SANDRA BARTOCHA - RHYTHM OF NATURE
Fotoudstilling på Stadtmuseum Schleswig 17. juni til 11. september 2022. Artikel fra Flensborg Avis.
Fotoudstilling på Stadtmuseum Schleswig 17. juni til 11. september 2022. Artikel fra Flensborg Avis.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
8 Kultur fredag, 17. juni 2022
Øjeblikket er flygtigt, og Sandra Bartocha fotograferer på de mest skæve tidspunkter af døgnet.
En tre-årig opgave for Müritz Nationalpark gav Sandra Bartochas fotografiske karriere et ordentligt
boost.
Vinderfoto taget med elendigt kamera
Sandra Bartocha blev afvist på fotouddannelsen. I dag er hun professionel fotograf med et stort renommé. Stadtmuseum i Slesvig
viser hendes fotos hele sommeren.
FOTOUDSTILLING
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
Slesvig. Den tyske naturfotograf
Sandra Bartocha har
vundet flere priser for sine
fotografier. En af dem vandt
hun for et billede taget med
et røvelendigt kamera – et
forældet kamera fra DDRtiden,
købt for 50 euro på
eBay.
Objektivet var så dårligt, at
det gjorde konturerne i motivet
udflydende. Det blev et
billede med en fascinerende
utydelighed.
Frem til den 11. september
kan man på Stadtmuseum i
Slesvig dykke dybt ned i hendes
fotografiske univers. Her
vises udstillingen »Rhythm
of Nature« med et kalejdoskop
af nordtysk natur til
alle årets tider.
Sandra Bartocha er et eksempel
på, at man ikke behøver
at rejse om på den
anden side af jorden og fotografere
eksotiske landskaber
for at lave vedkommende
billeder, der appellerer til
følelserne. Sandra Bartocha
er vokset op i Mecklenburg,
og efter en afstikker til Potsdam
bor hun her igen – i en
landsby lige uden for Neubrandenburg.
Hendes billeder er drømmende,
fængende og ofte optaget
med flere belysninger,
så de får helt særlige effekter.
Vi ser for eksempel myggesværme
danse i sollyset
og genspejlinger af træernes
blade på en rolig vandoverflade
med åkander. Hendes
fotos er meget personlige abstraktioner.
Det nære er vigtigt
- Min hjemegn i Mecklenburg
betyder meget for mig.
Jeg har aldrig været den, der
drog ud på store rejser i verden,
fortæller Sandra Bartocha.
Som ung forsøgte hun at
komme ind på en anerkendt
fotografuddannelse, men fik
afslag. De billeder, hun skulle
sende med ansøgningen,
Sandra Bartocha finder motiverne lige uden for sin gadedør i Mecklenburg. Fotos: Sandra Bartocha
Det var dette foto, som Sandra Bartocha tog med et antikvarisk
kamera fra DDR-tiden.
imponerede ikke modtagerne
i den anden ende.
- Når jeg ser billederne
bagefter, kan jeg godt forstå,
at jeg ikke kom ind på uddannelsen,
siger hun.
I stedet for studerede Sandra
Bartocha medievidenskab,
men som man kan forstå,
blev der her lagt mere
vægt på det videnskabelige
end det praktiske. Hun dik
dog aldrig gjort uddannelsen
færdig. En tre år lang opgave
som fotograf for Müritz Nationalpark
lokkede.
Alt det ukendte
- Jeg fik at vide, at jeg ikke
skulle fotografere alt det,
som nationalparken er kendt
for: Ingen traner, ingen fiskeørne,
ingen enebærbuske
– men derimod en masse andre
motiver, som ikke fandtes
på postkort eller i turistbrochurer.
Det var lige en opgave
for mig, husker hun.
Umulige tidspunkter
I dag har den 42-årige Sandra
Bartocha et stort navn
inden for foto-faget. Hun er
vicepræsident i Gesellschaft
Deutscher Tierfotografen.
Hun er chefredaktør for Forum
Naturfotografie. Og hun
har udgivet flere fotobøger
og fotograferer til magasiner
og kalendre.
- Hvis jeg er på Rügen, er
det ikke kridtklinterne, der
interesserer mig. De er fotograferet
så ofte, og det vækker
ikke noget i mig ved at
fotografere dem. Men som
location er klinterne gode
steder, selv om det ikke er
steder som sådan, der har
min primære interesse. Det
er selve udtrykket på stederne,
og de bliver ofte defineret
af vejr, døgnets rytme
og årstiderne, siger Sandra
Bartocha.
Derfor drager hun på fotosafari,
når alle andre mennesker
laver noget helt andet
– når de griller i godt vejr
hjemme i haven. Når de endnu
sover i den meget tidlige
morgenstund. Og når de er
på vej i seng om aftenen.
- Jeg bliver sjældent ledt af
motiverne, men af atmosfæren.
Øjeblikket kommer aldrig
igen, men er unikt. Det
mærker vi lige nu, hvor vi
bliver vidne til alt det skønne
forgængelige. Det, der
blomstrer i dag, er afblomstret
i morgen. Momenterne
er korte, siger hun.
“
Når jeg ser
billederne bagefter,
kan jeg godt forstå,
at jeg ikke kom ind
på uddannelsen.
RESÜMEE
Sandra Bartocha
Der vielfach preisgekrönten
Fotografin Sandra
Bartocha aus Mecklenbur
gelingt es scheinbar
mühelos, das kaleidoskopische
Chaos der Natur
in einfache und wohldefinierte
Elemente zu zerlegen,
um sie im Sucher
der Kamera zu perfekten
Kompositionen zu arrangieren
und in zeitlos
schöne Bilder zu verwandeln.
Sie verfügt über
ein untrügliches Gespür,
Magie im Alltäglichen zu
finden, im Licht, das auf
dem Wasser tanzt, im
stillen Zug der Wolken
oder den zarten Strukturen
einer Blüte. Bis zum
11. September sind ihre
Fotos im Stadtmuseum
Schleswig zu sehen.
Højkvalitet
Udstillingen på Stadtmuseum
er også opdelt efter årstider,
og flere af fotografierne
vil man kunne se i en bog
med samme titel som udstillingen,
»Rhythm of Nature«.
Som mange andre har Sandra
Bartocha brugt coronatiden
til at kunne arbejde
intensivt og fordybe sig i én
ting. For hendes vedkommende
blev det denne bog
og forberedelserne til udstillingen
i Slesvig.
- Sådanne bøger skal laves
i højkvalitet og på godt
papir. Det kommer til at stå
som kontrast til meget af
det flimmer, vi ser på vores
skærme, siger, hun.
Udstilling på Stadtmuseum
Schleswig: »Rhythm of
Nature« – fotos af Sandra
Bartocha.