SCHUBERTS NYE KLÆDER

mandag, 16. maj 2022
Kultur
13
SONG CONTEST
Bookmakerne
fik ret
Schuberts nye klæder
Gisbert zu Knyphausen kom med vemod og melankoli, da han sammen med sit orkester gav en emotionel
FolkBaltica-koncert i Flensborg. Hans Schubert-fortolkninger var helt klart at foretrække frem for de
øvrige ekstatiske stykker, koncerten bød på.
ANMELDELSE
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
Flensborg. En af kunstnerne
på dette års FolkBaltica-festival
har et navn, som enhver
journalist på linjebetaling
vil foretrække at skrive fuldt
ud i artiklerne. Fredag aften
stod han i Flensborg på scenen
med sit orkester og pianisten
Kai Schumacher: Gisbert
Wilhelm Enno Freiherr
zu Innhausen und Knyphausen
– hedder han. Han
nøjes dog blot med at kalde
sig Gisbert zu Knyphausen.
Efternavnet kan føres flere
hundrede år tilbage til en af
de gamle østfrisiske høvdingefamilier.
Både musikalsk og tekstmæssigt
er Gisbert zu Knyphausen
et ejendommeligt
fænomen. Han fortolker musik
af en af de store wienerklassiske
komponister med
en folkemusikalsk indgang,
nemlig Franz Schuberts lieder.
Hvilket også giver mening.
Franz Schubert var selv
stærkt præget af folkemusikken.
Sammensmeltning
Det særlige ved Schuberts
lieder er en sammensmeltning
af sang og digtning med
ledsagelse af klaver. Derfor
spillede pianisten Kai Schumacher
også en fremtrædende
rolle ved den FolkBalticakoncert,
Flensborg Avis’ udsendte
fredag aften sammen
med et par hundrede andre
mennesker oplevede i Robbe
& Berking Werfthalle i Flensborg.
Der var ikke helt fyldt op
på stolerækkerne som ved
tidligere års FolkBalticafestivaler.
Når regnestykket
gøres op, vil det vise sig, om
Pianisten Kai Schumacher under en af hans stemningsfyldte
soli.
Gisbert zu Knyphausen sang fra blandt andet Franz Schuberts
smukke Vintercyklus.
angsten for Covid19-smitten
har afholdt nogle fra at gå til
koncerterne i år.
Melankolsk univers
Gisbert zu Knyphausen præsenterede
sammen med en
strygergruppe, en kontrabassist,
en basunist, en guitarist,
en basunist foruden pianisten
Schumacher både bearbejdninger
af Schubert-lieder
og egne melodier og tekster.
Det var gennemgående i et
meget melankolsk univers,
men med en stilistisk spredning
mellem de dæmpede
RESÜMEE
sange og lidt mere bastante
og ekstatiske stykker, hvor
alle instrumenter mødtes i
en fælles Weltschmerz. Den
sidstnævnte genre var personligt
ikke min kop té, men
faldt dog generelt i god jord i
værftshallen.
Dér, hvor musikken rørte
mine følelser mest, var i fortolkningen
af Schuberts lieder.
Som for eksempel i den
sørgmodige »Der Leiermann«
fra Schuberts vintercyklus,
hvor kontrabassen tog temaet.
»Die Krähe« fra samme cyklus
blev også spillet ualmindeligt
smukt og på en meget
knap og sparsom måde.
Gammel betoning
Jeg brugte tidligere ordet
»ejendommeligt«, og det skal
forstås positivt. Gisbert zu
Knyphausen sproglige betoning
er gammeldags, men
appellerer alligevel til et nutidigt
publikum – og i værftshallen
havde Gisbert zu
Knyphausen også et godt tag
i de unge mennesker, der var
mødt frem.
Inden pladsen rinder ud,
Størstedelen af lyset under
koncerten i Robbe &
Berking Werfthalle var
vendt ud mod publikum.
Knap så hyppigt var lyset
vendt mod hovedaktørerne,
så man kunne se dem
klart. Fotos: Hans Christian
Davidsen
Med på scenen var et strygeresemble. Her er det cellisten Elif
Dimli.
Eigenartiges Phänomen
Einer der Künstler bei der diesjährigen FolkBaltica hat einen
Namen, den jeder Journalist auf Zeilenhonorar stets
ganz ausschreiben würde. Am Freitagabend stand er auf
der Bühne in Flensburg zusammen mit seinem Orchester
und dem Pianisten Kai Schumacher: Gisbert Wilhelm Enno
Freiherr zu Innhausen und Knyphausen. Sowohl musikalisch
als auch textlich ist er ein eigenartiges Phänomen.
Er interpretiert die Musik eines der großen Komponisten
der Wiener Klassik mit einem volksmusikalischen
Zugang, nämlich Lieder von Franz Schubert. Was allerdings
durchaus nachvollziehbar ist; denn Schubert war
auch selbst stark von der Volksmusik geprägt.
skal Kai Schumachers fremhæves
for nogle meget smukke
og overvældende klaversoli.
Det samme gælder Michael
Flury på den afdæmpede
og vemodige basun.
FolkBaltica sluttede søndag
aften med en koncert i Marienkirche
i Flensborg efter
ti dage med koncerter i det
dansk-tyske grænseland.
FolkBaltica: Gisbert zu
Knyphausen og Kai Schumacher
i Robbe & Berking
Werfthalle i Flensborg,
den 13. maj.
Torino. Der var ikke meget
at rafle om hos bookmakerne
før aftenens Eurovision-show:
Dette års vinder
ville uden tvivl blive
Ukraine.
Og sådan gik det for landet,
som stillede op med
gruppen Kalush Orchestra
og sangen »Stefania«. Det
er tredje gang, siden landet
var med første gang i
2003, at det vinder konkurrencen.
Senest var i 2015,
da landet stillede op med
kunstneren Jamala og sangen
»1944«.
Pointafgivningen var
som vanligt delt op i to
afdelinger. Først var det
fagjuryernes stemmer, der
blev afsløret, og her var
det Storbritannien, der
strøg til tops. Men da seernes
point var uddelt, så det
altså anderledes ud.
Op til musikkonkurrencens
afgørelse er det livligt
blevet diskuteret, om en
sejr ville skyldes sangens
kvalitet, eller om den ville
være et signal om støtte til
Ukraine, der i februar blev
invaderet af nabolandet
Rusland.
Invasionen er årsag til,
at Rusland i år var udelukket
fra konkurrencen, der
foregik i Torino i Italien.
Som vinder af Eurovision
2022 er det dermed Ukraine,
der i realiteten skal afholde
showet næste år.
Men på grund af landets
usikre situation kan det
blive en umulig opgave,
og det vil da heller ikke
være første gang, at et land
må takke nej til at afholde
showet. Senest skete det i
1980, hvor Israel vandt for
andet år i træk og af økonomiske
årsager trak sig
fra værtskabet. Det snuppede
Holland i stedet.
Der er dog aldrig sket
før, at et krigsramt land
har vundet Eurovision,
og der er derfor heller ingen
manual for, hvordan
det skal håndteres. Melodigrandprix-ekspert
Ole
Tøpholm kan forestille sig
flere forskellige scenarier
– for eksempel at Storbritannien,
der kom på andenpladsen,
vil tilbyde at
afholde showet.
- Måske bliver det et naboland
til Ukraine. Eller
måske vælger et af de store
europæiske lande at smide
en kæmpecheck på bordet,
siger han.
Danmark var ikke at finde
i finalen. Rockkvartetten
Reddi, som danskerne
sendte afsted til konkurrencen
med sangen »The
Show«, røg nemlig ud i semifinalen
og bejlede således
ikke til sejren.
Det gjorde Tyskland,
som er et af de fem lande,
der altid på forhånd er kvalificeret
til finalen. Malik
Harris og sangen »Rockstars«
fik dog færrest point
og blev således kun nr. 25
og den sidste af alle finaledeltagere.
I øvrigt samme
placering, som Jendrik
opnåede i fjor med sangen
»I Don’t Feel Hate« og
»S!sters« i 2019. ritzau/lg