SCHLESWIG-HOLSTEIN FESTIVAL ORCHESTRA

12 Kultur mandag, 1. august 2022
Aftenens israelske dirigent Omer Meir Wellber omgivet af de to solister, Steven Isserlis og Veronika
Eberle.
Slesvig-Holstens Musik Festivals eget orkester stillede op i stor besætning. Resultatet var en
fuldfed lyd.
Brahms og brag
Nogle gange kan man tro, at Flensborg er for lille en by til klassisk musik. Men Slesvig-Holsten Musik Festival modbeviser dette
– af en eller anden grund.
ANMELDELSE
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
Flensborg. Grænselandets to
symfoniorkestre må skæve
lidt misundeligt til Slesvig-
Holsten Musik Festival.
Mens Sønderjyllands Symfoniorkester
og Slesvig-Holstens
Symfoniorkester nogle
gange kæmper en kamp mod
vindmøller for at trække
publikum til, ja så strømmer
folk i stort tal til festivalkoncerterne
i Deutsches Haus
i Flensborg. Til festivalen
kommer orkestre til udefra.
Jeg vil tillade mig at sige,
at de to symfoniorkestre
sagtens kan hamle op med
en stor del af det, der bliver
præsenteret ved Slesvig-Holsten
Musik Festival – også
når det gælder kvaliteten af
de solister, der trækkes til
grænselandet – især af Sønderjyllands
Symfoniorkester.
Fredag aften spillede festivalens
eget orkester med tre
stjernesolister, den britiske
cellist Steven Isserlis, den tyske
violinist Veronika Eberle
og den italienske klarinettist
Alessio Vicario.
Alle stolerækkerne i salen
var besat, og på balkonerne
var der cirka halvt fyldt op
med publikum.
Veronika Eberle og Steven Isserlis er efter veloverstået dåd i Brahms’ dobbeltkoncert for violin og cello. Fotos: Hans Christian
Davidsen
Ferietid
Gid man havde det syn, når
de to regionale symfoniorkestre
spiller. Men det har man
ikke. Og det kan der være
flere grunde til.
Slesvig-Holsten Musik Festival
spiller om sommeren,
når folk har ferie og god tid
til at gå til koncert. Men man
skal bestemt heller ikke underkende
den faktor, der
hedder »at være det rigtige
sted« med alle andre.
Man må give Slesvig-Holsten
Musik Festival, at den
har fået opbygget sig et
image, som gør, at mennesker,
som normalt ikke går
til symfonikoncerter til dagligt,
dukker op til festivalens
koncerter.
Undren og glæde
Steven Isserlis hører til
blandt den absolutte verdenselite
blandt cellister. Og
da-da: Ham har Sønderjyllands
Symfoniorkester da for
længst spilet med.
Det var tilbage i 2007 med
et betydeligt mindre publikum.
Ja pardon – jeg undrer
mig bare. Eller måske skal
man blot glæde sig over, at
det kan lade sig gøre at trække
publikum til klassisk musik
i Flensborg.
I koncertens første halvdel
var det Johannes Brahms’
Koncert for violin, cello og
orkester i a-mol, opus 102,
der stod på programmet, og
hold da op en oplevelse.
Sammen arbejdede Veronika
Eberle og Steven Isserlis
sig gennem denne senromantiske
dobbeltkoncert
med nordtysk Schwermut og
centraleuropæisk melodisk
intensitet.
Sled på buen
Steven Isserlis, musikeren
med de lange, krøllede lokker,
sled godt på buens hestehår
i de tre satsers cellopassager,
og den blot 33-årige
RESÜMEE
Der Wahre Puls der Musik
Manchmal könnte man meinen, dass Flensburg eine zu
kleine Stadt für klassische Musik ist. Aber das Schleswig-
Holstein Musik Festival widerlegt das – aus irgendeinem
Grund.
Am Freitagabend spielte das Schleswig-Holstein Festival
Orchester mit drei großen Solisten: dem britischen
Cellisten Steven Isserlis, der deutschen Geigerin Veronika
Eberle und dem italienischen Klarinettisten Alessio
Vicario.
Steven Isserlis, der Musiker mit den langen, gelockten
Haaren, hat in den Cellopassagen des Doppelkonzert von
Brahms das Rosshaar des Bogens abgenutzt, und die sehr
straffe Geigerin Veronika Eberle, gerade 33 Jahre alt, hat
den wahren Puls der Musik herausgearbeitet. Das Festivalorchester
spielte in seiner bevorzugten großen Besetzung,
so dass der Klang in der guten Akustik des Deutschen
Hauses perfekt war.
meget ferme violinist Veronika
Eberle fik musikkens rigtige
puls frem. Festivalorkestret
spillede med den helst
store besætning, så lyden var
fuldfed i Deutsches Haus’ fine
akustik.
Efter pausen blev der skiftet
spor til den italienske
komponist Joe Schittino,
der med »Alma« har komponeret
en symfonisk ballade
til minde om den østrigske
violinist Alma Rosé og pigeorkestret
i Auschwitz. Det
var et orkester, som blev oprettet
af SS med musikalske
pigefanger som medlemmer,
og det blev sat til at spille
for lejrkommandanterne og
blandt andre den berygtede
Auschwitz-læge Josef Mengele.
Flere af pigerne reddede på
den måde livet, blandt andre
den senere så kendte cellist
Anita Lasker-Wallfisch. Alma
Rosé overlevede desværre ikke.
Hun døde i april 1944 af
en forgiftning.
Det er klart, at musikken
med denne baggrundshistorie
i mente fik en hel ekstra
dimension.
Aftenens dirigent, israeleren
Omer Meir Wellber, lod
taktstokken ligge i denne
smukt udført ballade og trakterede
i stedet for som dirigerende
solist en akkordeon,
mens Alessio Vicario klarede
de lyriske passager på klarinet.
Det var en meget rørende
oplevelse.
Bulder og brag
I aftenens sidste stykke musik,
israeleren Paul Ben-
Haims første symfoni, gik
det heftigt for sig. Slagtøjsgruppen
havde nogle solide
indsatser, især i satserne
»Allegro energico« og »Presto
con fuoco« med navnene
»Energi« og »ild«. Dirigenten
hoppede og dansede og fik
brændt nogle kalorier af.
Det var en bragende afslutning.
Slesvig-Holsten Musik Festival:
Festivalorkestret
med solisterne Steven Isserlis,
Veronika og Alessio
Vicario. Dirigent: Omer
Meir Wellber. Deutsches
Haus i Flensborg den 29.
juli.