16.08.2022 Views

MANGFOLDIGHED PÅ MIKKELBERG

»Fra samlingerne - Aus den Sammlungen« - Udstilling på kunstcentret Mikkelberg i Nordfriesland i Sydslesvig fra den 19. august til den 18. september 2022. Artikel fra Flensborg Avis.

»Fra samlingerne - Aus den Sammlungen« - Udstilling på kunstcentret Mikkelberg i Nordfriesland i Sydslesvig fra den 19. august til den 18. september 2022. Artikel fra Flensborg Avis.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

tirsdag, 16. august 2022

Kultur

9

Wilhelm Freddie: Nøgenstudie II.

Wilhelm Freddie: Nøgenstudie I. Fotos: Mikkelberg

RESÜMEE

Aus den Sammlungen

Die Sammlung des Kunstzentrums Mikkelberg in Hattstedt,

Nordfriesland, hat von allem etwas zu bieten. Von

provokanter Kunst bis zu ruhigem Naturalismus.

Ab dem 19. August können Gäste sehen, was sich in der

Kunstsammlung auf dem Mikkelberg verbirgt. »Aus den

Sammlungen« heißt die neue Ausstellung, die bis zum

18. September zu sehen ist und Bilder des umstrittenen

dänischen Künstlers Wilhelm Freddie und des Südschleswigers

Hein Hoop zeigt. Dazu werden auch Bilder von

Sven Dalsgaard, dem Dadaisten und Dichter aus Randers,

zu sehen sein. Und dann wird es ganz bodenständig mit

Margareta Erichsens Darstellungen von Haubargen auf

der Halbinsel Eiderstedt.

Mangfoldighed på Mikkelberg

Kunstcentret i Hatsted viser, hvad det gemmer på. Væggene er i den kommende måned fyldt med værker fra egen samling.

UDSTILLING

Hans Christian Davidsen

hcd@fla.de

Hatsted. Der er sandt for dyden

gemt lidt af hvert i den

samling, der befinder sig på

kunstcentret Mikkelberg i

Hatsted i Nordfrisland. Samlingen

spænder fra provokerende

kunst til stille naturalisme,

hvor det nære samfund

fremhæves på en blid

måde.

Fra den 19. august kan man

på Mikkelberg se, hvad der

gemmer sig i kunstsamlingen.

»Fra samlingerne« hedder

den ny udstilling, der

kan ses til og med den 18.

september. Den viser blandt

andet billeder af den kontroversielle

danske kunstner

Wilhelm Freddie og sydslesvigeren

Hein Hoop, som

sikkert sagtens kunne have

drukket en øl sammen –

hvis de da ikke i virkeligheden

gjorde det. Begge kom

nemlig jævnligt på Mikkelberg.

Der bliver også billeder af

Sven Dalsgaard, dadaisten

og digteren fra Randers.

Dalsgaard havde et nært

venskab med Dinne og Henry

Buhl, der med deres egne

bare næver bogstaveligt talt

lagde grunden til det Mikkelberg,

vi kender i dag.

Det bliver jordnært med

Margareta Erichsens skildringer

af haubarger på Ejdersted,

disse særlige gårdtyper,

som kun findes på den nordfrisiske

halvø med deres høje

stråtage, der rejser sig i en

næsten pyramideagtig form,

Margareta Erichsen: Haferacker

Hein Hoop: En haubarg.

og som husede både bolig,

stald, lade og lo i én og samme

bygning.

Haubargen var dog et motiv,

som Margareta Erichsen

havde tilfælles med Hein

Hoop, der dog brød med naturalismen

ved at male stråtaget

som en overdimensioneret

paryk.

Alle de nævnte kunstnere

er i dag hinsides. Det samme

gælder de fleste af de kunstnere,

der er repræsenteret

via Flensborg Avis’ kunstsamling,

som i dag befinder

Margareta Erichsen: Haubarg.

Freddie blev

kendt for sine

ofte utilslørede

fremstillinger af det

seksuelle.

sig på Mikkelberg. Denne

kunstsamling vises der også

nogle udsnit af på udstillingen.

Samlingen blev i 2017

overraget permanent fra

Flensborg Avis til Mikkelberg

og indeholder værker

af kunstnere som Ejler Bille,

Henry Heerup, Carl-Henning

Pedersen og Per Kirkeby.

Pornografi

Af Wilhelm Freddie kan man

blandt andet se – surprise,

surprise – et par nøgenstudier.

Freddie blev kendt for

sin ofte utilslørede fremstillinger

af det seksuelle. Freddie

røg i 1930erne, ja også så

sent som i 1960erne, i kunstneriske

konfrontationer med

myndighederne, og det gav

ham et ry som provokatør i

offentligheden. Dette skyggede

for, at han var en seriøst

arbejdende surrealist. Tre af

hans værker blev i 1930erne

konfiskeret af myndighederne,

da de blev klassificeret

som pornografi.

Det er her, Freddie og Hein

Hoop har et kunstnerisk

slægtskab. Hein Hoop yndede

at lave fallos-symboler af

træ og skabte erotiske raderinger

og bogillustrationer.

Som professor Arno Bammé

skriver i bogen »Kunst am

Meer«, der er en mindebog

om Hein Hoop:

Han »gik imod det entydige.

For ham var kunst ikke

nødvendigvis noget, man

skulle betragte som kunst. I

1960erne var det normale ellers,

at den dannede borger

tog på museum og snakkede

om kunsten og fik en kop

kaffe bagefter. Nu foregik

det pludselig i slikken ved

marskkysten med Nordsøen

som aktør og en proces, hvor

kunstneren gjorde sig selv

overflødig«. Hein Hoop gennemførte

nemlig flere kunstneriske

happenings uden for

sin husdør ved den sydslesvigske

vestkyst.

Strenghed og skønhed

Margareta Erichsen opfattes

normalt som hjemstavnsmaler

på grund af sine motiver

i det sydslesvigske, men hun

var verdensdame, der dagligt

tegnede og skrev dagbog

på frisisk. Foruden dette

sprog beherskede hun tysk,

plattysk, engelsk, italiensk,

fransk og dansk. Hun rejste

meget, men hendes centrum

var Husum ved Vadehavet.

Margareta Erichsens indsats

ligger på det topografiske

plan med tegninger af

huse og bygninger i Flensborg

og Husum og i marskens

øde. Hendes streger

rummer i dag stor kulturhistorisk

værdi.

Hun konstaterede engang,

at »for mig er Nordfrisland i

alt dets strenghed og skønhed

et rigt land. I mine billeder

har jeg forsøgt at fastholde

de motiver, der tiltrak

mig. Det er mit håb, at jeg på

denne måde kan videregive

noget af den glæde og lykke,

jeg har mødt på mine vandringer

i Nordfrisland, til både

indfødte og fremmede.«

Mikkelberg: Fra samlingerne

– 19. august til 18.

september. Åbningstider:

Tirsdag-onsdag klokken

10-13, torsdag klokken 11-

16, fredag-søndag klokken

13-17.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!