødselsdagen markeres

med en udstilling i Stadtgalerie

i Kiel. Frem til den

30. maj kan gæsterne her se,

hvad Peter Nagel har fået de

seneste 60 år til at gå med.

Og mere end det.

Peter Nagel har indbudt

en gruppe af sine tidligere

elever til også at udstille. På

væggene er der kunstværker

af blandt andre Cora Korte,

Meno Fahl, Nicolas Freitag,

Barbara Kirsch, Iris Schomaker

og René Schoemakers.

Peter Nagels billeder er

demokratiske. Uden at falde

for den laveste fællesnævner

maler Peter Nagel så letforståeligt,

at alle kan være med

og få noget ud af at betragte

hans billeder, hvor farverne

ofte er meget kontrastrige.

Nagel blev færdigudannet

fra kunstakademiet i Hamborg

i 1965 og var bagefter

med til at grundlægge kunstnersammenslutningen

»Zebra«

sammen med blandt andre

Nikolaus Störtenbecker,

Dietmar Ullrich og Dieter

Asmus.

Pendant til pop-art

Zebra-gruppen var en tysk

pendant til den amerikanske

pop-art, måske lidt blødere i

former og motiver, men med

en appel, der sagtens kunne

måle sig med kollegernes på

den anden side af Atlanterhavet.

Kunstnerne i gruppen nedfældede

et manifest, hvori de

vendte sig mod den abstrakte

kunst og slog til lyd for

det genkendelige, der ikke

var naturalistisk i gængs forstand,

men netop så stærkt

realistisk, at den appellerede

på en direkte facon til beskueren.

Den genre har Peter Nagel

været tro mod lige siden

– uden at han har kørt i

samme rille. Et væld af motiver

er blevet ved med at

pible frem – men malestilen

har været genkendelig i alle

årene.

Nøgne kvinder

Har man blot set et Peter Nagel-billede

et par gange, ved

man som regel, hvornår man

står over for et Nagel-billede.

Her er børn, bolde og legetøj.

Halvkedelige mænd i grå

jakkesæt på et New York-diskotek

i selskab med meget

kulørte kvinder. Nøgne, solbrune

kvinder, der beskytter

sig mod en mini-helikopter

med to mænd i cockpittet.

Udført med enten oliemaling

eller tempera, det vil sige

matte og dækkende vandfarver.

Gråtoner

I den grafiske afdeling sidder

hans alter ego udført i

gråtoner i selskab med farvemættede

harer, og et andet

sted – i en radering – springer

samme mand ned fra en

rød stol.

Der sker altid et eller andet,

vi ikke kan blive helt

kloge på. Selv om alt ser så

ægte ud, passer elementerne

i billedet ikke rigtig til hinanden.

Peter Nagel kigger kritisk

på sine omgivelser. Hans vigtigste

inspirator er Firenzemaleren

Manierist Pontormo,

der for 500 år siden skildrede

en turbulent periode

med skingre farver. Dengang

hærgede pesten. I dag er det

corona-pandemien. Dengang

som nu var samfundet inde i

et kæmpe opbrud, hvis virkning

man først opfattede

langt senere.

Uden at falde

for den laveste

fællesnævner maler

Peter Nagel så

letforståeligt, at alle

kan være med.

Der in Flintbek bei Kiel

lebende Maler Peter Nagel

feierte seinen 80.

Geburtstag. Eine Ausstellung

in der Kieler

Stadtgalerie zeigt derzeit

eine Retrospektive mit

Bildern Nagels und seiner

Schüler – denn der

gebürtige Kieler lehrte

lange als Professor an

der Muthesius Kunsthochschule

in der Landeshauptstadt.

Peter Nagel und die

norddeutsche Zebra-Gruppe

lieferten in

den 1960er Jahren eine

Art bundesdeutsche Version

der US-amerikanischen

Pop-Art – etwas

softer in Formen und

Motiven, aber eindrücklich.

Kønsrollemønstre

Kønsrollemønstre, dyrevelfærd

og miljøproblemer er

nogle af de temaer, som Peter

Nagel tager under kærlig

behandling. Der indoktrineres

ikke. Der lægges op til

refleksion. For to år siden

skænkede han Forbundsrådet

i Berlin et billede af en

isbjørn, der stod på en smeltende

isflage ude på vandet.

I en høj alder er Peter Nagel

ikke sat. han har stadig

en drøm, han gerne vil udleve:

At udføre et kæmpestort

vægmaleri på en bygning.

Det har han gjort før. Men

han har mod på at gøre det

en gang mere.

Peter Nagel bor i Flintbek

syd for Kiel og er i øvrigt

dansk gift med Hanne Nagel-

Axelsen, der har samme profession.

Hun studerede selv

i Hamborg i begyndelsen af

1960erne og er medlem af

billedkunstnernes forbund i

Slesvig-Holsten. Næste år er

det hende, der fejrer 80-års

fødselsdag.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!