Mozart & Nørgård DR SymfoniOrkestret Dirigent: John Storgårds ...
Mozart & Nørgård DR SymfoniOrkestret Dirigent: John Storgårds ...
Mozart & Nørgård DR SymfoniOrkestret Dirigent: John Storgårds ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Torsdag 15. november kl. 19.30<br />
<strong>Mozart</strong> & <strong>Nørgård</strong><br />
12 13<br />
<strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong><br />
<strong>Dirigent</strong>: <strong>John</strong> <strong>Storgårds</strong><br />
Solist: Jonathan Biss, klaver<br />
Pro<br />
Koncerthuset<br />
Klassisk Sæson
<strong>Mozart</strong> & <strong>Nørgård</strong><br />
Program<br />
TORSDAGSKONCERT<br />
Torsdag 15. november<br />
2012 kl. 19.30<br />
<strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong><br />
<strong>Dirigent</strong>:<br />
<strong>John</strong> <strong>Storgårds</strong><br />
Solist:<br />
Jonathan Biss, klaver<br />
Koncertmester:<br />
Soo-Jin Hong<br />
Koncerten sendes direkte i<br />
P2 Klassisk (FM og DAB) og<br />
genudsendes søndag 18.<br />
november kl. 12.15 (DAB)<br />
Mød musikken:<br />
En time før koncerterne er<br />
der koncertintroduktion i<br />
koncertsalen med P2-værten<br />
Mette Greiffenberg, der<br />
fortæller om programmet og<br />
interviewer medvirkende fra<br />
koncerten<br />
I koncertpausen vil Jonathan<br />
Biss signere cd'er i foyeren<br />
Ensemblechef: Kim Bohr<br />
Konst. orkesterchef: Kim Bohr<br />
Producent: Dominik Falenski<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 2<br />
Ralph Vaughan Williams (1872-1958)<br />
Fantasi over et tema af Thomas Tallis (1910)<br />
Varighed: ca. 15’<br />
Wolfgang Amadeus <strong>Mozart</strong> (1756-1791)<br />
Klaverkoncert nr. 13, C-dur, KV 415 (1783)<br />
I Allegro<br />
II Andante<br />
III Allegro<br />
Varighed: ca. 26’<br />
Pause ca. 20.25<br />
Per <strong>Nørgård</strong> (f. 1932)<br />
Symfoni nr. 8 (2010-11)<br />
Dansk førsteopførelse<br />
I Tempo giusto – Poco allegro, molto distinto<br />
II Adagio molto<br />
III Più mosso – Lento visionaro<br />
Varighed: ca. 33’<br />
Producer: Bernhard Güttler<br />
Teknik: Jan Oldrup<br />
Regissør: Jakob Helmer Mørck<br />
Redaktion: Niki Robson<br />
Korrektur: Magna Blanke<br />
Design: E-types A/S<br />
Tryk: Hellbrandt<br />
Torsdagskoncert<br />
<strong>Mozart</strong> & <strong>Nørgård</strong><br />
Introduktion<br />
Værker<br />
Af Jens Cornelius<br />
• Den engelske radiostation<br />
Classic FM har ved en lytterafstemning<br />
kåret Tallis-fantasien<br />
til Englands 3. mest populære<br />
stykke klassisk musik.<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 3<br />
Vaughan Williams: Fantasi over et tema af Thomas Tallis<br />
Ralph Vaughan Williams ville finde den engelske musiks<br />
kerne. Han fandt den i folkemusikken, og han fandt den i<br />
Englands gamle renæssancemusik. Ikke mindst hos renæssancegeniet<br />
Thomas Tallis, der på Elizabeth I’s tid selv havde ledt<br />
efter de engelske hjertestrenge i folkemusikken.<br />
Temaet i Vaughan Williams’ stykke er en salme, Tallis havde<br />
skrevet i 1567. Den dukker magisk op gennem den sitrende indledning.<br />
En nostalgisk, melankolsk genklang af en fjern og ædel<br />
fortid. Orkestret består kun af strygere, men Vaughan Williams<br />
opnår en fantastisk fylde ved at inddele det i to grupper. Det<br />
giver ham mulighed for at arbejde med ekko, ligesom Tallis<br />
elskede at gøre i sin musik for kirkekor. Derudover trækker han<br />
fire solospillere frem, der danner en strygekvartet. Kvartetten<br />
høres helt alene midtvejs i værket.<br />
For sin tid er det et radikalt værk. Ikke bare på grund af den<br />
avancerede flerstemmighed, men også selve idéen om at genfinde<br />
de musikalske rødder. Vaughan Williams kan godt sammenlignes<br />
med Carl Nielsen, som herhjemme havde samme<br />
blanding af noget moderne og noget meget traditionsbevidst.<br />
Begge viser de, hvordan man kan skabe ny kunst og samtidig<br />
være tro mod folkesjælen.<br />
Vaughan Williams skrev Tallis-fantasien i 1910, da han var ved<br />
at slå igennem som den mest originale engelske komponist i<br />
generationen efter Elgar. Ved uropførelsen var publikum faktisk<br />
kommet for at høre netop musik af Elgar: Hovedværket var<br />
Elgars tunge oratorium Gerontius’ drøm, og kirkens organist<br />
kaldte Vaughan Williams’ fantasi for ”et mærkeligt stykke af en<br />
pudsig fyr fra Chelsea”. Anmelderen fra The Times så klarere<br />
på sagen, da han beskrev fantasien som ”at befinde sig i to<br />
forskellige århundreder på samme tid. Musikken er fuld af de<br />
visioner, som seere til alle tider har haft.”<br />
Wolfgang Amadeus <strong>Mozart</strong>: Klaverkoncert nr. 13<br />
Klaverkoncert nr. 13 er en af de mindre kendte blandt <strong>Mozart</strong>s<br />
mange mesterværker i genren. Det trækker intet fra musikken,<br />
for <strong>Mozart</strong> er uovertruffen, når det gælder klaverkoncer-
Torsdagskoncert<br />
<strong>Mozart</strong> & <strong>Nørgård</strong><br />
Introduktion<br />
Værker<br />
• Wienerpublikummet elskede<br />
<strong>Mozart</strong>s klaverkoncerter og<br />
kunne ikke få nok. <strong>Mozart</strong> blev<br />
grebet af en raptus og skrev 15<br />
koncerter på bare fire år.<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 4<br />
ter. Ingen, heller ikke Beethoven, har overgået den sublime<br />
elegance og følelsesfuldhed. Aftenens solist, amerikaneren<br />
Jonathan Biss, formulerer det sådan her: “I de fleste <strong>Mozart</strong>klaverkoncerter<br />
kommer der et øjeblik i løbet af orkestrets<br />
indledning, hvor jeg bliver fuldstændig målløs over, at jeg er så<br />
heldig at få lov til at spille denne musik.”<br />
Den 13. Klaverkoncert er i C-dur, ligesom to af <strong>Mozart</strong>s mest<br />
berømte klaverkoncerter, nr. 21 (Elvira Madigan) og den storladne<br />
nr. 25. Det er en toneart, som <strong>Mozart</strong> bruger til at kombinere<br />
det stateligt udadvendte med det pure og uskyldsrene.<br />
Første sats er en overlegen hybrid. Der gemmer sig en ægte<br />
symfonisk konstruktion i den tilsyneladende så lette og<br />
sorgløse musik. Andensatsen er helt enkel og syngende, mens<br />
sidste sats er en absolut kunstnerisk omgang med humor og<br />
danserytmer. Den er fuld af uventede omskift og ender højst<br />
overraskende med en underdrivelse og ikke et udråbstegn.<br />
Klaverkoncerterne nr. 11, 12 og 13 blev skrevet i vinteren<br />
1782-83, da <strong>Mozart</strong> havde boet i det fornemme Wien et par<br />
år. Han havde sporet sig godt ind på publikums smag. Det<br />
fortalte han i et brev til sin dominerende far, Leopold <strong>Mozart</strong>:<br />
“Klaverkoncerterne er nærmest en mellemting mellem det<br />
svære og det lette. De er meget brillante, behagelige for øret,<br />
men naturligvis uden at forfalde til tomhed. Hist og her kan<br />
musikken kun give en kender satisfaktion, dog samtidig med at<br />
en ikke-kender – uden at forstå hvorfor – også vil være tilfreds.”<br />
Per <strong>Nørgård</strong>: Symfoni nr. 8<br />
I 2009 uropførte <strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong> Per <strong>Nørgård</strong>s 7. Symfoni<br />
ved den allerførste Torsdagskoncert her i Koncerthuset. Nu<br />
følger den 8. Symfoni. Per <strong>Nørgård</strong>, som i år er fyldt 80, har ikke<br />
skruet ned for sin kreativitet!<br />
Symfoni nr. 8 er skrevet på opfordring fra den finske dirigent<br />
<strong>John</strong> <strong>Storgårds</strong>, der længe har beundret <strong>Nørgård</strong>s musik. Ved et<br />
besøg i Danmark spurgte han direkte, om <strong>Nørgård</strong> mon kunne<br />
tænke sig at skrive en ny symfoni til ham. Det blev på ret kort<br />
tid til den 8. Symfoni, som i september blev uropført i Finland<br />
af <strong>John</strong> <strong>Storgårds</strong> og Helsinki Filharmonikerne.<br />
Per <strong>Nørgård</strong>s symfonier er vidt forskellige værker. ”Hver af<br />
Torsdagskoncert<br />
<strong>Mozart</strong> & <strong>Nørgård</strong><br />
Introduktion<br />
Værker<br />
• Per <strong>Nørgård</strong> og finsk musikliv<br />
har været tæt forbundet i mange<br />
år, og i 2006 modtog han Finlands<br />
store Sibelius Pris.<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 5<br />
dem har sin personlighed, som ikke kan gentages,” siger han<br />
selv. Det gælder også for den nye 8. Symfoni, hvis karakter<br />
slet ikke minder om den relativt nye 7. Symfoni. Hvor den 7. er<br />
febrilsk og dyster, er den 8. lys og legende.<br />
Det er på en måde også en meget klassisk symfoni. Den har tre<br />
adskilte satser, der er arketyper fra den klassiske tradition: en<br />
bred og vægtig førstesats, en langsom andensats og en hurtig<br />
finale. Satserne forholder sig til hinanden og danner en symfonisk<br />
sammenhæng på ca. en halv time.<br />
1. sats er den længste og har et indhold, der udvikler sig frodigt.<br />
Glitrende skalabevægelser går både op og ned, og <strong>Nørgård</strong> sammenligner<br />
det med spiralmønstre eller oldtidens trinformede<br />
pyramider, ziggurater. Bevægelserne er en stadig forvandling,<br />
som synes at foregå helt af sig selv. Et musikalsk vækstprincip,<br />
som er i familie med musikken af <strong>Nørgård</strong>s finske forbillede,<br />
Sibelius.<br />
2. sats er med <strong>Nørgård</strong>s egne ord ”gennemgående langsom – og<br />
sanseligt melodisk”. Når man hører musikken, opstår en let<br />
svimmelhed, som om noget roterer langsomt rundt. <strong>Nørgård</strong><br />
sammenligner musikken med en drejescene, eller faktisk hele<br />
tre drejescener, for satsen består af tre billeder med hver sit<br />
bevægelige udtryk.<br />
3. sats begynder mere hektisk og uroligt end noget, der tidligere<br />
har været hørt i symfonien. De opadgående skalabevægelser<br />
fra 1. sats spøger i hyperaktiv, rastløs form. Efterhånden samler<br />
orkestret sig, og instrumenterne forener sig til en anden form<br />
for uro: en stigning i tempoet og i tonelejet, der fører til et ekstatisk<br />
og glitrende klimaks.<br />
Per <strong>Nørgård</strong> har i årtier været en af Nordens kendteste komponister,<br />
og han har ikke mistet den internationale tiltrækningskraft.<br />
I august blev hans 7. Symfoni opført af <strong>John</strong> <strong>Storgårds</strong><br />
ved Promenadekoncerterne i London, og til maj næste år<br />
skal den nye 8. Symfoni opføres og indspilles af verdens mest<br />
berømte orkester, Wiener Filharmonikerne. Symfonien bliver<br />
også indspillet på cd, sammen med <strong>Nørgård</strong>s Symfoni nr. 1,<br />
dirigeret af finnen Sakari Oramo. Den udgives af det danske<br />
pladeselskab Dacapo, og det bliver første gang nogensinde, at<br />
Wiener Filharmonikerne indspiller en dansk symfoni.
<strong>Mozart</strong> & <strong>Nørgård</strong><br />
<strong>Dirigent</strong><br />
<strong>Dirigent</strong><br />
<strong>John</strong> <strong>Storgårds</strong><br />
<strong>John</strong> <strong>Storgårds</strong><br />
• Finsk dirigent og violinist, født<br />
1963 i Helsinki<br />
• Chefdirigent for Helsinki Filharmonikerne<br />
• 1. gæstedirigent for BBC's<br />
Filharmoniske Orkester i England<br />
Koncerthuset 2012/13 6<br />
<strong>John</strong> <strong>Storgårds</strong> er chefdirigent for Helsinki Filharmonikerne<br />
og er også 1. gæstedirigent for BBC's Filharmoniske Orkester<br />
i England. Desuden leder han det eventyrlige Laplands<br />
Kammerorkester – Europas nordligste klassiske orkester!<br />
Den energiske finne rejser derudover rundt som gæstedirigent<br />
så meget, som resten af kalenderen tillader. Han optræder<br />
hvert år med <strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong> og Nordens øvrige førende<br />
orkestre, og han dirigerer i stigende grad også i USA. <strong>Storgårds</strong><br />
er lige kommet hjem fra en koncert i St Louis, og i næste uge<br />
går turen til Reykjavik.<br />
Et kendetegn ved <strong>John</strong> <strong>Storgårds</strong> er en eventyrlyst, og han<br />
placerer gerne helt nye eller ukendte værker ved siden af<br />
klassikerne. Kærligheden til ny musik har han haft altid, og<br />
som medstifter af det finske kammerorkester Avanti! har han<br />
gennem årene uropført utallige nye værker. <strong>Storgårds</strong> er også<br />
en strålende violinist, og hans indspilning af den lettiske komponist<br />
Peteris Vasks’ moderne violinkoncert Distant Light blev<br />
kåret som Classical Disc of the Year i Cannes 2004.<br />
<strong>John</strong> <strong>Storgårds</strong> har i øvrigt indspillet næsten 40 cd’er med alt<br />
fra Haydn til det nyeste nye. Med <strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong> har<br />
han indspillet musik af Anders Koppel, og med orkestrets<br />
koncertmester Christina Åstrand en meget rost cd med danske<br />
violinkoncerter.<br />
Hans nyeste cd er Vagn Holmboes tre kammersymfonier,<br />
indspillet med Laplands Kammerorkester. Cd’en har fået fremragende<br />
anmeldelser. ”Bedre cd får vi ikke at høre i år,” skrev<br />
det engelske blad Gramophone.<br />
<strong>Mozart</strong> & <strong>Nørgård</strong><br />
Solist<br />
Solist<br />
Jonathan Biss<br />
Jonathan Biss<br />
• Amerikansk pianist, født 1980<br />
• Spiller især det klassiske og<br />
romantiske repertoire<br />
• Har også udgivet bøger om<br />
Beethoven og Schumann<br />
Koncerthuset 2012/13 7<br />
Den 32-årige pianist Jonathan Biss er på trods af sin unge alder<br />
en af USA’s største klassiske solister. En kunstner og noget af<br />
en filosof, der i sjælden grad har helliget sig musikkens univers.<br />
”At yde musikken retfærdighed er et uopnåeligt mål,” siger<br />
han. ”Hvis jeg en dag skulle opleve, at musikken ikke længere<br />
bestemmer over mit liv, vil jeg holde op med at spille og blive<br />
bogholder i stedet.”<br />
Han kommer fra en fornem musikerslægt: Begge hans forældre<br />
er violinprofessorer, og hans farmor var en russisk cellist, der<br />
spillede sammen med legender som Rakhmaninov, Horowitz<br />
og Prokofjev, og som den store amerikanske komponist Samuel<br />
Barber skrev sin cellokoncert til. Jonathan Biss’ oldefar var<br />
trompetprofessor i tsartidens Rusland – og sådan kunne man<br />
blive ved med at finde musik i stamtræet.<br />
Jonathan Biss begyndte at spille som 6-årig, og som 17-årig fik<br />
han den berømte pianist Leon Fleisher som lærer på konservatoriet<br />
Curtis Insitute of Music i Philadelphia. ”Hans evner<br />
og interesse gik i retning af det sublime og ophøjede, og det<br />
imponerede mig meget,” har Fleisher siden fortalt.<br />
I år 2000 gav Biss sin officielle debutkoncert i New York, og<br />
han har siden haft en meget aktiv karriere i Nordamerika og<br />
Europa som solist og kammermusiker. Han gav sin første koncert<br />
i Danmark i 2007 sammen med <strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong>.<br />
Biss har en forkærlighed for det klassiske og romantiske repertoire.<br />
Sidste år begav han sig ud i et langstrakt projekt med alle<br />
Beethovens 32 klaversonater, som han vil indspille over et tiår.<br />
Som indledning udgav han endda en bog, Beethoven’s Shadow.<br />
For nylig udgav han en anden bog med betragtninger over et af<br />
sine store idoler, Schumann.
Dr<br />
Symfoniorkestret<br />
musikerliste<br />
1. violin<br />
Christina Åstrand<br />
Soo-Jin Hong<br />
Emily Fowler<br />
Jan Rohard<br />
Alexandre Zapolski<br />
Anders Fog-Nielsen<br />
Helle Hanskov Palm<br />
Anders Jonsson<br />
Per Friman<br />
Camilla Sand<br />
Kjeldsen Fogh<br />
Josefin Lykken<br />
Sarah McClelland<br />
Tine Rudloff<br />
Runi Bæk<br />
Inger Høj<br />
Elna Carr<br />
2. violin<br />
Inkeri Vänskä<br />
Bodil Kuhlmann<br />
Ludmila Spektor<br />
Julie Meile<br />
Line Most<br />
Marianne Bindel<br />
Morten Dulong<br />
Anne Marie Kjærulff<br />
Andrea Rebekka<br />
Alsted<br />
Jonida Tafilaj<br />
Deborah Jungnickel<br />
Øssur Bæk<br />
Johanna Andersson<br />
Andreas Roslund<br />
Bratsch<br />
Claus Myrup<br />
Dmitri Golovanov<br />
Gunnar Lychou<br />
Ulla Knudsen<br />
Carina Andersson<br />
Kristian Fogh<br />
Katrine Reinhold<br />
Bundgaard<br />
Anne Soren<br />
Stine Hasbirk Brandt<br />
Katarzyna Bugala<br />
Alexander Butz<br />
Benedikte Artved<br />
Cello<br />
Henrik Dam Thomsen<br />
Soo-Kyung Hong<br />
Carsten Tagmose<br />
Inger Guldbrandt<br />
Jensen<br />
Nils Sylvest<br />
Jeppesen<br />
Vanja Louro<br />
Mats Olof Larsson<br />
Birgitte Øland<br />
Johan Krarup<br />
Peter Morrison<br />
Kontrabas<br />
Michal Stadnicki<br />
Joel González<br />
Mads Lundahl<br />
Kristensen<br />
Henrik Schou<br />
Kristensen<br />
Ditlev Damkjær<br />
Gerrit Hamacher<br />
Katharina Richter<br />
<strong>DR</strong>s koncertvirksomhed støttes af blandt andre:<br />
Oliver Lunn Stahl<br />
Fløjte<br />
Ulla Miilmann<br />
Toke Lund<br />
Christiansen<br />
Mikael Beier<br />
Russell Itani<br />
obo<br />
Max Artved<br />
Kristine Vestergaard<br />
Ulrich Ortmann<br />
Sven Buller<br />
Klarinet<br />
Mathias Kjøller<br />
Klaus Tönshoff<br />
Søren Elbo<br />
Anna Klett<br />
Fagot<br />
Sebastian Uno<br />
Stevensson<br />
Dorte Bennike<br />
Lucia Amerise<br />
Aksel Kaae Trige<br />
Horn<br />
Henning Hansen<br />
Dominika Piwkowska<br />
Leif Lind<br />
Jakob Arnholtz<br />
Trompet<br />
Michael Frank Møller<br />
Karl Husum<br />
Joris De Rijbel<br />
Jens Gotholdt<br />
Adresse:<br />
Emil Holms Kanal 20<br />
0999 København C<br />
Tlf.: 35 20 62 62<br />
e-mail: koncerthuset@dr.dk<br />
Basun<br />
Peter Bennet Schmidt<br />
Brian Bindner<br />
Erik Björkqvist<br />
Lars Hastrup<br />
Tuba<br />
Christian Bay<br />
Harpe<br />
Caitríona Yeats<br />
Klaver/orgel<br />
Per Salo<br />
Pauke<br />
René Mathiesen<br />
Slagtøj<br />
Gert Sørensen<br />
Tom Nybye<br />
Christian Utke<br />
Schiøler<br />
Mads Hebsgaard<br />
Andersen<br />
Med forbehold for<br />
ændringer i musikerlisten<br />
efter redaktionens<br />
afslutning<br />
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal<br />
Augustinus Fonden<br />
Beckett-Fonden<br />
Bikubenfonden<br />
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat<br />
Det obelske Familiefond<br />
FrederiksbergFonden<br />
Nordea-fonden<br />
er sponsor for Koncerthuset<br />
www.dr.dk/koncerthuset<br />
www.dr.dk/drso
Change language