En aften med Hitchcock DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret ...
En aften med Hitchcock DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret ...
En aften med Hitchcock DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Fredag 23. november kl. 19.30<br />
Lørdag 24. november kl. 16.00<br />
<strong>En</strong> <strong>aften</strong> <strong>med</strong> <strong>Hitchcock</strong><br />
12 13<br />
<strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong><br />
<strong>DR</strong> <strong>KoncertKoret</strong><br />
Dirigent: John Mauceri<br />
Solist: Per Salo, klaver<br />
Pro<br />
Koncerthuset<br />
Klassisk Sæson
<strong>En</strong> <strong>aften</strong> <strong>med</strong> <strong>Hitchcock</strong><br />
Program<br />
FREDAGSKONCERT<br />
Fredag 23. november 2012<br />
kl. 19.30<br />
LØRDAGSKONCERT<br />
Lørdag 24. november 2012<br />
kl. 16.00<br />
<strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong><br />
<strong>DR</strong> <strong>KoncertKoret</strong><br />
Dirigent:<br />
John Mauceri<br />
Korindstudering:<br />
Søren Kinch Hansen<br />
Solist:<br />
Per Salo, klaver<br />
Koncertmester:<br />
Christina Åstrand<br />
Fredagskoncerten sendes<br />
direkte i P2 Klassisk (FM<br />
og DAB) og genudsendes<br />
søndag 25. november kl.<br />
12:15 (DAB)<br />
Mød musikken:<br />
<strong>En</strong> time før koncerterne er<br />
der koncertintroduktion i<br />
Koncertsalen <strong>med</strong> P2værten<br />
Mathias Hammer,<br />
der fortæller om programmet<br />
og interviewer <strong>med</strong>virkende<br />
fra koncerten<br />
I koncertpausen vil der<br />
være cd-salg i foyeren, hvor<br />
publikum har mulighed for<br />
at købe orkestrets seneste<br />
udgivelser<br />
<strong>En</strong>semblechef: Kim Bohr<br />
Konst. kor- og orkesterchef:<br />
Kim Bohr<br />
Producent: Curt Kollavik Jensen<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 2<br />
Bernard Herrmann (1911-1975)<br />
The Man Who Knew Too Much (1956)<br />
Concert Overture (edit.: John Mauceri)<br />
Varighed: ca. 3’<br />
Franz Waxman (1906-1967)<br />
Rebecca (1940)<br />
Varighed: ca. 8’<br />
Rear Window (1954)<br />
Prelude. Lisa – Intermezzo. Ballet. Lisa – Finale<br />
Varighed: ca. 11’<br />
Dimitri Tiomkin (1894-1979)<br />
Strangers on a Train (1951)<br />
Varighed ca. 9’<br />
Dial M for Murder (1954)<br />
Varighed ca. 8’<br />
Miklós Rózsa (1907-1995)<br />
Spellbound (1945)<br />
Concerto for piano and orchestra<br />
Varighed ca. 12’<br />
PAUSE<br />
Bernard Herrmann (1911-1975)<br />
Psycho (1960/68). A Narrative for String<br />
Orchestra (edit.: John Mauceri)<br />
Varighed ca. 16’<br />
Vertigo. (1958) Prelude and Scene d’Amour<br />
Varighed ca. 9’<br />
Arthur Benjamin (1893-1960)<br />
The Man Who Knew Too Much (1934/56). The<br />
Storm Clouds. Cantata (arr.: Bernard Herrmann)<br />
Solo: Klaudia Kidon, sopran<br />
Varighed ca. 12’<br />
Producer: Bernhard Güttler<br />
Teknik: Jan Oldrup<br />
Regissører: Henrik Overgaard<br />
Kristensen, Peter Gundestrup<br />
Tönshoff<br />
Redaktion: Niki Robson<br />
Korrektur: Magna Blanke<br />
Design: E-types A/S<br />
Tryk: Hellbrandt<br />
Torsdagskoncert<br />
<strong>En</strong> <strong>aften</strong> <strong>med</strong> <strong>Hitchcock</strong><br />
Introduktion<br />
Værker<br />
Af Jens Cornelius<br />
Af John Mauceri<br />
Oversættelse: Jens Cornelius<br />
<strong>En</strong> <strong>aften</strong> <strong>med</strong> <strong>Hitchcock</strong><br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 3<br />
Alfred <strong>Hitchcock</strong> udvalgte meget omhyggeligt de komponister,<br />
der i et tæt samarbejde <strong>med</strong> ham selv kunne give filmene<br />
en stærk og original musikside. Resultaterne var fantastiske:<br />
Komponister som Franz Waxman og Bernard Herrmann satte<br />
en helt ny standard og var i høj grad <strong>med</strong> til at gøre <strong>Hitchcock</strong>s<br />
film så intense.<br />
I <strong>aften</strong> dirigerer verdens førende Hollywood-dirigent et rent<br />
<strong>Hitchcock</strong>-program. Dirigenten John Mauceri er en ildsjæl,<br />
der elsker amerikansk musik, og ikke mindst at vise resten af<br />
verden, hvordan klassiske musiktraditioner fra Europa levede<br />
videre i Hollywoods guldalder.<br />
John Mauceri præsenterer selv koncerten fra scenen, men<br />
specielt til det danske publikum har han også skrevet denne introduktion<br />
til et unikke område af det 20. århundredes musik.<br />
Alfred <strong>Hitchcock</strong> og musikken<br />
Instruktører skriver selvfølgelig ikke musik. De hyrer komponister.<br />
De samarbejder <strong>med</strong> komponister. De stiller krav til<br />
komponister. Og de kan fyre komponister.<br />
Alfred <strong>Hitchcock</strong>s store livsværk er tæt forbundet <strong>med</strong> musik.<br />
Han vidste, at film og musik skaber en alkymistisk helhed, og at<br />
hver historie har brug for sin helt egen musik for at kunne fortælle<br />
netop den historie. Derfor er det ikke nogen overraskelse,<br />
at musikken ved denne koncert er i mange forskellige stilarter.<br />
Romantisk, grotesk, vittig, skræmmende, glamourøs, atonal,<br />
jazzet, i barokstil, storladen og intim, blid og voldsom.<br />
Koncertens første del er domineret af tre komponister, der alle<br />
flygtede fra krig og revolution i Europa og kom til Amerika,<br />
hvor de fejrede triumfer inden for filmmusikkens blomstrende<br />
verden, og hvor de døde som amerikanske statsborgere.<br />
<strong>Hitchcock</strong>s film Rebecca kaldte på dyster og romantisk musik.<br />
Franz Waxman, der var uddannet på Tysklands førende<br />
konservatorier, var den helt rigtige komponist til at skabe<br />
den klangverden. Waxman var også jazzmusiker og havde<br />
været <strong>med</strong>lem af et jødisk jazzorkester i Berlin. Derfor kunne
Torsdagskoncert<br />
<strong>En</strong> <strong>aften</strong> <strong>med</strong> <strong>Hitchcock</strong><br />
Introduktion<br />
Værker<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 4<br />
han lave den jazzede populærmusik til Skjulte øjne (”Rear<br />
Window”), en af <strong>Hitchcock</strong>s mest nyskabende film, fordi musikken<br />
opleves, som om den strømmer ud ad vinduerne i New<br />
Yorks gader. Det er kunstmusik forklædt som amerikanernes<br />
hverdagsmusik i 1950’erne.<br />
To film <strong>med</strong> musik af den russiskfødte Dimitri Tiomkin er<br />
valgt for at vise de stilkontraster, der skal til, hvis man skal<br />
følge en histories behov: Farligt møde (”Strangers on a Train”)<br />
handler om en professionel tennisspiller <strong>med</strong> en psykotisk<br />
fan. Musikken rummer både jazz i Gershwin-stil (Tiomkin<br />
havde i 1928 været solist i den europæiske førsteopførelse af<br />
Gershwins Klaverkoncert), rovgrisk ondskab, lidenskabelig<br />
romantik og fugaer i Bach-stil. Det lå altsammen naturligt for<br />
Tiomkin takket være hans særlige baggrund: Han havde været<br />
elev af Glasunov i Skt. Petersborg og var fortrolig <strong>med</strong> traditionen<br />
fra de russiske mestre. Han elskede amerikansk ragtime,<br />
og i Berlin studerede han hos Busoni, der var berømt for sine<br />
Bach-transskriptioner. Ikke underligt, at Tiomkin fandt på at<br />
bruge en fuga – musikkens svar på problemløsning – som den<br />
oplagte måde at understøtte opklaringen af et mysterium.<br />
I hans musik til Drej M for mord (”Dial M for Murder”) har<br />
det endnu større betydning. På samme måde som Waxman i<br />
Skjulte øjne fandt på en smukt melodi som metafor for Grace<br />
Kelly, laver Tiomkin her en elegant vals til hende – men<br />
omgiver den <strong>med</strong> en russisk monumentalitet, der på uhyggelig<br />
måde viderefører de udtryk for mord og skyld, man møder i<br />
Musorgskijs opera Boris Godunov. Også i denne film bliver<br />
opklaringen af forbrydelsen ledsaget af en ivrig fuga, der giver<br />
fortællingen en intens afslutning.<br />
Miklós Rózsas Spellbound afslutter koncertens første halvdel.<br />
Til Troldbunden (”Spellbound”) havde <strong>Hitchcock</strong> brug for musik<br />
til både romantik og til hovedpersonens psykotiske mareridt.<br />
Her anvender Rózsa en theremin, et af de første elektriske<br />
instrumenter, der er perfekt til at udtrykke fornemmelsen af<br />
angst. Musikken vandt en Oscar i 1945 og var en vigtig grund<br />
til, at filmen blev så populær. Publikum ville simpelthen høre<br />
musikken igen og igen. Derfor blev der lavet flere forskellige orkestersuiter<br />
<strong>med</strong> musikken, en af dem endda før filmen havde<br />
haft premiere. Versionen for klaver og orkester, som vi spiller i<br />
<strong>aften</strong>, blev indspillet <strong>med</strong> komponisten selv som dirigent.<br />
Torsdagskoncert<br />
<strong>En</strong> <strong>aften</strong> <strong>med</strong> <strong>Hitchcock</strong><br />
Introduktion<br />
Værker<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 5<br />
Anden del af koncerten har fokus på <strong>Hitchcock</strong>s samarbejde<br />
<strong>med</strong> komponisten Bernard Herrmann. Kun Steven<br />
Spielbergs parløb <strong>med</strong> John Williams kan måle sig <strong>med</strong> det.<br />
Musikken til Psycho er udelukkende for strygere og benytter<br />
sig af alle tænkelige spilleteknikker for at skabe en hel verden<br />
af skræk og rædsel i sort/hvid. Det er nok Herrmanns bedste<br />
arbejde, fordi det er så kontrolleret og så opfindsomt. Musikken<br />
blev skrevet i 1960, men Herrmann vendte tilbage til den i<br />
1968 og skrev et selvstændigt orkesterværk <strong>med</strong> undertitlen<br />
“Fortælling for strygeorkester”. Stykket lå hen indtil 1999 –<br />
<strong>Hitchcock</strong>s 100 år – hvor det blev uropført af Hollywood Bowl<br />
Orkestret i Los Angeles.<br />
<strong>En</strong> kvinde skygges (”Vertigo”) har det mest omfattende<br />
partitur, der er skrevet til nogen <strong>Hitchcock</strong>-film. Indledningsmusikken<br />
skifter mellem dissonante akkorder, gennemhullet<br />
af messingblæsere, der får det til at føles, som om man falder<br />
gennem gulvet, og et nedadgående motiv, der pisker sindet op i<br />
kraftige bølgebevægelser. Det er energien fra denne besættelse,<br />
der driver historien fremad. 'Besættelses-temaet' dukker senere<br />
op i kærlighedsscenen som et perfekt udtryk for tvangs-neurotiske<br />
handlinger.<br />
Manden der vidste for meget (”The Man Who Knew To Much”)<br />
indspillede <strong>Hitchcock</strong> undtagelsesvist to gange – i 1934 og<br />
1956. Da den derfor både repræsenterer hans tidlige år i<br />
London og årene i Hollywood, er det en god afrunding af koncerten,<br />
som jo blev indledt af ouverturen fra 1956-udgaven.<br />
Bernard Herrmann skrev musikken til den sene version <strong>med</strong><br />
James Stewart og Doris Day, men valgte at beholde Storm<br />
Cloud-kantaten fra musikken til den første udgave. Kantaten er<br />
komponeret af Arthur Benjamin i en stil, der er beslægtet <strong>med</strong><br />
Vaughan Williams. I Herrmanns stærkt udvidede arrangement<br />
til farvefilmen lyder den endnu mere storladen.<br />
Alfred <strong>Hitchcock</strong> var ikke komponist, men takket være sin store<br />
forståelse for den afgørende sammenhæng mellem billede<br />
og musik fik han iværksat hundreder af timers orkestermusik,<br />
der er en betydningsfuld del af det 20. århundredes kultur.
<strong>En</strong> <strong>aften</strong> <strong>med</strong> <strong>Hitchcock</strong><br />
Dirigent<br />
Dirigent<br />
John mauceri<br />
John Mauceri<br />
• Amerikansk dirigent, født<br />
1945 i New York<br />
• Elev af blandt andre Leonard<br />
Bernstein og Leopold Stokowski<br />
• Har været operachef i Torino<br />
og Washington<br />
• Genskabte Hollywood Bowl<br />
Orkestret i 1991<br />
Koncerthuset 2012/13 6<br />
John Mauceri er en af USA’s mest alsidige dirigenter. Han<br />
debuterede <strong>med</strong> Los Angeles Filharmonikerne i begyndelsen<br />
af 1970’erne, og siden har han dirigeret alle de store amerikanske<br />
symfoniorkestre. Gennem årene har han desuden været<br />
chefdirigent for hele fire operahuse: Teatro Regio i Torino, Den<br />
skotske Opera i Glasgow, Washington Operaen og Pittsburgh<br />
Operaen. Ved siden af sine mange optrædener verden rundt er<br />
han også rektor for University of North Carolina School of the<br />
Arts.<br />
For flere end 20 år siden genskabte John Mauceri en ægte<br />
institution: Hollywood Bowl Orkestret. Hollywood Bowl er en<br />
udendørsscene <strong>med</strong> plads til 18.000 tilhørere(!), og i årene<br />
efter 2. verdenskrig havde den sit eget symfoniorkester. At<br />
det blev John Mauceri, der tog arven op, er ikke så mærkeligt.<br />
Som ung studerede han nemlig hos den legendariske dirigent<br />
Leopold Stokowski, der grundlagde det oprindelige Hollywood<br />
Bowl Orkester. Mauceri var chef for orkestret indtil 2006, og<br />
han optræder stadig i Hollywood Bowl af og til.<br />
John Mauceri interesserer sig meget for historiens oversete<br />
værker og for musik, der krydser grænser. <strong>En</strong> helt speciel del af<br />
karrieren har han tilegnet de komponister, der led under 2. verdenskrig.<br />
Flere vigtige værker er på den måde blevet reddet fra<br />
glemslen, bl.a. Korngolds store opera Das Wunder der Heliane<br />
og Erwin Schulhoffs dramatiske Flammen. John Mauceri, som<br />
også er en flittig skribent, arbejder for tiden på en bog om netop<br />
fascismen og nazismens indflydelse på musikken, The War on<br />
Music.<br />
Populærkulturen ligger også John Mauceri meget på sinde, og<br />
han har dirigeret adskillige shows på Broadway og indspillet<br />
bl.a. Andrew Lloyd Webbers musical Evita <strong>med</strong> Madonna i<br />
titelrollen. I sit arbejde <strong>med</strong> klassisk filmmusik har han ud fra<br />
de oprindelige manuskripter rekonstrueret hele soundtracks<br />
og arrangeret nye koncertsalsudgaver af musikken. Den store<br />
indsats har skabt ny respekt omkring dette særlige amerikanske<br />
hjørne af den klassiske orkestermusik.<br />
<strong>En</strong> <strong>aften</strong> <strong>med</strong> <strong>Hitchcock</strong><br />
Solist<br />
Solist<br />
Per Salo<br />
Per Salo<br />
• Per Salo, dansk pianist og<br />
organist, født 1962<br />
• Uddannet i København og New<br />
York<br />
• Siden 1989 ansat som <strong>DR</strong><br />
<strong>SymfoniOrkestret</strong>s pianist<br />
• Flittig kammermusiker, bl.a. i<br />
duo <strong>med</strong> <strong>DR</strong> SymfoniOrketrets<br />
koncertmester Christina Åstrand<br />
Koncerthuset 2012/13 7<br />
<strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong> består af strygere, blæsere og slagtøjsmusikere<br />
– og en pianist. Der skal bruges klaver i mange orkesterværker,<br />
og også andre tangentinstrumenter er i spil. Det<br />
sorterer under pianisten Per Salo, som har haft denne særlige<br />
post i orkestret siden 1989.<br />
Per Salo er en meget alsidig musiker, der både er uddannet<br />
som organist og pianist. Han er klaverelev af Esther Vagning og<br />
John Damgaard og har studeret orgel hos Flemming Dreisig.<br />
Derefter har han videreuddannet sig på den berømte Juilliard<br />
School of Music hos pianisten Seymour Lipkin.<br />
Til koncerter <strong>med</strong> <strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong> kan man opleve<br />
Per Salo i de mest forskelligeartede opgaver på alle klassiske<br />
klaviaturinstrumenter. Lige fra celeste i Nøddeknækkeren til<br />
barokmusik på cembalo, klaver i moderne musik og orgel i de<br />
store senromantiske symfonier. Nogle gange er han også egentlig<br />
solist, bl.a. i Per Nørgårds Klaverkoncert, der er tilegnet ham,<br />
og som han har optrådt <strong>med</strong> i <strong>En</strong>gland, Finland og Korea.<br />
Ved siden af sit arbejde i <strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong> er Per Salo en<br />
flittig deltager i dansk musikliv. Ikke mindst som <strong>med</strong>lem af<br />
to af Danmarks bedste kammerensembler: Sammen <strong>med</strong> <strong>DR</strong><br />
<strong>SymfoniOrkestret</strong>s koncertmester Christina Åstrand udgør<br />
han duoen Åstrand/Salo, og de danner Den Danske Horntrio<br />
<strong>med</strong> hornisten Jakob Keiding som tredjemand.<br />
Duoen Åstrand/Salo har indspillet alle violinsonater af Carl<br />
Nielsen og Niels W. Gade, og Den Danske Horntrio både nye<br />
og klassiske værker. Trioens cd <strong>med</strong> musik af Brahms og Ligeti<br />
blev valgt som månedens cd af BBC Music Magazine.<br />
For få måneder siden udkom på det engelske plademærke<br />
Orchid Classics en cd og dvd, hvor Per Salo og Christina<br />
Åstrand spiller violinsonater af Ravel, Janáček og Ernest Bloch.
Dr<br />
Symfoniorkestret<br />
musikerliste<br />
1. violin<br />
Christina Åstrand<br />
Johannes Søe<br />
Hansen<br />
Alexandre Zapolski<br />
Anders Fog-Nielsen<br />
Helle Hanskov Palm<br />
Anders Jonsson<br />
Per Friman<br />
Camilla Sand<br />
Kjeldsen Fogh<br />
Josefin Lykken<br />
Sarah McClelland<br />
Tine Rudloff<br />
Sabine Bretschneider<br />
Runi Bæk<br />
Inger Høj<br />
Camilla Nobusawa<br />
Arne Balk-Møller<br />
2. violin<br />
Elisabeth Dingstad<br />
Bodil Kuhlmann<br />
Ludmila Spektor<br />
Julie Meile<br />
Line Most<br />
Austeja Justakityte<br />
Morten Dulong<br />
Anne Marie Kjærulff<br />
Andrea Rebekka<br />
Alsted<br />
Jonida Tafilaj<br />
Deborah Jungnickel<br />
Øssur Bæk<br />
Johanna Andersson<br />
Loussine Azizian<br />
Bratsch<br />
Claus Myrup<br />
Dmitri Golovanov<br />
Gunnar Lychou<br />
Carina Andersson<br />
Kristian Fogh<br />
Astrid Christensen<br />
Anne Soren<br />
Stine Hasbirk Brandt<br />
Katarzyna Bugala<br />
Alexander Butz<br />
Benedikte Artved<br />
Linda Skride<br />
Zondervan<br />
Cello<br />
Henrik Dam Thomsen<br />
Soo-Kyung Hong<br />
Carsten Tagmose<br />
Inger Guldbrandt<br />
Jensen<br />
Nils Sylvest<br />
Jeppesen<br />
Vanja Louro<br />
Mats Olof Larsson<br />
Johan Krarup<br />
Peter Morrison<br />
Karin Dalsgaard<br />
Kontrabas<br />
Michal Stadnicki<br />
Joel González<br />
Mads Lundahl<br />
Kristensen<br />
Henrik Schou<br />
Kristensen<br />
Ditlev Damkjær<br />
Gerrit Hamacher<br />
Katharina Richter<br />
Andreas Hjort<br />
Fløjte<br />
Ulla Miilmann<br />
Jørgensen<br />
Toke Lund<br />
Christiansen<br />
Mikael Beier<br />
obo<br />
Kristine<br />
Vestergaard<br />
Ulrich ortmann<br />
Sven Buller<br />
<strong>DR</strong>s koncertvirksomhed støttes af blandt andre:<br />
Klarinet<br />
Mathias Kjøller<br />
Klaus Tönshoff<br />
Søren Elbo<br />
Pelle Fridell<br />
Kasper Wagner<br />
Saxofon<br />
Jesper Løvdal<br />
Fagot<br />
Sebastian Uno<br />
Stevensson<br />
Lucia Amerise<br />
Aksel Kaae Trige<br />
Horn<br />
Lasse Mauritzen<br />
Dominika Piwkowska<br />
Leif Lind<br />
Per Jacobsen<br />
Trompet<br />
Michael Frank Møller<br />
Karl Husum<br />
Joris De Rijbel<br />
Jens Chr. Gotholdt<br />
Basun<br />
Jesper Juul Windahl<br />
Peter Bennet Schmidt<br />
Thomas Dahlkvist<br />
Tuba<br />
Christian Bay<br />
Harpe<br />
Caitríona Yeats<br />
Berit Spælling<br />
Tasteinstrumenter<br />
Per Salo<br />
Manuel Martinez<br />
Esperilla<br />
Rikke Sandberg<br />
Pauke<br />
René Mathiesen<br />
Adresse:<br />
Emil Holms Kanal 20<br />
0999 København C<br />
Tlf.: 35 20 62 62<br />
e-mail: koncerthuset@dr.dk<br />
Slagtøj<br />
Gert Sørensen<br />
Tom Nybye<br />
Christian Utke<br />
Schiøler<br />
Mads Hebsgaard<br />
Andersen<br />
Mads Drewsen<br />
Marcus Wall<br />
guitar<br />
Allan Sjølin<br />
Dr <strong>KoncertKoret</strong><br />
Sangerliste<br />
Sopran<br />
Astrid Kastensson<br />
Hjørdis Jakobsen<br />
Klaudia Kidon<br />
Lene Arberg<br />
Malene Nordtorp<br />
Julie<br />
Borgwardt-Stampe<br />
Hanne Andersen<br />
Anne Aaen Hall<br />
Carrie Becker<br />
Marianne Heuer<br />
Camilla Toldi Bugge<br />
Hanna Kappelin<br />
Nina Fischer<br />
Pernille Manly Larsen<br />
Marianne G. Nielsen<br />
Louise Odgaard<br />
Eva Rudkøbing<br />
Iben Silberg<br />
Anna Carina<br />
Sundstedt<br />
Anna Maria Wierød<br />
alt<br />
Rikke Lender<br />
Kirsten Grove<br />
Ulla Munch<br />
Susanne Balle<br />
Henriette Elimar<br />
Anne Brandt<br />
Helle Grarup<br />
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal<br />
Augustinus Fonden<br />
Beckett-Fonden<br />
Bikubenfonden<br />
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat<br />
Det obelske Familiefond<br />
FrederiksbergFonden<br />
Nordea-fonden<br />
er sponsor for Koncerthuset<br />
Ellen Marie<br />
Christensen<br />
Lone Selchau<br />
Aleksandra Pedersen<br />
Hanna-Maria Strand<br />
Elenor Wiman<br />
Ulla Wittenburg<br />
Eva<br />
Wöllinger-Bengtson<br />
Tenor<br />
Poul Emborg<br />
Lars Pedersen<br />
Emil Lykke<br />
Palle S. Jensen<br />
Adam Riis<br />
Finn Bielenberg<br />
Christian<br />
Damsgaard-Madsen<br />
Brian Petro Hansen<br />
Mogens Halken<br />
Jacob Heide Madsen<br />
Rasmus G. Knive<br />
Tomas Medici<br />
Jens Rademacher<br />
Morten S. Sørensen<br />
Bas<br />
Torsten Nielsen<br />
Steffen Bruun<br />
Hans-Henrik Raaholt<br />
Johan Karlström<br />
Daniel Åberg<br />
Jens Brückner<br />
Lasse Christian Bach<br />
Jørgen Ditlevsen<br />
Johan Bogren<br />
Uffe Henriksen<br />
Tore Asbjørn Hansen<br />
Jacob Lech<br />
Martin Palsmar<br />
Rasmus Kure<br />
Thomsen<br />
Asger Lynge<br />
Petersen<br />
Med forbehold for ændringer<br />
efter redaktionens<br />
afslutning<br />
www.dr.dk/koncerthuset<br />
www.dr.dk/drso
Change language