PLATTYSK I SØNDERJYLLAND (1)

Lørdag, 24. juli 2021
Kultur
19
bog, som man begyndte på
i 1624. Ved studier af denne
kan Birgit Christensen se, at
skiftet har taget cirka 18 år. I
1624 blev bogen ført på plattysk.
Først i 1641-1642 blev
den endegyldigt forfattet på
højtysk. Men skiftet kom dog
noget tidligere i Sønderborg
end i Tønder. Her har det formentlig
spillet en rolle, at
Sønderborg var en residensby
for hertugerne, og ved
hertugerne hof blev der tidligt
skrevet og formodentlig
også talt højtysk.
Umuligt at vide
Birgit Christensen understreger,
at hun kun har beskæftiget
sig med plattysk som
skriftsprog i Tønder og Sønderborg
og altså ikke som et
talt sprog.
- Skriftsprog er af gode
grunde det eneste, vi har
kildemateriale til, nemlig
de overleverede dokumenter.
Der er ikke fundet breve
med besked om, at fra nu af
skulle der skrives – eller tales
– højtysk. Jeg var nødt til
at blade alle dokumenterne
igennem og se, hvem der
skrev nedertysk, og hvem
der skrev højtysk hvornår, til
hvem og om hvad, og så se,
hvilket mønster der tegnede
sig. Vi har stort set ikke kilder,
der fortæller os om plattysk
som talesprog i de to
byer. Vi skal være meget omhyggelige
med at skille de to
fænomener ad. Vi er i vores
tid så vante til, at vi skriver
og taler det samme sprog.
Men sådan har det ikke nødvendigvis
altid langtfra været
førhen, siger Birgit Christensen.
- Det er umuligt at finde
ud af, i hvor stort et omfang
plattysk også har været talesprog.
Det vil helst vil have
at vide, kan vi ikke få at vide,
siger hun.
Den sønderjyske historiker
Hans Valdemar Gregersen
(1920-2006) blev i 1974
dr.phil. på en afhandling om
det plattyske sprogs indtrængen
i Sønderjylland. I bogen
»Plattysk i Sønderjylland – en
undersøgelse af fortyskningens
historie indtil 1600-årene«
slutter han blandt andet,
at når kirkesproget var plattysk,
var plattysk også talesprog
i det lokale sogn. Efter
reformationen var gudstjenestesproget
ikke længere latin,
men det blev aldrig fastslået
ved lov, hvilket sprog
der så skulle prædikes på i
hertugdømmet Slesvig.
Indvandring sydfra
Hans Valdemar Gregersen
fastslår i sin bog »Plattysk i
Sønderjylland«, at det i sidste
ende blev overladt til den
enkelte præst, hvilket sprog
han ville forkynde evangeliet
på over for sin menighed. I
stedet fulgte man generelt
den udvikling, der sprogligt
havde fundet sted konkret i
lokalområderne.
Fra 1300 var der sket en
indvandring af holstenske
bønder og købmænd i det
sydlige Slesvig, og i bispedømmet
Slesvig bredte plattysk
sig som kultursprog.
Vestslesvig omkring Tønder
hørte dog under domkirken
i Ribe, mens Als og Årø hørte
under Odense.
Regning på plattysk
Haderslev blev oprettet som
et domkapitel under Slesvig
Bispedømme, og i Haderslevområdet
var kirkesproget
primært dansk. Men syd for
en linje fra Løjt Kirkeby over
Ravsted til Hostrup ved Tønder
blev området forvaltet
fra Slesvig, og dette område
var derfor under stærk indflydelse
af plattysk som kultursprog.
Da Birgit Christensen kun
beskæftiger sig med plattysk
som skriftsprog, holder
hun sig derfor også kun til
de skriftlige kilder, og det
har eksempelvis været håndværkerregninger
skrevet på
plattysk.
Plattysk var jo som nævnt
handlens og håndværkernes
sprog, for dansktalende et
praktisk fremmedsprog.
- Fra Tønder har vi virkelig
mange gode håndværkerregninger
skrevet på plattysk.
Så sent som fra 1690erne findes
der enkelte regninger på
plattysk. De hører til de regnskaber,
der af byens kæmner
blev ført på plattysk indtil
1670erne. Det kan for eksempel
være en regning, der er
udstedt til byens myndighederne,
hvis der er gået et
vindue eller en dørlås i stykker
i en ejendom tilhørende
byen, eksempelvis rådhuset
eller skolen. Men det fortæller
jo ikke noget om det talte
sprog i byen, siger hun..
- Man skal huske på, at
fordi sproget i byens forvaltning
– på grund af påvirkning
fra hertugernes
forvaltning – var plattysk og
senere højtysk, giver overleveringerne
os primært et
tysk præg. Der er lidt dansk i
byarkivet i Tønder, men kun
ganske lidt, men det viser, at
det danske skriftsprog ikke
har været ukendt i byen. Det
blev bare ikke brugt i forvaltningen.
Hvis hertugen myndighederne
har henvendt sig
plattysk eller højtysk, jamen
så svarede borgmester og
rådmænd også tilbage på et
af disse sprog, når det blev
forventet – også selv om man
har haft dansk som dagligdagens
sprog, siger Birgit Christensen.
Uldgade i Tønder. Især håndværkerne brugte plattysk, når de skulle udstede regninger til de
offentlige myndigheder. De skrev på det sprog, der blev forventet af dem, dansk, plattysk og
senere højtysk. Foto: Hans Christian Davidsen
Birgit Christensen forstår plattysk. Med sin kat kommunikerer hun helst ved hjælp af kropssprog.
Privatfoto
Man skal huske på, at overleveringerne
primært giver os et tysk præg. Der er lidt
dansk i byarkivet i Tønder, men kun ganske
lidt. Hvis myndighederne har henvendt sig
plattysk eller højtysk, jamen så svarede
man også tilbage på et af disse sprog, når
det blev forventet – også selv om man har
haft dansk som dagligdagens sprog.
Birgit Christensen
Værtshus i Tønder
Sine forskningsresultater fra
Tønder har hun offentliggjort
i »Studier i overgangen
fra nedertysk til højtysk i
Tønder«, der udkom i 2008.
Birgit Christensen siger, at
det højtyske fik en højere
status end det plattyske, og
det plattyske skriftsprog har
haft en højere status end det
talte dagligdags sønderjyske
sprog.
I 1943 skrev sprogforskeren
Anders Bjerrum i bogen
»Tønder gennem Tiderne«,
der blev udgivet i forbindelse
med byens jubilæum, at de
fleste voksne i byen omkring
år 1600 kunne forstå og tale
nedertysk, at deres omgangssprog
var dansk og måske
også nedertysk, og at det
daglige sprog, hjemmesproget,
var dansk. Altså den danske,
sønderjyske dialekt.
- Prøv at forestille dig, at
du har siddet på et værtshus
i Tønder og fået et krus
øl med en lokal. I har så siddet
og talt sønderjysk. Så
kom der en person ind fra
Bremen, og han har talt plattysk.
Senere kom en rejsende
til fra en egn længere sydpå i
Tyskland, og han har talt højtysk.
Så er der måske kommet
en gæst fra Odense, og
selv om han kun har kunnet
tale fynsk, så har han alligevel
kunnet forstå sønderjysk.
Man kan formode, at man på
værtshuset i Tønder har anset
en gæst fra Odense som
en person, der ikke var så
væsensforskellig fra »os andre«,
mens gæsterne sydfra
nok har virket særligt spændende
og anderledes Gæsterne
sydfra har kunnet fortælle
nogle spændende nyheder,
og de har givet folk lejlighed
til at lufte de sprogkundskaber,
de eventuelt har haft, siger
Birgit Christensen.
I Tønder er hun i lokalarkivet
stødt på en erhvervsdrivende
byskriver – en
embedsmand i byens forvaltning
– ved navn Jørgen
Thimsen. Foruden at være
byskriver var han også købmand,
men det er kun papirer
fra hans virksomhed som
byskriver, der er overleveret.
Hvad han har haft af private
regnskaber som købmand, er
gået tabt.
- Han skrev på højtysk på
byens vegne til hertugen,
sine regnskaberne for byens
hospital skrev han på plattysk,
ligesom kæmneren førte
regnskab på plattysk, og vi
må formode, at han har talt
sønderjysk med konen hjemme
over grødfadet, siger Birgit
Christensen.
Litteratur:
Birgit Christensen: Sprachwechsel
Niederdeutsch-Hochdeutsch in
der Verwaltung der Marienkirche
der Stadt Sønderborg – Teil 1:
Einleitung – Rechnungen – Stuhlgestellregister
(Korrespondenzblatt
des Vereins für Niederdeutsche
Sprachforschung, Heft 127,
Jahrgang 2020).
FAKTA
Plattysk
Plattysk – også kaldet
nedertysk – er et germansk
sprog. I daglig
tale kaldes det »platt«
og »plattdüütsch«.
Det tilhører de vestgermanske
sprog og kan
sammen med højtysk,
frisisk, nederlandsk og
afrikaans siges at danne
en samlet gruppe.
Sprogene har udviklet
sig fra det gamle saksiske
sprog. Derfor har
plattysk mange ligheder
med angelsaksisk og
altså også med moderne
nederlandsk og
engelsk.
Plattysk har i modsætning
til højtysk ikke gennemgået
konsonantforskydningen
(»p« til
»pf« »t« til »s« osv.) i
det ottende og niende.
århundrede og heller
ikke diftongeringen (fra
»i« til »ei«, fra »u« til
»au« osv.).
I hanse-tiden var plattysk
lingua franca i
Nordeuropa og har haft
en stor påvirkning på
de skandinaviske sprog,
især dansk. Flertallet
af de mange låneord i
skandinavisk, som anses
for at komme fra
tysk, kommer som oftest
fra plattysk.
Efter reformationen
blev Luthers højtyske
bibeloversættelse udbredt
i Nordtyskland, og
dermed overtog højtysk
efterhånden som det officielle
sprog.
Plattysk har flere dialekter.
Disse nedertyske
dialekter er stadig udbredt
i nordtyske egne,
og der findes også musikgrupper,
der synger
på plattysk, for eksempel
»De Plattfööt« og
»Godewind«.
Norddeutscher Rundfunk
har radio- og fjernsynsprogrammer
på
plattysk.
Birgit Christensen: Sprachwechsel
Niederdeutsch-Hochdeutsch in
der Verwaltung der Marienkirche
der Stadt Sønderborg – Teil 2:
Kirchenbuch – Zusammenfassung
– Einordnung. (Korrespondenzblatt
des Vereins für Niederdeutsche
Sprachforschung, Heft 128,
Jahrgang 2021).
Birgit Christensen: Schriftsprachenwechsel
Niederdeutsch-Hochdeutsch
im 17. Jh. in Sønderborg
und Tønder. Ein Überblick. (Jahrbuch
für Germanistische Sprachgeschichte.
Band 6 – 2015. De
Gruyter).
Birgit Christensen: Studier i overgangen
fra nedertysk til højtysk i
Tønder i 1600-tallet, 2008.
H.V. Gregersen: Plattysk i Sønderjylland.
En undersøgelse af
fortyskningens historie indtil
1600-årene (Odense Universitetsfortag
1974).