LANDSCHAFTSMUSEUM ANGELN-UNEWATT (1)

12 Kultur Mandag, 21. juni 2021
Hele landsbyen er et museum
Frilandsmuseet i Undevad i Angel består af bygninger, der altid har ligget i landsbyen – modsat mange andre frilandsmuseer,
der består af genopførte huse. Vore forfædres flid og nøjsomhed er bemærkelsesværdig på en moderne gæst.
FRILANDSMUSEUM
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
Undevad. Øst for Flensborg
kan man rigtig se, hvor
smeltevandet har løbet under
den seneste istid. Det
har eroderet landskabet under
gletsjerne, så der er opstået
små tunneldale.
Ved landsbyen Undevad –
eller Unewatt som den hedder
på tysk – skærer Langballe
Å sig gennem de bløde
bakker.
Når man kører ind i landsbyens
centrum, er det som
om, man kører ned i en dyb
fure gennem de omkringliggende
marker.
Her ved sommertid bliver
man næsten overvældet af
den grønne frugtbarhed i
landsbykernen, hvor løvfældende
træer omkranser de
gamle huse. Blot 70 mennesker
bor i landsbyen.
Uden at man ved af det,
befinder man sig lige pludselig
på et stort frilandsmuseum.
Rundt omkring i
Undevad ligger afdelinger
af Landschaftsmuseum Angeln:
Her er en hollandsk
vindmølle, en gammel lade,
en smørmølle, et røgeri og
en transformatorstation. Alle
bygninger på nær én har altid
stået i Undevad.
Sådan er det for eksempel
ikke på Frilandsmuseet nord
for København. Her står bygninger,
der først sten for sten
er blevet brudt ned på deres
oprindelige lokaliteter rundt
om i Danmark for at blive
genopført på museet.
Blandingsgård
I Undevad er der kun en
enkelt af bygningerne, der
kommer udenbys fra. Det er
bindingsværksgården Marxenhof,
der i 1980erne blev
meget forsigtigt blev revet
ned på sit oprindelige sted i
Sønder Brarup i det sydlige
Angel for at blive genopbygget
i Undevad.
Alle brugbare dele blev
flyttet til Undevad og indgik
i rekonstruktionen af bygningen
Her står gården ved indkørslen
til museumslandsbyen,
der i 1993 blev åbnet som
et selvstændigt regionalmuseum,
som Slesvig-Flensborg
RESÜMEE
Ein ganzes
Dorf als Museum
Marxenhof er den eneste bygning i frilandsmuseet, der ikke stammer fra Undevad. Bindingsværksgården er oprindeligt fra Sønder Brarup længere sydpå i Angel.
Fotos: Hans Christian Davidsen
Amts Kulturfond driver sammen
med Langballe Kommune.
Marxenhof er fra 1626 og
er en blanding af en typisk
sønderjysk gård med køkken,
pissel og dørns og en
saksergård, de nordtyske hallehuse,
der er meget bredere
end de danske gårde. Vi er i
et grænseland, hvor forskellige
stilarter mødes og blandes.
Museumsleder Inga Latendorf
viser os rundt og fortæller
om hele ideen med frilandsmuseet
i Undevad, hvor
tiden har stået stille – men
hvor det også er slående, at
tiden ikke har stået stille.
Menneskene på de gamle fotografier
på museet lignede
dig og mig, men levede under
helt andre vilkår. Og fotografierne
er ikke mere end
lidt over 100 år gamle. Når
man er barn, lyder 100 år af
meget. Når man er blevet
gammel eller halvgammel,
ved man, at 100 år svarer til
et nanosekund i den store
tidsregning.
- Hele landsbyen og dens
indbyggere bliver integreret
i en levende museumslandsby.
Mange af seværdighederne
drives og vedligeholdes af
frivillige, der bor i landsbyen
og dermed sætter deres eget
præg på museet. Formålet er
at bevare sporene fra det tidlige
Undevad, fortæller hun.
Ruten gennem museumslandsbyen
er 1,7 kilometer.
Udsigt fra møllen
En perfekt udsigt over landsbyen
og de omkringliggende
marker får vi fra galleriet på
vindmøllen Fortuna. Kornmøllen
fra 1878 ligger ophøjet
over resten af landsbyen.
I 1969 døde den sidste møller
på Fortuna. Bernhard
Callsen hed han. På det tidspunkt
var den sidste mølleteknik
dog allerede blevet
fjernet fra møllens indre for
at give plads til korntørreanlæg
og lagerrum.
I 1979 var galleriet så råddent,
at det måtte rives ned.
Og derefter henstod møllen
i en sørgelig tilstand i to årtier.
Men i 1994 gik man i
gang med at restaurere møllen,
så den i dag er en af frilandsmuseets
helt store seværdigheder.
Rug, hvede, havre, byg
og boghvede er her blevet
knust, malet, kværnet og
pudset gennem århundreder.
Profitabelt erhverv
- I gamle dage var det et profitabelt
erhverv at være møller
i Angel. Forarbejdningen
af korn var en essentiel opgave
i et landbosamfund, der
var helt selvforsynende. Til
langt op i 1800-tallet var der
såkaldt »mølletvang«. Landmændene
kunne ikke selv
vælge den mølle, de gerne
ville have deres mel malet
på. De blev tildelt en mølle.
Først i midten af 1800-tallet
kom der fri konkurrence
mellem møllerne, og det
kan have været en årsag til,
at man i 1878 opførte en ny
mølle her i Undevad. Den
gamle mølle fra 1780 blev revet
ned, og den daværende
mølleejer, Hans Wilhelm
Hele landsbyen og dens indbyggere bliver
integreret i en levende museumslandsby.
Formålet er at bevare sporene fra det
tidlige Undevad.
Callsen, kunne udbygge sin
forretning, fortæller Inga Latendorf.
På udstillingen i møllehuset
kan man lære alt om vindmøllebyggeri
og forskellige
kornsorter. man kan også
fordybe sig i det tekniske anlæg
i møllen, som giver et
spændende indblik i, hvad
der skal ske for at korn bliver
til mel.
Ikke langt fra vindmøllen,
ved den hyggelige langballe
Å, ligger smørmøllen
med en smørkærne, der blev
drevet af et vandhjul. her
bliver stadig med jævne mellemrum
kærnet smør, når
Landschaftsmuseum Angeln
Inga Latendorf
holder nogle af sine åbne
værksteder for publikum.
Smørmøllen drives af den
lille bæk med det skærkindjagende
navn Gru. Men bækken
er så tilforladelig, som
den kan være.
Opstemmet vand
Bækken flyder i en tynd
strøm gennem højt græs,
og i en lille opstemmet dam
samles vandet i større mængder
og lukkes derpå ud gennem
en sluse for fuld kraft.
Vandkraften herfra var
nok til at drive smørkærnen
inde i huset bygget af teglsten
fra Flensborg Fjord – så
godt som alt var lokalt den-
Das Freilichtmuseum in Unewatt in Angeln besteht aus
Gebäuden, die immer schon zum Dorf gehörten – im Gegensatz
zu anderen Freilichtmuseen, wo Häuser wieder
aufgebaut wurden. Fleiß und Genügsamkeit unserer Vorfahren
sind für den modernen Gast bemerkenswert.
Nach einem Rundgang durch das Freilichtmuseum
kann man kaum genug Bewunderung für unsere Vorväter
empfinden, die für ihre Sache kämpfen, geduldig arbeiten
und bescheiden leben mussten. Man versteht, auf
welchem Fundament wir heute leben – und wie leicht
der Alltag anno 2021 geworden ist, selbst wenn dieser
auch manchmal schlimm genug erscheinen mag.
Christesen-laden er fyldt med gamle traktorer, redskaber og
landbrugsmaskiner – og interiør fra bondestuer i Angel.
Petroleumslampen på bordet virker endnu – men af hensyn
til gæsterne er der også elektrisk lys i de gamle bondestuer.