<strong>En</strong> <strong>aften</strong> <strong>med</strong> <strong>Hitchcock</strong> Program FREDAGSKONCERT Fredag 23. november 2012 kl. 19.30 LØRDAGSKONCERT Lørdag 24. november 2012 kl. 16.00 <strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong> <strong>DR</strong> <strong>KoncertKoret</strong> Dirigent: John Mauceri Korindstudering: Søren Kinch Hansen Solist: Per Salo, klaver Koncertmester: Christina Åstrand Fredagskoncerten sendes direkte i P2 Klassisk (FM og DAB) og genudsendes søndag 25. november kl. 12:15 (DAB) Mød musikken: <strong>En</strong> time før koncerterne er der koncertintroduktion i Koncertsalen <strong>med</strong> P2værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer <strong>med</strong>virkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste udgivelser <strong>En</strong>semblechef: Kim Bohr Konst. kor- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Koncerthuset 2008/09 2012/13 2 Bernard Herrmann (1911-1975) The Man Who Knew Too Much (1956) Concert Overture (edit.: John Mauceri) Varighed: ca. 3’ Franz Waxman (1906-1967) Rebecca (1940) Varighed: ca. 8’ Rear Window (1954) Prelude. Lisa – Intermezzo. Ballet. Lisa – Finale Varighed: ca. 11’ Dimitri Tiomkin (1894-1979) Strangers on a Train (1951) Varighed ca. 9’ Dial M for Murder (1954) Varighed ca. 8’ Miklós Rózsa (1907-1995) Spellbound (1945) Concerto for piano and orchestra Varighed ca. 12’ PAUSE Bernard Herrmann (1911-1975) Psycho (1960/68). A Narrative for String Orchestra (edit.: John Mauceri) Varighed ca. 16’ Vertigo. (1958) Prelude and Scene d’Amour Varighed ca. 9’ Arthur Benjamin (1893-1960) The Man Who Knew Too Much (1934/56). The Storm Clouds. Cantata (arr.: Bernard Herrmann) Solo: Klaudia Kidon, sopran Varighed ca. 12’ Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissører: Henrik Overgaard Kristensen, Peter Gundestrup Tönshoff Redaktion: Niki Robson Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt Torsdagskoncert <strong>En</strong> <strong>aften</strong> <strong>med</strong> <strong>Hitchcock</strong> Introduktion Værker Af Jens Cornelius Af John Mauceri Oversættelse: Jens Cornelius <strong>En</strong> <strong>aften</strong> <strong>med</strong> <strong>Hitchcock</strong> Koncerthuset 2008/09 2012/13 3 Alfred <strong>Hitchcock</strong> udvalgte meget omhyggeligt de komponister, der i et tæt samarbejde <strong>med</strong> ham selv kunne give filmene en stærk og original musikside. Resultaterne var fantastiske: Komponister som Franz Waxman og Bernard Herrmann satte en helt ny standard og var i høj grad <strong>med</strong> til at gøre <strong>Hitchcock</strong>s film så intense. I <strong>aften</strong> dirigerer verdens førende Hollywood-dirigent et rent <strong>Hitchcock</strong>-program. Dirigenten John Mauceri er en ildsjæl, der elsker amerikansk musik, og ikke mindst at vise resten af verden, hvordan klassiske musiktraditioner fra Europa levede videre i Hollywoods guldalder. John Mauceri præsenterer selv koncerten fra scenen, men specielt til det danske publikum har han også skrevet denne introduktion til et unikke område af det 20. århundredes musik. Alfred <strong>Hitchcock</strong> og musikken Instruktører skriver selvfølgelig ikke musik. De hyrer komponister. De samarbejder <strong>med</strong> komponister. De stiller krav til komponister. Og de kan fyre komponister. Alfred <strong>Hitchcock</strong>s store livsværk er tæt forbundet <strong>med</strong> musik. Han vidste, at film og musik skaber en alkymistisk helhed, og at hver historie har brug for sin helt egen musik for at kunne fortælle netop den historie. Derfor er det ikke nogen overraskelse, at musikken ved denne koncert er i mange forskellige stilarter. Romantisk, grotesk, vittig, skræmmende, glamourøs, atonal, jazzet, i barokstil, storladen og intim, blid og voldsom. Koncertens første del er domineret af tre komponister, der alle flygtede fra krig og revolution i Europa og kom til Amerika, hvor de fejrede triumfer inden for filmmusikkens blomstrende verden, og hvor de døde som amerikanske statsborgere. <strong>Hitchcock</strong>s film Rebecca kaldte på dyster og romantisk musik. Franz Waxman, der var uddannet på Tysklands førende konservatorier, var den helt rigtige komponist til at skabe den klangverden. Waxman var også jazzmusiker og havde været <strong>med</strong>lem af et jødisk jazzorkester i Berlin. Derfor kunne
Change language