16.05.2022 Views

SCHUBERTS NYE KLÆDER

Musikfestivalen FolkBaltica 2022: Anmeldelse af koncert med Gisbert zu Knyphausen og Kai Schumacher i Robbe & Berking Werfthal i Flensborg - bragt i Flensborg Avis den 16. maj 2022.

Musikfestivalen FolkBaltica 2022: Anmeldelse af koncert med Gisbert zu Knyphausen og Kai Schumacher i Robbe & Berking Werfthal i Flensborg - bragt i Flensborg Avis den 16. maj 2022.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

mandag, 16. maj 2022

Kultur

13

SONG CONTEST

Bookmakerne

fik ret

Schuberts nye klæder

Gisbert zu Knyphausen kom med vemod og melankoli, da han sammen med sit orkester gav en emotionel

FolkBaltica-koncert i Flensborg. Hans Schubert-fortolkninger var helt klart at foretrække frem for de

øvrige ekstatiske stykker, koncerten bød på.

ANMELDELSE

Hans Christian Davidsen

hcd@fla.de

Flensborg. En af kunstnerne

på dette års FolkBaltica-festival

har et navn, som enhver

journalist på linjebetaling

vil foretrække at skrive fuldt

ud i artiklerne. Fredag aften

stod han i Flensborg på scenen

med sit orkester og pianisten

Kai Schumacher: Gisbert

Wilhelm Enno Freiherr

zu Innhausen und Knyphausen

– hedder han. Han

nøjes dog blot med at kalde

sig Gisbert zu Knyphausen.

Efternavnet kan føres flere

hundrede år tilbage til en af

de gamle østfrisiske høvdingefamilier.

Både musikalsk og tekstmæssigt

er Gisbert zu Knyphausen

et ejendommeligt

fænomen. Han fortolker musik

af en af de store wienerklassiske

komponister med

en folkemusikalsk indgang,

nemlig Franz Schuberts lieder.

Hvilket også giver mening.

Franz Schubert var selv

stærkt præget af folkemusikken.

Sammensmeltning

Det særlige ved Schuberts

lieder er en sammensmeltning

af sang og digtning med

ledsagelse af klaver. Derfor

spillede pianisten Kai Schumacher

også en fremtrædende

rolle ved den FolkBalticakoncert,

Flensborg Avis’ udsendte

fredag aften sammen

med et par hundrede andre

mennesker oplevede i Robbe

& Berking Werfthalle i Flensborg.

Der var ikke helt fyldt op

på stolerækkerne som ved

tidligere års FolkBalticafestivaler.

Når regnestykket

gøres op, vil det vise sig, om

Pianisten Kai Schumacher under en af hans stemningsfyldte

soli.

Gisbert zu Knyphausen sang fra blandt andet Franz Schuberts

smukke Vintercyklus.

angsten for Covid19-smitten

har afholdt nogle fra at gå til

koncerterne i år.

Melankolsk univers

Gisbert zu Knyphausen præsenterede

sammen med en

strygergruppe, en kontrabassist,

en basunist, en guitarist,

en basunist foruden pianisten

Schumacher både bearbejdninger

af Schubert-lieder

og egne melodier og tekster.

Det var gennemgående i et

meget melankolsk univers,

men med en stilistisk spredning

mellem de dæmpede

RESÜMEE

sange og lidt mere bastante

og ekstatiske stykker, hvor

alle instrumenter mødtes i

en fælles Weltschmerz. Den

sidstnævnte genre var personligt

ikke min kop té, men

faldt dog generelt i god jord i

værftshallen.

Dér, hvor musikken rørte

mine følelser mest, var i fortolkningen

af Schuberts lieder.

Som for eksempel i den

sørgmodige »Der Leiermann«

fra Schuberts vintercyklus,

hvor kontrabassen tog temaet.

»Die Krähe« fra samme cyklus

blev også spillet ualmindeligt

smukt og på en meget

knap og sparsom måde.

Gammel betoning

Jeg brugte tidligere ordet

»ejendommeligt«, og det skal

forstås positivt. Gisbert zu

Knyphausen sproglige betoning

er gammeldags, men

appellerer alligevel til et nutidigt

publikum – og i værftshallen

havde Gisbert zu

Knyphausen også et godt tag

i de unge mennesker, der var

mødt frem.

Inden pladsen rinder ud,

Størstedelen af lyset under

koncerten i Robbe &

Berking Werfthalle var

vendt ud mod publikum.

Knap så hyppigt var lyset

vendt mod hovedaktørerne,

så man kunne se dem

klart. Fotos: Hans Christian

Davidsen

Med på scenen var et strygeresemble. Her er det cellisten Elif

Dimli.

Eigenartiges Phänomen

Einer der Künstler bei der diesjährigen FolkBaltica hat einen

Namen, den jeder Journalist auf Zeilenhonorar stets

ganz ausschreiben würde. Am Freitagabend stand er auf

der Bühne in Flensburg zusammen mit seinem Orchester

und dem Pianisten Kai Schumacher: Gisbert Wilhelm Enno

Freiherr zu Innhausen und Knyphausen. Sowohl musikalisch

als auch textlich ist er ein eigenartiges Phänomen.

Er interpretiert die Musik eines der großen Komponisten

der Wiener Klassik mit einem volksmusikalischen

Zugang, nämlich Lieder von Franz Schubert. Was allerdings

durchaus nachvollziehbar ist; denn Schubert war

auch selbst stark von der Volksmusik geprägt.

skal Kai Schumachers fremhæves

for nogle meget smukke

og overvældende klaversoli.

Det samme gælder Michael

Flury på den afdæmpede

og vemodige basun.

FolkBaltica sluttede søndag

aften med en koncert i Marienkirche

i Flensborg efter

ti dage med koncerter i det

dansk-tyske grænseland.

FolkBaltica: Gisbert zu

Knyphausen og Kai Schumacher

i Robbe & Berking

Werfthalle i Flensborg,

den 13. maj.

Torino. Der var ikke meget

at rafle om hos bookmakerne

før aftenens Eurovision-show:

Dette års vinder

ville uden tvivl blive

Ukraine.

Og sådan gik det for landet,

som stillede op med

gruppen Kalush Orchestra

og sangen »Stefania«. Det

er tredje gang, siden landet

var med første gang i

2003, at det vinder konkurrencen.

Senest var i 2015,

da landet stillede op med

kunstneren Jamala og sangen

»1944«.

Pointafgivningen var

som vanligt delt op i to

afdelinger. Først var det

fagjuryernes stemmer, der

blev afsløret, og her var

det Storbritannien, der

strøg til tops. Men da seernes

point var uddelt, så det

altså anderledes ud.

Op til musikkonkurrencens

afgørelse er det livligt

blevet diskuteret, om en

sejr ville skyldes sangens

kvalitet, eller om den ville

være et signal om støtte til

Ukraine, der i februar blev

invaderet af nabolandet

Rusland.

Invasionen er årsag til,

at Rusland i år var udelukket

fra konkurrencen, der

foregik i Torino i Italien.

Som vinder af Eurovision

2022 er det dermed Ukraine,

der i realiteten skal afholde

showet næste år.

Men på grund af landets

usikre situation kan det

blive en umulig opgave,

og det vil da heller ikke

være første gang, at et land

må takke nej til at afholde

showet. Senest skete det i

1980, hvor Israel vandt for

andet år i træk og af økonomiske

årsager trak sig

fra værtskabet. Det snuppede

Holland i stedet.

Der er dog aldrig sket

før, at et krigsramt land

har vundet Eurovision,

og der er derfor heller ingen

manual for, hvordan

det skal håndteres. Melodigrandprix-ekspert

Ole

Tøpholm kan forestille sig

flere forskellige scenarier

– for eksempel at Storbritannien,

der kom på andenpladsen,

vil tilbyde at

afholde showet.

- Måske bliver det et naboland

til Ukraine. Eller

måske vælger et af de store

europæiske lande at smide

en kæmpecheck på bordet,

siger han.

Danmark var ikke at finde

i finalen. Rockkvartetten

Reddi, som danskerne

sendte afsted til konkurrencen

med sangen »The

Show«, røg nemlig ud i semifinalen

og bejlede således

ikke til sejren.

Det gjorde Tyskland,

som er et af de fem lande,

der altid på forhånd er kvalificeret

til finalen. Malik

Harris og sangen »Rockstars«

fik dog færrest point

og blev således kun nr. 25

og den sidste af alle finaledeltagere.

I øvrigt samme

placering, som Jendrik

opnåede i fjor med sangen

»I Don’t Feel Hate« og

»S!sters« i 2019. ritzau/lg

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!