Tema/KLAM! - ORDET

Pølle (Simon Jul) i sit kvalmefremkaldende mobilkøkken
trygge rammer, der tillader os at le af situationer, vi
ellers ville nde ubærligt pinlige og tragiske. Den
komiske ktion markerer nemlig, at den blot er en
uforpligtende leg, hvor karakterernes askoer ikke
skal tages alvorligt.
Men satirens fokus på det grænseoverskridende
klamme er ny i dansk tv. Noget har ændret sig,
siden DR i 1968 startede deres satire-tradition med
programmet Hov-Hov, der i munter ro og orden
parodierede politikere og oentlige personer.
I artiklen Privat og pinlig – om tendenser i dansk
tv-satire efter år 2000 beskriver Christa Lykke Chri-
stensen, at samtidssatiren spiller på en smertelig
humor, der fremmer ”negative følelser af ubehag,
pinlighed og af, at ’noget er for meget’, for vul-
gært og grænseoverskridende til, at det egentlig
er morsomt”.
Hvor satiren førhen rettede skytset mod en oent-
lighed (og enten ’sparkede opad’ i et oprør mod
magten eller ’nedad’ mod (små-)borgere, der for-
valtede deres ansvar uansvarligt), så udstiller den
smertelige humor det private menneskes mest
intime sider: sex, krop og personlige relationer.
Særligt den enkeltes selvfremstilling, mangel på
selverkendelse og følgelig ydmygelse er kilde til
latter.
Det eksplicit klamme bliver her et udtryk for so-
cial asko. Det er ydmygende og latterligt ikke
at beherske sin egen krop eller kende de sociale
grænser.
Som komisk strategi indgår den grove kropslige
humor altså i et dialektisk forhold, hvor det exces-
sive er med til at gennemhulle ktionens virkelig-
hedsstatus og hviske: ”det er bare for sjov”, men
hvor det ulækre samtidig forstærker det socialt
grænseoverskridende og de anstrengende seer-
reaktioner af væmmelse og pinagtighed, der får
os til at le. Latteren bliver en ventil, der markerer
situationen som netop uvirkelig, og dermed frita-
ger os fra at forholde os empatisk til karakterernes
ydmygelser.
Den smertelige humor bærer Angoraseriens
mocku-soap om cykelholdet Team Easy-on. Ek-
sempelvis episoden, hvor de holder hviledag fra
Tour de France på en campingplads: Bobby Olsen,
holdets sociale underdog, hopper i poolen, men
mister badebukserne. Det bliver tragisk, da han
skal ’lave pøldsser’, men ikke tør forlade poolen
med bar røv. Bobby klamrer sig til bassinkanten
og tigger holdets dominerende alfa-han, Henning
Primdahl, om hjælp. Men Henning er kold og ser-
verer tværtimod pølser og brød for Bobby. Det er
dråben, der får Bobby til at yde over. Han skider
i poolen – den ultimative degradering og ydmy-
gelse, og holdet bortvises fra campingpladsen.
Komikken ligger her i Bobbys mangel på kontrol
over behov og begær - og hans nøgne krop lok-
ker ham ud i en situation, der er socialt ødelæg-
gende.
”Komikken ligger her i Bobbys
mangel på kontrol over
behov og begær - og hans
nøgne krop lokker ham ud
i en situation, der er socialt
ødelæggende.”
Vi, seerne, krummer tæer over dels lorten i klor-
vandet – men også over den voldsomme pinag-
tighed.
Hvor satiren tidligere angreb den selvcentrerede
og moralsk uansvarlige borger, så udstiller den
klamme humor snarere det ultra-private men-
neskes nederlag i kampen mod sin egen krop og
sin egen værdighed. Bobby er hverken uærlig eller
egoistisk, men han er latterlig i sin totale mangel
på selvkontrol og selverkendelse.
Det virkeligt klamme
Ofte forstærkes klamheden af satirens særlige
forhold til virkeligheden. Parodien er som nævnt
knyttet til et genkendeligt virkeligt objekt (”ofret”)
og desuden anvender meget aktuel komik mock-
umentary-stilens ironiske brug af dokumentarko-
der og virkelighedsreferencer.
Dokumentarformen forstærker de
pinagtigt kvalmende eekter, fordi den inviterer
til indlevelse. Samtidig bruges klamheden også
som dramaturgisk tøsetrick, der ’trækker facaden
af’ kendte guest stars ved at sætte dem i en pinlig
situation. Eksempelvis knytter en del af fascinati-
onskraften i Pølles køkken sig til de kendte gæster,
der konfronteres med værtens margarineind-
smurte bøvsen.
Ved at bryde reglerne for høig opførsel, frarøver
Pølle de kendte muligheden for at reagere nor-
malt og tv-høigt. Ofte er resultatet et forlegent
forsøg på væmmet pli. Men det er sjovest, når den
krakelerer. Og et stjerneøjeblik er episoden, hvor
Signe Svendsen (Melodi Grand Prix-vindende san-
gerinde) styrter om bag en container og kaster op.
Hvorvidt det er planlagt, kan man kun gisne om,
men det giver indtryk af at være en spontan reak-
tion og altså en ig af den autentiske kendis.
Gæsten vikles ind i klamheden, og for se-
eren er det et pirrende glimt af autencitet
– kan mennesket Signe Svendsen mon
spise en sovs af ristede løg?
Det er jo (bare) latterligt
Dette fokus på klamhed kan
synes banalt og nå ja.. latter-
ligt. Det er derfor ikke over-
raskende, at der også tegner
sig et parodisk meta-spor til
den klamme komik. Eksem-
pelvis sketch-serien Ass Jack
som er Drengene fra Ango-
ras provins-parodi på MTV’s
iron-man i fysisk latterlighed
og nedværdigelse, Jackass
(MTV 2000-). De tre jyske Ass Jack’s tisser på hin-
andens pommes frittes og skyder med hundelort
i slangebøsser i en bøvet parodi på de noget farli-
gere og ulækre stunts, der kendetegner originalen
fra MTV, og spiller således på de jyske gutters falske
selvforståelse som MTV-drengerøve.
Den ironiske tekstreference muliggør en indfor-
stået og distanceret læsning, hvor seeren kan le
hånligt af den forudsigelige lavkomik. Men sket-
chen fungerer samtidig som komisk udstilling
af de tre tågehorns ulækre latterlighed, og An-
goradrengenes version af MTV-drengestregerne
ironiserer altså over en komisk strategi, som den
samtidig lukrerer på.
”Det eksplicit klamme bliver
her et udtryk for social asko.
Det er ydmygende og
latterligt ikke at beherske
sin egen krop eller kende de
sociale grænser.”
Spørgsmålet er, om den grænseoverskridende
klamme humor stadig er grænseoverskridende,
eller om den er blevet en accepteret – og dermed
meningsløs – form. Ifølge Christa Lykke Christen-
sen har der været tendens til, at det tabubrydende
blev et mål i sig selv - at ”chokket blev til stil”. Og
man kan mene, at pruttepuden er blevet en so-
vepude for den satire, der førhen har haft
en samfundsrev-
sende og udfordrende funktion.
Men samtidig kan den smertelige komik, med det
sin latterliggørelse af det intime og private, opfat-
tes som et kritisk blik på det selvoptagede og sel-
viscenesættende moderne menneske.
Det ulækre er måske ikke længere direkte græn-
seoverskridende – men nærmere en konservativ
bekræftelse af de eksisterende grænser for, hvad
vi nder passende og acceptabelt. På en under-
holdende, ulækker måde.
Læs mere
Bruun, Hanne . 2006, ”Politisk og social selvreeksi-
on i dansk tv-satire”, CFJE vidensbase, http://www.
update.dk/ce/VidBase.nsf/ID/VB01130396
Christensen, Christa Lykke (2006): Privat og pinlig
– om tendenser i dansk tv-satire efter år 2000. Find
det på http://www.high-tension-aesthetics.com/
publikationer.htm
Grodal, Torben Kragh : Comic ction in Moving
Pictures, Oxford University Press 1997
King, Geo (2000) Film Comedy, Wallower Press,
London
27