Verdens Smukkeste Sørejse Ring til os - LungePatient.dk

lungepatient.dk

Verdens Smukkeste Sørejse Ring til os - LungePatient.dk

LungePatient.dk

69. årgang • nr. 6 • December 2011

LungePatient.dk

LUNGEFORENINGEN BOSERUP MINDE

Ønskeseddel :

SUNDERE

LUNGER

STØT

LUNGE-

SAGEN

Udgivet af Lungeforeningen Boserup Minde

BM

Julen

2011

25 kr


Grupperejser til Nordkap i 2012

12 dage inkl. fly og helpension

Afrejse 30/3, 13/5, 7/7, 20/8 og 21/12

fra

2

LungePatient.dk BM-Julen 2011

Verdens Smukkeste Sørejse

Ring til os: 33 12 45 65

mere end 100 års erfaring

kr.11.490 www.NorskRejsebureau.dk


Tidsskrift for Lungehandicappede

Udgivet af

LungePatient.dk

Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg

Tlf. 64 72 13 57

E-mail:info@lungepatient.dk

E-mail:blad@lungepatient.dk

Hjemmeside: www.lungepatient.dk

Giro 408-7046

Landsformand:

Helge Petersen

Korsvang 3, 5610 Assens

Tlf. 64 71 42 73 mobil 40 81 70 31

E-mail: helge.petersen@mail.dk

hep@lungepatient.dk

Redaktionsudvalg:

Helge Petersen (ansvarshavende)

Birthe Petersen

Grethe Jørgensen

Ferie-, kursus- og

rehabiliteringscenter

Boserup Minde, 5620 Glamsbjerg

Kontoret: tlf. 64 72 13 57

Mandag –torsdag kl. 9-15

Fredag kl. 9 - 13

Beboer: tlf. 64 72 11 54

Bomi-Parken

– Plejehjem og aktivitetscenter,

Gyldenrisvej 4, 2300 København S.

Administrationskontor: tlf. 32 47 92 00

Annoncetegning:

BM-Bladet, Skovkildeparken 23,

Virring, 8660 Skanderborg

Tlf. 86 91 48 23

Tryk:

Øko-Tryk,

Borrisvej 5 B, 6900 Skjern

Tlf. 96 94 04 11

Oplag 25.000

ISSN 0901-7674

Bladet tilsendes alle medlemmer, der

optages gennem lokalforeningerne for

et kontingent af 180 kr. for 2012.

Hvor ikke andet er anført, er tekst og

billeder lavet af LungePatient.dk.

Indhold

LungePatient.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4

Julenovelle: Der er sket et mirakel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7

Artikel om Strøjer Tegl og Strøjer Samlingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Julenovelle: Fru Jensens Jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Julekonkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

Utraditionel julepynt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Artikel om Juletræet med sin pynt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23

Madopskrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24

Livskvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

Artikel om Sanderumgaards Romantiske Have . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28

Julenovelle: Handskerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32

Julekrydsord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35

Artikel om Ferieture med LungePatient.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36

Ønsker du at støtte LungePatient.dk´s - arbejde? . . . . . . . . . . . . . . . . . .39

Køb af gaver fra LungePatient.dk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Lokalafdelinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42

Glædelig Jul

Vi har alle en mening om, hvordan vi helst vil fejre julen. Det kan

være med gamle hyggelige traditioner. Det kan være, vi helst vil have

en stille og fredelig jul uden for meget halløj. Men på en eller anden

måde overgiver vi os alle og fejrer vinterens mørke tid med lys og

varme indendørs.

Samtidig glæder vi os til, at dagene efter den 21. december atter

begynder at blive længere.

LungePatient.dk ønsker alle en rigtig glædelig jul og håber, at læserne

vil få glæde af dette julehæfte.

Helge Petersen

Landsformand

LungePatient.dk BM-Julen 2011 3


4

LungePatient.dk

Ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter Boserup Minde

Patientforeningen har til formål at

sammenslutte alle lungehandicappede

for herigennem at

fremme deres interesser,

og være med til at øge

den folkelige støtte

til arbejdet for de

lungehandicappede

og forebyggelse af

lungesygdomme.

Først og fremmest

er vi en patientorganisation,

som arbejder for at

forbedre forholdene

for de mennesker, der er

ramt af lungesygdomme

i Danmark, hvor vi laver et stort

arbejde med oplysning om sygdommene

samt foretager lungefunktionstest

rundt om i landet.

Vi har i det seneste år indledt et samarbejde med

Danmarks Lungeforening for deri gennem at forstærke

kampen for lungesagen.

LungePatient.dk

Vores organisation er 108 år gammel og består af 14

lokalafdelinger og landsforeningen, som ligger i Glamsbjerg

på Fyn.

Landsforeningens sekretariat har til huse i foreningens

ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter, og i foreningens

blad kan du læse om nyheder og informationer.

Lungeforeningens ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter

har åbent hele året. Her er der mulighed for at

komme på kursus f.eks. som iltbrugere og KOL-patient.

Desuden afholder vi kurser for netværksgrupper samt

pårørende, hvor alle har adgang. Der er også mulighed

for at komme på ferie- og rekreationsophold samt

ferieture. Man kan endvidere komme på påske-, jule- og

nytårsophold i Glamsbjerg.

Lokalafdelingerne

Lokalafdelingerne tager sig af den direkte kontakt til

medlemmerne. De holder informationsmøder og rådgiver

mange mennesker om lungesygdomme.

De arrangerer også møder, busture, bankospil og tombola

m.m. Lokalafdelingerne ejer 24 feriehuse fordelt i

hele landet, og du kan søge om at leje deres feriehuse til

Anny Møller

meget rimelige priser.

LungePatient.dk BM-Julen 2011

Hvis du er medlem og interesseret i at leje et af feriehusene,

skal du søge om det inden den 15. marts, og du får

besked kort efter, om du har fået et feriehus.

I januarnummeret af BM-Bladet kan du se feriehusene,

deres beliggenhed og pris.

Meld dig ind i LungePatient.dk

Hvis du/I skulle være interesseret i at blive medlem af

patientforeningen eller være støttemedlem, kan man

tilmelde sig til landsforeningen eller lokalafdelingerne,

se telefonnumre og adresser på side 42, se også vores

hjemmeside www.lungepatient.dk

Lungefunktion

En persons lungefunktion vokser med de fleste mennesker,

indtil de er omkring 25 år. Men det er også forskelligt

fra menneske til menneske, hvor stor en lungekapacitet,

man har. Lægerne mener, at omkring 15 % af

alle personer får KOL. For rygere får omkring 35 % KOL,


mens ex. rygere igen er nede på 15 %. For personer, der

ikke har røget, får omkring 8 % KOL. Man ved også, at

jo flere forskellige skadelige påvirkninger, en person er

udsat for, jo værre kan lungefunktionen være nedsat.

Nedsættelsen kan skyldes både forurening inden– og

udendørs. Hvis en person har betændelsestilstande – og

det kan både være i lunger eller i kredsløb – taber man

lungefunktion.

Diagnosen KOL kan kun

stilles ved måling af lungefunktionen

Sygdomserkendelsen kommer først, når man opdager,

at man føler sig rigtigt forpustet og dårlig tilpas. Man

må så hurtigt kontakte sin læge eller lungeklinik og få

taget en lungefunktionstest. Testen måler, hvor stort

lungefunktionen er på det tidspunkt. På skemaet overfor

kan man se lidt om lungefunktionen for almindelige

personer og ved rygestop. I skemaet er lungefunktionen

i procent vist i venstre side, mens personens alder er vist

på bundlinjen. Den grønne linje viser, at lungefunktionen

falder med alderen. Når man er 75 år gammel, ville

lungefunktionen normalt være omkring 70 %. Der skulle

altså være masser af luft, også når man bliver gammel

under normale omstændigheder. Den røde linje viser

den faldende lungefunktion, hvis man er ryger og påvirkelig

af røgens effekt. Ved rygestop falder lungefunktionen

langsommere end, hvis man ryger.

Første gang i Glamsbjerg

For første gang blev der holdt repræsentantskabsmøde

på Boserup Minde i Glamsbjerg.

Der deltog 44 delegerede og 2 observatører i mødet.

På mødet blev landsformand Helge Petersen genvalgt

for de kommende to år. Det var et godt møde. Selv om

Repræsentantskabsmøde 2011

der var mange deltagere, virkede det ikke overfyldt.

Huset er godt egnet til store arrangementer. Køkkenet

havde kræset om maden, der var i top, så gæsterne fik

noget godt til ganen. Derfor er det vedtaget, at også

næste møde bliver afholdt i Glamsbjerg i 2013.

Kursuslokalet udlejer vi til forskellige formål både til små

og store arrangementer til rimelige priser.

Skal du have et møde eller andet arrangement, så

kontakt os for yderligere informationer og priser.

Se vores hjemmeside www.lungepatient.dk

LungePatient.dk BM-Julen 2011 5


6

LungePatient.dk BM-Julen 2011


Fru Anne Ege sad med et brev fra udlandet i sine hænder.

Det var noget uvant. Hun og hendes mand var

skovriderfolk under det store gods Egedal. De havde

godt nok en del familie og nogle gode venner, men der

var ikke lang vej mellem dem, så de kom ofte sammen

eller brugte telefonen, når de havde noget at dele med

hinanden. Fru Ege var derfor meget forbavset over brevet

med det udenlandske frimærke. Hun undersøgte det

nøje, før hun åbnede det, men adressen var rigtig.

Beograd, Jugoslavien stod der på frimærket. Det blev

hun ikke klogere af. Det blev hun heller ikke af at se på

brevet. Der var fire sider, sirligt skrevet på et fremmed

sprog, som hun ikke kunne læse en stavelse af.

Men fru Ege var blevet nysgerrig, brevet skulle selvfølgelig

oversættes. Om eftermiddagen skyndte hun sig til

byens skole for at spørge læreren til råds. Han rystede på

hovedet og måtte opgive at læse det fremmede sprog.

”Men jeg vil gerne få brevet oversat til Dem, hvis der

må gå lidt tid”; sagde han.

”Det må jeg finde mig i, selv om det ser spændende

ud”, sagde fru Ege. ”Men måske haster det heller ikke

med opklaring af gåden. Nu får vi se”.

Nogle dage senere fik fru Ege sit brev tilbage, ledsaget

af en maskinskrevet oversættelse. En skolepige havde

det med, da hun på hjemvejen skulle forbi skovridergården.

Fru Ege satte sig hen ved vinduet. En sær spænding

fik hendes hænder til at ryste en smule, da hun foldede

brevet ud og gav sig til at læse:

Beograd, 27. september 1947

Meget ærede fru Anne Ege!

Jeg, der er Dem ganske ukendt, må skrive til Dem og

takke Dem for det tøj, som jeg gennem Røde Kors har

modtaget fra Dem!

I frakkens lomme fandt jeg en seddel med Deres

adresse. Jeg takker Dem også meget for denne hilsen.

Den og tøjet fortæller mig, at der langt fra vort lidende

folk lever mennesker, som vil række os en hjælpende

hånd i vor nød.

Jeg kender kun lidt til Deres land, men har dog lært

lidt om Danmark. Og denne viden sammen med Deres

gave har tegnet et smukt billede for mit indre blik, et

billede af høj kultur og menneskelig forståelse over alle

landegrænser.

DER ER SKET ET MIRaKEL

aF a. th. Geertsen

ILLUSTRERET aF inGeBOrG stranGe-Friis

Vort folk har lidt meget under krigen, mange bærer på

dyb sorg, og fattigdom og nød er over os alle. Min far

faldt i krigen. Vi havde et lille gartneri uden for byen og

havde gode kår i fredens dage, men da far ikke vendte

hjem fra krigen, kunne mor ikke beholde gartneriet, der

også var meget ødelagt. Vi flyttede ind i et lille hus, og

mor gik ud og arbejdede, hvor hun kunne tjene til livets

ophold. Men for et år siden blev hun syg af tuberkulose

og måtte holde op med at arbejde for fremmede. Det

går stadig tilbage med helbredet. Vi er derfor meget

fattige.

Jeg kom ikke med i krigen, dertil var jeg for ung, så jeg

kunne passe min skolegang. I år fylder jeg 18 år og bliver

student. Jeg er begyndt på en uddannelse til læge, det

har længe været min store drøm, og vort folk trænger

hårdt til læger. Men nu ser det meget mørkt ud for mig.

Hvis jeg ikke får hjælp, må jeg opgive mit studium, for

da bliver jeg nødt til at tage arbejde for at hjælpe min

mor og min lillesøster, der er 12 år. Måske kunne jeg

skaffe mig et fattigt udkomme for mig selv under min

læsning, men min mor og søster har ingen mulighed for

at eksistere, hvis jeg ikke hjælper dem. Det er ikke alene

os der er fattige, det er vore naboer også, ja hele byen,

hele landet. Alle må klare sig som de kan, og mor har

ingen anden at stole på end mig.

Men jeg er meget ked af at skulle opgive mit studium.

Så må jeg tage arbejde ved jorden eller byggeri, og så

bliver jeg aldrig læge. Fremtiden ser da meget trist ud

for mig, for så kan jeg ikke tjene mit folk, som jeg gerne

ville.

Mon De kan hjælpe os i vor nød? Nu har De hjulpet

mig med tøj, og Deres hilsen får mig til at råbe til Dem.

Jeg ved ingen andre steder at sende min bøn.

Jeg beder Dem, at De ikke bliver vred over dette

nødskrig. Kan De ikke række os en hjælpende hånd, ville

jeg dog aldrig blive vred på Dem, og jeg beder Dem da

undskylde min bøn.

Med oprigtig tak og broderlig hilsen

Iven Pacaki, Skadarska 37 Beograd, Jugoslavien.

Fru Ege sænkede brevet og så ud i haven og videre ud i

skoven, hvor alt var skønt med brogede farver, belyst af

den synkende sol. Hvor har vi meget Haven i at Glamsbjerg takke for, sagde

hun stille. Så læste hun brevet en gang til. Hun huskede

LungePatient.dk BM-Julen 2011 7


8

godt, at hun lagde en lap papir med hilsen til modtageren,

da hun afleverede noget brugt tøj ved indsamlingen

for længe siden. Hun havde gjort det efter en pludselig

indskydelse med en flygtig tanke om, at en hilsen

måske kunne være som en solstråle på en mørk dag.

Om aftenen læste hun brevet for sin mand og deres

datter Karin, og de talte længe derom. De blev enige

om, at de ville prøve at hjælpe, men de var også klar

over, at hjælpen kunne de ikke være ene om.

”Hvad om det blev sognets opgave at hjælpe disse

mennesker. Det er jo næsten som et kald, der er givet

os”. Sagde fru Ege. ”Nej vi kan ikke få hele sognet til at

føle opgaven som et kald, og hjælpen skal ikke gøres

mulig gennem tiggeri,” mente hendes mand. Han sad

og grundede lidt, så sagde han:

”Men vi kan prøve om vi kan blive nogle få, der kan se

opgaven på samme måde som vi. Vi kan bringe et lille

offer for hjælp og forståelse mellem folkene”.

”Det er syn for dem, at de har det så ondt”, sagde den

femtenårige Karin.

”Du sagde et lille offer, men der skal jo mange penge

til”, sagde fru Ege stilfærdigt.

”Ja, Ja, det er jeg klar over, og dog tror jeg, opgaven

kan løses”, sagde skovrideren bestemt.

”Jeg vil tale med godsejeren, med fabrikant Bjerg og

doktor Fenger og med mange flere. Men jeg kan ikke

komme bort fra, at de med små midler skal have lov at

være med”.

”Ja, optimist har du altid været, mor, og når du først får

snakket dig varm plejer der også at ske noget,” sagde

skovrideren med sit lidt drilagtige smil.

”Ja for jeg synes det er både en opgave og en gave,

der er givet os,” sluttede fru Ege.

På den måde blev det begyndt, som siden skulle blive

til et helt eventyr, et eventyr i virkelighedens barske

verden.

Da først hjælpeaktionen var sat i gang, kom flere og

flere, der gerne ville være med.

Nogen tid efter fru Ege havde fået afsendt et pengebeløb,

modtog hun atter et brev fra Iven Pacaki. Der

stod: Kære fru Anne Ege!

Mit hjerte er fuldt af tak! De hørte min bøn og sendte

mig en gave så stor, at jeg ikke kan takke Dem nok derfor.

Jeg kan nu både fortsætte mit studium og hjælpe

min mor og søster.

Der er ingen fremgang i min mors tilstand, men nu kan

hun få bedre mad, og vi håber det kan hjælpe hende.

Mit studium går godt. Jeg er meget glad for at kunne

fortsætte mit arbejde ved universitetet og ser med håb

fremtiden i møde, fordi De lover at hjælpe os nu i denne

svære tid. Jeg skriver mere til Dem senere, og jeg skal

holde Dem underrettet om alt, hvad jeg modtager fra

Dem, så De kan være sikker på intet går tabt.

I tankerne rækker jeg Dem mine hænder og sender

fuld af glæde min oprigtige tak og hilsen Ivan Pacaki

Herefter gik hjælpearbejdet sin rolige gang måned

efter måned og videre år efter år.

LungePatient.dk BM-Julen 2011

Hver måned kom rørende takkebreve fra Ivan Pacaki.

Men ud over takken fortalte de ikke meget om forholdene

i det fremmede land. Engang fulgte dog et billede

med af hele familien.

Brevene blev læst af alle, der var med til at hjælpe. De

blev emner for samtaler, og mellem dem der støttede

hjælpearbejdet, voksede en helt ny samhørighed frem.

Skovriderhjemmet var hele tiden det samlende midtpunkt

for kredsen. Her var åbne døre, og ildhu og varme

for den fælles opgave, som mødte enhver.

Efter et par års forløb kom et brev med budskab om,

at Ivans mor var død. Hans søster var derefter kommet

i huset hos gode mennesker og kunne nu klare sig selv

økonomisk.

Senere fortalte Ivan glædestrålende, at han havde fået

et legat, og nu manglede han kun den afsluttende eksamen.

Når den var taget, var hans universitetsuddannelse

færdig. I dette brev var han fuld af håb.

Det brev vakte stor glæde i skovriderhjemmet, og derfra

bredte den sig videre ud. Hjælpearbejdet blev fortsat

også det sidste år. Og så blev det atter sommer med ferie

og rejser, især for dem, der kunne ryste skolestøvet af

sig. I skovriderhjemmet gik man og ventede på det brev,

der skulle fortælle, at Ivan Pacaki nu havde afsluttet sin

uddannelse som læge. Eksamen måtte være overstået.

Men det brev kom ikke. I stedet kom manden selv –

uanmeldt. En dag stod han uden for skovridergården og

betragtede den længe. Den var for ham næsten som et

lille palads eller en hovedbygning til et gods, omgivet af

skønhed og harmoni.

Han måtte tænke på sit skønne hjemland, hvor der

endnu var mange ruiner efter krigen, hvor meget var

præget af fattigdom sammenlignet med det, han så her

og havde set på rejsen.

Det var søndag. Stedet var omgivet af en næsten

højtidelig ro. Omsider gik han hen og tog i døren, den

var låst. Så gik han ind i haven og satte sig på en af de

morsomme stole, lavet af knudrede grene.

Lidt efter kørte en bil op for døren, og skovriderfamilien

steg ud. Alle tre gik straks til haven. De havde set

der var en fremmed.

Ivan Pacaki rejste sig og gik familien i møde. Han skønnede,

det var stedets folk. Han fik dog kun taget et par

tøvende skridt, men de styrede mod fruen.

”Jeg er Ivan Pacaki. Er De fru Anne Ege?” spurgte han

på dansk, men med fremmed accent.

”Ja, det er mig,” og fru Ege fik ikke sagt mere, for straks

greb Ivan begge hendes hænder, bøjede sig ned og

kyssede dem. Han prøvede ikke at skjule, at tårer fyldte

hans øjne. Nu vendte han sig til skovrideren for til sidst

at hilse på Karin.

”Velkommen!” sagde både skovrideren og hans kone.

”Tak, tak!” Mere blev det ikke til for Ivan liga straks.

De stod tavse og så på hinanden. Skovriderparret

ranke og statelige, men med ansigtet lysende af mildhed.

Karin, ung og skøn i en lys kjole og med lyst hår.


Hun havde sænket blikket og fået et lidt forlegent udtryk.

Også den fremmede Ivan Pacaki, høj og mørk med

et ansigt der udtrykte både smerte og lykke. I få sekunder

måtte han tænke på sit eget hjem og forældrene der

nu begge var døde, al lidelsen og fattigdommen. Og

så stedet her og menneskene, det var som harmoni og

lykke omsluttede alt.

Omsider brød fru Ege tavsheden og spurgte:

”Taler du dansk Ivan?” Du hilste os jo på vores egen

sprog”.

”Ja, lidt. Jeg har det sidste halve år taget nogle informationer.

Jeg havde længe planlagt rejsen til Danmark,

når jeg blev færdig med mit studium. Og så ville jeg

kunne tale med Dem.”

”Det er morsomt. Og eksamen forløb godt?”

”Ja nu er jeg læge og kan få arbejde nok, og så kan

jeg klare mig selv med penge. Det er alt sammen Deres

hjælp, jeg må takke Dem!”

”Vi har selv haft glæde af at hjælpe dig, Ivan. Men lad

os gå indenfor.” Ivan Pacaki blev på skovridergården i tre

uger. Han gjorde derfra et par små rejser for at besøge

to danske hospitaler. Den øvrige tid var han feriegæst

hos skovriderens. De kørte nogle ture for ham og viste

ham så meget af landet, som de nu kunne nå. Han kom

også til at møde en del af de mennesker, der havde været

med i hjælpen til ham og hans hjem. Alle ville gerne

se ham og hilse på ”plejebarnet”.

Men især holdt han af at opholde sig i skovridergårdens

have og færdes i de omliggende skove. Og da Karin

netop havde sommerferie på samme tid, blev det ofte

således, at de to unge var sammen. Det var også de to,

der bedst kunne tale sammen. Alle vanskeligheder med

sproget blev af dem overvundet med smil. De morede

sig begge af de fejltagelser og misforståelser, der nu og

da måtte forekomme. Således var alt godt. Hele familien

i skovridergården følte, at der var en egen glans over

dagene, mens de havde Ivan Pacaki som gæst. Hans

taknemlighed var stor, det lyste ud af hele hans væsen.

Hans hensynsfulde og fine væremåde greb alle.

Mest grebet blev dog Karin. Hun blev så betaget af

Ivan Pacaki, at hun somme tider var ved at tabe vejret

derover. Den sidste uge de var sammen, blev hun dag

for dag mere stille, og der kom et nervøst træk over

hendes tale og færd.

Om aftenen kunne hun ikke falde i søvn. Hun tænkte

på Ivan, og det bekymrede hende, at han skulle rejse

om så kort tid. ”Jeg elsker ham”, hviskede hun stille for

sig selv, hun måtte lade tankerne få den svageste lyd, så

hun kunne høre ordene. Og så føjede hun til: ”Jeg har

ikke elsket sådan før”.

Ivan var for sit vedkommende betaget af den lyse pige

fra den første dag. Og det blev ikke mindre, mens feriedagene

gik. Men han var opdraget og skolet til at tænke

i realistiske baner. Det tvang han sig også til at gøre, når

kærligheden varmede sindet. De var vokset op i meget

forskellige omgivelser, i lande, der lå langt fra hinanden.

De havde kun kendt hinanden så kort, og han kunne intet

kræve af de forældre, der kun havde dette ene barn,

men havde givet og givet til ham så uendelig meget.

Dagen før han skulle rejse, bad han Karin om at gå

med til Egebjerg, skovens udsigtshøj. Han ville se landet

derfra endnu engang, sagde han med et underfundigt

smil. ”Men det er bedre når vi er to. Glæderne skal deles

med en eller flere,” føjede han til.

Og Karin gav ham ret med et smil, der halvvejs lignede

gråd. De gik vejen til højen side om side uden at tale

ret meget, og for Karins vedkommende blev det kun til

korte sætninger eller enstavelsesord.

Ivan måtte hele tiden finde på, hvad der skulle tales

om. Da de havde aset sig op på højens top, stod de lidt

og så ud over landet, som det lå der i mørke skove og

marker i grønt og gult. De hvide huse og gårde lyste i

solen. ”Vi vil sidde og se lidt på dette skønne land, og så

har jeg bestemt, at jeg vil sige noget til dig, Karin, før jeg

rejser tilbage til mit eget land og til mit folk,” sagde Ivan.

Så skubbede han Karin blidt til sæde på den umagelige

bænk, der var lavet af knudrede egegrene, og satte

sig ved hendes side.

”Når jeg rejser hjem i morgen, vil jeg tage med mig

minder om mennesker, jeg elsker, og om dage, jeg aldrig

kan glemme,” sagde Ivan langsomt.

”Jeg kommer igen, når jeg næste år får min store ferie,

og hvis du så genser mig med samme glæde, som jeg vil

møde dig med, Karin, ja så kan vi tale helt ud om vores

fremtidsvej. Er du enig med mig i det, Karin?”

”Ja du må råde,” hviskede Karin, mens tårer løb ned ad

hendes kinder.

Da brast alle de snusfornuftige skranker, Ivan havde

gået og bygget op om sin kærlighed. Han lagde armen

om den lyse pige og kyssede hende.

Da de gik hjem, var det for dem begge, som om de

blev båret af en stor lykke.

”Nu gør det ikke noget, vi skal skilles,” sagde Ivan. ”Vi

har livets bedste glæde med os.”

Karins ansigt lyste af smil, og der var ikke den mindste

gråd deri. Næste dag kørte skovriderfamilien Ivan til

toget. De sagde farvel og vinkede. Ivans sidste ord var:

”Jeg er så glad. Der er sket et mirakel.”

LungePatient.dk BM-Julen 2011 9


10

LungePatient.dk BM-Julen 2011

Rekonstrueret langhus


Strøjer Tegl

Når mursten og Ferrarier bliver til en smagfuld cocktail i det sydfynske landskab

Vedstaarup Teglværk på Sydfyn er et af Danmarks mest

moderne teglværker, som gennem de sidste 150 år har

produceret mursten, kirketegl og klinker til hele Danmark.

Vedstaarup Teglværk

Teglværket i det sydfynske landskab har gennem årene

udviklet sig både teknologisk og produktmæssigt. Det

betyder, at der i dag produceres et meget varieret produktsortiment

med mange forskellige og spændende

murstensvarianter. En mursten i dag er ikke ensbetydende

med farven rød eller gul, de blå- og grådæmpede

sten er blevet et hit hos forbrugerne. Mange af de

huse, der i dag bliver bygget skal være unikke, og det

betyder, at murstenene i dag skal matche forbrugernes

krav til farve og form.

Foruden et kvalitetsløft på de færdige produkter har

teglværket løbende implementeret en højteknologi, der

gør at Vedstaarup Teglværk er et af de mest miljøvenlige

og moderne teglværker i Danmark. Robotterne styrer en

stor del af produktionen, og de tunge løft er overtaget

af maskiner. Det betyder, at ganske få ansatte kan fremstille

120.000 tons mursten om dagen. Produktionen

kører alle ugens 7 dage, hvor man får det optimale ud af

det, idet ovnen står og brænder hele natten.

Strøjer Tegl

”Strøjer Tegl” er fra 1. januar 2011 det nye handelsnavn

for Vedstaarup Teglværk. ”Vi valgte fra årsskiftet at gå

egne veje”, som ejer Jørgen Strøjer så ganske kort udtrykker

det. Han driver teglværket i femte generation,

og det passer ifølge Jørgen Strøjer bedre til virksomheden

at stå på egne ben. Teglværket var indtil årsskiftet

en del af Egernsund Tegl, der varetog salg og marketing

for 4 teglværker.

Alle produkter, der ruller ud fra værket på Fyn markedsføres

og sælges under navnet ”Strøjer Tegl”. Et

navn, der i byggebranchen ønsker at være synonym

med nytænkning og innovation. En del ressourcer bliver

derfor brugt på at produktudvikle, så kvaliteten af mursten

i fremtidens byggeri er så høj, som overhovedet

muligt. At være nytænkende og innovativ er noget, Jørgen

Strøjer er kendt for på flere områder, end indenfor

mursten og tegl. Han har nemlig gennem de sidste 45 år

samlet en af Danmarks mest imponerende bilsamlinger

– Strøjer Samlingen.

Lej feriehus

i hele

Danmark!

www.dansommer.dk

e-mail: booking@dansommer.dk

Tlf. 86 17 61 22

LungePatient.dk BM-Julen 2011 11


12

LungePatient.dk BM-Julen 2011


Strøjer Samlingen

Samlingen er ukendt i den brede offentlighed, men

kendere, samlere, royale og racerkørere er helt bekendt

med, hvad der gennem sig i den arkitektoniske perle

ved siden af teglværket. Den store interesse for biler har

Jørgen ikke fra fremmede, det var hans far Thorvald, der

startede bilsamlingen, der her i 2011 rummer mere end

70 drømmebiler i topstand.

Strøjer Samlingen er bred, den indeholder unikke

biler, som kongelige biler, Le Mans biler, Grand Prix og

racerbiler. Biler, der ikke findes i noget stort antal, men

som kører rundt med en god historie, en spændende

ejer eller måske har den været anvendt til et særligt formål,

som den koksgrå Aston Martin, der var med i James

Bond filmen ”Die another day”.

De besøgende kan også se nyere sportsvogne, som

Lamborghini Murcielago, Bentley Continental GT, samt

en stribe af Ferrarier fra 1969 til 2002. De mere moderne

biler i samlingen tiltrækker især opmærksomheden fra

det yngre publikum, mens en gammel Rolls-Royce fra

1930’erne og en Bugatti fra 1920’erne appellerer til det

mere modne publikum.

Så hvordan mursten og biler kan blive til

den smagfulde cocktail på Sydfyn, det er

på begge områder fascination af teknik

og formgivning.

Strøjer Samlingen kan besøges på adressen

Vedstaarup Teglværk, Bogyden 12,

5610 Assens.

Se evt. mere på www.strojersamlingen.dk

LungePatient.dk BM-Julen 2011 13


14

Bedre vejrtrækning med Pep/Rmt

LungePatient.dk BM-Julen 2011

Ring til os

4371 3377

Pep/Rmt er en nem og veldokumenteret

metode til respirationstræning. Træningen kan

let integreres i selv en travl hverdag.

Pep/Rmt er et behandlingstilbud til dig, der

lider af:

• KOL

• Astma

• Bronkitis

• Lungefibrose

• Cystisk fibrose

• Lungebetændelse

Du kan vælge mellem et komplet Pep/Rmt

træningssæt bestående af en maske (fås i 5

forskellige størrelser), 8 forskellige modstande

og ventil (taske medfølger) eller en PEP fløjte og

modstande efter eget valg.

Fordele ved både Pep/Rmt træningssættet og

PEP fløjten:

• Nem at anvende

• Hurtig at montere og afmontere

• Træning kan udføres, når det passer dig

• Nem at rengøre

• Modstanden kan justeres i takt med dit

behov

Din behandling skal foregå via egen læge, men

du er altid meget velkommen til at kontakte os

på telefon 4371 3377 med dine spørgsmål

Besøg os på www.astratech.dk

77970-DK-1109 Pep-Rmt advertisemenet 184 x 260 + 3 mm fra Astra Tech.indd 1 14-09-2011 12:49:53


Fru Jensens Jul

Nu står julen atter for døren i gamle Fjordby. Kig blot ud

af vinduet, eller gå en tur i byens gader, så er der ingen

tvivl. Alle steder er der pyntet op med guirlander, juletræer

og julehjerter. I butikkerne er der pyntet med den

sidste nye mode i julepynt, og alle varerne er fristende

stillet frem, for nu skal der sælges gaver, juleknas og andet

godt, for der skal helst sælges mere end sidste år. Til

at lokke flere penge ud af folks lommer bliver der spillet

julemusik fra butikkernes højtaler. Jo, de forretningsdrivende

ved godt, hvad der skal lokke folk til, og så er vi

endda kun lige i begyndelsen af november. Overalt er

der en skubben og jagen for at få gaver og julesul købt

inden jul, så alle mennesker er allerede godt stressede.

Midt i dette juleræs var der noget, som ikke rigtig

stemte. Folk var allerede begyndt at tale om det, for i fru

Jensens fine gamle legetøjsbutik, som lå på hjørnet lige

overfor kirken og torvet i et smukt bindingsværkshus

fra 1700-tallet, var der stadig brunt papir for vinduerne.

Hun plejede normalt også at have pyntet nu, så nu gik

der rygter om i byen, at fru Jensen måske havde lukket

sin butik.

Men inde bag det brune papir gik fru Jensen og glædede

sig til netop denne jul, for hun havde meget

travlt. Det var hendes sidste jul i legetøjsbutikken, for

nu havde hun nemlig drevet den i 50 år, så var det på

tide at stoppe, og det skulle være på rigtig gammeldags

julemaner, særlig nu, hvor hele familien havde sagt ja

til at komme og fejre julen sammen med hende. Et lille

skår var der dog i hendes glæde. Hendes ene barnebarn

havde hun ikke set siden han var 5 år, da hans mor var

omkommet ved en trafikulykke. Hun anede ikke, hvor

han var henne i verden, da faderen hurtigt efter ulykken

var flyttet med barnebarnet til USA. Hun havde forsøgt

at finde dem, men uden held.

Hun var engang blevet spået, at der skulle komme et

tegn, således at netop denne sidste jul i butikken, skulle

blive den bedste jul nogensinde, og det var første gang,

hun virkelig troede på en spådom, for hun kunne mærke

helt ind i sjælen, at der måtte ske noget. Og ikke nok

med det! Den gode fru Jensen var en meget bestemt

dame, som også havde sin egen mening om, hvordan

julen skulle være. Det gjorde derfor ikke noget, at hun

selv hjalp lidt til, og hun havde en idé, som skulle sættes

i gang på netop den dag, der var blevet spået hende, at

hun skulle få tegnet!

Lige i udkanten af byen ligger det store indkøbscenter.

Ja, det har nu eksisteret godt 3 år. Stort og flot er det. I

centeret ligger der også en stor legetøjsforretning, hvor

ejeren længe har været i gang med at forberede julesalget

efter alle kunstens regler. Han begyndte allerede

omkring 1. oktober, for nu skulle der tjenes penge, rigtig

mange penge!! At gamle fru Jensen så ud til at ville

holde op, hvilket han selv kunne se fra sin lejlighed lige

overfor, ja så var grundlaget for, at julen ville give en

ekstra god omsætning, lige det, der skulle til for at vriste

penge ud af folk, og gerne mange flere end sidste år.

Herregud, regningen ville jo først komme til januar, og

det var jo heldigvis ikke hans problem. For ham gjaldt

LungePatient.dk BM-Julen 2011 15


16

det blot om at kunne prale med, at hans fortjeneste blev

større end sidste år, og julen kun ren og skær forretning.

Hjemme hos ham selv skulle der kun være et meget lille

juletræ samt den sædvanlige julegave til konen, og det

var da også kun for hendes skyld, han i det hele taget

beskæftigede sig med julen. Børn havde de ikke fået, og

han selv var fuldstændig ligeglad med julen og alle dens

nisser, lys og juletræer.

Henne på rådhuset sad kommunalbestyrelsen med

borgmesteren i spidsen og glædede sig over, hvor

fint byen var blevet pyntet med granguirlander, lys og

julehjerter, og alt tydede på, at julehandelen ville slå alle

rekorder i år. Det havde i det hele taget været et godt

år, for folk var blevet mere flinke til at købe deres varer

i byen i stedet for at tage til hovedstaden. Jo, der var

fremgang i såvel små som store virksomheder og der

kom stadig nye til, og med det flyttede der flere folk til

Fjordby, så det så lyst ud for den lille købstad. En enkelt

lille hage var der dog ved det. Byens elværk var efterhånden

blevet for lille til at kunne producere den strøm,

som byen med det stadig stigende erhvervsliv havde

behov for. Det var godt nok ved at blive udvidet samti-

LungePatient.dk BM-Julen 2011

dig med, at det skulle kobles på hovedstadens kraftværk

for det tilfælde, at byens eget elværk ikke kunne levere

nok, men det var ikke blevet færdigt endnu.

Nu nærmede den sidste søndag i november - 1. søndag i

advent - sig hurtigt. Byen handelsstandsforening havde

arrangeret et kæmpestort nisseoptog, som skulle gå

gennem byen med masser af musik, uddeling af julegodter

til børnene og gløgg og æbleskiver til de voksne,

og ikke nok med det: Selveste julemanden skal komme

flyvende i helikopter og lande på markedspladsen,

hvorefter han skal køre i kane foran optoget gennem

hele byen og hen til torvet. Der skal han tænde det store

juletræ, og sammen med borgmesteren gennemgå den

store bog, som fortæller, om byens børn nu også har

været artige i det forgangne år.

Søndagen kom, hvor det store juletræ skulle tændes.

Det var en rolig søndag morgen. Vejret var gråt og det

var begyndt at sne med store fine totter som lagde sig

stille og blidt på jorden. De, der var gået til bageren efter

morgenbrød talte om, at det for en gangs skyld nok

skulle blive hvid jul. Det var mange år siden, man havde

oplevet det.


Som dagen gik, kom der stadig mere sne, ja, der kom så

meget, at fortove og veje skulle ryddes. ”Jo”, sagde

folk, vi får helt sikkert en hvid jul i år”, og det satte

julestemningen betydeligt i vejret både hos børn

og voksne. Kun borgmesteren var bekymret, for

hvordan skulle julemanden kunne lande

i det vejr? Men de bekymringer kunne

han godt spare sig, for ved tretiden

om eftermiddagen klarede det op, og

julemanden ankom i fin stil. Alle var

glade over, at arrangementet lykkedes

så flot.

Optoget blev en stor succes. Træet blev

tændt og der blev sunget og spillet julesange.

Pludselig blev der stille! Alle

vendte sig om og kiggede forbavset

over mod fru Jensens butik,

for der skete noget, ingen

havde ventet. Der var kommet

lys i den gamle legetøjsbutik,

og der var noget

helt specielt ved det lys. Det

udstrålede en så vidunderlig

varme, at selv de der stod

og frøs, kunne føle varmen

i sig. Da de gik hjem, tænkte

mange på den gode gammeldags

jul, hvor der var mere tid til at hygge sig, og hvor der

ikke var det stress og jag som nu.

Som dagene gik, kom der igen mere sne. Ja, ingen

kunne huske, at der havde været så meget sne de sidste

30 år, og det var nu for alvor ved at blive problematisk

for det lille elværk. Kommunalbestyrelsen var blevet indkaldt

til møde på rådhuset, for noget måtte der gøres.

Der blev diskuteret frem og tilbage i lang tid, og pludselig

var der en, der kom med et forslag, som gik ud på, at

man da bare kunne slukkede for julepynten. Det var der

naturligvis meget delte meninger om, og pludselig rettede

borgmesteren sig op! Han havde siddet og tænkt

længe over problemet, og nu havde han fundet løsningen.

”Der er kun et at gøre”, sagde han, ”vi slukker for

al gadebelysningen, der hvor der er guirlander og juletræer,

der lyser op, og samtidig beder vi de forretningsdrivende

om at slukke for alle deres neonreklamer!”.

For, som han sagde: ”Nu da den gamle legetøjsbutik

var blevet så dejlig hyggelig med sin gammeldags juleudsmykning,

kunne hele byen da sagtens få den samme

udstråling”. Sådan blev det, for alle blev omgående helt

enige om, at ideen var god.

Julen nærmede sig, og byens borgere vænnede sig

hurtigt til, at der ikke var så meget lys i byens gader, og

de glædede sig over, hvor hyggeligt der nu var blevet

over hele byen. Også legetøjshandleren fra centeret

kunne ikke lade være med at glæde sig, når han gik

hen over torvet forbi fru Jensens legetøjsbutik, og ofte

stoppede han op for at se på vinduerne. Han vidste ikke

rigtig

hvorfor,

men en

besynderlig

varme bredte

sig i hele kroppen

og om hjertet,

hver gang

han stod der

og kiggede på

vinduerne.

Det var nu blevet

lillejuleaften, og den

sidste arbejdsdag inden juleferien. Folk stod op til en

smuk og frostklar morgen. Inde bag vinduerne i forretningen

så fru Jensen folk tage på arbejde, også manden,

hun så ofte havde set stoppe op foran hendes vinduer.

Der var et eller andet, der virkede bekendt, hun kunde

bare ikke finde ud af, hvad. Også denne morgen stoppede

han op, og denne gang stod han særlig længe. Det

var, som om han ikke kunne få sig selv til at gå videre,

og da han endelig fik taget sig sammen, var det, som

LungePatient.dk BM-Julen 2011

17


om benene ikke ville lystre ham. Han snublede og slog

sit knæ så slemt, at han ikke kunne rejse sig op. Da fru

Jensen så det fra vinduet, kom hun hurtigt ud af døren

og løb hen for at hjælpe ham. Hun fik med helt unaturlige

kræfter slæbt ham ind i sin stue ved siden af butikken,

og skønt han protesterede voldsomt, begyndte hun

tage hans benklæder af, da hun kunne se, at de var helt

smurt ind i blod ved knæet.

Da hun havde fået dem trukket ned, stivnede hun

pludselig! Så hun rigtigt? Jo, der var et modermærke på

mandens lår, og hun genkendte det straks, da det havde

samme facon som den lille ø Læsø. Så kom tårerne, og

langsomt fik hun fremstammet: Ӂh min Gud, du er jo

Arne!”. Manden blev så overrasket, at han satte sig op,

så forbavset på fru Jensen og udbrød:. ”Hvor kender De

mit navn fra og hvorfor græder De?” ”Jamen du er da

søn af Hanne og Ole, og Hanne var min datter. Arne, du

er mit barnebarn” fremstammede hun, og mens tårerne

trillede ned ad kinderne, fik hun fortalt ham hele historien

om, hvad der skete dengang, og hvorfor hun kunne

kende det modermærke på hans lår. ”Jeg har jo skiftet

ble på dig mange gange”, hikkede hun halvt i gråd og

halvt i latter.

Pludselig forstod han det hele. Han forstod med et,

hvad der havde gjort ham så kold, som han var, og varmen

begyndte at strømme igennem ham, alt imens tårerne

også trillede ned ad kinderne på ham. Han tænkte

på alt det, der var sket siden han var en lille dreng. Hvor

kold og intetsigende hele hans liv havde været.

”Nå, min dreng. Vi må vist nok lige se på det knæ, så

kan vi snakke om alt det andet bagefter” afbrød fru

Jensen glad, og bagefter blev der snakket meget og

længe om alt det, der var foregået de sidste mange år.

De glemte helt deres butikker, men dette her var jo også

meget mere vigtigt.

Hen på eftermiddagen havde hun også fået fortalt ham,

at hun hed Gerda, men han spurgte, om han ikke godt

måtte kalde hende for mormor, for han havde jo aldrig

før haft en mormor! Der var intet, hun ønskede højere,

og hun sagde lykkeligt, at han og hans kone skulle

komme over og fejre julen hos hende sammen med

resten af familien, og det kunne overhovedet ikke diskuteres,

selvom han forsøgte, for han syntes ikke, han ville

trænge sig på, men det blev, som fru Jensen ønskede

det, for hun var også en meget stædig dame, som ikke

lige lod sig sige imod.

Juleaften blev der travlhed i fru Jensens køkken for der

skulle både and og flæskesteg på bordet, og så oven i

købet til to personer mere. Jo, fru Jensen glædede sig

også til at fortælle de andre familiemedlemmer, at nu

var hele familien samlet igen, og hun skuttede sig lidt,

for nerver var der trods alt en del af.

Hen på eftermiddagen var alle ankommet, undtagen to,

så hun var begyndt at blive lidt urolig, for tænk, hvis de

18 LungePatient.dk BM-Julen 2011

nu ikke kom! Nu havde hun jo forberedt de andre

og fortalt dem hele historien, og de var nu lige så

spændte som hun selv.

Lige før kl. 18.00 ringede det på døren. Endelig

kom de! Nu var alle samlet og glæden var stor.

Der blev snakket og leet under middagen. Her

blev det også bestemt, at Arne skulle havde

æren af at tænde juletræet, nu da han var

kommet tilbage til sin familie. Så blev der

danset om træet og delt julegaver ud. Kun

Arnes kone havde ikke købt nogen gave til

sin mand, og dog! Hun rejste sig op, så på

ham og sagde stille: ”Arne, jeg har ikke købt

noget til dig, men alligevel har jeg en

stor gave til dig. Du skal nemlig endelig

være far. Om cirka et halvt år, har

lægen fortalt mig.” Det blev vistnok

den bedste julegave, der blev givet

denne juleaften.

Efter festlighederne, da alle

var taget hjem til sig selv igen,

sad fru Jensen længe i sin

lænestol. Mens hun lykkeligt

blundede, tænkte hun tilbage

på alt det, der var sket. Hvilken

jul! Hun tænkte på spådommen,

som var gået i opfyldelse, og

for hende var det den største

gave, hun nogensinde

havde fået!

Michael Jørgensen

1995


Julekonkurrence

Tegn og mal dit drømmejuletræ

Find juletræerne

Find ud af, hvor mange små juletræer, der er gemt rundt omkring i bladet. Antal: _____

Inden jul sendes tegningen/løsningen ind til:

LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg.

Der trækkes lod om de indsendte tegninger/løsninger. Husk navn, adresse og alder.

Vinderne får direkte besked med præmien.

LungePatient.dk BM-Julen 2011

19


20 LungePatient.dk BM-Julen 2011


Utraditionel julepynt

Forslag til hvordan børn selv kan lave pastaengle til juletræet

Du skal bruge

Vatkugle 10 mm

Pastarør

Pastasløjfer

Små pastabuer

Guldspray

Guldsnor

Stenbodsperler i guld

Lim

Sådan gør du

Lim en 10 mm vatkugle på et pastarør som hoved.

Lim en pastasløjfe bagpå som vinger.

Lim to pastabuer på som arme.

Få en voksen til at spraye englen med guldspray.

Lim en guldsnor bagpå til ophæng.

Sæt 22 stenbodsperler i guld på en snor.

Bind knude, så perlerne danner en krans.

Lim kransen på englens hoved som glorie.

LungePatient.dk BM-Julen 2011

21


22

LungePatient.dk BM-Julen 2011


Juletræet med sin pynt

Til julen hører traditionen tro et juletræ

Blot for få hundrede år siden var grantræet ikke en del

af de danske skove, hvilket i dag er svært at forestille

sig. Ikke et eneste grantræ har sin oprindelse her i landet.

Alle er indført – ofte endda fra fjerne horisonter.

Nordmannsgran, som vi kender som juletræet, stammer

fra Kaukasus-landene. Nobilisgran, som vi bruger til

juledekorationer, stammer fra det vestlige Nordamerika.

Rødgranen – et af vores almindeligste skovtræer er heller

ikke oprindelig i Danmark, men blev indført omkring

1730. De gamle vikinger og vores forfædre i middelalderen

kendte således ikke til granskoven – udover hvad de

måske havde set i udlandet.

I dag dyrker danskerne så mange grantræer, at vi sælger

juletræer i tusindvis til både nordmænd, svenskere

og tyskere. Nu er nåletræerne en integreret og uundværlig

del af skoven, og mange dyre- og fuglearter har

knyttet sig hertil.

Hvilket juletræ skal man så vælge. Det er der mange meninger

om. Og som lungesyg har man endda en ekstra

overvejelse, man kan være nødt til at gøre. Nemlig, et

træ uden duft! Skimmelsvampe på juletræer kan give

mennesker med skimmelsvampeallergi reaktioner fra

næse og lunger, når træet bliver bragt ind i stuen. Desuden

dufter grantræer jo, og det kan genere mennesker

med følsomme luftveje og astma. Træerne indeholder

harpiksstoffer, der giver den velkendte granduft. Det

kan være de stoffer, der udløser symptomerne.

Rødgranen

Det klassiske grantræ for rigtig mange mennesker.

Træet fylder stuen med duft. Den er busket og har

mange grene, der kan hænges julepynt på. Desværre

drysser træet hurtigt, så træet holder kun ganske kort

tid.

Nordmannsgranen

Der er tale om en ædelgran, hvilket betyder, at den

holder længere på nålene, end rødgranen. Træet dufter

ikke så meget og er normalt også dyrere. Træet er som

regel mere symmetrisk i opbygningen, så man får tit et

pænere træ.

Blågranen

Det er et nyt og moderne træ, der har en særpræget blågrøn

farve. Nålene holder bedre end rødgranen. Træet

sætter et andet præg på julen, og nålene er ikke bløde,

så de stikker.

Kunstigt grantræ

Giver juletræet flere sorger end glæder, kan løsningen

været et kunstigt juletræ, som i dag fås i mange størrelser.

Træet, kan stå så længe man ønsker, og afgiver ikke

dufte. Inden træet pakkes ned efter jul, er det en god idé

at bruse det godt over med vand, så støv og eventuelle

allergifremkaldende stoffer ikke bliver gemt til næste

år. Træet opbevares støvfrit, eksempelvis i en pose eller

kasse. Det kan gemme på en masse støv på de mange

tusinde ”grannåle”.

Levende lys

De levende lys oser, og det kan godt betale sig at investere

i elektriske lys, der ikke generer lungerne.

LungePatient.dk BM-Julen 2011

23


24

Tigertoast

Black Tiger rejen er uden sidestykke kongen over alle rejer. Den er ualmindelig fast i kødet og har en

let sødme i smagen. Og så er den utrolig anvendelig i madlavningen på et utal af måder

2 personer

Fair Fisk black tiger rejer, rå, 175 g

4 skiver brød eller toast

100 g friske asparges

2 spsk. mayonnaise (evt. hjemmerørt)

1 spsk. frisk dild

1 tsk. kapers

1 spsk. citronsaft

Hjemmerørt mayonnaise

1 pasteuriseret æggeblomme

1 tsk. Dijon sennep

1 spsk. vineddike

1 dl. oliven- eller vindruekerneolie

Salt og peber

LungePatient.dk BM-Julen 2011

Rist brødet ganske let. Blanchér aspargesene kort. Kom

tiger rejerne i kogende vand med en knivspids salt. Skru

ned for blusset og lad dem simre i 3 min. Si vandet fra

og lad rejerne afkøle. Bland mayonnaisen med friskhakket

dild, hakkede kapers og citronsaft. Smør brødet

med mayonnaiseblandingen og anret med asparges og

tigerrejer.

Mayonnaise

Rør æggeblomme, Dijon sennep og vineddike sammen.

Tilsæt olien langsomt i en tynd stråle og pisk kraftigt (en

stavblender kan anbefales), indtil det er tyknet til en fast

masse. Smag til med salt og peber.


Fisk med cashewnødder

Kødet fra fisken Pangasius kan sammenlignes med søtunge.

Fisken har fast lyst kød, med en let og meget lækker smag

2 personer

1 pk. Hverdagsfisken 300 g (Pangasius)

150 g nudler

1 stk. rød chili

1 tsk. ingefær

2 stk. forårsløg

1 spsk. tomatpuré

400 ml kokosmælk

2 spsk. fiskesauce

50 g grønne bønner

2 dl vand

1 spsk. friske mynteblade

40 g ristede cashewnødder

1 spsk. raps- eller majsolie

Salt

Hæld kogende vand over nudlerne, og lad dem stå i 5

min.

Lad dem derefter dryppe af i en sigte.

Varm olien op i en tykbundet gryde, svits finthakket

chili, friskrevet ingefær og grofthakket forårsløg ganske

kort. Tilsæt kokosmælk, tomatpuré, groftskårne bønner,

fiskesauce og vand. Læg låg på, og lad det simre i 2 min.

Skær fisken i store stykker, og kom den i gryden.

Lad det simre ca. 5 min.

Anbring nudlerne i små skåle, hæld sauce over, og pynt

med mynteblade og ristede cashewnødder.

Revisor

Carlo Andreasen

Torvevænget 10 - 8310 Tranbjerg J

Tlf. 86 11 27 16

Sponsoreret

LungePatient.dk BM-Julen 2011

25


26

Livskvalitet aF Karen KeinicKe cand. Psych. aut.

Det er ikke hvordan, du har det – men hvordan du tar´ det

Psykologen kan ikke ændre på, hvordan du har det –

men måske nok hjælpe med til at ændre din måde at

reagere på overfor sygdommen og dens følger. Hjælpe

med at skille tingene fra hinanden i f.eks. et område,

som du har indflydelse på – og et andet, hvor du ikke

kan få eller har indflydelse.

Din måde at tænke om din situation på, skaber nogle

bestemte følelser i dig, som igen skaber flere tanker,

som igen påvirker din opfattelse af, hvordan du tror, du

vil få det.

Alt er aldrig håbløst, men følelsen af håbløshed kan

være overvældende og fylde dig og dine nærmestes oplevelser

af at hverdagen synes uoverskuelig. Men følelser

er kun følelser, og de kan styres gennem den måde,

vi tænker på. En form for terapi, som nogle psykologer

arbejder ud fra kognitiv terapi. Her arbejder man med

tankerne og de mønstre, de ofte har.

Når der opstår sygdom hos os selv eller vores nærmeste,

så reagerer vi på den situation, ud fra den personlighed

vi nu har. De forsvarsmekanismer vi automatisk

plejer at bruge til at passe på os selv i svære situationer,

bliver også her taget i brug. Har vi tendens til at kæmpe

for at ændre på situationen – eller har vi for vane at

flygte væk/undgå virkeligheden. Undersøger vi mulighederne

for selv at ændre på, eller søge indflydelse på

den nye situation? Eller lader vi stå til og undgår måske

at tage medicinen, og synes cognac smager og virker

Medlemskab

Navn:

Adresse:

Ønsker at blive medlem

Ønsker nærmere oplysninger

Postnr.: By:

Tlf. E-mail:

Sendes til LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg eller ring på 64 72 13 57.

Du kan også maile til os på info@lungepatient.dk

Foto: Roberto Fortuna

LungePatient.dk BM-Julen 2011

langt bedre? Finder fordelene er større end ulemperne

ved at ryge?

Din personlighed er dannet under dine første leve år

sammen med din familie. Her har du grundlagt din evne

til at være god ved dig selv, være ansvarlig og få tillid til

andre udenfor dig selv. Om du søger hjælp, rådgivning,

oplysning og behandling og måden du gør det på, er

grundlagt i din familie og dens måde at fungere på.

Senere kan du ændre lidt på dette mønster gennem dit

voksne liv og dets muligheder.

- Er vi optimistiske eller det modsatte. Er vi en type, som

har brug for at snakke om tingene, eller vender vi problemerne

indad?

- Tager vi ansvaret for os selv, eller er vi vant til at se situationerne,

som noget der opstår…… og som jeg ikke

kan ændre på.

- Er vi gode til at rumme en svær følelsesmæssig situation

og accepterer den, eller har vi brug for at reagere

her og nu med at råbe, true, snakke, græde højlydt?

Vi har hver vores måde at håndtere kriser og svære

livssituationer på. Du kan eller skal ikke reagere som de

andre. Du har lov til at være dig selv. Men måske kan din

måde at gøre det på have ulemper, som du har set eller

LungePatient.dk

LUNGEFORENINGEN BOSERUP MINDE


er ved at få øje på. Det er her, at psykologen kan

være til hjælp. Man skal selv ville en forandring,

for at den kan finde sted, psykologen kan kun

være en medspiller. Det kan være til stor hjælp,

at der er et medlem af familien eller en ven, som

støtter, kører og måske går med første gang til

samtalen hos psykologen. Har man det meget

dårligt og har mistet håbet om, at nogen kan

hjælpe en, kan det være svært selv at aftale et

møde og møde op.

Hele livet sker der forandringer, både på vores

personlige plan i forhold til fysik og psyke, men

også på det ydre plan i den tilværelse vi er en

del af. Der sker ændringer, enten vi er barn, ung,

voksen eller ældre. Bedst, som vi synes, nu går

det hele godt, sker der ændringer alligevel, måske

nogle nye triste ændringer. Der kommer nye

muligheder, men der kommer også nye begrænsninger.

Dem, vi har indflydelse på og kan kontrollere,

kan vi med nød og næppe nå at forholde os til. I

disse år sker der mange omvæltninger i samfundet,

som har indflydelse på vores hverdag. Det

har vores hjerne faktisk svært ved at følge med i.

Kommer der for mange kontroltab/chokerende

oplevelser i løbet af få år – som sygdom, tab af

arbejdsevne, tab af nære pårørende og venner,

udefrakommende ændringer som er ubehagelige,

kan vi blive ængstelige og kan have brug for

rådgivning og måske terapi hos en psykolog. Livstruende

sygdomme, som overvindes, giver ofte

ængstelighed på mere generelt plan bagefter. Ca.

30 % udvikler stress og depression.

Stress er ikke forbundet med at have travlt. Det

opstår, når vi er optaget af at leve op til vores

egne eller andres forventninger, eller dem vi tror,

vi selv eller de andre har. Hvis vi ikke har ressourcer

og kræfter til at gøre dette, udvikles der stress.

Denne kemiske reaktion som finder sted i hjernen,

gennem bl.a. det vi tænker, gør kemien skæv,

og vi vil få symptomer på mistrivsel. For eksempel

forandres søvn, spisning, hukommelse og koncentration.

Vores måde at opfatte os selv og vores

muligheder ændrer sig. Vi begynder også at tillægge

andre mennesker uheldige aspekter. Vi kan

ikke så nemt træffe beslutninger om vigtige og

især uvigtige forhold. Hjernen har brug for både

medicinsk og terapeutisk hjælp. Det er medicin,

som øger mængden af serotonin i hjernen, der

skal til, og omtales som ”lykkepiller”. De mennesker,

som har brug for dem, oplever oftest en stor

lettelse over at kunne fungere igen via dem.

Foto: Roberto Fortuna

Normalt gør vores fysik, at vi kun langsomt bliver

ældre. Herved er det lettere at omstille sig til

ændringerne. Men når fysikken og vores lunger

begynder at svigte og vores jævnaldrende ikke

har det på samme måde, så er det sværere at acceptere

sine nye begrænsninger. Når den fysiske

tilstand forhindrer os i at udfolde os i arbejds-,

familie-, og fritidslivet, så har vi mistet noget, som

kræver en omstilling indeni os.

Hvis du synes, du har et godt liv, er du sikkert god

til at leve i nuet, tage ansvar for at skabe den gode

dag for dig selv med netop det indhold, som passer

til dine kræfter i dag. – Det er næsten umuligt

for en person, som har en lungesygdom, idet

dagene kan være meget forskellige, uden at det

kan forudsiges. Men det er din evne til at styre og

træffe beslutninger, som er til gavn for dig, som

øger din livskvalitet.

Det er oftest forbundet med skyld eller skam

at stille krav og kræve særbehandling ud fra en

usynlig sygdom. Det kræver en del selvtillid at fortælle

andre om, hvordan livet ser ud, set indefra,

hvor der er skiftende begrænsninger hele tiden.

Har du en tendens til at lade dig styre af, hvad du

tror eller ved, at omgivelserne kræver eller forventer

af dig, bliver du utilfreds. Så oplever du måske,

at du lider, og det er synd for dig. Så kan du nemt

falde for at bebrejde andre og dig selv, at livet er

så svært og umuligt. Så kommer de negative tanker

og de ubærlige følelser. Herved bliver dagen,

ugerne m.v. triste, og du genskaber situationen.

Vil man bryde dette mønster, gælder det om at

lægge mærke til, hvad man tænker og så flytte fokus,

når tankerne ikke kan blive til en god beslutning.

Se på noget bestemt, lyt til noget konkret,

få øje på hvor mulighederne er for at øve indflydelse.

Find de opløftende situationer frem og lad

dem fylde noget mere i hverdagen. Snak mere

med de mennesker omkring dig, som du bliver i

godt humør af at være sammen med.

Skru ned for tiden du snakker med triste mennesker.

Læg mærke til når du selv udbreder dig

med selvmedlidenhed. Det får dig kun til at ende

som ensom og med rynker. Selvmedlidende

mennesker har altid været en belastning at holde

kontakt med… om det så er vores mor/far, ven

eller nabo. At isolere sig er ofte vejen til yderligere

opgiven og smerter af både fysisk og psykisk art.

De har samme baggrund.

LungePatient.dk BM-Julen 2011 27


28

Sanderumgaards

Romantiske Have

Sanderumgaard er en fynsk herregård beliggende 12 km sydøst for Odense,

mellem Fraugde og Davinde landsbyer. Sanderumgaard drives som traditionelt

land- og skovbrug med et samlet areal på 900 ha. Godsets jorde er beliggende

både i Odense og Kerteminde kommuner. Godsets historie kan føres tilbage til

1400-tallet, hvor Odense fjord gik helt ned til dette område. En stor del af godsets

område er således gammel drænet fjordbund, og man mener, det er derfra,

Sanderumgaard har fået sit navn

Hver dag suser tusindvis af biler, på den fynske motorvej

mellem Langeskov og Odense, forbi en af Fyns mange

dejlige herregårde, Sanderumgaard. Motorvejen skærer

igennem den frodige landbrugsjord, og hvis man kigger

op og ser sig omkring midt i farten, vil man få øje på bølgende

marker, flotte skovpartier og den smukkeste allé

Foto: Roberto Fortuna

der fører ned til et helstøbt herregårdsanlæg i historicistisk

stil.

Her findes et åndehul så smukt og romantisk som

noget sted, man kunne ønske sig.

Foto: Roberto Fortuna

LungePatient.dk BM-Julen 2011

En herregård med et 200 årigt romantisk haveanlæg,

der nu efter flere års restaureringsarbejde, er åbnet op

for publikum. En have, der emmer af kultur, symbolik og

historie.

Historien begynder i 1794.

Frederik VII har på Christiansborg netop afskediget sin

nære ven og højt betroede Hofmarskal Johan von Bülow

efter mange års tro tjeneste. Detroniseret vælger Johan

Bülow at forlade København og slå sig ned på Fyn, på


sit nyerhverve gods Sanderumgaard. I mange år har han

interesseret sig for haver og beslutter sig nu for at skabe

sig sit eget lille paradis fjernt fra hoflivets mange intriger.

Johan Bülow har fulgt med i den sidste nye mode

inden for haveanlæg, nemlig den engelske romantiske

landskabelige havestil. Det bliver starten på en drøm i

det fynske.

Johan Bülow var ikke professionel ud i havekunsten,

men som så mange andre med aristokratisk baggrund

på hans tid, var han veluddannet, meget belæst og

inspireret af datidens store tænkere.

Dette, kombineret med en stor interesse indenfor hi-

Foto: Torben Eskerod

storie, kunst og videnskab samt en uudtømmelig energi

og en god økonomi, udgjorde det den perfekte forudsætning

for at skabe et spændende haveanlæg.

Haven, som Johan Bülow skaber over de næste 20 år,

bliver enestående. Et mesterværk inden for havekunsten,

og en hyldest til datidens idealer om kunstnerisk

virksomhed, fordybelse og sansernes nærvær.

Den romantiske landskabelige have havde sit indtog i

Danmark i slutningen af 1700-tallet.

Lulu Salto Steffensen skriver i sit pragtværk Danmarks

Havekunst II: ” Der er en sammenhæng mellem oplysningstidens

borgerliggørelse og den romantiske haves

udbredelse. Den formelle franske

have hørte til feudalisme, hofliv og

aristokrati. Den engelske landskabelige

havestil hørte sammen med

demokrati, sansernes nærvær og

retten til at tænke selv.”

En romantisk have er en stemningshave,

hvor virkemidler som lysthuse,

monumenter, grotter og obelisker,

er med til at iscenesætte den ufordærvede

natur. Hvor lys og skygge,

beplantninger og vand inspirerer

og vækker den besøgendes nysgerrighed

og sindsstemninger. Hvad

gemmer der sig rundt om hjørnet?

Hvor førere denne snoede stil os

hen? Hvad er symbolikken i dette

monument?

LungePatient.dk BM-Julen 2011 29


30

Johan Bülow sørger for at dokumentere sit livsværk.

Han skriver livet igennem dagbog og laver udførlige

plantelister. Han får tegnet et kort over haven og sidst

men ikke mindst, besøger både malere, tegnere og

digtere haven, som dermed bliver udødeliggjort igennem

kunsten.

”Hvor dunkelt er det mellem disse Grene;

En enkelt Fugl i Træet bygger Rede,

Hvor möket sine vinger taus udbrede,

Som mellem Gravenes Grönsvær Gravens Stene.

Vi vandre vil i Skoven ind alene;

Hvo, som vil finde den, maa först jo lede.

Det dybe Mörke vil sig vel adsprede,

Naar Solen sender sine Straaler rene.

En lille Hytte bag de de dunkle Grene

Sig reiser hisset, bygt af simpelt Leer:

En Eneboer har vist Bolig der,

Som flygted bort fra Byens hugne Stene.

Der kan han sidde nu i Skoven ene,

Thi Sværmens vilde larm ei kommer her;

Mens Verdenslivet bruser fjernt og nær,

Han bede kan paa Fromheds Vinger rene”.

LungePatient.dk BM-Julen 2011

Disse linjer skriver Digteren Mathias Winther, om hytten

”Tankefuld” omkring 1823.

”Tankefuld” var en af de hytter, Johan Bülow fik bygget

i sin have, og som stadig står i dag.

Symbolikken omkring Tankefuld udspringer sig af

det frimureriske tankesæt. Johan Bülow var, tilskyndet

af Frederik VI, frimurer, og det var vigtigt for ham at


omsætte sine frimureriske tanker og idealer i sin have.

Digtet, som i øvrigt er på 40 vers i alt, illustrerer på glimrende

vis, hvad den Romantiske have tilbyder sin besøgende.

Fordybelse, indsigt, og eftertænksomhed.

Johan Bülow dør som en lykkelig mand i 1828, og familien

Vind, en gammel dansk uradelsslægt, køber herefter

Sanderumgaard.

Knap 200 år og 5 generationer senere er det de nuværende

ejere, Susanne og Erik Vind, der bor på Sanderumgaard.

Da familien flyttede dertil i 1992, var Johan

Bülows gamle have i en sørgelig forfatning. De mange

pavilloner var næsten forsvundet, kanalerne groet til og

de mange slyngede stier forsvundet i skov.

Glædelig jul

Cantate

Susanne og Erik Vind talte om, hvor spændende det

ville være at føre haven tilbage til den fordums pragt, og

åbne den op for gæster. Noget, der ikke var helt fremmed

for Susanne, da hun er barnebarn af Nonni og Gregers

Ahlefeldt-Laurvig-Bille. De åbnede Egeskovs have

op for gæster, som nogle af de første herregårdsejere i

Danmark. Et initiativ Susanne altid har set op til med stor

beundring.

Takket være flere fonde, bl.a. fonden RealDanias generøse

bidrag, kunne Susanne og Erik Vind i 2006 begynde

det store restaureringsarbejde. Plantelister, dagbøger og

malerier er blevet gransket tæt, og ud fra det efterladte

historiske materiale er det lykkedes at genskabe og

nyfortolke store dele af den 15 ha. store have. Arbejdet

er foregået i tæt samarbejde med Landskabsarkitekt

Charlotte Skibsted og HedeDanmark Odense.

Det var med glæde og stolthed for Susanne og Erik

Vind, at H.M. Dronningen ville forestå indvielsen af

haven den 25. maj 2010.

I dag er det muligt at komme på en guidet tur rundt i

haven med foredrag om havens historie og det store

restaurerings projekt samt efterfølgende få servering af

kaffe og kage.

Man kan også vælge at besøge haven på egen hånd.

Du kan læse mere på www.sanderumgaard.dk

Den sunde måde at sidde på ®

Hvad du ønsker skal du få

Med en farstrup hvilestol får du siddekomfort i særklasse.

Stolen er tilpasset dig. Vi tager os altid god

tid til at analysere din siddestilling – uanset om du

besøger en af vores butikker eller om stolebussen

ruller ud til dig.

Nærmeste forhandler,

brochurer eller besøg

af stolebussen ring

63 83 83 83

www.farstrup.dk

LungePatient.dk BM-Julen 2011 31


32

Det var dagen før lillejuleaften. Sidst på dagen. Ganske

præcis en time over lukketid. Den unge, blonde ekspeditrice

i handskemagasinet åndede lettet op, da den sidste

kunde gik mod døren.

Det havde været en lang, en utrolig lang og slidsom dag,

der havde givet ømme fødder og lægge, en lammende

træthed og borende smerte i baghovedet.

Nu tænkte hun kun på at få ryddet op, at få de mange

snese handsker lagt i de rigtige æsker og få æskerne stillet

på deres rigtige plads. Alt skulle være parat til næste

morgen.

Og så ville det være vidunderligt at komme hjem, drikke

en kop stærk te og ligge ned, bare ligge ned, slappe helt

af og komme lidt til sig selv.

Men skæbnen ville det anderledes.

Endnu inden ekspeditricen havde nået at lukke døren

efter sin ”sidste” kunde, myldrede en lille velklædt ældre

dame med et bestemt træk om munden frem og satte

skulderen mod dørens glasrude. Hun var så belæsset

med pakker, at kun skulderen og bagdelen var til hendes

disposition.

”Lille De” sagde hun indsmigrende til blondinen. ”Lad

mig slippe ind. De er min sidste chance. I morgen er det

for sent”.

Ekspeditricen pressede udmattet et lille smil frem og

lukkede døren op, idet hun indvendig bad til, at det

måtte blive en lille, nem og hurtig ekspedition. Men

hendes menneskekundskab advarede hende: Typen

kunne være farlig.

Damen sejlede frem til disken, befriede sig med et ryk

for pakkerne og sank om i den nærmeste lænestol med

et dybt suk. Hun bemærkede ikke ekkoet fra den anden

side af disken

Den unge blonde ekspeditrice fik anledning til at sukke.

Dagens sidste kunde hørte til den type venlige, ældre

damer, der indleder en konversation med almindeligheder

om vejret, priserne og de mange mennesker

for derefter at gå over til at præsentere deres familie i

detaljeret nærbilleder.

”Hvad må jeg vise Dem, frue?” afbrød blondinen venligt

og forsøgte at skjule sin utålmodighed.

Jo da! Hele familien skulle have handsker i år, havde hun

bestemt. Onkel Erik, fætter Kaj, hendes tre gifte døtre og

de fire børnebørn såvel som hendes to søstre.

LungePatient.dk BM-Julen 2011

Handskerne

aF GeOrG V. BenGtsOn

Ekspeditricen trak vejret dybt og kastede et orienterende

blik over disken og gulv. En del af det der stod

fremme, kunne anvendes. Hvor heldigt, hun ikke havde

nået at rydde op.

”Skal vi begynde med herrerne” foreslog hun, idet hun

med matematisk præcision brød ind i en diminutiv

pause.

Kunden nikkede, men fortsatte ufortrødent med en

omstændig beskrivelse af familiemedlemmernes såvel

positive som negative karakteregenskaber.

Den unge ekspeditrice gjorde sin pligt og lidt til.

Hun skubbede de ømme fødder, hovedpinen og oprydningen

i baggrunden og forsøgte med korte, præcise

spørgsmål at finde frem til det, den gamle dame ønskede.

Hun sparede sig ikke. Gang på gang hentede hun ny

sortimenter frem fra de øverste hylder på reolen. Op ad

stigen. Ned ad stigen. Igen! Igen! Igen!

Efter en lille times tid var det hele overstået, men da var

såvel den gamle dame som blondinen segnefærdige.

Damen sank med et tilfreds suk ned i lænestolen, mens

ekspeditricen med de ømme fødder gav sig til at pakke

handskerne ind, hvert par i sin æske! Julepapir, julebånd

og sløjfe.

Uden hensyn til tidspunkt og træthed blev papiret

glattet og foldet skarpt og præcist. Sløjfen blev bundet,

elegant, struttende og klippet til.

”Vær så god frue. Og vær så god, her er regningen”.

Den gamle dame betalte og fik ved ekspeditricens hjælp

alle pakkerne på disken stablet op på armene. Hun satte

sig i bevægelse mod døren med et fraværende udtryk i

ansigtet.

Det gik langsommere og langsommere. Pludselig standsede

hun, vendte sig mod blondinen, der stod parat ved

døren, og udbrød med et stort forklaret smil:

”Jeg har glemt en! Åh, det var da godt, jeg kom i tanke

om det”.

Ekspeditricen fandt et lille bitte falmet smil frem og

hængte det tøvende ud:

”Er der noget jeg kan hjælpe fruen med?”

Den gamle dame bakkede først hen til disken, hvor hun

skød pakkerne fra sig.

”Ja, kære lille De. Det er lige bestemt noget, De kan

hjælpe mig med. Det er en gave til en ung pige på Deres

alder. Jeg ved ikke, hvad hun ønsker og heller ikke, hvad


der klæder hende. Men de må kunne hjælpe mig”.

Den gamle dame sank ned i lænestolen og trak handskerne

af under dyb eftertanke.

”Lad mig nu se! Hun er ikke særlig høj, men hun er moderne,

en virkelig nydelig … æh smart pige, hedder det

vist. Men smarte piger har jo deres egne meninger om,

hvad der klæder dem. Hvad tror De en pige på Deres

alder kunne ønske sig i handsker, når der ikke skal tages

hensyn til prisen?”

”Det er nok individuelt, frue, men…”

”Vær så rar og vælg som om det var til Dem selv. Jeg er

for træt til at tænke mere”.

”Ja”, føjede hun undskyldende til, ”det er langt over lukketid,

og jeg ved godt jeg har været frygtelig besværlig”.

Blondinen trak forskellige kasser frem og præsenterede

de nyeste og dyreste modeller i ungpigehandsker.

”De er henrivende”, mumlede den gamle dame, ”men

næsten for elegante, ikke?”

”De unge damer kan lide dem sådan”, smilede ekspeditricen

og glemte for et øjeblik sin træthed og hovedpine,

medens hun kærtegnede det bløde skind.

”Enhver ung pige vil blive lykkelig for at eje sådan et par

handsker”. Hun føjede forsigtigt til:

”men prisen er jo rigtignok også…”

”Pyt med prisen”, sagde den gamle dame og trak sin

pung frem.

”Jeg tager Deres ord for, at den unge pige bliver glad for

gaven. Pak dem blot ind og giv mig regningen”.

Blondinen fjernede prissedlen og pakkede ind: æske,

papir, bånd, sløjfe, klippe – klip og vær så god frue og

vær så god, her er regningen.

Ved fælles hjælp lykkedes det endnu en gang at få pakkerne

stablet op, og den unge blondine ilede til døren.

Kunden lagde forsigtigt fra, vendte sig trippende og

sigtede mod udgangen.

”Lykkedes det mon denne gang?” tænkte ekspeditricen,

men pludselig var det hende der standsede kunden.

Undskyld, frue! De har glemt en pakke på disken. Det er

endda de dyre handsker, De købte sidst”.

Den gamle dame vendte sig mod ekspeditricen med et

strålende smil og rystede på hovedet:

”Nej, kære lille De. Jeg har ikke glemt noget, men det var

rigtignok lige ved. Pakken der er til Dem. Jeg har Deres

ord for, at De kan lide handskerne. Tak for Deres tålmodighed

og glædelig jul, lille De!”

Den gamle dame sejlede gennem døren og forsvandt i

mængden, der hastede forbi.

Den unge pige stod med pakken i hånden og stirrede.

Genskinnet af den gamle dames smil lyste endnu på

hendes ansigt. Hun gik hen til disken og skrev: ”Julegave

fra ukendt kunde”. Så lagde hun pakken i sin taske og

begyndte nynnende oprydningen.

LungePatient.dk BM-Julen 2011 33


34

Høje Taastrupvej 42 • 2630 Taastrup

Tlf. 44 92 35 44

LungePatient.dk BM-Julen 2011


Julekrydsord

Sendes til:

LungePatient.dk · Old Gyde 74 · 5620 Glamsbjerg - mærket “Julekrydsord”, senest den 15. januar 2012

eller via e-mail: krydsord@lungepatient.dk - Vinderne får direkte besked.

Løsningen indsendt af:

1. præmie 150 kr.

Navn:

2. præmie 75 kr.

Adresse:

3. præmie 50 kr.

Postnr.: By:

LungePatient.dk BM-Julen 2011 35


36

Ferieture med LungePatient.dk

LungePatient.dk har hvert år ferieture for medlemmer

Vi benytter vores ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter i Glamsbjerg som base for ferien. Herfra tager vi på ture ud i

det ganske land. Det er ikke alle med en lungesygdom eller andet handicap, der kan komme rundt i landet og opleve

de forskellige steder. Så derfor er en ferietur med LungePatient.dk en rigtig god løsning.

Ferieturen er tilrettelagt, så alle kan være med. Ind imellem er der brug for en hjælpende hånd, og der er altid en til

at hjælpe, hvor der er brug for det. Ferieturen begynder om mandagen, hvor man samles til frokost. Her mødes man

med de andre gæster, og man får information om, hvordan ugen skal forløbe.

Turene i år gik til Glücksburg i Tyskland, Ladbyskibets Museum nær Kerteminde og til Naturama i Svendborg.

Tur til Tyskland

Turen til Glücksburg Slot i Tyskland gik over Sydfyn til

Bøjden. Hvor vi sejlede fra Bøjden til Fynshav. Herefter

kørte vi den skønne tur

langs med Flensborg fjord

og videre over grænsen til

Tyskland. Vi kom til

Glücksburg Slot ca. kl. 11,

her spiste vi vores medbragte

frokost ude i det

fri, vejret var godt, og vi

havde det hyggeligt. Kl.

12.30 havde vi en guidet

rundvisning på Slottet, det

var meget interessant at

høre om slottet og familierne

op igennem tiderne,

ca. kl. 15 kørte vi videre. Vi

fik provianteret i grænsebutikken

på vejen hjem.

Vi kom til Glamsbjerg igen

kl. 17.30, hvor aftensmaden

blev serveret efter en

pragtfuld dag.

LungePatient.dk BM-Julen 2011

Tur til Kerteminde

Turen til Ladbyskibets

Museum ved Kerteminde,

der kunne vi se højen ved

Vikingemuseet Ladby

og opleve den unikke

vikingeskibsgrav, hele

turen turen rundt rundt var var også også

guidet med en en fortælling

om tiden tiden fra fra dengang. dengang. I

kælderen kunne man se

rekonstruktionen af det

vikingeskib, som kaldes

Ladbyskibet. Derfra kørte

vi ind til til Kerteminde, hvor

vi spiste en dejlig dejlig stor

wienerschnitzel, wienerschnitzel, efter

middagen kørte vi videre

til til Fyns Hoved. Hoved.

Her havde vi et ophold, hvor vi kunne nyde den pragtfulde

udsigt, naturen og den friske luft ved vandet.

Herefter gik turen tilbage til Glamsbjerg.


Tur til Svendborg

Turen gennem Naturama i Svendborg var en fantastisk

rejse, hvor vi så naturens dyr, både til vands på jorden og

i luften. Også på denne tur havde vi en guide med rundt

til at fortælle om de forskellige dyr, det var helt livagtig,

fordi det var med lyd på fra dyrene og hele oplevelsen

fra solopgang til solnedgang, lyset varierede o.s.v. Ja,

det var helt fantastisk. Efter rundvisningen kørte vi en

tur rundt i Svendborgs gamle bydel og havneområdet,

inden vi skulle ud at spise frokost på Hotel Christiansminde.

Derefter gik turen gennem det fynske landskab

hjem til Glamsbjerg.

Bankospil

Onsdag var der hele dagen afslapning på terrassen. Og

vi kunne nyde den gode mad fra Boserup Mindes køkken.

Om aftenen havde vi bankospil om de mange fine

gaver, som var sponsoreret af de handlende i Glamsbjerg.

Efter en uge med mange gode oplevelser og godt selskab

i hinandens samvær, var det hjemrejsedag lørdag

efter en pragtfuld uge.

Vi takker de handlende i Glamsbjerg for støtten

til vores arbejde.

LungePatient.dk BM-Julen 2011 37


38

Ny antistatisk AeroChamber

Plus* Flow-Vu*

Dokumenteret med mere end 300 in-vitro/in-vivo stuider 1

ComfortSeal maske

- Blød maske uden latex i anatomisk

design, hvilket gør at masken sidder

tæt med minimalt minimalt tryk

www.aerochamber.dk

LungePatient.dk BM-Julen 2011

Universelt bagstykke

- alle typer inhalationsprays kan anvendes til

AeroChamber Plus* Flow-Vu*

1 Study summary. AeroChamber Brand of Valved Holding Chambers. Februar 2011

F l ow -Vu* i n d i kat o r

– bevæger sig med vejrtrækningen.

Flow-vu indikatoren bevæger sig med

vejrtrækningen når masken sidder korrekt

Antistatisk

– hvilket sikrer optimal lungedeponering af

medicinen. AeroChamber Plus* Flow-Vu* er

klar til brug lige ud af pakken. Den skal IKKE

primes eller eller vaskes inden brug

Flow Signal fl øjte

– fl øjter hvis man trækker

vejret for kraftigt eller hurtigt.

Det er vigtigt at trække

vejret normalt, dvs. roligt og

langsomt, når man

anvender spacer

Denmark

T E V A D e n m a r k

Parallelvej 10,

2800 Kgs. Lyngby

Tlf.: 4498 5511

www.tevapharm.dk


Ønsker du at støtte

LungePatient.dk´s arbejde?

Du kan støtte lungesagen på forskellig vis

Gaver betyder meget for LungePatient.dk´s

arbejde for at hjælpe og

støtte de lungesyge. Et bidrag til

lungesagen uanset størrelse er med

til at hjælpe mennesker med lungesygdomme.

Testamente

Man kan f.eks. betænke LungePatient.dk

i sit testamente. Ethvert

menneske kan oprette et testamente.

Så bestemmer man selv,

hvad der skal ske med det, man

efterlader sig. Det giver ro i sindet at

vide, hvad man vil gøre, og det er en

lettelse for de efterladte i en tung

situation. I testamentet kan arvebeløbet

øremærkes til bestemte ting.

Man kan efterlade LungePatient.dk

eller en af lokalafdelingerne nogle

penge, og det har stor betydning

for vores arbejde. Man kan få vejledning

i forbindelse med oprettelse af

et testamente på landsforeningens

kontor, eller man kan rekvirere en

brochure om, hvordan man kan

betænke vores patientforening.

Gavebrev

En anden mulighed er oprettelse af

et gavebrev. Det er en 10 årig aftale,

Navn:

Adresse:

der betyder, at man hvert år indbetaler

et fast beløb til LungePatient.

dk. Hele beløbet kan fratrækkes på

selvangivelsen ifølge ligningslovens

paragraf 12.

Bidrag og gaver

Gaver til LungePatient.dk kan fratrækkes

på selvangivelsen ifølge

ligningslovens paragraf 8A. Du kan

højst fratrække 14.500 kr., og de

første 500 kr. medregnes ikke. En

gave på 1.000 kr. giver altså ret til

et fradrag på 500 kr. Vi indberetter

automatisk beløbet til SKAT.

Mindegaver

Ved dødsfald kan det være et ønske

fra afdøde eller de pårørende,

at deltagere ved begravelsen eller

bisættelsen giver et bidrag til LungePatient.dk

i stedet for blomster.

Dette kan gøres ved at skrive det i

dødsannoncen. Vil man betænke

lungesagen og LungePatient.dk

i den forbindelse, kan det gøres

ved at indsætte beløbet på giro

408-7046. Husk at anføre navn på

afdøde samt navn og adresse på

nærmeste pårørende. Efterfølgende

sender vi et takkebrev til nærme-

Ønsker at høre nærmere om oprettelse af et testamente

Ønsker at støtte LungePatient.dk og deres arbejde med et gavebrev

Ønsker at give en pengegave

Ønsker yderligere informationer om patientforeningens arbejde

Postnummer: By:

Telefon: E-mail:

Sendes til LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg eller ring på 64 72 13 57.

Du kan også maile til os på info@lungepatient.dk

ste pårørende med oplysning om,

hvem der har bidraget med mindegaver.

LungePatient.dk – anvender

midlerne således:

- information om lungesygdomme

via nye brochurer, bøger og BM-

Bladet

- opretholdelse af foreningens ferie-,

kursus- og rehabiliteringscenter i

Glamsbjerg

- 14 lokalafdelinger fordelt i hele

landet

- lokalafdelingerne har feriehuse,

som udlejes på meget favorable

vilkår til medlemmerne

- legater til økonomisk trængende

patienter

Ring til landsforeningens kontor på

telefon 64 72 13 57 og hør nærmere

om de enkelte muligheder for at

støtte lungesagen og LungePatient.

dk i arbejdet for patienter med

lungehandicap. Du er også velkommen

til at indsende nedenstående

kupon, så kontakter vi dig.

Se også vores hjemmeside

www.lungepatient.dk

LungePatient.dk

LUNGEFORENINGEN BOSERUP MINDE

LungePatient.dk BM-Julen 2011 39


Salg og service siden 1932.

Vi tilbyder målrettede og driftssikre

løsninger til vores kunder.

Vores udvalg af maskiner

spænder fra den lille printer til

enkelmandskontoret over til de

store produktionsmaskiner.

Vores service er landsdækkende,

og vi servicerer altid selv

vores installationer.

Kontakt os, og hør hvad vi kan

gøre for dig - ofte kan du skifte

til en ny maskine med højere

kvalitet og endnu støre driftssikkerhed

uden større ekstraudgifter.

Service & adm.

Esrum Søvej 5A

3080 Tikøb

44730300

40

Skønne feriedage

ved Sharm el-Sheikh

Trænger du til en ferie med sandstrande, saltvand og sol på kroppen,

er Sharm el-Sheikh det rigtige valg. Det Røde Hav har gode muligheder

for at dykke og snorkle, og bagefter kan du tage på opdagelse i Egyptens

fortid blandt pyramiderne i Cairo eller Kongernes Dal i Luxor.

F.eks. Ghazala Beach Hotel, kat. 3+

Afrejse 8/12, 1 uge 3.849,-

Bestil ferien på spies.dk eller 70 10 42 00

LungePatient.dk BM-Julen 2011

Salg og demo:

Stamholmen 153

2650 Hvidovre

88304400

Opdager indbrud,

brand, gas og vand

Bestil Falck Alarm nu

på 70 10 40 80

eller www.falck.dk


Gul trafikvest 25 kr. Indkøbspose 25 kr. Kuglepen 5 kr.

Sweatshirt 299 kr. T-shirt 99 kr. Regnjakke 199 kr.

Kikkert 99 kr. Fingerpulsoximeter 995 kr.

Ovennævnte ting kan bestilles og købes

på landsforeningens kontor tlf. 64 72 13 57 eller på mail: info@lungepatient.dk

Læs mere om informationsmaterialer på www.lungepatient.dk

Følgende kan gratis bestilles:

- Hvem er LungePatient.dk?

- At leve med en lungesygdom. Pjece om den lungehandicappedes vilkår. 32 s.

- Boserup Minde, – ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter

- Brochure om lungesygdomme. 28 s.

- Kursuskatalog

- Arv, gave og testamente

- Ansøgningsskema til Den Blå Nål

- Rund etikette med landsforeningens navn og logo

LungePatient.dk BM-Julen 2011 41


LOKALAFDELINGER

42

KØBENHAVNS AFDELING

Kontor

Studsbøl Allé 45, 2770 Kastrup

Tlf. 35 35 88 81 - Tlf. tid, torsdag

kl. 12 - 15. Bank: Reg.nr. 0165

konto nr. 8655-612-700

E-mail: bm-kbh.afd@mail.dk

www.lunger.dk

Formand

Anne-Lise Nerving

Studsbøl Allé 45, 2770 Kastrup

Tlf. 32 51 61 53

Kasserer

Susanne Overbye

Alkmaar Alle 40, 2791 Dragør

Tlf. 32 94 61 51

LOLLAND-FALSTER AFDELING

Bank: Reg.nr. 0693

konto nr. 2815632809

Formand

Peder Pedersen

Reimersgade 11, 4900 Nakskov

Tlf. kontoret 54 90 26 71

Tlf. privat 54 92 16 41

Tlf./Fax 54 95 16 41

Kasserer

Berit Pedersen

Bresemanns Allé 43, 4900 Nakskov

Tlf. 54 92 14 43

NORDFYNSK AFDELING

Kontor

Toldbodgade 5-7

5000 Odense C.

Man. kl. 14 - 17, Tlf. 66 11 04 47

Giro 648-1671

E-mail: bm-nordfynsk@mail.dk

Formand

Frede Jensen

Brobæklunden 135, 5260 Odense S

Tlf. 66 15 75 52

Kasserer

Jørgen La Cour

Rugårdsvej 664, 5210 Odense NV

Tlf. 23 46 91 63

NORDVESTJYDSK AFDELING

Bank: Reg.nr. 9312

konto nr. 0000186538

Formand

Lizzi Andersen

Kongevejen 53, Jegindø, 7790 Thyholm

Tlf. 97 87 93 50 eller 41 44 01 47.

Kasserer

Leo Lykholt

Fjordvej 46, Knud, 7860 Spøttrup

Tlf. 97 56 19 62

RANDERS AFDELING

Kontor

Jyllandsgade 3 C, i kld., 8900 Randers C,

Tlf. 86 42 08 92 eller 41 66 06 44

Torsdag kl. 16 - 18.

E-mail: kontoret@bm-randers.dk

www.bm-randers.dk

Bank: Reg.nr. 9335

konto nr. 3310300216

LungePatient.dk BM-Julen 2011

Formand

Erik Søgaard

Brorsonsvej 8, 8981 Spentrup

Tlf. 86 47 74 61

Kasserer

Lis Ullits

Baldersvej 12, 8920 Randers NV

Tlf. 86 43 89 60

RIBE AMTS AFDELING

Giro:900-9795

www.bm-ribeamt.dk

Formand

Erik Pedersen

Løgstørvej 4, 6700 Esbjerg

Tlf. 75 13 10 79

Kasserer

Erna Schack

Spurvevænget 9, 6760 Ribe

Tlf. 75 42 09 37

SYDFYNS AFDELING

Bank: Reg. nr. 0861

konto nr. 8130468226

Formand

Grete Nielsen

Krøyersvej 28, 5700 Svendborg

Tlf. 62 21 82 24

Kasserer

Henning N. Nielsen

Bülowsvej 53, 5700 Svendborg

Tlf. 62 22 44 59

SYD- OG MIDTSJÆLLANDS

AFDELING

Bank: Reg.nr. 1551

konto nr. 6480330

Formand

Lene Jakobsen

Ådalsvej 6, Vallø, 4600 Køge

Tlf. 56 26 79 38

Kasserer

Willy Jeppesen

Ragnhildgade 20, st. th., 2100 Kbh. Ø

Tlf. 39 27 03 26 eller 21 43 79 63

SØNDERJYDSK AFDELING

Giro: 544-8115

Formand

Thomas Rasmussen

Arnkær 7, 6310 Broager

Tlf. 20 83 58 83

Kasserer

Claus Helweg

H. P. Hansensgade 3,1., 6200 Aabenraa

Tlf. 29 82 56 14

VEJLE AFDELING

Bank: Reg.nr. 9209

konto nr. 4960957127

Formand

Lisbeth S. Ipsen

Golfsvinget 6, 7000 Fredericia

Tlf. 87 53 80 55

Kasserer

Finn Sørensen

Åstræde 10, 7100 Vejle

Tlf. 75 83 79 46

VENDSYSSEL AFDELING

Bank: Reg.nr. 9190

konto nr. 236-58-73057

Formand

Jørn Schmidt

Trindelvej 34, 9990 Skagen

E-mail: lajschmidt@skagennet.dk

Tlf. 98 44 41 83

Kasserer/sekretær

Grethe Jørgensen

Thorvaldsensvej 2, st. tv.

9700 Brønderslev, Tlf. 36 92 18 94

E-mail: gre@c.dk

www.lungepatientvendsyssel.dk

VESTSJÆLLANDS AFDELING

Giro: 506-3604

Formand

Ove Hansen

Dyrehovedgårds Allé 33, st.,

4220 Korsør, Tlf. 58 37 13 17

Kasserer

Hans Jørgen Christensen

Halsskov Tværvej 10, 4220 Korsør

Tlf. 58 37 47 68

AALBORG AFDELING

Bank: Reg.nr. 9374

konto nr. 2460224031

Formand

Jan Simonsen

Gammelholmvej 7, 9541 Suldrup

Tlf. 40 31 09 07

Kasserer

Lars Hjørringgaard

Bygaden 67 C, 9200 Aalborg SV

Tlf. 26 21 00 29

Kontortid tirsdag kl. 16 - 20

ÅRHUS AFDELING

Bank: Reg.nr. 2318

konto nr. 6873189450

Kontor

Skovvangsvej 220 kld., 8200 Århus N,

Tlf. 86 10 58 43

Onsdag kl. 16.30 - 18.00

Formand

Per Rasmussen

Capellavej 11, 8270 Højbjerg

Tlf. 26 44 73 35

Kasserer

Helga Gisladottir

Glentevej 4, 8370 Hadsten

Tlf. 86 23 04 22


LungePatient.dk BM-Julen 2011 43


KOL

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom er en kronisk lidelse,

som man skal leve med resten af livet.

Med den fornødne viden, den rette behandling og støtte fra familie og

venner, kan du alligevel leve et fuldt og indholdsrigt liv med KOL.

AstraZeneca A/S · www.astrazeneca.dk

310337 KOL Annonce 184 x 260.indd 1 20-09-2011 08:15:36

310337 · Vang Rasmussen A/S · September 2011 · Resp 11.53698D

More magazines by this user
Similar magazines