Verdens Smukkeste Sørejse Ring til os - LungePatient.dk

LungePatient.dk 

69. årgang • nr. 6 • December 2011 


LUNGEFORENINGEN BOSERUP MINDE 

Ønskeseddel : 

SUNDERE 

LUNGER 

STØT 

LUNGE- 

SAGEN 

Udgivet af Lungeforeningen Boserup Minde 

BM 

Julen 

2011 

25 kr

Grupperejser til Nordkap i 2012 

12 dage inkl. fly og helpension 

Afrejse 30/3, 13/5, 7/7, 20/8 og 21/12 

fra 

2 

LungePatient.dk BM-Julen 2011 

Verdens Smukkeste Sørejse 

Ring til os: 33 12 45 65 

mere end 100 års erfaring 

kr.11.490 www.NorskRejsebureau.dk

Tidsskrift for Lungehandicappede 

Udgivet af 


Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg 

Tlf. 64 72 13 57 

E-mail:info@lungepatient.dk 

E-mail:blad@lungepatient.dk 

Hjemmeside: www.lungepatient.dk 

Giro 408-7046 

Landsformand: 

Helge Petersen 

Korsvang 3, 5610 Assens 

Tlf. 64 71 42 73 mobil 40 81 70 31 

E-mail: helge.petersen@mail.dk 

hep@lungepatient.dk 

Redaktionsudvalg: 

Helge Petersen (ansvarshavende) 

Birthe Petersen 

Grethe Jørgensen 

Ferie-, kursus- og 

rehabiliteringscenter 

Boserup Minde, 5620 Glamsbjerg 

Kontoret: tlf. 64 72 13 57 

Mandag –torsdag kl. 9-15 

Fredag kl. 9 - 13 

Beboer: tlf. 64 72 11 54 

Bomi-Parken 

– Plejehjem og aktivitetscenter, 

Gyldenrisvej 4, 2300 København S. 

Administrationskontor: tlf. 32 47 92 00 

Annoncetegning: 

BM-Bladet, Skovkildeparken 23, 

Virring, 8660 Skanderborg 

Tlf. 86 91 48 23 

Tryk: 

Øko-Tryk, 

Borrisvej 5 B, 6900 Skjern 

Tlf. 96 94 04 11 

Oplag 25.000 

ISSN 0901-7674 

Bladet tilsendes alle medlemmer, der 

optages gennem lokalforeningerne for 

et kontingent af 180 kr. for 2012. 

Hvor ikke andet er anført, er tekst og 

billeder lavet af LungePatient.dk. 

Indhold 

LungePatient.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4 

Julenovelle: Der er sket et mirakel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 

Artikel om Strøjer Tegl og Strøjer Samlingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Julenovelle: Fru Jensens Jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Julekonkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19 

Utraditionel julepynt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

Artikel om Juletræet med sin pynt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23 

Madopskrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24 

Livskvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 

Artikel om Sanderumgaards Romantiske Have . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28 

Julenovelle: Handskerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32 

Julekrydsord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35 

Artikel om Ferieture med LungePatient.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36 

Ønsker du at støtte LungePatient.dk´s - arbejde? . . . . . . . . . . . . . . . . . .39 

Køb af gaver fra LungePatient.dk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 

Lokalafdelinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42 

Glædelig Jul 

Vi har alle en mening om, hvordan vi helst vil fejre julen. Det kan 

være med gamle hyggelige traditioner. Det kan være, vi helst vil have 

en stille og fredelig jul uden for meget halløj. Men på en eller anden 

måde overgiver vi os alle og fejrer vinterens mørke tid med lys og 

varme indendørs. 

Samtidig glæder vi os til, at dagene efter den 21. december atter 

begynder at blive længere. 

LungePatient.dk ønsker alle en rigtig glædelig jul og håber, at læserne 

vil få glæde af dette julehæfte. 

Helge Petersen 

Landsformand 

LungePatient.dk BM-Julen 2011 3

4 


Ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter Boserup Minde 

Patientforeningen har til formål at 

sammenslutte alle lungehandicappede 

for herigennem at 

fremme deres interesser, 

og være med til at øge 

den folkelige støtte 

til arbejdet for de 

lungehandicappede 

og forebyggelse af 

lungesygdomme. 

Først og fremmest 

er vi en patientorganisation, 

som arbejder for at 

forbedre forholdene 

for de mennesker, der er 

ramt af lungesygdomme 

i Danmark, hvor vi laver et stort 

arbejde med oplysning om sygdommene 

samt foretager lungefunktionstest 

rundt om i landet. 

Vi har i det seneste år indledt et samarbejde med 

Danmarks Lungeforening for deri gennem at forstærke 

kampen for lungesagen. 


Vores organisation er 108 år gammel og består af 14 

lokalafdelinger og landsforeningen, som ligger i Glamsbjerg 

på Fyn. 

Landsforeningens sekretariat har til huse i foreningens 

ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter, og i foreningens 

blad kan du læse om nyheder og informationer. 

Lungeforeningens ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter 

har åbent hele året. Her er der mulighed for at 

komme på kursus f.eks. som iltbrugere og KOL-patient. 

Desuden afholder vi kurser for netværksgrupper samt 

pårørende, hvor alle har adgang. Der er også mulighed 

for at komme på ferie- og rekreationsophold samt 

ferieture. Man kan endvidere komme på påske-, jule- og 

nytårsophold i Glamsbjerg. 

Lokalafdelingerne 

Lokalafdelingerne tager sig af den direkte kontakt til 

medlemmerne. De holder informationsmøder og rådgiver 

mange mennesker om lungesygdomme. 

De arrangerer også møder, busture, bankospil og tombola 

m.m. Lokalafdelingerne ejer 24 feriehuse fordelt i 

hele landet, og du kan søge om at leje deres feriehuse til 

Anny Møller 

meget rimelige priser. 


Hvis du er medlem og interesseret i at leje et af feriehusene, 

skal du søge om det inden den 15. marts, og du får 

besked kort efter, om du har fået et feriehus. 

I januarnummeret af BM-Bladet kan du se feriehusene, 

deres beliggenhed og pris. 

Meld dig ind i LungePatient.dk 

Hvis du/I skulle være interesseret i at blive medlem af 

patientforeningen eller være støttemedlem, kan man 

tilmelde sig til landsforeningen eller lokalafdelingerne, 

se telefonnumre og adresser på side 42, se også vores 

hjemmeside www.lungepatient.dk 

Lungefunktion 

En persons lungefunktion vokser med de fleste mennesker, 

indtil de er omkring 25 år. Men det er også forskelligt 

fra menneske til menneske, hvor stor en lungekapacitet, 

man har. Lægerne mener, at omkring 15 % af 

alle personer får KOL. For rygere får omkring 35 % KOL,

mens ex. rygere igen er nede på 15 %. For personer, der 

ikke har røget, får omkring 8 % KOL. Man ved også, at 

jo flere forskellige skadelige påvirkninger, en person er 

udsat for, jo værre kan lungefunktionen være nedsat. 

Nedsættelsen kan skyldes både forurening inden– og 

udendørs. Hvis en person har betændelsestilstande – og 

det kan både være i lunger eller i kredsløb – taber man 

lungefunktion. 

Diagnosen KOL kan kun 

stilles ved måling af lungefunktionen 

Sygdomserkendelsen kommer først, når man opdager, 

at man føler sig rigtigt forpustet og dårlig tilpas. Man 

må så hurtigt kontakte sin læge eller lungeklinik og få 

taget en lungefunktionstest. Testen måler, hvor stort 

lungefunktionen er på det tidspunkt. På skemaet overfor 

kan man se lidt om lungefunktionen for almindelige 

personer og ved rygestop. I skemaet er lungefunktionen 

i procent vist i venstre side, mens personens alder er vist 

på bundlinjen. Den grønne linje viser, at lungefunktionen 

falder med alderen. Når man er 75 år gammel, ville 

lungefunktionen normalt være omkring 70 %. Der skulle 

altså være masser af luft, også når man bliver gammel 

under normale omstændigheder. Den røde linje viser 

den faldende lungefunktion, hvis man er ryger og påvirkelig 

af røgens effekt. Ved rygestop falder lungefunktionen 

langsommere end, hvis man ryger. 

Første gang i Glamsbjerg 

For første gang blev der holdt repræsentantskabsmøde 

på Boserup Minde i Glamsbjerg. 

Der deltog 44 delegerede og 2 observatører i mødet. 

På mødet blev landsformand Helge Petersen genvalgt 

for de kommende to år. Det var et godt møde. Selv om 

Repræsentantskabsmøde 2011 

der var mange deltagere, virkede det ikke overfyldt. 

Huset er godt egnet til store arrangementer. Køkkenet 

havde kræset om maden, der var i top, så gæsterne fik 

noget godt til ganen. Derfor er det vedtaget, at også 

næste møde bliver afholdt i Glamsbjerg i 2013. 

Kursuslokalet udlejer vi til forskellige formål både til små 

og store arrangementer til rimelige priser. 

Skal du have et møde eller andet arrangement, så 

kontakt os for yderligere informationer og priser. 

Se vores hjemmeside www.lungepatient.dk 


6 

LungePatient.dk BM-Julen 2011

Fru Anne Ege sad med et brev fra udlandet i sine hænder. 

Det var noget uvant. Hun og hendes mand var 

skovriderfolk under det store gods Egedal. De havde 

godt nok en del familie og nogle gode venner, men der 

var ikke lang vej mellem dem, så de kom ofte sammen 

eller brugte telefonen, når de havde noget at dele med 

hinanden. Fru Ege var derfor meget forbavset over brevet 

med det udenlandske frimærke. Hun undersøgte det 

nøje, før hun åbnede det, men adressen var rigtig. 

Beograd, Jugoslavien stod der på frimærket. Det blev 

hun ikke klogere af. Det blev hun heller ikke af at se på 

brevet. Der var fire sider, sirligt skrevet på et fremmed 

sprog, som hun ikke kunne læse en stavelse af. 

Men fru Ege var blevet nysgerrig, brevet skulle selvfølgelig 

oversættes. Om eftermiddagen skyndte hun sig til 

byens skole for at spørge læreren til råds. Han rystede på 

hovedet og måtte opgive at læse det fremmede sprog. 

”Men jeg vil gerne få brevet oversat til Dem, hvis der 

må gå lidt tid”; sagde han. 

”Det må jeg finde mig i, selv om det ser spændende 

ud”, sagde fru Ege. ”Men måske haster det heller ikke 

med opklaring af gåden. Nu får vi se”. 

Nogle dage senere fik fru Ege sit brev tilbage, ledsaget 

af en maskinskrevet oversættelse. En skolepige havde 

det med, da hun på hjemvejen skulle forbi skovridergården. 

Fru Ege satte sig hen ved vinduet. En sær spænding 

fik hendes hænder til at ryste en smule, da hun foldede 

brevet ud og gav sig til at læse: 

Beograd, 27. september 1947 

Meget ærede fru Anne Ege! 

Jeg, der er Dem ganske ukendt, må skrive til Dem og 

takke Dem for det tøj, som jeg gennem Røde Kors har 

modtaget fra Dem! 

I frakkens lomme fandt jeg en seddel med Deres 

adresse. Jeg takker Dem også meget for denne hilsen. 

Den og tøjet fortæller mig, at der langt fra vort lidende 

folk lever mennesker, som vil række os en hjælpende 

hånd i vor nød. 

Jeg kender kun lidt til Deres land, men har dog lært 

lidt om Danmark. Og denne viden sammen med Deres 

gave har tegnet et smukt billede for mit indre blik, et 

billede af høj kultur og menneskelig forståelse over alle 

landegrænser. 

DER ER SKET ET MIRaKEL 

aF a. th. Geertsen 

ILLUSTRERET aF inGeBOrG stranGe-Friis 

Vort folk har lidt meget under krigen, mange bærer på 

dyb sorg, og fattigdom og nød er over os alle. Min far 

faldt i krigen. Vi havde et lille gartneri uden for byen og 

havde gode kår i fredens dage, men da far ikke vendte 

hjem fra krigen, kunne mor ikke beholde gartneriet, der 

også var meget ødelagt. Vi flyttede ind i et lille hus, og 

mor gik ud og arbejdede, hvor hun kunne tjene til livets 

ophold. Men for et år siden blev hun syg af tuberkulose 

og måtte holde op med at arbejde for fremmede. Det 

går stadig tilbage med helbredet. Vi er derfor meget 

fattige. 

Jeg kom ikke med i krigen, dertil var jeg for ung, så jeg 

kunne passe min skolegang. I år fylder jeg 18 år og bliver 

student. Jeg er begyndt på en uddannelse til læge, det 

har længe været min store drøm, og vort folk trænger 

hårdt til læger. Men nu ser det meget mørkt ud for mig. 

Hvis jeg ikke får hjælp, må jeg opgive mit studium, for 

da bliver jeg nødt til at tage arbejde for at hjælpe min 

mor og min lillesøster, der er 12 år. Måske kunne jeg 

skaffe mig et fattigt udkomme for mig selv under min 

læsning, men min mor og søster har ingen mulighed for 

at eksistere, hvis jeg ikke hjælper dem. Det er ikke alene 

os der er fattige, det er vore naboer også, ja hele byen, 

hele landet. Alle må klare sig som de kan, og mor har 

ingen anden at stole på end mig. 

Men jeg er meget ked af at skulle opgive mit studium. 

Så må jeg tage arbejde ved jorden eller byggeri, og så 

bliver jeg aldrig læge. Fremtiden ser da meget trist ud 

for mig, for så kan jeg ikke tjene mit folk, som jeg gerne 

ville. 

Mon De kan hjælpe os i vor nød? Nu har De hjulpet 

mig med tøj, og Deres hilsen får mig til at råbe til Dem. 

Jeg ved ingen andre steder at sende min bøn. 

Jeg beder Dem, at De ikke bliver vred over dette 

nødskrig. Kan De ikke række os en hjælpende hånd, ville 

jeg dog aldrig blive vred på Dem, og jeg beder Dem da 

undskylde min bøn. 

Med oprigtig tak og broderlig hilsen 

Iven Pacaki, Skadarska 37 Beograd, Jugoslavien. 

Fru Ege sænkede brevet og så ud i haven og videre ud i 

skoven, hvor alt var skønt med brogede farver, belyst af 

den synkende sol. Hvor har vi meget Haven i at Glamsbjerg takke for, sagde 

hun stille. Så læste hun brevet en gang til. Hun huskede 


8 

godt, at hun lagde en lap papir med hilsen til modtageren, 

da hun afleverede noget brugt tøj ved indsamlingen 

for længe siden. Hun havde gjort det efter en pludselig 

indskydelse med en flygtig tanke om, at en hilsen 

måske kunne være som en solstråle på en mørk dag. 

Om aftenen læste hun brevet for sin mand og deres 

datter Karin, og de talte længe derom. De blev enige 

om, at de ville prøve at hjælpe, men de var også klar 

over, at hjælpen kunne de ikke være ene om. 

”Hvad om det blev sognets opgave at hjælpe disse 

mennesker. Det er jo næsten som et kald, der er givet 

os”. Sagde fru Ege. ”Nej vi kan ikke få hele sognet til at 

føle opgaven som et kald, og hjælpen skal ikke gøres 

mulig gennem tiggeri,” mente hendes mand. Han sad 

og grundede lidt, så sagde han: 

”Men vi kan prøve om vi kan blive nogle få, der kan se 

opgaven på samme måde som vi. Vi kan bringe et lille 

offer for hjælp og forståelse mellem folkene”. 

”Det er syn for dem, at de har det så ondt”, sagde den 

femtenårige Karin. 

”Du sagde et lille offer, men der skal jo mange penge 

til”, sagde fru Ege stilfærdigt. 

”Ja, Ja, det er jeg klar over, og dog tror jeg, opgaven 

kan løses”, sagde skovrideren bestemt. 

”Jeg vil tale med godsejeren, med fabrikant Bjerg og 

doktor Fenger og med mange flere. Men jeg kan ikke 

komme bort fra, at de med små midler skal have lov at 

være med”. 

”Ja, optimist har du altid været, mor, og når du først får 

snakket dig varm plejer der også at ske noget,” sagde 

skovrideren med sit lidt drilagtige smil. 

”Ja for jeg synes det er både en opgave og en gave, 

der er givet os,” sluttede fru Ege. 

På den måde blev det begyndt, som siden skulle blive 

til et helt eventyr, et eventyr i virkelighedens barske 

verden. 

Da først hjælpeaktionen var sat i gang, kom flere og 

flere, der gerne ville være med. 

Nogen tid efter fru Ege havde fået afsendt et pengebeløb, 

modtog hun atter et brev fra Iven Pacaki. Der 

stod: Kære fru Anne Ege! 

Mit hjerte er fuldt af tak! De hørte min bøn og sendte 

mig en gave så stor, at jeg ikke kan takke Dem nok derfor. 

Jeg kan nu både fortsætte mit studium og hjælpe 

min mor og søster. 

Der er ingen fremgang i min mors tilstand, men nu kan 

hun få bedre mad, og vi håber det kan hjælpe hende. 

Mit studium går godt. Jeg er meget glad for at kunne 

fortsætte mit arbejde ved universitetet og ser med håb 

fremtiden i møde, fordi De lover at hjælpe os nu i denne 

svære tid. Jeg skriver mere til Dem senere, og jeg skal 

holde Dem underrettet om alt, hvad jeg modtager fra 

Dem, så De kan være sikker på intet går tabt. 

I tankerne rækker jeg Dem mine hænder og sender 

fuld af glæde min oprigtige tak og hilsen Ivan Pacaki 

Herefter gik hjælpearbejdet sin rolige gang måned 

efter måned og videre år efter år. 


Hver måned kom rørende takkebreve fra Ivan Pacaki. 

Men ud over takken fortalte de ikke meget om forholdene 

i det fremmede land. Engang fulgte dog et billede 

med af hele familien. 

Brevene blev læst af alle, der var med til at hjælpe. De 

blev emner for samtaler, og mellem dem der støttede 

hjælpearbejdet, voksede en helt ny samhørighed frem. 

Skovriderhjemmet var hele tiden det samlende midtpunkt 

for kredsen. Her var åbne døre, og ildhu og varme 

for den fælles opgave, som mødte enhver. 

Efter et par års forløb kom et brev med budskab om, 

at Ivans mor var død. Hans søster var derefter kommet 

i huset hos gode mennesker og kunne nu klare sig selv 

økonomisk. 

Senere fortalte Ivan glædestrålende, at han havde fået 

et legat, og nu manglede han kun den afsluttende eksamen. 

Når den var taget, var hans universitetsuddannelse 

færdig. I dette brev var han fuld af håb. 

Det brev vakte stor glæde i skovriderhjemmet, og derfra 

bredte den sig videre ud. Hjælpearbejdet blev fortsat 

også det sidste år. Og så blev det atter sommer med ferie 

og rejser, især for dem, der kunne ryste skolestøvet af 

sig. I skovriderhjemmet gik man og ventede på det brev, 

der skulle fortælle, at Ivan Pacaki nu havde afsluttet sin 

uddannelse som læge. Eksamen måtte være overstået. 

Men det brev kom ikke. I stedet kom manden selv – 

uanmeldt. En dag stod han uden for skovridergården og 

betragtede den længe. Den var for ham næsten som et 

lille palads eller en hovedbygning til et gods, omgivet af 

skønhed og harmoni. 

Han måtte tænke på sit skønne hjemland, hvor der 

endnu var mange ruiner efter krigen, hvor meget var 

præget af fattigdom sammenlignet med det, han så her 

og havde set på rejsen. 

Det var søndag. Stedet var omgivet af en næsten 

højtidelig ro. Omsider gik han hen og tog i døren, den 

var låst. Så gik han ind i haven og satte sig på en af de 

morsomme stole, lavet af knudrede grene. 

Lidt efter kørte en bil op for døren, og skovriderfamilien 

steg ud. Alle tre gik straks til haven. De havde set 

der var en fremmed. 

Ivan Pacaki rejste sig og gik familien i møde. Han skønnede, 

det var stedets folk. Han fik dog kun taget et par 

tøvende skridt, men de styrede mod fruen. 

”Jeg er Ivan Pacaki. Er De fru Anne Ege?” spurgte han 

på dansk, men med fremmed accent. 

”Ja, det er mig,” og fru Ege fik ikke sagt mere, for straks 

greb Ivan begge hendes hænder, bøjede sig ned og 

kyssede dem. Han prøvede ikke at skjule, at tårer fyldte 

hans øjne. Nu vendte han sig til skovrideren for til sidst 

at hilse på Karin. 

”Velkommen!” sagde både skovrideren og hans kone. 

”Tak, tak!” Mere blev det ikke til for Ivan liga straks. 

De stod tavse og så på hinanden. Skovriderparret 

ranke og statelige, men med ansigtet lysende af mildhed. 

Karin, ung og skøn i en lys kjole og med lyst hår.

Hun havde sænket blikket og fået et lidt forlegent udtryk. 

Også den fremmede Ivan Pacaki, høj og mørk med 

et ansigt der udtrykte både smerte og lykke. I få sekunder 

måtte han tænke på sit eget hjem og forældrene der 

nu begge var døde, al lidelsen og fattigdommen. Og 

så stedet her og menneskene, det var som harmoni og 

lykke omsluttede alt. 

Omsider brød fru Ege tavsheden og spurgte: 

”Taler du dansk Ivan?” Du hilste os jo på vores egen 

sprog”. 

”Ja, lidt. Jeg har det sidste halve år taget nogle informationer. 

Jeg havde længe planlagt rejsen til Danmark, 

når jeg blev færdig med mit studium. Og så ville jeg 

kunne tale med Dem.” 

”Det er morsomt. Og eksamen forløb godt?” 

”Ja nu er jeg læge og kan få arbejde nok, og så kan 

jeg klare mig selv med penge. Det er alt sammen Deres 

hjælp, jeg må takke Dem!” 

”Vi har selv haft glæde af at hjælpe dig, Ivan. Men lad 

os gå indenfor.” Ivan Pacaki blev på skovridergården i tre 

uger. Han gjorde derfra et par små rejser for at besøge 

to danske hospitaler. Den øvrige tid var han feriegæst 

hos skovriderens. De kørte nogle ture for ham og viste 

ham så meget af landet, som de nu kunne nå. Han kom 

også til at møde en del af de mennesker, der havde været 

med i hjælpen til ham og hans hjem. Alle ville gerne 

se ham og hilse på ”plejebarnet”. 

Men især holdt han af at opholde sig i skovridergårdens 

have og færdes i de omliggende skove. Og da Karin 

netop havde sommerferie på samme tid, blev det ofte 

således, at de to unge var sammen. Det var også de to, 

der bedst kunne tale sammen. Alle vanskeligheder med 

sproget blev af dem overvundet med smil. De morede 

sig begge af de fejltagelser og misforståelser, der nu og 

da måtte forekomme. Således var alt godt. Hele familien 

i skovridergården følte, at der var en egen glans over 

dagene, mens de havde Ivan Pacaki som gæst. Hans 

taknemlighed var stor, det lyste ud af hele hans væsen. 

Hans hensynsfulde og fine væremåde greb alle. 

Mest grebet blev dog Karin. Hun blev så betaget af 

Ivan Pacaki, at hun somme tider var ved at tabe vejret 

derover. Den sidste uge de var sammen, blev hun dag 

for dag mere stille, og der kom et nervøst træk over 

hendes tale og færd. 

Om aftenen kunne hun ikke falde i søvn. Hun tænkte 

på Ivan, og det bekymrede hende, at han skulle rejse 

om så kort tid. ”Jeg elsker ham”, hviskede hun stille for 

sig selv, hun måtte lade tankerne få den svageste lyd, så 

hun kunne høre ordene. Og så føjede hun til: ”Jeg har 

ikke elsket sådan før”. 

Ivan var for sit vedkommende betaget af den lyse pige 

fra den første dag. Og det blev ikke mindre, mens feriedagene 

gik. Men han var opdraget og skolet til at tænke 

i realistiske baner. Det tvang han sig også til at gøre, når 

kærligheden varmede sindet. De var vokset op i meget 

forskellige omgivelser, i lande, der lå langt fra hinanden. 

De havde kun kendt hinanden så kort, og han kunne intet 

kræve af de forældre, der kun havde dette ene barn, 

men havde givet og givet til ham så uendelig meget. 

Dagen før han skulle rejse, bad han Karin om at gå 

med til Egebjerg, skovens udsigtshøj. Han ville se landet 

derfra endnu engang, sagde han med et underfundigt 

smil. ”Men det er bedre når vi er to. Glæderne skal deles 

med en eller flere,” føjede han til. 

Og Karin gav ham ret med et smil, der halvvejs lignede 

gråd. De gik vejen til højen side om side uden at tale 

ret meget, og for Karins vedkommende blev det kun til 

korte sætninger eller enstavelsesord. 

Ivan måtte hele tiden finde på, hvad der skulle tales 

om. Da de havde aset sig op på højens top, stod de lidt 

og så ud over landet, som det lå der i mørke skove og 

marker i grønt og gult. De hvide huse og gårde lyste i 

solen. ”Vi vil sidde og se lidt på dette skønne land, og så 

har jeg bestemt, at jeg vil sige noget til dig, Karin, før jeg 

rejser tilbage til mit eget land og til mit folk,” sagde Ivan. 

Så skubbede han Karin blidt til sæde på den umagelige 

bænk, der var lavet af knudrede egegrene, og satte 

sig ved hendes side. 

”Når jeg rejser hjem i morgen, vil jeg tage med mig 

minder om mennesker, jeg elsker, og om dage, jeg aldrig 

kan glemme,” sagde Ivan langsomt. 

”Jeg kommer igen, når jeg næste år får min store ferie, 

og hvis du så genser mig med samme glæde, som jeg vil 

møde dig med, Karin, ja så kan vi tale helt ud om vores 

fremtidsvej. Er du enig med mig i det, Karin?” 

”Ja du må råde,” hviskede Karin, mens tårer løb ned ad 

hendes kinder. 

Da brast alle de snusfornuftige skranker, Ivan havde 

gået og bygget op om sin kærlighed. Han lagde armen 

om den lyse pige og kyssede hende. 

Da de gik hjem, var det for dem begge, som om de 

blev båret af en stor lykke. 

”Nu gør det ikke noget, vi skal skilles,” sagde Ivan. ”Vi 

har livets bedste glæde med os.” 

Karins ansigt lyste af smil, og der var ikke den mindste 

gråd deri. Næste dag kørte skovriderfamilien Ivan til 

toget. De sagde farvel og vinkede. Ivans sidste ord var: 

”Jeg er så glad. Der er sket et mirakel.” 


10 


Rekonstrueret langhus

Strøjer Tegl 

Når mursten og Ferrarier bliver til en smagfuld cocktail i det sydfynske landskab 

Vedstaarup Teglværk på Sydfyn er et af Danmarks mest 

moderne teglværker, som gennem de sidste 150 år har 

produceret mursten, kirketegl og klinker til hele Danmark. 

Vedstaarup Teglværk 

Teglværket i det sydfynske landskab har gennem årene 

udviklet sig både teknologisk og produktmæssigt. Det 

betyder, at der i dag produceres et meget varieret produktsortiment 

med mange forskellige og spændende 

murstensvarianter. En mursten i dag er ikke ensbetydende 

med farven rød eller gul, de blå- og grådæmpede 

sten er blevet et hit hos forbrugerne. Mange af de 

huse, der i dag bliver bygget skal være unikke, og det 

betyder, at murstenene i dag skal matche forbrugernes 

krav til farve og form. 

Foruden et kvalitetsløft på de færdige produkter har 

teglværket løbende implementeret en højteknologi, der 

gør at Vedstaarup Teglværk er et af de mest miljøvenlige 

og moderne teglværker i Danmark. Robotterne styrer en 

stor del af produktionen, og de tunge løft er overtaget 

af maskiner. Det betyder, at ganske få ansatte kan fremstille 

120.000 tons mursten om dagen. Produktionen 

kører alle ugens 7 dage, hvor man får det optimale ud af 

det, idet ovnen står og brænder hele natten. 

Strøjer Tegl 

”Strøjer Tegl” er fra 1. januar 2011 det nye handelsnavn 

for Vedstaarup Teglværk. ”Vi valgte fra årsskiftet at gå 

egne veje”, som ejer Jørgen Strøjer så ganske kort udtrykker 

det. Han driver teglværket i femte generation, 

og det passer ifølge Jørgen Strøjer bedre til virksomheden 

at stå på egne ben. Teglværket var indtil årsskiftet 

en del af Egernsund Tegl, der varetog salg og marketing 

for 4 teglværker. 

Alle produkter, der ruller ud fra værket på Fyn markedsføres 

og sælges under navnet ”Strøjer Tegl”. Et 

navn, der i byggebranchen ønsker at være synonym 

med nytænkning og innovation. En del ressourcer bliver 

derfor brugt på at produktudvikle, så kvaliteten af mursten 

i fremtidens byggeri er så høj, som overhovedet 

muligt. At være nytænkende og innovativ er noget, Jørgen 

Strøjer er kendt for på flere områder, end indenfor 

mursten og tegl. Han har nemlig gennem de sidste 45 år 

samlet en af Danmarks mest imponerende bilsamlinger 

– Strøjer Samlingen. 

Lej feriehus 

i hele 

Danmark! 

www.dansommer.dk 

e-mail: booking@dansommer.dk 

Tlf. 86 17 61 22 


12 


Strøjer Samlingen 

Samlingen er ukendt i den brede offentlighed, men 

kendere, samlere, royale og racerkørere er helt bekendt 

med, hvad der gennem sig i den arkitektoniske perle 

ved siden af teglværket. Den store interesse for biler har 

Jørgen ikke fra fremmede, det var hans far Thorvald, der 

startede bilsamlingen, der her i 2011 rummer mere end 

70 drømmebiler i topstand. 

Strøjer Samlingen er bred, den indeholder unikke 

biler, som kongelige biler, Le Mans biler, Grand Prix og 

racerbiler. Biler, der ikke findes i noget stort antal, men 

som kører rundt med en god historie, en spændende 

ejer eller måske har den været anvendt til et særligt formål, 

som den koksgrå Aston Martin, der var med i James 

Bond filmen ”Die another day”. 

De besøgende kan også se nyere sportsvogne, som 

Lamborghini Murcielago, Bentley Continental GT, samt 

en stribe af Ferrarier fra 1969 til 2002. De mere moderne 

biler i samlingen tiltrækker især opmærksomheden fra 

det yngre publikum, mens en gammel Rolls-Royce fra 

1930’erne og en Bugatti fra 1920’erne appellerer til det 

mere modne publikum. 

Så hvordan mursten og biler kan blive til 

den smagfulde cocktail på Sydfyn, det er 

på begge områder fascination af teknik 

og formgivning. 

Strøjer Samlingen kan besøges på adressen 

Vedstaarup Teglværk, Bogyden 12, 

5610 Assens. 

Se evt. mere på www.strojersamlingen.dk 


14 

Bedre vejrtrækning med Pep/Rmt 


Ring til os på 

4371 3377 

Pep/Rmt er en nem og veldokumenteret 

metode til respirationstræning. Træningen kan 

let integreres i selv en travl hverdag. 

Pep/Rmt er et behandlingstilbud til dig, der 

lider af: 

• KOL 

• Astma 

• Bronkitis 

• Lungefibrose 

• Cystisk fibrose 

• Lungebetændelse 

Du kan vælge mellem et komplet Pep/Rmt 

træningssæt bestående af en maske (fås i 5 

forskellige størrelser), 8 forskellige modstande 

og ventil (taske medfølger) eller en PEP fløjte og 

modstande efter eget valg. 

Fordele ved både Pep/Rmt træningssættet og 

PEP fløjten: 

• Nem at anvende 

• Hurtig at montere og afmontere 

• Træning kan udføres, når det passer dig 

• Nem at rengøre 

• Modstanden kan justeres i takt med dit 

behov 

Din behandling skal foregå via egen læge, men 

du er altid meget velkommen til at kontakte os 

på telefon 4371 3377 med dine spørgsmål 

Besøg os på www.astratech.dk 

77970-DK-1109 Pep-Rmt advertisemenet 184 x 260 + 3 mm fra Astra Tech.indd 1 14-09-2011 12:49:53

Fru Jensens Jul 

Nu står julen atter for døren i gamle Fjordby. Kig blot ud 

af vinduet, eller gå en tur i byens gader, så er der ingen 

tvivl. Alle steder er der pyntet op med guirlander, juletræer 

og julehjerter. I butikkerne er der pyntet med den 

sidste nye mode i julepynt, og alle varerne er fristende 

stillet frem, for nu skal der sælges gaver, juleknas og andet 

godt, for der skal helst sælges mere end sidste år. Til 

at lokke flere penge ud af folks lommer bliver der spillet 

julemusik fra butikkernes højtaler. Jo, de forretningsdrivende 

ved godt, hvad der skal lokke folk til, og så er vi 

endda kun lige i begyndelsen af november. Overalt er 

der en skubben og jagen for at få gaver og julesul købt 

inden jul, så alle mennesker er allerede godt stressede. 

Midt i dette juleræs var der noget, som ikke rigtig 

stemte. Folk var allerede begyndt at tale om det, for i fru 

Jensens fine gamle legetøjsbutik, som lå på hjørnet lige 

overfor kirken og torvet i et smukt bindingsværkshus 

fra 1700-tallet, var der stadig brunt papir for vinduerne. 

Hun plejede normalt også at have pyntet nu, så nu gik 

der rygter om i byen, at fru Jensen måske havde lukket 

sin butik. 

Men inde bag det brune papir gik fru Jensen og glædede 

sig til netop denne jul, for hun havde meget 

travlt. Det var hendes sidste jul i legetøjsbutikken, for 

nu havde hun nemlig drevet den i 50 år, så var det på 

tide at stoppe, og det skulle være på rigtig gammeldags 

julemaner, særlig nu, hvor hele familien havde sagt ja 

til at komme og fejre julen sammen med hende. Et lille 

skår var der dog i hendes glæde. Hendes ene barnebarn 

havde hun ikke set siden han var 5 år, da hans mor var 

omkommet ved en trafikulykke. Hun anede ikke, hvor 

han var henne i verden, da faderen hurtigt efter ulykken 

var flyttet med barnebarnet til USA. Hun havde forsøgt 

at finde dem, men uden held. 

Hun var engang blevet spået, at der skulle komme et 

tegn, således at netop denne sidste jul i butikken, skulle 

blive den bedste jul nogensinde, og det var første gang, 

hun virkelig troede på en spådom, for hun kunne mærke 

helt ind i sjælen, at der måtte ske noget. Og ikke nok 

med det! Den gode fru Jensen var en meget bestemt 

dame, som også havde sin egen mening om, hvordan 

julen skulle være. Det gjorde derfor ikke noget, at hun 

selv hjalp lidt til, og hun havde en idé, som skulle sættes 

i gang på netop den dag, der var blevet spået hende, at 

hun skulle få tegnet! 

Lige i udkanten af byen ligger det store indkøbscenter. 

Ja, det har nu eksisteret godt 3 år. Stort og flot er det. I 

centeret ligger der også en stor legetøjsforretning, hvor 

ejeren længe har været i gang med at forberede julesalget 

efter alle kunstens regler. Han begyndte allerede 

omkring 1. oktober, for nu skulle der tjenes penge, rigtig 

mange penge!! At gamle fru Jensen så ud til at ville 

holde op, hvilket han selv kunne se fra sin lejlighed lige 

overfor, ja så var grundlaget for, at julen ville give en 

ekstra god omsætning, lige det, der skulle til for at vriste 

penge ud af folk, og gerne mange flere end sidste år. 

Herregud, regningen ville jo først komme til januar, og 

det var jo heldigvis ikke hans problem. For ham gjaldt 


16 

det blot om at kunne prale med, at hans fortjeneste blev 

større end sidste år, og julen kun ren og skær forretning. 

Hjemme hos ham selv skulle der kun være et meget lille 

juletræ samt den sædvanlige julegave til konen, og det 

var da også kun for hendes skyld, han i det hele taget 

beskæftigede sig med julen. Børn havde de ikke fået, og 

han selv var fuldstændig ligeglad med julen og alle dens 

nisser, lys og juletræer. 

Henne på rådhuset sad kommunalbestyrelsen med 

borgmesteren i spidsen og glædede sig over, hvor 

fint byen var blevet pyntet med granguirlander, lys og 

julehjerter, og alt tydede på, at julehandelen ville slå alle 

rekorder i år. Det havde i det hele taget været et godt 

år, for folk var blevet mere flinke til at købe deres varer 

i byen i stedet for at tage til hovedstaden. Jo, der var 

fremgang i såvel små som store virksomheder og der 

kom stadig nye til, og med det flyttede der flere folk til 

Fjordby, så det så lyst ud for den lille købstad. En enkelt 

lille hage var der dog ved det. Byens elværk var efterhånden 

blevet for lille til at kunne producere den strøm, 

som byen med det stadig stigende erhvervsliv havde 

behov for. Det var godt nok ved at blive udvidet samti- 


dig med, at det skulle kobles på hovedstadens kraftværk 

for det tilfælde, at byens eget elværk ikke kunne levere 

nok, men det var ikke blevet færdigt endnu. 

Nu nærmede den sidste søndag i november - 1. søndag i 

advent - sig hurtigt. Byen handelsstandsforening havde 

arrangeret et kæmpestort nisseoptog, som skulle gå 

gennem byen med masser af musik, uddeling af julegodter 

til børnene og gløgg og æbleskiver til de voksne, 

og ikke nok med det: Selveste julemanden skal komme 

flyvende i helikopter og lande på markedspladsen, 

hvorefter han skal køre i kane foran optoget gennem 

hele byen og hen til torvet. Der skal han tænde det store 

juletræ, og sammen med borgmesteren gennemgå den 

store bog, som fortæller, om byens børn nu også har 

været artige i det forgangne år. 

Søndagen kom, hvor det store juletræ skulle tændes. 

Det var en rolig søndag morgen. Vejret var gråt og det 

var begyndt at sne med store fine totter som lagde sig 

stille og blidt på jorden. De, der var gået til bageren efter 

morgenbrød talte om, at det for en gangs skyld nok 

skulle blive hvid jul. Det var mange år siden, man havde 

oplevet det.

Som dagen gik, kom der stadig mere sne, ja, der kom så 

meget, at fortove og veje skulle ryddes. ”Jo”, sagde 

folk, vi får helt sikkert en hvid jul i år”, og det satte 

julestemningen betydeligt i vejret både hos børn 

og voksne. Kun borgmesteren var bekymret, for 

hvordan skulle julemanden kunne lande 

i det vejr? Men de bekymringer kunne 

han godt spare sig, for ved tretiden 

om eftermiddagen klarede det op, og 

julemanden ankom i fin stil. Alle var 

glade over, at arrangementet lykkedes 

så flot. 

Optoget blev en stor succes. Træet blev 

tændt og der blev sunget og spillet julesange. 

Pludselig blev der stille! Alle 

vendte sig om og kiggede forbavset 

over mod fru Jensens butik, 

for der skete noget, ingen 

havde ventet. Der var kommet 

lys i den gamle legetøjsbutik, 

og der var noget 

helt specielt ved det lys. Det 

udstrålede en så vidunderlig 

varme, at selv de der stod 

og frøs, kunne føle varmen 

i sig. Da de gik hjem, tænkte 

mange på den gode gammeldags 

jul, hvor der var mere tid til at hygge sig, og hvor der 

ikke var det stress og jag som nu. 

Som dagene gik, kom der igen mere sne. Ja, ingen 

kunne huske, at der havde været så meget sne de sidste 

30 år, og det var nu for alvor ved at blive problematisk 

for det lille elværk. Kommunalbestyrelsen var blevet indkaldt 

til møde på rådhuset, for noget måtte der gøres. 

Der blev diskuteret frem og tilbage i lang tid, og pludselig 

var der en, der kom med et forslag, som gik ud på, at 

man da bare kunne slukkede for julepynten. Det var der 

naturligvis meget delte meninger om, og pludselig rettede 

borgmesteren sig op! Han havde siddet og tænkt 

længe over problemet, og nu havde han fundet løsningen. 

”Der er kun et at gøre”, sagde han, ”vi slukker for 

al gadebelysningen, der hvor der er guirlander og juletræer, 

der lyser op, og samtidig beder vi de forretningsdrivende 

om at slukke for alle deres neonreklamer!”. 

For, som han sagde: ”Nu da den gamle legetøjsbutik 

var blevet så dejlig hyggelig med sin gammeldags juleudsmykning, 

kunne hele byen da sagtens få den samme 

udstråling”. Sådan blev det, for alle blev omgående helt 

enige om, at ideen var god. 

Julen nærmede sig, og byens borgere vænnede sig 

hurtigt til, at der ikke var så meget lys i byens gader, og 

de glædede sig over, hvor hyggeligt der nu var blevet 

over hele byen. Også legetøjshandleren fra centeret 

kunne ikke lade være med at glæde sig, når han gik 

hen over torvet forbi fru Jensens legetøjsbutik, og ofte 

stoppede han op for at se på vinduerne. Han vidste ikke 

rigtig 

hvorfor, 

men en 

besynderlig 

varme bredte 

sig i hele kroppen 

og om hjertet, 

hver gang 

han stod der 

og kiggede på 

vinduerne. 

Det var nu blevet 

lillejuleaften, og den 

sidste arbejdsdag inden juleferien. Folk stod op til en 

smuk og frostklar morgen. Inde bag vinduerne i forretningen 

så fru Jensen folk tage på arbejde, også manden, 

hun så ofte havde set stoppe op foran hendes vinduer. 

Der var et eller andet, der virkede bekendt, hun kunde 

bare ikke finde ud af, hvad. Også denne morgen stoppede 

han op, og denne gang stod han særlig længe. Det 

var, som om han ikke kunne få sig selv til at gå videre, 

og da han endelig fik taget sig sammen, var det, som 


17

om benene ikke ville lystre ham. Han snublede og slog 

sit knæ så slemt, at han ikke kunne rejse sig op. Da fru 

Jensen så det fra vinduet, kom hun hurtigt ud af døren 

og løb hen for at hjælpe ham. Hun fik med helt unaturlige 

kræfter slæbt ham ind i sin stue ved siden af butikken, 

og skønt han protesterede voldsomt, begyndte hun 

tage hans benklæder af, da hun kunne se, at de var helt 

smurt ind i blod ved knæet. 

Da hun havde fået dem trukket ned, stivnede hun 

pludselig! Så hun rigtigt? Jo, der var et modermærke på 

mandens lår, og hun genkendte det straks, da det havde 

samme facon som den lille ø Læsø. Så kom tårerne, og 

langsomt fik hun fremstammet: ”Åh min Gud, du er jo 

Arne!”. Manden blev så overrasket, at han satte sig op, 

så forbavset på fru Jensen og udbrød:. ”Hvor kender De 

mit navn fra og hvorfor græder De?” ”Jamen du er da 

søn af Hanne og Ole, og Hanne var min datter. Arne, du 

er mit barnebarn” fremstammede hun, og mens tårerne 

trillede ned ad kinderne, fik hun fortalt ham hele historien 

om, hvad der skete dengang, og hvorfor hun kunne 

kende det modermærke på hans lår. ”Jeg har jo skiftet 

ble på dig mange gange”, hikkede hun halvt i gråd og 

halvt i latter. 

Pludselig forstod han det hele. Han forstod med et, 

hvad der havde gjort ham så kold, som han var, og varmen 

begyndte at strømme igennem ham, alt imens tårerne 

også trillede ned ad kinderne på ham. Han tænkte 

på alt det, der var sket siden han var en lille dreng. Hvor 

kold og intetsigende hele hans liv havde været. 

”Nå, min dreng. Vi må vist nok lige se på det knæ, så 

kan vi snakke om alt det andet bagefter” afbrød fru 

Jensen glad, og bagefter blev der snakket meget og 

længe om alt det, der var foregået de sidste mange år. 

De glemte helt deres butikker, men dette her var jo også 

meget mere vigtigt. 

Hen på eftermiddagen havde hun også fået fortalt ham, 

at hun hed Gerda, men han spurgte, om han ikke godt 

måtte kalde hende for mormor, for han havde jo aldrig 

før haft en mormor! Der var intet, hun ønskede højere, 

og hun sagde lykkeligt, at han og hans kone skulle 

komme over og fejre julen hos hende sammen med 

resten af familien, og det kunne overhovedet ikke diskuteres, 

selvom han forsøgte, for han syntes ikke, han ville 

trænge sig på, men det blev, som fru Jensen ønskede 

det, for hun var også en meget stædig dame, som ikke 

lige lod sig sige imod. 

Juleaften blev der travlhed i fru Jensens køkken for der 

skulle både and og flæskesteg på bordet, og så oven i 

købet til to personer mere. Jo, fru Jensen glædede sig 

også til at fortælle de andre familiemedlemmer, at nu 

var hele familien samlet igen, og hun skuttede sig lidt, 

for nerver var der trods alt en del af. 

Hen på eftermiddagen var alle ankommet, undtagen to, 

så hun var begyndt at blive lidt urolig, for tænk, hvis de 

18 LungePatient.dk BM-Julen 2011 

nu ikke kom! Nu havde hun jo forberedt de andre 

og fortalt dem hele historien, og de var nu lige så 

spændte som hun selv. 

Lige før kl. 18.00 ringede det på døren. Endelig 

kom de! Nu var alle samlet og glæden var stor. 

Der blev snakket og leet under middagen. Her 

blev det også bestemt, at Arne skulle havde 

æren af at tænde juletræet, nu da han var 

kommet tilbage til sin familie. Så blev der 

danset om træet og delt julegaver ud. Kun 

Arnes kone havde ikke købt nogen gave til 

sin mand, og dog! Hun rejste sig op, så på 

ham og sagde stille: ”Arne, jeg har ikke købt 

noget til dig, men alligevel har jeg en 

stor gave til dig. Du skal nemlig endelig 

være far. Om cirka et halvt år, har 

lægen fortalt mig.” Det blev vistnok 

den bedste julegave, der blev givet 

denne juleaften. 

Efter festlighederne, da alle 

var taget hjem til sig selv igen, 

sad fru Jensen længe i sin 

lænestol. Mens hun lykkeligt 

blundede, tænkte hun tilbage 

på alt det, der var sket. Hvilken 

jul! Hun tænkte på spådommen, 

som var gået i opfyldelse, og 

for hende var det den største 

gave, hun nogensinde 

havde fået! 

Michael Jørgensen 

1995

Julekonkurrence 

Tegn og mal dit drømmejuletræ 

Find juletræerne 

Find ud af, hvor mange små juletræer, der er gemt rundt omkring i bladet. Antal: _____ 

Inden jul sendes tegningen/løsningen ind til: 

LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg. 

Der trækkes lod om de indsendte tegninger/løsninger. Husk navn, adresse og alder. 

Vinderne får direkte besked med præmien. 


19

20 LungePatient.dk BM-Julen 2011

Utraditionel julepynt 

Forslag til hvordan børn selv kan lave pastaengle til juletræet 

Du skal bruge 

Vatkugle 10 mm 

Pastarør 

Pastasløjfer 

Små pastabuer 

Guldspray 

Guldsnor 

Stenbodsperler i guld 

Lim 

Sådan gør du 

Lim en 10 mm vatkugle på et pastarør som hoved. 

Lim en pastasløjfe bagpå som vinger. 

Lim to pastabuer på som arme. 

Få en voksen til at spraye englen med guldspray. 

Lim en guldsnor bagpå til ophæng. 

Sæt 22 stenbodsperler i guld på en snor. 

Bind knude, så perlerne danner en krans. 

Lim kransen på englens hoved som glorie. 


21

22 


Juletræet med sin pynt 

Til julen hører traditionen tro et juletræ 

Blot for få hundrede år siden var grantræet ikke en del 

af de danske skove, hvilket i dag er svært at forestille 

sig. Ikke et eneste grantræ har sin oprindelse her i landet. 

Alle er indført – ofte endda fra fjerne horisonter. 

Nordmannsgran, som vi kender som juletræet, stammer 

fra Kaukasus-landene. Nobilisgran, som vi bruger til 

juledekorationer, stammer fra det vestlige Nordamerika. 

Rødgranen – et af vores almindeligste skovtræer er heller 

ikke oprindelig i Danmark, men blev indført omkring 

1730. De gamle vikinger og vores forfædre i middelalderen 

kendte således ikke til granskoven – udover hvad de 

måske havde set i udlandet. 

I dag dyrker danskerne så mange grantræer, at vi sælger 

juletræer i tusindvis til både nordmænd, svenskere 

og tyskere. Nu er nåletræerne en integreret og uundværlig 

del af skoven, og mange dyre- og fuglearter har 

knyttet sig hertil. 

Hvilket juletræ skal man så vælge. Det er der mange meninger 

om. Og som lungesyg har man endda en ekstra 

overvejelse, man kan være nødt til at gøre. Nemlig, et 

træ uden duft! Skimmelsvampe på juletræer kan give 

mennesker med skimmelsvampeallergi reaktioner fra 

næse og lunger, når træet bliver bragt ind i stuen. Desuden 

dufter grantræer jo, og det kan genere mennesker 

med følsomme luftveje og astma. Træerne indeholder 

harpiksstoffer, der giver den velkendte granduft. Det 

kan være de stoffer, der udløser symptomerne. 

Rødgranen 

Det klassiske grantræ for rigtig mange mennesker. 

Træet fylder stuen med duft. Den er busket og har 

mange grene, der kan hænges julepynt på. Desværre 

drysser træet hurtigt, så træet holder kun ganske kort 

tid. 

Nordmannsgranen 

Der er tale om en ædelgran, hvilket betyder, at den 

holder længere på nålene, end rødgranen. Træet dufter 

ikke så meget og er normalt også dyrere. Træet er som 

regel mere symmetrisk i opbygningen, så man får tit et 

pænere træ. 

Blågranen 

Det er et nyt og moderne træ, der har en særpræget blågrøn 

farve. Nålene holder bedre end rødgranen. Træet 

sætter et andet præg på julen, og nålene er ikke bløde, 

så de stikker. 

Kunstigt grantræ 

Giver juletræet flere sorger end glæder, kan løsningen 

været et kunstigt juletræ, som i dag fås i mange størrelser. 

Træet, kan stå så længe man ønsker, og afgiver ikke 

dufte. Inden træet pakkes ned efter jul, er det en god idé 

at bruse det godt over med vand, så støv og eventuelle 

allergifremkaldende stoffer ikke bliver gemt til næste 

år. Træet opbevares støvfrit, eksempelvis i en pose eller 

kasse. Det kan gemme på en masse støv på de mange 

tusinde ”grannåle”. 

Levende lys 

De levende lys oser, og det kan godt betale sig at investere 

i elektriske lys, der ikke generer lungerne. 


23

24 

Tigertoast 

Black Tiger rejen er uden sidestykke kongen over alle rejer. Den er ualmindelig fast i kødet og har en 

let sødme i smagen. Og så er den utrolig anvendelig i madlavningen på et utal af måder 

2 personer 

Fair Fisk black tiger rejer, rå, 175 g 

4 skiver brød eller toast 

100 g friske asparges 

2 spsk. mayonnaise (evt. hjemmerørt) 

1 spsk. frisk dild 

1 tsk. kapers 

1 spsk. citronsaft 

Hjemmerørt mayonnaise 

1 pasteuriseret æggeblomme 

1 tsk. Dijon sennep 

1 spsk. vineddike 

1 dl. oliven- eller vindruekerneolie 

Salt og peber 


Rist brødet ganske let. Blanchér aspargesene kort. Kom 

tiger rejerne i kogende vand med en knivspids salt. Skru 

ned for blusset og lad dem simre i 3 min. Si vandet fra 

og lad rejerne afkøle. Bland mayonnaisen med friskhakket 

dild, hakkede kapers og citronsaft. Smør brødet 

med mayonnaiseblandingen og anret med asparges og 

tigerrejer. 

Mayonnaise 

Rør æggeblomme, Dijon sennep og vineddike sammen. 

Tilsæt olien langsomt i en tynd stråle og pisk kraftigt (en 

stavblender kan anbefales), indtil det er tyknet til en fast 

masse. Smag til med salt og peber.

Fisk med cashewnødder 

Kødet fra fisken Pangasius kan sammenlignes med søtunge. 

Fisken har fast lyst kød, med en let og meget lækker smag 

2 personer 

1 pk. Hverdagsfisken 300 g (Pangasius) 

150 g nudler 

1 stk. rød chili 

1 tsk. ingefær 

2 stk. forårsløg 

1 spsk. tomatpuré 

400 ml kokosmælk 

2 spsk. fiskesauce 

50 g grønne bønner 

2 dl vand 

1 spsk. friske mynteblade 

40 g ristede cashewnødder 

1 spsk. raps- eller majsolie 

Salt 

Hæld kogende vand over nudlerne, og lad dem stå i 5 

min. 

Lad dem derefter dryppe af i en sigte. 

Varm olien op i en tykbundet gryde, svits finthakket 

chili, friskrevet ingefær og grofthakket forårsløg ganske 

kort. Tilsæt kokosmælk, tomatpuré, groftskårne bønner, 

fiskesauce og vand. Læg låg på, og lad det simre i 2 min. 

Skær fisken i store stykker, og kom den i gryden. 

Lad det simre ca. 5 min. 

Anbring nudlerne i små skåle, hæld sauce over, og pynt 

med mynteblade og ristede cashewnødder. 

Revisor 

Carlo Andreasen 

Torvevænget 10 - 8310 Tranbjerg J 

Tlf. 86 11 27 16 

Sponsoreret 


25

26 

Livskvalitet aF Karen KeinicKe cand. Psych. aut. 

Det er ikke hvordan, du har det – men hvordan du tar´ det 

Psykologen kan ikke ændre på, hvordan du har det – 

men måske nok hjælpe med til at ændre din måde at 

reagere på overfor sygdommen og dens følger. Hjælpe 

med at skille tingene fra hinanden i f.eks. et område, 

som du har indflydelse på – og et andet, hvor du ikke 

kan få eller har indflydelse. 

Din måde at tænke om din situation på, skaber nogle 

bestemte følelser i dig, som igen skaber flere tanker, 

som igen påvirker din opfattelse af, hvordan du tror, du 

vil få det. 

Alt er aldrig håbløst, men følelsen af håbløshed kan 

være overvældende og fylde dig og dine nærmestes oplevelser 

af at hverdagen synes uoverskuelig. Men følelser 

er kun følelser, og de kan styres gennem den måde, 

vi tænker på. En form for terapi, som nogle psykologer 

arbejder ud fra kognitiv terapi. Her arbejder man med 

tankerne og de mønstre, de ofte har. 

Når der opstår sygdom hos os selv eller vores nærmeste, 

så reagerer vi på den situation, ud fra den personlighed 

vi nu har. De forsvarsmekanismer vi automatisk 

plejer at bruge til at passe på os selv i svære situationer, 

bliver også her taget i brug. Har vi tendens til at kæmpe 

for at ændre på situationen – eller har vi for vane at 

flygte væk/undgå virkeligheden. Undersøger vi mulighederne 

for selv at ændre på, eller søge indflydelse på 

den nye situation? Eller lader vi stå til og undgår måske 

at tage medicinen, og synes cognac smager og virker 

Medlemskab 

Navn: 

Adresse: 

Ønsker at blive medlem 

Ønsker nærmere oplysninger 

Postnr.: By: 

Tlf. E-mail: 

Sendes til LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg eller ring på 64 72 13 57. 

Du kan også maile til os på info@lungepatient.dk 

Foto: Roberto Fortuna 


langt bedre? Finder fordelene er større end ulemperne 

ved at ryge? 

Din personlighed er dannet under dine første leve år 

sammen med din familie. Her har du grundlagt din evne 

til at være god ved dig selv, være ansvarlig og få tillid til 

andre udenfor dig selv. Om du søger hjælp, rådgivning, 

oplysning og behandling og måden du gør det på, er 

grundlagt i din familie og dens måde at fungere på. 

Senere kan du ændre lidt på dette mønster gennem dit 

voksne liv og dets muligheder. 

- Er vi optimistiske eller det modsatte. Er vi en type, som 

har brug for at snakke om tingene, eller vender vi problemerne 

indad? 

- Tager vi ansvaret for os selv, eller er vi vant til at se situationerne, 

som noget der opstår…… og som jeg ikke 

kan ændre på. 

- Er vi gode til at rumme en svær følelsesmæssig situation 

og accepterer den, eller har vi brug for at reagere 

her og nu med at råbe, true, snakke, græde højlydt? 

Vi har hver vores måde at håndtere kriser og svære 

livssituationer på. Du kan eller skal ikke reagere som de 

andre. Du har lov til at være dig selv. Men måske kan din 

måde at gøre det på have ulemper, som du har set eller 


LUNGEFORENINGEN BOSERUP MINDE

er ved at få øje på. Det er her, at psykologen kan 

være til hjælp. Man skal selv ville en forandring, 

for at den kan finde sted, psykologen kan kun 

være en medspiller. Det kan være til stor hjælp, 

at der er et medlem af familien eller en ven, som 

støtter, kører og måske går med første gang til 

samtalen hos psykologen. Har man det meget 

dårligt og har mistet håbet om, at nogen kan 

hjælpe en, kan det være svært selv at aftale et 

møde og møde op. 

Hele livet sker der forandringer, både på vores 

personlige plan i forhold til fysik og psyke, men 

også på det ydre plan i den tilværelse vi er en 

del af. Der sker ændringer, enten vi er barn, ung, 

voksen eller ældre. Bedst, som vi synes, nu går 

det hele godt, sker der ændringer alligevel, måske 

nogle nye triste ændringer. Der kommer nye 

muligheder, men der kommer også nye begrænsninger. 

Dem, vi har indflydelse på og kan kontrollere, 

kan vi med nød og næppe nå at forholde os til. I 

disse år sker der mange omvæltninger i samfundet, 

som har indflydelse på vores hverdag. Det 

har vores hjerne faktisk svært ved at følge med i. 

Kommer der for mange kontroltab/chokerende 

oplevelser i løbet af få år – som sygdom, tab af 

arbejdsevne, tab af nære pårørende og venner, 

udefrakommende ændringer som er ubehagelige, 

kan vi blive ængstelige og kan have brug for 

rådgivning og måske terapi hos en psykolog. Livstruende 

sygdomme, som overvindes, giver ofte 

ængstelighed på mere generelt plan bagefter. Ca. 

30 % udvikler stress og depression. 

Stress er ikke forbundet med at have travlt. Det 

opstår, når vi er optaget af at leve op til vores 

egne eller andres forventninger, eller dem vi tror, 

vi selv eller de andre har. Hvis vi ikke har ressourcer 

og kræfter til at gøre dette, udvikles der stress. 

Denne kemiske reaktion som finder sted i hjernen, 

gennem bl.a. det vi tænker, gør kemien skæv, 

og vi vil få symptomer på mistrivsel. For eksempel 

forandres søvn, spisning, hukommelse og koncentration. 

Vores måde at opfatte os selv og vores 

muligheder ændrer sig. Vi begynder også at tillægge 

andre mennesker uheldige aspekter. Vi kan 

ikke så nemt træffe beslutninger om vigtige og 

især uvigtige forhold. Hjernen har brug for både 

medicinsk og terapeutisk hjælp. Det er medicin, 

som øger mængden af serotonin i hjernen, der 

skal til, og omtales som ”lykkepiller”. De mennesker, 

som har brug for dem, oplever oftest en stor 

lettelse over at kunne fungere igen via dem. 


Normalt gør vores fysik, at vi kun langsomt bliver 

ældre. Herved er det lettere at omstille sig til 

ændringerne. Men når fysikken og vores lunger 

begynder at svigte og vores jævnaldrende ikke 

har det på samme måde, så er det sværere at acceptere 

sine nye begrænsninger. Når den fysiske 

tilstand forhindrer os i at udfolde os i arbejds-, 

familie-, og fritidslivet, så har vi mistet noget, som 

kræver en omstilling indeni os. 

Hvis du synes, du har et godt liv, er du sikkert god 

til at leve i nuet, tage ansvar for at skabe den gode 

dag for dig selv med netop det indhold, som passer 

til dine kræfter i dag. – Det er næsten umuligt 

for en person, som har en lungesygdom, idet 

dagene kan være meget forskellige, uden at det 

kan forudsiges. Men det er din evne til at styre og 

træffe beslutninger, som er til gavn for dig, som 

øger din livskvalitet. 

Det er oftest forbundet med skyld eller skam 

at stille krav og kræve særbehandling ud fra en 

usynlig sygdom. Det kræver en del selvtillid at fortælle 

andre om, hvordan livet ser ud, set indefra, 

hvor der er skiftende begrænsninger hele tiden. 

Har du en tendens til at lade dig styre af, hvad du 

tror eller ved, at omgivelserne kræver eller forventer 

af dig, bliver du utilfreds. Så oplever du måske, 

at du lider, og det er synd for dig. Så kan du nemt 

falde for at bebrejde andre og dig selv, at livet er 

så svært og umuligt. Så kommer de negative tanker 

og de ubærlige følelser. Herved bliver dagen, 

ugerne m.v. triste, og du genskaber situationen. 

Vil man bryde dette mønster, gælder det om at 

lægge mærke til, hvad man tænker og så flytte fokus, 

når tankerne ikke kan blive til en god beslutning. 

Se på noget bestemt, lyt til noget konkret, 

få øje på hvor mulighederne er for at øve indflydelse. 

Find de opløftende situationer frem og lad 

dem fylde noget mere i hverdagen. Snak mere 

med de mennesker omkring dig, som du bliver i 

godt humør af at være sammen med. 

Skru ned for tiden du snakker med triste mennesker. 

Læg mærke til når du selv udbreder dig 

med selvmedlidenhed. Det får dig kun til at ende 

som ensom og med rynker. Selvmedlidende 

mennesker har altid været en belastning at holde 

kontakt med… om det så er vores mor/far, ven 

eller nabo. At isolere sig er ofte vejen til yderligere 

opgiven og smerter af både fysisk og psykisk art. 

De har samme baggrund. 


28 

Sanderumgaards 

Romantiske Have 

Sanderumgaard er en fynsk herregård beliggende 12 km sydøst for Odense, 

mellem Fraugde og Davinde landsbyer. Sanderumgaard drives som traditionelt 

land- og skovbrug med et samlet areal på 900 ha. Godsets jorde er beliggende 

både i Odense og Kerteminde kommuner. Godsets historie kan føres tilbage til 

1400-tallet, hvor Odense fjord gik helt ned til dette område. En stor del af godsets 

område er således gammel drænet fjordbund, og man mener, det er derfra, 

Sanderumgaard har fået sit navn 

Hver dag suser tusindvis af biler, på den fynske motorvej 

mellem Langeskov og Odense, forbi en af Fyns mange 

dejlige herregårde, Sanderumgaard. Motorvejen skærer 

igennem den frodige landbrugsjord, og hvis man kigger 

op og ser sig omkring midt i farten, vil man få øje på bølgende 

marker, flotte skovpartier og den smukkeste allé 


der fører ned til et helstøbt herregårdsanlæg i historicistisk 

stil. 

Her findes et åndehul så smukt og romantisk som 

noget sted, man kunne ønske sig. 



En herregård med et 200 årigt romantisk haveanlæg, 

der nu efter flere års restaureringsarbejde, er åbnet op 

for publikum. En have, der emmer af kultur, symbolik og 

historie. 

Historien begynder i 1794. 

Frederik VII har på Christiansborg netop afskediget sin 

nære ven og højt betroede Hofmarskal Johan von Bülow 

efter mange års tro tjeneste. Detroniseret vælger Johan 

Bülow at forlade København og slå sig ned på Fyn, på

sit nyerhverve gods Sanderumgaard. I mange år har han 

interesseret sig for haver og beslutter sig nu for at skabe 

sig sit eget lille paradis fjernt fra hoflivets mange intriger. 

Johan Bülow har fulgt med i den sidste nye mode 

inden for haveanlæg, nemlig den engelske romantiske 

landskabelige havestil. Det bliver starten på en drøm i 

det fynske. 

Johan Bülow var ikke professionel ud i havekunsten, 

men som så mange andre med aristokratisk baggrund 

på hans tid, var han veluddannet, meget belæst og 

inspireret af datidens store tænkere. 

Dette, kombineret med en stor interesse indenfor hi- 

Foto: Torben Eskerod 

storie, kunst og videnskab samt en uudtømmelig energi 

og en god økonomi, udgjorde det den perfekte forudsætning 

for at skabe et spændende haveanlæg. 

Haven, som Johan Bülow skaber over de næste 20 år, 

bliver enestående. Et mesterværk inden for havekunsten, 

og en hyldest til datidens idealer om kunstnerisk 

virksomhed, fordybelse og sansernes nærvær. 

Den romantiske landskabelige have havde sit indtog i 

Danmark i slutningen af 1700-tallet. 

Lulu Salto Steffensen skriver i sit pragtværk Danmarks 

Havekunst II: ” Der er en sammenhæng mellem oplysningstidens 

borgerliggørelse og den romantiske haves 

udbredelse. Den formelle franske 

have hørte til feudalisme, hofliv og 

aristokrati. Den engelske landskabelige 

havestil hørte sammen med 

demokrati, sansernes nærvær og 

retten til at tænke selv.” 

En romantisk have er en stemningshave, 

hvor virkemidler som lysthuse, 

monumenter, grotter og obelisker, 

er med til at iscenesætte den ufordærvede 

natur. Hvor lys og skygge, 

beplantninger og vand inspirerer 

og vækker den besøgendes nysgerrighed 

og sindsstemninger. Hvad 

gemmer der sig rundt om hjørnet? 

Hvor førere denne snoede stil os 

hen? Hvad er symbolikken i dette 

monument? 


30 

Johan Bülow sørger for at dokumentere sit livsværk. 

Han skriver livet igennem dagbog og laver udførlige 

plantelister. Han får tegnet et kort over haven og sidst 

men ikke mindst, besøger både malere, tegnere og 

digtere haven, som dermed bliver udødeliggjort igennem 

kunsten. 

”Hvor dunkelt er det mellem disse Grene; 

En enkelt Fugl i Træet bygger Rede, 

Hvor möket sine vinger taus udbrede, 

Som mellem Gravenes Grönsvær Gravens Stene. 

Vi vandre vil i Skoven ind alene; 

Hvo, som vil finde den, maa först jo lede. 

Det dybe Mörke vil sig vel adsprede, 

Naar Solen sender sine Straaler rene. 

En lille Hytte bag de de dunkle Grene 

Sig reiser hisset, bygt af simpelt Leer: 

En Eneboer har vist Bolig der, 

Som flygted bort fra Byens hugne Stene. 

Der kan han sidde nu i Skoven ene, 

Thi Sværmens vilde larm ei kommer her; 

Mens Verdenslivet bruser fjernt og nær, 

Han bede kan paa Fromheds Vinger rene”. 


Disse linjer skriver Digteren Mathias Winther, om hytten 

”Tankefuld” omkring 1823. 

”Tankefuld” var en af de hytter, Johan Bülow fik bygget 

i sin have, og som stadig står i dag. 

Symbolikken omkring Tankefuld udspringer sig af 

det frimureriske tankesæt. Johan Bülow var, tilskyndet 

af Frederik VI, frimurer, og det var vigtigt for ham at

omsætte sine frimureriske tanker og idealer i sin have. 

Digtet, som i øvrigt er på 40 vers i alt, illustrerer på glimrende 

vis, hvad den Romantiske have tilbyder sin besøgende. 

Fordybelse, indsigt, og eftertænksomhed. 

Johan Bülow dør som en lykkelig mand i 1828, og familien 

Vind, en gammel dansk uradelsslægt, køber herefter 

Sanderumgaard. 

Knap 200 år og 5 generationer senere er det de nuværende 

ejere, Susanne og Erik Vind, der bor på Sanderumgaard. 

Da familien flyttede dertil i 1992, var Johan 

Bülows gamle have i en sørgelig forfatning. De mange 

pavilloner var næsten forsvundet, kanalerne groet til og 

de mange slyngede stier forsvundet i skov. 

Glædelig jul 

Cantate 

Susanne og Erik Vind talte om, hvor spændende det 

ville være at føre haven tilbage til den fordums pragt, og 

åbne den op for gæster. Noget, der ikke var helt fremmed 

for Susanne, da hun er barnebarn af Nonni og Gregers 

Ahlefeldt-Laurvig-Bille. De åbnede Egeskovs have 

op for gæster, som nogle af de første herregårdsejere i 

Danmark. Et initiativ Susanne altid har set op til med stor 

beundring. 

Takket være flere fonde, bl.a. fonden RealDanias generøse 

bidrag, kunne Susanne og Erik Vind i 2006 begynde 

det store restaureringsarbejde. Plantelister, dagbøger og 

malerier er blevet gransket tæt, og ud fra det efterladte 

historiske materiale er det lykkedes at genskabe og 

nyfortolke store dele af den 15 ha. store have. Arbejdet 

er foregået i tæt samarbejde med Landskabsarkitekt 

Charlotte Skibsted og HedeDanmark Odense. 

Det var med glæde og stolthed for Susanne og Erik 

Vind, at H.M. Dronningen ville forestå indvielsen af 

haven den 25. maj 2010. 

I dag er det muligt at komme på en guidet tur rundt i 

haven med foredrag om havens historie og det store 

restaurerings projekt samt efterfølgende få servering af 

kaffe og kage. 

Man kan også vælge at besøge haven på egen hånd. 

Du kan læse mere på www.sanderumgaard.dk 

Den sunde måde at sidde på ® 

Hvad du ønsker skal du få 

Med en farstrup hvilestol får du siddekomfort i særklasse. 

Stolen er tilpasset dig. Vi tager os altid god 

tid til at analysere din siddestilling – uanset om du 

besøger en af vores butikker eller om stolebussen 

ruller ud til dig. 

Nærmeste forhandler, 

brochurer eller besøg 

af stolebussen ring 

63 83 83 83 

www.farstrup.dk 


32 

Det var dagen før lillejuleaften. Sidst på dagen. Ganske 

præcis en time over lukketid. Den unge, blonde ekspeditrice 

i handskemagasinet åndede lettet op, da den sidste 

kunde gik mod døren. 

Det havde været en lang, en utrolig lang og slidsom dag, 

der havde givet ømme fødder og lægge, en lammende 

træthed og borende smerte i baghovedet. 

Nu tænkte hun kun på at få ryddet op, at få de mange 

snese handsker lagt i de rigtige æsker og få æskerne stillet 

på deres rigtige plads. Alt skulle være parat til næste 

morgen. 

Og så ville det være vidunderligt at komme hjem, drikke 

en kop stærk te og ligge ned, bare ligge ned, slappe helt 

af og komme lidt til sig selv. 

Men skæbnen ville det anderledes. 

Endnu inden ekspeditricen havde nået at lukke døren 

efter sin ”sidste” kunde, myldrede en lille velklædt ældre 

dame med et bestemt træk om munden frem og satte 

skulderen mod dørens glasrude. Hun var så belæsset 

med pakker, at kun skulderen og bagdelen var til hendes 

disposition. 

”Lille De” sagde hun indsmigrende til blondinen. ”Lad 

mig slippe ind. De er min sidste chance. I morgen er det 

for sent”. 

Ekspeditricen pressede udmattet et lille smil frem og 

lukkede døren op, idet hun indvendig bad til, at det 

måtte blive en lille, nem og hurtig ekspedition. Men 

hendes menneskekundskab advarede hende: Typen 

kunne være farlig. 

Damen sejlede frem til disken, befriede sig med et ryk 

for pakkerne og sank om i den nærmeste lænestol med 

et dybt suk. Hun bemærkede ikke ekkoet fra den anden 

side af disken 

Den unge blonde ekspeditrice fik anledning til at sukke. 

Dagens sidste kunde hørte til den type venlige, ældre 

damer, der indleder en konversation med almindeligheder 

om vejret, priserne og de mange mennesker 

for derefter at gå over til at præsentere deres familie i 

detaljeret nærbilleder. 

”Hvad må jeg vise Dem, frue?” afbrød blondinen venligt 

og forsøgte at skjule sin utålmodighed. 

Jo da! Hele familien skulle have handsker i år, havde hun 

bestemt. Onkel Erik, fætter Kaj, hendes tre gifte døtre og 

de fire børnebørn såvel som hendes to søstre. 


Handskerne 

aF GeOrG V. BenGtsOn 

Ekspeditricen trak vejret dybt og kastede et orienterende 

blik over disken og gulv. En del af det der stod 

fremme, kunne anvendes. Hvor heldigt, hun ikke havde 

nået at rydde op. 

”Skal vi begynde med herrerne” foreslog hun, idet hun 

med matematisk præcision brød ind i en diminutiv 

pause. 

Kunden nikkede, men fortsatte ufortrødent med en 

omstændig beskrivelse af familiemedlemmernes såvel 

positive som negative karakteregenskaber. 

Den unge ekspeditrice gjorde sin pligt og lidt til. 

Hun skubbede de ømme fødder, hovedpinen og oprydningen 

i baggrunden og forsøgte med korte, præcise 

spørgsmål at finde frem til det, den gamle dame ønskede. 

Hun sparede sig ikke. Gang på gang hentede hun ny 

sortimenter frem fra de øverste hylder på reolen. Op ad 

stigen. Ned ad stigen. Igen! Igen! Igen! 

Efter en lille times tid var det hele overstået, men da var 

såvel den gamle dame som blondinen segnefærdige. 

Damen sank med et tilfreds suk ned i lænestolen, mens 

ekspeditricen med de ømme fødder gav sig til at pakke 

handskerne ind, hvert par i sin æske! Julepapir, julebånd 

og sløjfe. 

Uden hensyn til tidspunkt og træthed blev papiret 

glattet og foldet skarpt og præcist. Sløjfen blev bundet, 

elegant, struttende og klippet til. 

”Vær så god frue. Og vær så god, her er regningen”. 

Den gamle dame betalte og fik ved ekspeditricens hjælp 

alle pakkerne på disken stablet op på armene. Hun satte 

sig i bevægelse mod døren med et fraværende udtryk i 

ansigtet. 

Det gik langsommere og langsommere. Pludselig standsede 

hun, vendte sig mod blondinen, der stod parat ved 

døren, og udbrød med et stort forklaret smil: 

”Jeg har glemt en! Åh, det var da godt, jeg kom i tanke 

om det”. 

Ekspeditricen fandt et lille bitte falmet smil frem og 

hængte det tøvende ud: 

”Er der noget jeg kan hjælpe fruen med?” 

Den gamle dame bakkede først hen til disken, hvor hun 

skød pakkerne fra sig. 

”Ja, kære lille De. Det er lige bestemt noget, De kan 

hjælpe mig med. Det er en gave til en ung pige på Deres 

alder. Jeg ved ikke, hvad hun ønsker og heller ikke, hvad

der klæder hende. Men de må kunne hjælpe mig”. 

Den gamle dame sank ned i lænestolen og trak handskerne 

af under dyb eftertanke. 

”Lad mig nu se! Hun er ikke særlig høj, men hun er moderne, 

en virkelig nydelig … æh smart pige, hedder det 

vist. Men smarte piger har jo deres egne meninger om, 

hvad der klæder dem. Hvad tror De en pige på Deres 

alder kunne ønske sig i handsker, når der ikke skal tages 

hensyn til prisen?” 

”Det er nok individuelt, frue, men…” 

”Vær så rar og vælg som om det var til Dem selv. Jeg er 

for træt til at tænke mere”. 

”Ja”, føjede hun undskyldende til, ”det er langt over lukketid, 

og jeg ved godt jeg har været frygtelig besværlig”. 

Blondinen trak forskellige kasser frem og præsenterede 

de nyeste og dyreste modeller i ungpigehandsker. 

”De er henrivende”, mumlede den gamle dame, ”men 

næsten for elegante, ikke?” 

”De unge damer kan lide dem sådan”, smilede ekspeditricen 

og glemte for et øjeblik sin træthed og hovedpine, 

medens hun kærtegnede det bløde skind. 

”Enhver ung pige vil blive lykkelig for at eje sådan et par 

handsker”. Hun føjede forsigtigt til: 

”men prisen er jo rigtignok også…” 

”Pyt med prisen”, sagde den gamle dame og trak sin 

pung frem. 

”Jeg tager Deres ord for, at den unge pige bliver glad for 

gaven. Pak dem blot ind og giv mig regningen”. 

Blondinen fjernede prissedlen og pakkede ind: æske, 

papir, bånd, sløjfe, klippe – klip og vær så god frue og 

vær så god, her er regningen. 

Ved fælles hjælp lykkedes det endnu en gang at få pakkerne 

stablet op, og den unge blondine ilede til døren. 

Kunden lagde forsigtigt fra, vendte sig trippende og 

sigtede mod udgangen. 

”Lykkedes det mon denne gang?” tænkte ekspeditricen, 

men pludselig var det hende der standsede kunden. 

Undskyld, frue! De har glemt en pakke på disken. Det er 

endda de dyre handsker, De købte sidst”. 

Den gamle dame vendte sig mod ekspeditricen med et 

strålende smil og rystede på hovedet: 

”Nej, kære lille De. Jeg har ikke glemt noget, men det var 

rigtignok lige ved. Pakken der er til Dem. Jeg har Deres 

ord for, at De kan lide handskerne. Tak for Deres tålmodighed 

og glædelig jul, lille De!” 

Den gamle dame sejlede gennem døren og forsvandt i 

mængden, der hastede forbi. 

Den unge pige stod med pakken i hånden og stirrede. 

Genskinnet af den gamle dames smil lyste endnu på 

hendes ansigt. Hun gik hen til disken og skrev: ”Julegave 

fra ukendt kunde”. Så lagde hun pakken i sin taske og 

begyndte nynnende oprydningen. 


34 

Høje Taastrupvej 42 • 2630 Taastrup 

Tlf. 44 92 35 44 


Julekrydsord 

Sendes til: 

LungePatient.dk · Old Gyde 74 · 5620 Glamsbjerg - mærket “Julekrydsord”, senest den 15. januar 2012 

eller via e-mail: krydsord@lungepatient.dk - Vinderne får direkte besked. 

Løsningen indsendt af: 

1. præmie 150 kr. 

Navn: 


Adresse: 


Postnr.: By: 


36 

Ferieture med LungePatient.dk 

LungePatient.dk har hvert år ferieture for medlemmer 

Vi benytter vores ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter i Glamsbjerg som base for ferien. Herfra tager vi på ture ud i 

det ganske land. Det er ikke alle med en lungesygdom eller andet handicap, der kan komme rundt i landet og opleve 

de forskellige steder. Så derfor er en ferietur med LungePatient.dk en rigtig god løsning. 

Ferieturen er tilrettelagt, så alle kan være med. Ind imellem er der brug for en hjælpende hånd, og der er altid en til 

at hjælpe, hvor der er brug for det. Ferieturen begynder om mandagen, hvor man samles til frokost. Her mødes man 

med de andre gæster, og man får information om, hvordan ugen skal forløbe. 

Turene i år gik til Glücksburg i Tyskland, Ladbyskibets Museum nær Kerteminde og til Naturama i Svendborg. 

Tur til Tyskland 

Turen til Glücksburg Slot i Tyskland gik over Sydfyn til 

Bøjden. Hvor vi sejlede fra Bøjden til Fynshav. Herefter 

kørte vi den skønne tur 

langs med Flensborg fjord 

og videre over grænsen til 

Tyskland. Vi kom til 

Glücksburg Slot ca. kl. 11, 

her spiste vi vores medbragte 

frokost ude i det 

fri, vejret var godt, og vi 

havde det hyggeligt. Kl. 

12.30 havde vi en guidet 

rundvisning på Slottet, det 

var meget interessant at 

høre om slottet og familierne 

op igennem tiderne, 

ca. kl. 15 kørte vi videre. Vi 

fik provianteret i grænsebutikken 

på vejen hjem. 

Vi kom til Glamsbjerg igen 

kl. 17.30, hvor aftensmaden 

blev serveret efter en 

pragtfuld dag. 


Tur til Kerteminde 

Turen til Ladbyskibets 

Museum ved Kerteminde, 

der kunne vi se højen ved 

Vikingemuseet Ladby 

og opleve den unikke 

vikingeskibsgrav, hele 

turen turen rundt rundt var var også også 

guidet med en en fortælling 

om tiden tiden fra fra dengang. dengang. I 

kælderen kunne man se 

rekonstruktionen af det 

vikingeskib, som kaldes 

Ladbyskibet. Derfra kørte 

vi ind til til Kerteminde, hvor 

vi spiste en dejlig dejlig stor 

wienerschnitzel, wienerschnitzel, efter 

middagen kørte vi videre 

til til Fyns Hoved. Hoved. 

Her havde vi et ophold, hvor vi kunne nyde den pragtfulde 

udsigt, naturen og den friske luft ved vandet. 

Herefter gik turen tilbage til Glamsbjerg.

Tur til Svendborg 

Turen gennem Naturama i Svendborg var en fantastisk 

rejse, hvor vi så naturens dyr, både til vands på jorden og 

i luften. Også på denne tur havde vi en guide med rundt 

til at fortælle om de forskellige dyr, det var helt livagtig, 

fordi det var med lyd på fra dyrene og hele oplevelsen 

fra solopgang til solnedgang, lyset varierede o.s.v. Ja, 

det var helt fantastisk. Efter rundvisningen kørte vi en 

tur rundt i Svendborgs gamle bydel og havneområdet, 

inden vi skulle ud at spise frokost på Hotel Christiansminde. 

Derefter gik turen gennem det fynske landskab 

hjem til Glamsbjerg. 

Bankospil 

Onsdag var der hele dagen afslapning på terrassen. Og 

vi kunne nyde den gode mad fra Boserup Mindes køkken. 

Om aftenen havde vi bankospil om de mange fine 

gaver, som var sponsoreret af de handlende i Glamsbjerg. 

Efter en uge med mange gode oplevelser og godt selskab 

i hinandens samvær, var det hjemrejsedag lørdag 

efter en pragtfuld uge. 

Vi takker de handlende i Glamsbjerg for støtten 

til vores arbejde. 


38 

Ny antistatisk AeroChamber 

Plus* Flow-Vu* 

Dokumenteret med mere end 300 in-vitro/in-vivo stuider 1 

ComfortSeal maske 

- Blød maske uden latex i anatomisk 

design, hvilket gør at masken sidder 

tæt med minimalt minimalt tryk 

www.aerochamber.dk 


Universelt bagstykke 

- alle typer inhalationsprays kan anvendes til 

AeroChamber Plus* Flow-Vu* 

1 Study summary. AeroChamber Brand of Valved Holding Chambers. Februar 2011 

F l ow -Vu* i n d i kat o r 

– bevæger sig med vejrtrækningen. 

Flow-vu indikatoren bevæger sig med 

vejrtrækningen når masken sidder korrekt 

Antistatisk 

– hvilket sikrer optimal lungedeponering af 

medicinen. AeroChamber Plus* Flow-Vu* er 

klar til brug lige ud af pakken. Den skal IKKE 

primes eller eller vaskes inden brug 

Flow Signal fl øjte 

– fl øjter hvis man trækker 

vejret for kraftigt eller hurtigt. 

Det er vigtigt at trække 

vejret normalt, dvs. roligt og 

langsomt, når man 

anvender spacer 

Denmark 

T E V A D e n m a r k 

Parallelvej 10, 

2800 Kgs. Lyngby 

Tlf.: 4498 5511 

www.tevapharm.dk

Ønsker du at støtte 

LungePatient.dk´s arbejde? 

Du kan støtte lungesagen på forskellig vis 

Gaver betyder meget for LungePatient.dk´s 

arbejde for at hjælpe og 

støtte de lungesyge. Et bidrag til 

lungesagen uanset størrelse er med 

til at hjælpe mennesker med lungesygdomme. 

Testamente 

Man kan f.eks. betænke LungePatient.dk 

i sit testamente. Ethvert 

menneske kan oprette et testamente. 

Så bestemmer man selv, 

hvad der skal ske med det, man 

efterlader sig. Det giver ro i sindet at 

vide, hvad man vil gøre, og det er en 

lettelse for de efterladte i en tung 

situation. I testamentet kan arvebeløbet 

øremærkes til bestemte ting. 

Man kan efterlade LungePatient.dk 

eller en af lokalafdelingerne nogle 

penge, og det har stor betydning 

for vores arbejde. Man kan få vejledning 

i forbindelse med oprettelse af 

et testamente på landsforeningens 

kontor, eller man kan rekvirere en 

brochure om, hvordan man kan 

betænke vores patientforening. 

Gavebrev 

En anden mulighed er oprettelse af 

et gavebrev. Det er en 10 årig aftale, 

Navn: 

Adresse: 

der betyder, at man hvert år indbetaler 

et fast beløb til LungePatient. 

dk. Hele beløbet kan fratrækkes på 

selvangivelsen ifølge ligningslovens 

paragraf 12. 

Bidrag og gaver 

Gaver til LungePatient.dk kan fratrækkes 

på selvangivelsen ifølge 

ligningslovens paragraf 8A. Du kan 

højst fratrække 14.500 kr., og de 

første 500 kr. medregnes ikke. En 

gave på 1.000 kr. giver altså ret til 

et fradrag på 500 kr. Vi indberetter 

automatisk beløbet til SKAT. 

Mindegaver 

Ved dødsfald kan det være et ønske 

fra afdøde eller de pårørende, 

at deltagere ved begravelsen eller 

bisættelsen giver et bidrag til LungePatient.dk 

i stedet for blomster. 

Dette kan gøres ved at skrive det i 

dødsannoncen. Vil man betænke 

lungesagen og LungePatient.dk 

i den forbindelse, kan det gøres 

ved at indsætte beløbet på giro 

408-7046. Husk at anføre navn på 

afdøde samt navn og adresse på 

nærmeste pårørende. Efterfølgende 

sender vi et takkebrev til nærme- 

Ønsker at høre nærmere om oprettelse af et testamente 

Ønsker at støtte LungePatient.dk og deres arbejde med et gavebrev 

Ønsker at give en pengegave 

Ønsker yderligere informationer om patientforeningens arbejde 

Postnummer: By: 

Telefon: E-mail: 

Sendes til LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg eller ring på 64 72 13 57. 

Du kan også maile til os på info@lungepatient.dk 

ste pårørende med oplysning om, 

hvem der har bidraget med mindegaver. 

LungePatient.dk – anvender 

midlerne således: 

- information om lungesygdomme 

via nye brochurer, bøger og BM- 

Bladet 

- opretholdelse af foreningens ferie-, 

kursus- og rehabiliteringscenter i 

Glamsbjerg 

- 14 lokalafdelinger fordelt i hele 

landet 

- lokalafdelingerne har feriehuse, 

som udlejes på meget favorable 

vilkår til medlemmerne 

- legater til økonomisk trængende 

patienter 

Ring til landsforeningens kontor på 

telefon 64 72 13 57 og hør nærmere 

om de enkelte muligheder for at 

støtte lungesagen og LungePatient. 

dk i arbejdet for patienter med 

lungehandicap. Du er også velkommen 

til at indsende nedenstående 

kupon, så kontakter vi dig. 

Se også vores hjemmeside 

www.lungepatient.dk 


LUNGEFORENINGEN BOSERUP MINDE 


Salg og service siden 1932. 

Vi tilbyder målrettede og driftssikre 

løsninger til vores kunder. 

Vores udvalg af maskiner 

spænder fra den lille printer til 

enkelmandskontoret over til de 

store produktionsmaskiner. 

Vores service er landsdækkende, 

og vi servicerer altid selv 

vores installationer. 

Kontakt os, og hør hvad vi kan 

gøre for dig - ofte kan du skifte 

til en ny maskine med højere 

kvalitet og endnu støre driftssikkerhed 

uden større ekstraudgifter. 

Service & adm. 

Esrum Søvej 5A 

3080 Tikøb 

44730300 

40 

Skønne feriedage 

ved Sharm el-Sheikh 

Trænger du til en ferie med sandstrande, saltvand og sol på kroppen, 

er Sharm el-Sheikh det rigtige valg. Det Røde Hav har gode muligheder 

for at dykke og snorkle, og bagefter kan du tage på opdagelse i Egyptens 

fortid blandt pyramiderne i Cairo eller Kongernes Dal i Luxor. 

F.eks. Ghazala Beach Hotel, kat. 3+ 

Afrejse 8/12, 1 uge 3.849,- 

Bestil ferien på spies.dk eller 70 10 42 00 


Salg og demo: 

Stamholmen 153 

2650 Hvidovre 

88304400 

Opdager indbrud, 

brand, gas og vand 

Bestil Falck Alarm nu 

på 70 10 40 80 

eller www.falck.dk

Gul trafikvest 25 kr. Indkøbspose 25 kr. Kuglepen 5 kr. 

Sweatshirt 299 kr. T-shirt 99 kr. Regnjakke 199 kr. 

Kikkert 99 kr. Fingerpulsoximeter 995 kr. 

Ovennævnte ting kan bestilles og købes 

på landsforeningens kontor tlf. 64 72 13 57 eller på mail: info@lungepatient.dk 

Læs mere om informationsmaterialer på www.lungepatient.dk 

Følgende kan gratis bestilles: 

- Hvem er LungePatient.dk? 

- At leve med en lungesygdom. Pjece om den lungehandicappedes vilkår. 32 s. 

- Boserup Minde, – ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter 

- Brochure om lungesygdomme. 28 s. 

- Kursuskatalog 

- Arv, gave og testamente 

- Ansøgningsskema til Den Blå Nål 

- Rund etikette med landsforeningens navn og logo 


LOKALAFDELINGER 

42 

KØBENHAVNS AFDELING 

Kontor 

Studsbøl Allé 45, 2770 Kastrup 

Tlf. 35 35 88 81 - Tlf. tid, torsdag 

kl. 12 - 15. Bank: Reg.nr. 0165 

konto nr. 8655-612-700 

E-mail: bm-kbh.afd@mail.dk 

www.lunger.dk 

Formand 

Anne-Lise Nerving 

Studsbøl Allé 45, 2770 Kastrup 

Tlf. 32 51 61 53 

Kasserer 

Susanne Overbye 

Alkmaar Alle 40, 2791 Dragør 

Tlf. 32 94 61 51 

LOLLAND-FALSTER AFDELING 

Bank: Reg.nr. 0693 

konto nr. 2815632809 

Formand 

Peder Pedersen 

Reimersgade 11, 4900 Nakskov 

Tlf. kontoret 54 90 26 71 

Tlf. privat 54 92 16 41 

Tlf./Fax 54 95 16 41 

Kasserer 

Berit Pedersen 

Bresemanns Allé 43, 4900 Nakskov 

Tlf. 54 92 14 43 

NORDFYNSK AFDELING 

Kontor 

Toldbodgade 5-7 

5000 Odense C. 

Man. kl. 14 - 17, Tlf. 66 11 04 47 

Giro 648-1671 

E-mail: bm-nordfynsk@mail.dk 

Formand 

Frede Jensen 

Brobæklunden 135, 5260 Odense S 

Tlf. 66 15 75 52 

Kasserer 

Jørgen La Cour 

Rugårdsvej 664, 5210 Odense NV 

Tlf. 23 46 91 63 

NORDVESTJYDSK AFDELING 


konto nr. 0000186538 

Formand 

Lizzi Andersen 

Kongevejen 53, Jegindø, 7790 Thyholm 

Tlf. 97 87 93 50 eller 41 44 01 47. 

Kasserer 

Leo Lykholt 

Fjordvej 46, Knud, 7860 Spøttrup 

Tlf. 97 56 19 62 

RANDERS AFDELING 

Kontor 

Jyllandsgade 3 C, i kld., 8900 Randers C, 

Tlf. 86 42 08 92 eller 41 66 06 44 

Torsdag kl. 16 - 18. 

E-mail: kontoret@bm-randers.dk 

www.bm-randers.dk 


konto nr. 3310300216 


Formand 

Erik Søgaard 

Brorsonsvej 8, 8981 Spentrup 

Tlf. 86 47 74 61 

Kasserer 

Lis Ullits 

Baldersvej 12, 8920 Randers NV 

Tlf. 86 43 89 60 

RIBE AMTS AFDELING 

Giro:900-9795 

www.bm-ribeamt.dk 

Formand 

Erik Pedersen 

Løgstørvej 4, 6700 Esbjerg 

Tlf. 75 13 10 79 

Kasserer 

Erna Schack 

Spurvevænget 9, 6760 Ribe 

Tlf. 75 42 09 37 

SYDFYNS AFDELING 

Bank: Reg. nr. 0861 

konto nr. 8130468226 

Formand 

Grete Nielsen 

Krøyersvej 28, 5700 Svendborg 

Tlf. 62 21 82 24 

Kasserer 

Henning N. Nielsen 

Bülowsvej 53, 5700 Svendborg 

Tlf. 62 22 44 59 

SYD- OG MIDTSJÆLLANDS 

AFDELING 


konto nr. 6480330 

Formand 

Lene Jakobsen 

Ådalsvej 6, Vallø, 4600 Køge 

Tlf. 56 26 79 38 

Kasserer 

Willy Jeppesen 

Ragnhildgade 20, st. th., 2100 Kbh. Ø 

Tlf. 39 27 03 26 eller 21 43 79 63 

SØNDERJYDSK AFDELING 

Giro: 544-8115 

Formand 

Thomas Rasmussen 

Arnkær 7, 6310 Broager 

Tlf. 20 83 58 83 

Kasserer 

Claus Helweg 

H. P. Hansensgade 3,1., 6200 Aabenraa 

Tlf. 29 82 56 14 

VEJLE AFDELING 


konto nr. 4960957127 

Formand 

Lisbeth S. Ipsen 

Golfsvinget 6, 7000 Fredericia 

Tlf. 87 53 80 55 

Kasserer 

Finn Sørensen 

Åstræde 10, 7100 Vejle 

Tlf. 75 83 79 46 

VENDSYSSEL AFDELING 


konto nr. 236-58-73057 

Formand 

Jørn Schmidt 

Trindelvej 34, 9990 Skagen 

E-mail: lajschmidt@skagennet.dk 

Tlf. 98 44 41 83 

Kasserer/sekretær 

Grethe Jørgensen 

Thorvaldsensvej 2, st. tv. 

9700 Brønderslev, Tlf. 36 92 18 94 

E-mail: gre@c.dk 

www.lungepatientvendsyssel.dk 

VESTSJÆLLANDS AFDELING 

Giro: 506-3604 

Formand 

Ove Hansen 

Dyrehovedgårds Allé 33, st., 

4220 Korsør, Tlf. 58 37 13 17 

Kasserer 

Hans Jørgen Christensen 

Halsskov Tværvej 10, 4220 Korsør 

Tlf. 58 37 47 68 

AALBORG AFDELING 


konto nr. 2460224031 

Formand 

Jan Simonsen 

Gammelholmvej 7, 9541 Suldrup 

Tlf. 40 31 09 07 

Kasserer 

Lars Hjørringgaard 

Bygaden 67 C, 9200 Aalborg SV 

Tlf. 26 21 00 29 

Kontortid tirsdag kl. 16 - 20 

ÅRHUS AFDELING 


konto nr. 6873189450 

Kontor 

Skovvangsvej 220 kld., 8200 Århus N, 

Tlf. 86 10 58 43 

Onsdag kl. 16.30 - 18.00 

Formand 

Per Rasmussen 

Capellavej 11, 8270 Højbjerg 

Tlf. 26 44 73 35 

Kasserer 

Helga Gisladottir 

Glentevej 4, 8370 Hadsten 

Tlf. 86 23 04 22


KOL 

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom er en kronisk lidelse, 

som man skal leve med resten af livet. 

Med den fornødne viden, den rette behandling og støtte fra familie og 

venner, kan du alligevel leve et fuldt og indholdsrigt liv med KOL. 

AstraZeneca A/S · www.astrazeneca.dk 

310337 KOL Annonce 184 x 260.indd 1 20-09-2011 08:15:36 

310337 · Vang Rasmussen A/S · September 2011 · Resp 11.53698D

Verdens Smukkeste Sørejse Ring til os - LungePatient.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?