08.02.2013 Views

Tema/KLAM! - ORDET

Tema/KLAM! - ORDET

Tema/KLAM! - ORDET

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Ved en premiere på Takashi Miikes Ichi the Killer<br />

blev der uddelt brækposer ved indgangen - med<br />

lmens logo på. En usædvanlig form for merchan-<br />

dise, men så vidste publikum, hvad de gik ind til.<br />

Nogle mener, at Miike blot provokerer<br />

og chokerer uden at have nogen dybere mening<br />

med det. Andre mener, at lmene er intelligent<br />

kunst og indeholder kommentarer til samfundet<br />

og mediekulturen i sig selv. Måske er den eneste<br />

røde tråd i Miikes vidt forskellige lm, at han har en<br />

speciel kreativ energi, der ofte udmønter sig i det<br />

”klamme”, men også i det smukke – i en slags klam-<br />

hedens æstetik. Nogle scener er nærmest smukke<br />

og ulækre på samme tid. Tag f.eks. Visitor Q, hvor<br />

sønnen i en nedbrudt familie hader sin mor, men<br />

til sidst lægger sig beroliget ned i en pøl af hen-<br />

des brystmælk og vaginale væsker. På den måde<br />

vil en Miike-lm enten frastøde eller tiltrække dig<br />

afhængigt af, hvor dine grænser går.<br />

Audition - lm og samfund i forandring<br />

Takashi Miike er blevet anklaget for kvindehad på<br />

grund af volden mod kvinder i hans lm. Men i<br />

Audition er det mændene, der bliver ofre for en<br />

kvindes voldsudgydelser. Filmen betragtes som<br />

Takashi Miikes hovedværk og blev hans interna-<br />

tionale gennembrud på festivalerne i 2000.<br />

Audition starter som et romantisk<br />

drama og forvandler sig cirka halvvejs igennem<br />

til en thriller. Histo-<br />

rien er simpel<br />

og følger den<br />

ensomme<br />

enkemand<br />

A o y a m a ,<br />

der vil<br />

nde sig<br />

en ny<br />

kone og med sin vens hjælp får arrangeret en<br />

”falsk” audition for en lm, der ikke vil blive lavet.<br />

Her falder han for den smukke, stilfærdige Asami,<br />

og de indleder et forhold. Men det viser sig, at<br />

begge har en mørk fortid.<br />

Takashi Miike har selv erklæret, at han<br />

bevidst gjorde den første time af lmen langsom<br />

og kedelig med den hensigt, at publikum ville<br />

sidde utålmodige og vente og blive mere og mere<br />

spændt på den ”klamme” del. Det klamme har her<br />

en langsom, kold og klinisk kameraføring, så vi kan<br />

registrere det hele i alles dets klamheder. Vi skal<br />

føle os ligeså lammede som Asamis oer, når hun<br />

stikker lange nåle i maven og ind bag øjnene på<br />

ham og stille og blidt siger: ”Kiri kiri kiri!” (”Dybere,<br />

dybere, dybere!”)<br />

”Det klamme har her en<br />

langsom, kold og klinisk<br />

kameraføring, så vi kan registrere<br />

det hele i alles dets<br />

klamheder. ”<br />

Men Audition er ikke kun en chokerende thriller;<br />

den fokuserer også på personerne og deres bag-<br />

grunde. Aoyama er en mandschauvinist, og hans<br />

sexisme og naivitet overfor den tilsyneladende<br />

harmløse Asami bliver hans fatale fejl. Takashi Mi-<br />

ike mener selv, at kvindefrigørelsen i det japanske<br />

samfund ikke er en afsluttet proces, ’Deep down<br />

men still want to be in control. Women rebel<br />

against this. [...] This has been going on for a long<br />

time, but much time is still needed.’<br />

Miike benægter dog, at lmens tema<br />

er kønnenes kamp. Aoyama og Asami er<br />

ikke symboler på henholdsvis sexisme og<br />

feminisme. På trods af Miikes afværgende og<br />

selvironiske svar i interviews (‘I can’t pretend to<br />

know what I’m doing’), er den samfundskritiske<br />

tematik ikke til at misse i Audition. Filmen er i sid-<br />

ste ende et studie i både to individer og det<br />

samfund, hvori de er blevet (van)skabt<br />

og har fundet hinanden. Fremstillin-<br />

gen af dette samfund er måske det<br />

virkelig ”klamme” ved lmens verden.<br />

Og både lmen og samfundet går gen-<br />

nem en svær, men nødvendig forandring.<br />

Ichi the Killer - kærlighedens smerte<br />

Ichi the Killer blev Miikes næste klamme hit. Her<br />

bender vi os i yakuza-underverdenen (yakuza =<br />

japanske gangstere) med betydeligt mere action,<br />

humor, tempo og splatter end i Audition. Filmen<br />

er stiliseret lige fra start: Titlen toner computerani-<br />

meret frem fra et nærbillede af en klat sperm.<br />

Filmen leger med forskellige fremstil-<br />

linger af vold gennem Ichis mord på yakuza´er og<br />

masochisten Kakiharas tortur af sig selv og andre.<br />

Man kan skelne mellem den komiske, overdrevne<br />

vold og den ubehagelige, realistiske, klamme vold.<br />

Ved at vise scener med begge slags vold i samme<br />

lm, ofte hurtigt efter hinanden, får Miike os til at<br />

tænke over, hvordan vi opfatter vold på lm. Vi gri-<br />

ner, når Kakihara skærer sin egen tunge af (som en<br />

undskyldning overfor sine bosser og som en slags<br />

masturbation). Men vi griner ikke, når en kvinde på<br />

et tidspunkt (ufrivilligt) får skåret brystvorterne af.<br />

Personerne i lmen har ingen grænser, men hvor<br />

skal vores egne grænser gå? Er vi egentlig selv ma-<br />

sochister, når vi udsætter os selv for sådan en klam<br />

lm - eller er vi sadister, fordi vi nyder det? Filmen<br />

tvinger os til selv at reektere over det.<br />

Af Miikes lm er Ichi the Killer oftest ble-<br />

vet beskyldt for at være exploitation grundet dens<br />

eksplicitte, chokerende scener. Ichi er netop alt<br />

andet end exploitation, fordi brugen af både den<br />

’underholdende’ og den ’ubehagelige’ vold løfter<br />

lmen op på et metatekstuelt niveau og spørger<br />

til vores egentlige ’forbrug’ af vold på lm.<br />

”Nogle mener, at Miike blot<br />

provokerer og chokerer<br />

uden at have nogen dybere<br />

mening med det. Andre mener,<br />

at lmene er intelligent<br />

kunst og indeholder kommentarer<br />

til samfundet og<br />

mediekulturen i sig selv”<br />

Visitor Q - når alle tabuer brydes<br />

I Visitor Q (2001) kommer vi tæt på en kernefamilie<br />

i opløsning – og familien har virkelig problemer.<br />

Faren er falleret reporter og forsøger sig med et<br />

comeback i form af et reality show om sin familie.<br />

Pædoli, prostitution og tæsk. Han har haft sex<br />

med datteren - mod betaling. Moren er også pro-<br />

stitueret, samt junkie, og bliver tæsket af sønnen.<br />

Sønnen bliver mobbet på det groveste af drenge<br />

fra skolen. Faren har for travlt med at lme det hele<br />

til at forholde sig følelsesmæssigt til noget af det.<br />

Det lyder måske ekstremt, og det er<br />

det. Men lmen er faktisk en god gang satire over<br />

den reality-kultur, vi lever i, hvor det hele skal være<br />

så intimt og ekstremt som muligt, indtil menne-<br />

skene selv mister deres normer og grænser. Gam-<br />

meldags, ”kedelig” journalistik slår ikke længere til<br />

- i én scene prøver familiefaren at interviewe nogle<br />

tilfældige unge på gaden, men bliver overfaldet<br />

og får mikrofonen stoppet op i røven.<br />

”Miike har aldrig helt passet<br />

ind i en genre-bås og siger<br />

selv, at han bare gerne vil<br />

afspejle alle sider af virkeligheden.”<br />

I Visitor Q bliver alle tabuer brudt, indtil lmen når<br />

et højere, humoristisk niveau, hvor vi kommer os<br />

over brækfornemmelserne og i stedet begynder<br />

at grine. Miikes klamme humor har en forløsende<br />

eekt overfor de alvorlige emner, og Visitor Qs hu-<br />

mor er dér hele vejen igennem, selv når det er så<br />

klamt, at man næsten skammer sig over at grine.<br />

En mands nekrole forsøg ender med, at han sid-<br />

der fast i det rigor mortis-ramte lig. Det er unæg-<br />

teligt klamt - og komisk!<br />

Kunst eller exploitation?<br />

Chok og provokation vil altid sælge en lm, hvilket<br />

tit udnyttes af talentløse instruktører. Mange ser<br />

Takashi Miike som sådan og sætter ham automa-<br />

tisk i bås som exploitationist. Men som vi kan se på<br />

de tre her udvalgte lm, har Miike både en sans for<br />

æstetik og for gode fortællinger, der ikke kun har<br />

en absurd virkelighed som objekt, men faktisk for-<br />

søger at forholde sig kritisk til den. Miike har aldrig<br />

helt passet ind i en genre-bås og siger selv, at han<br />

bare gerne vil afspejle alle sider af virkeligheden:<br />

”Happiness always exists together<br />

with unhappiness, like together with dislike or<br />

disgust [...] A movie is a ow of scenes. If it is a hor-<br />

ror movie, only horror scenes are shown. Reality is<br />

more complicated.”<br />

Takashi Miikes lm bender sig altså<br />

i denne komplicerede virkelighed, hvor man al-<br />

drig ved, hvad man kan forvente. Det er levende,<br />

sprællende kunst, der let kan misforstås som ex-<br />

ploitation, simpelthen fordi Miike tør krydse vores<br />

grænser og bryde vores tabuer.<br />

Anvendte Kilder:<br />

Agitator: The Cinema of Takashi Miike af Tom Mes<br />

(FAB Press, 2003)<br />

Interview med Takashi Miike: Audition (ekstrama-<br />

teriale på Tartan Asia Extreme DVD-udgivelsen af<br />

Audition (2002))<br />

Chris Campion Film Notes: Audition (ekstrama-<br />

teriale på Tartan Asia Extreme DVD-udgivelsen af<br />

Audition (2002))<br />

Filmogra Filmogra - 5 vigtige:<br />

Disse lm lm er Miikes hovedværker, hvor man både<br />

kan nde nde hans typiske temaer og teknikker, samt<br />

de klamme billeder han er blevet berygtet for.<br />

Audition / Ôdishon (1999): Romantisk drama /<br />

psykologisk thriller<br />

Dead or Alive / Dead or Alive: Hanzaisha (1999):<br />

Yakuza-thriller<br />

Visitor Q / Bijitâ Q (2001): Drama / sort komedie<br />

Ichi the Killer / Koroshiya 1 (2001): Yakuza-splatter-<br />

thriller-drama-komedie<br />

Gozu / Gokudô kyôfu dai-gekijô: Gozu (2003): Ya-<br />

kuza-thriller / surrealisme<br />

19

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!