16 Foreningen-Fremad II - Handels- og Søfartsmuseet

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Foreningen ex Elgina* S" T R L

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1
PÅ KRONBORG
ss Foreningen ex Elgina. I H I
Registreringsprotokoller: X-251* 1-119«
Københavns Skibsregister
II - 389-
Registreringsdato: 23/7 1883. l/l 1894. (Omreg.)
Certifikaters 23/7 1883.
Bygget 1878 af Murdoch Murray, Glasgow. Bilbrev findes
ikke.
1 Stk. 60 KHK. = IHK. Compoundmaskine.
Fabrikat: Bunsmoir & Jackson, Gowan.
1 Dæk, Well Beck. 2 Master. 3 Luger.
Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt
Spejl.
Bak. Hytte midtskibs. Halvdæk agter.
Klinkbygget af Jern.
Ufuldstændig Inderklædning.
4 vandtætte Skodder. Yandballast: 75 Ions.
Længde: 165'6". Bredde: 22'5". Dybde: 11 * 6".
/ 550 dw. 468,98 brutto. 296,87 netto.
Ifølge Bill of Sale dat. Glasgow 13/5 1882 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København
19/7 1883, som ss "Elgina" købt fra Glasgow af:
A/S. Dampskibet "Foreningen", København,
med Grosserer H. P. Rønne, København, som bestyrende
Reder, og omdøbt til "Foreningen".
Interims ^rationalitets Certifikat udstedt af
Kgl. danske Konsulat i Liverpool 24/5 1882.
Indførselstolden er betalt ifl. Kvittering dat.
Københavns toldkammer 17/5 1882 med Kr. 3.960,68,
som er % af Købesummen £ 7.250.- = Kr. 132.022,!?U.
- 1.

ss Foreningen ex Elgina. N l 1 R L.
Ifølge Rederiets Skrivelse af 16/12 1887 benyttes
som Kontorflag for Skibet, et Flag med en hvid Stjerne
i blaa Bund.
Ifølge Udtog af Forhandlingsprotokollen og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København 3/5
1893 er Skibsfører Chr. Poulsen, København, valgt til
bestyrende Reder.
Ifl. Anmeldelse dat. København 12/7 1898 fra Aktieselskabets
Bestyrelse er Skibet ved Skøde dat.
12/7 1898 solgt til:
Rederi A/B. "Fortuna", Helsingborg.
Salgssum Kr. 64.200.oo.
Udslettet af Registret ifl. Beslutning af 13/7
1898. Certifikatet afleveret.
Udslettelsesprotokol 3 - II•
1-2.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
;s Foreningen ex Elgina. N T R L. Int. -
Ifølge Anmeldelse Nr. 436/I898 dat. 13/7 I898 er
Skibet solgt til:
Rederi A/B. Fortuna (G. H. Witt), Helsingborg,
for Kr. 64.2oo.- og omdøbt til "Foreningen".
Udslettet af Register 13/7 1898. (Udslettelsesprotokol
Nr- 3 - II - Registreringsprotokol Nr. 1 - 119.)
/3 1895 paa Rejse fra Newport til Messina fik Skibet
en Del Skade paa Dækket bl. a. blev Redningsbaad,
Kahytsskylight, Styrekompas og Ræling
ødelagt.
/Il 1893 paa Rejse fra Skotland til Køhxgsberg grundstødt
udfor Løkken. Flot ved egen Hjælp»

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
/V T-AV. -j forer7/r7^e./~j.
Ig*
..?YL£/§YfT«._
/9e¥'6$~: .^. ^w. /5re 7 /^ye.7 -. Yh^*^ *& •/%&&**«. (f. /fitirfJ ^£-x X**

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG i "V - I.
ss Foreningen ex Elgina. 33" I R L.
Billeder: F. - I.
Negativ: Pladearkiv.

il
X
>
s:
m
U
u
CO
O 0)
•z s
CD '11
o >
Q
«

ss Fornæs.. Ol O S,
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j ^
PÅ KROMBORG !
Berlingske lidende 4. August 1945:
Burmeister og Wain har i Gaar paany afleveret et
af de Skibe, der er bygget i Henhold til det dansktyske
Hansa-Program. Skibet hedder "Fornæs" og skal
administreres af Skibsreder Basse, Dampskibsselskabet
Hetland.
Det er Meningen, at "Fornæs" i Morgen skal afsejle
paa sin første Rejse, der gaar til Oxeløsund.

ms Fortuna. U F J C.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEER
PÅ KRONBORG
"Die Reederei M. Jebsen A. G., Apenrade":
Side 150: j
i
i
....... Inzwischen v/ar es der "China Reederei A.G.'j
trotz der Inflationswirren gelungen, bei den HowaldtsT
werken A. G. in Kiel einen weiteren Ueubau unterzu- j
bringen, und zwar das kleine Motorschiff "Fortuna". j
Sowohl die "Fortuna" als auch die "Clara Jebsen" gingj
en unter der Flagge der in Hamburg ansSssigen "China-|
Reederei A. G." nach dem Fernen Osten hinaus. |
Side 152:
Mit der "Fortuna" wollte die Reederei M.
Jebsen A. G. einen fruher gefassten Plan verwirklichen,
nåmlich die Einrichtung einer regelmassigen Fahrt
zwlsehen Isingtau und dem sudlich davon gelegenen Hafen
Haitchau, åen die Ghinesen als Endpunkt der Lunghal-Eisenbahn
auszubauen beabsichtigten. Der Dienst
Isingtau-Haitchau Hess sich aber in der ursprunglich
geplanten Form nicht aufbauen. Denn bald zeigte
sich, dass man der deutschen Flagge, unter der die
"Clara Jebsen" und die "Fortuna" fuhren, uberall mit
Misstrauen, oft mit Ablehnung begegnete. So gab es
z. B. noch keine Mbglichkeit, die wichtigen franzosischen
KolonialhSfen in Indochina anzulaufen, well
dort gegentiber åen Deutschen noch eine ausserst unfreundliche
Haltung vorherrschte.
Side 154-155:
...... Im Sommer 1926 machte sich die erste
schwere Krise seit der tøiederaufnahme der ostasiatischen
Kustenfahrt bemerkbar. Bicht nur, dass das
weitere Steigen der danischen Krone erhebliche Kurs- {
verluste nach sich zog und damit erneute Abschreib- ;
ungen veranlasste, sondern auch die eigene Isingtau- i
Haitchau erwies sich jetzt als vollig urtrentabel. j
Zum geringeren Teil haben dazu die standigen Motoren- 1
defekte der "Fortuna" beigetragen, vomehmlich lag \
der Ruckgang jedoch in den Wirren begrundet, die lange
in I^ordchina geschwelt und jetzt zum vollen Aus- ;
bruch kamen. So blieb nichts anderes iibrig, als das
Untemehemen aufzugeben. Die "Fortuna" wurde zu ei- \
nem Preis verkauft, der um 20.881,65 Kr. unter dem j
Buchwert des Schiffes lag. i
Side 212:
"Fortuna" -s- Kleines Schiff, Volldecker mit Back und
langer Poop. Zwei Luken, auch fur FahrgSste elngerichtet.
2 Schrauben, durch Motoren angetrieben.
Steuerstand offen. An der Vorkante der Grossmastes
wahrscheinlich Schomstein fur Hilfskessel.
Side 244: Gebaut fur die "China-Reederei A.GU in
Hamburg. 1. Oktober 1923 an Reederei M. Jebsen A.G,
Apenrade. 7. 1. 1927 nach Manila verkauft.
Ixx -

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Fortuna. N F J G Y - 1
Billeder: "Reederei M. Jebsen A. G." Side 149
Negativer;
Litteratur:
Ernst Hieke: Die Reederei M. Jebsen A. G., Apenrade:
Side 150 - 155:
Abt. 2. Die Wiederaufnahme der ostasiatischen
Kustenfahrt.
(Skibets Farter 1923 - 27).

SS Fox. H L S M.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEE"!
PÅ KRONBORG

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I
PÅ KRONBORG !
SS Fox. n L S M. I - 1
Registreringsprotokoller: VI-355. 1-75.
Kjøbenhavns Skibsregister i
1814 - 1864.;
Københavns midlertidige
Skibsregister Løbe Hr. 343 i
Pag. 117.•
Københavns Skibsregister
II-19.
Registreringsdato: l/7 1874. (Omregistrering).
1/1 1894. C " )•
Certifikater: 1/7 1874. 29/6 1883.
Bygget i Aberdeen 16/6 1855. Bilbrev findes ikke.
1 Stk. 15 MK. = IHK. Compoundmaskine.
1 Dæk. 3 Master med Skonnertrigning.
Skarpt Forskib med Skæg og Krølle. Hækbygget Agterskib
med rundt Spejl.
Halvdæk.
Kravelbygget af Teak og Eg.
Ufuldstændig Inderklædning*
Længde: 117 ! 0". Bredde: 21 , l n . Dybde: 11»2".
dw. 186,19 brutto. 104,32 netto.
Ifølge "Kjøbenhavns Skibsregister 1814 - 1864"
blev "Fox" købt fra London, ifølge Skøde dat. London
31/12 1859, af:
Regnar Westenholz, København,
til Robbe- og Hvalfangsten.
Ifølge Skrivelse af 15/8 1860 har Overtoldindpsktoratet
tilladt, at Skibet udgaar af Registret, som
solgt til Udlandet. Skibet er 1 Registret anført med
en lonnage af 62,5 Læster.

ss Fos. H L S M.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
I 1864 kom Skibet atter under dansk Flag.
Ifl. Bill of Sale dat. 30/3 1864 købt fra Joseph
Rodney Croshey af:
Handelshus I. P. Suhr & Søn, København.
for £ 1.500.-
Ifølge Kvittering dat. Københavns Toldkammer 12/4
1864 er Indførselstolden betalt med 433 Rigsbankdaler
1 Mark 2 Skilling.
Ved Skøde dat. København 29/6 1874 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København 30/6 1874
solgt til:
A/S. Kryolith Mine og Handels Selskabet, Kbhvn,
for 13*500 Rigsbankdaler.
Ifl. Maalebevis dat. 16/3 1883 er Nettotonnagen
forandret til:
120,34.
E"y Maskine installeret 1886:
1 Stk. 30 3STHK. = 150 IHK. Compoundmaskine.
Fart: 7 Knob.
Fabrikat: Burmeister & Wain, København.
Ifl. Skøde dat. København 6/6 1905 solgt til:
Den Kongelige Grønlandske Handel, København.
(Anmeldt 30/6 1905. Reg. s. D.).
Ifølge Anmeldelse dat. København 24/9 1912 fra
Administrationen af Kolonlerne i Grønland er Skibet
efter tilstødt Havari i Grønland erklæret uistandsætteligt.
Udslettet af Registret ifølge Beslutning 27/9 1912.
(Udslettelsesprotokol 5 - !.)•
1-2

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Fox. HIS - 1,
Helsingør Avis Mandag 21. November 1859:
Efter Forlydende ere Skibsbygmester Bonnesen og
Mechanicus Caspersen afreiste til London for paa
den grønlandske Handels Vegne muligen at kjøbe Damp
skibet "Fox", der, som bekjendt, var udrustet af
Fru Franklin til under Capitain Clintocks Commando
at søge hendes Mands og Ulykkesfællers Spor. Hvis
Kjøbet kommer i Stand, skal Skibet anvendes til
Farten paa Grønland. Det er 200 Tons drægtigt.
Berlingske 'lidende Tirsdag Aften 21. Februar 1860:
Dampskibet "Fox", Capt. Th. Sødring, udclareret
fra Kjøbenhavn 20. Februar, til Fiskeri i det nordlige
lishav, med 70 l'ønder salt og 277 Tønder Steen
kul.
Helsingør Avis Mandag 27. Februar 1860:
Igaar Eftermiddags passerede Skruedampskibet
"Fox", Capt. Sødring, efter nogle Timers Ophold
paa Rheden, nordpaa.
Berlingske Tidende Mandag Aften 14. Maj 1860: j
Af et Brev til Rønne, dat. den 17de April, fra ;
Capt. Thor Kofoed erfares, ifølge "Bornholms Avis",i
at Robbefangeren, Skruedampskibet "Fox" den Ilte •
Ap&il begyndte Fangsten og havde allerede den 17de j
April saagodtsom fuldt Skib. "Fox" vilde kort efter
begive sig paa Hjemreisen til Kjøbenhavn. Alt j
vel indenbord. !
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 15. Maj 1860:
Skruedamperen "Fox"., Capitain T. J. Sødring,
er igaar hjemkommen fra Robbefabgst og ankret paa
Rheden.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 16. Maj 1860:
Kjøbenhavns Skibs- og Vareliste.
Indclarerede fra udenrigske Steder den 15. Mai
Dampskib "Fox", Th. Sødring, fra Grønlands Kyster,
Ordre 650 Tdr. Sælspæk, 4.876 Stykker saltede Sælskind.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE]
PÅ KRONBORG
SS FOX. NIS III - 2.
Helsingør Avis Onsdag 13. Juni 1860:
Den Expedition under Capitain Mac Clintock, som
er under Udrustning til Undersøgelse af åen paatænkte
Route for den projecterede Telegraphledning
over Island og Grønland, skal nu suppleres med Damp<
skibet "Fox", der sidste Vinter kjøbtes af et danski
Interessentskab, og som for nylig er kommen tilbage'
til Kjøbenhavn efter en heldig Robbefangst i Nord- ;
søen. "Fox" skal føres af Capitain Allen Young, deri
som frivillig Styrmand deeltog i Sir Leopold Mac i
Clintocks sidste Expedition, og dets Bestemmelse i
er at undersøge de Puncter af Kysterne, hvor Toug- ,
et bedst kan bringes i Land. Der siges, at det paa-j
tænkes at sætte Orkney- og Shetlands Øerne i For- |
bindelse med den nye Linie, me4 der er i denne Hen-;
seende endnu Intet bestemt. "Fox" siges at skulle |
være færdig til Afseiling de første Dage i Juli !
Maaned.
("Dagbladet")
Helsingør Avis Onsdag 4. Juli 1860:
Den Expedition, som udsendes af Actieselskabet
for den nordatlantiske Telegraph paa Dampskibet
"Fox", Capitain Allan Young, ledsages af tvende
Delegerede fra det danske Finantsministerium. Den
ene af disse er Premierlieutenant Zeilau, der nylig
var vendt tilbage hertil efter flere Aars Tjeneste
i den vestindiske Hærstyrke.
Helsingør Avis Tirsdag 17. Juli 1860:
Som næstkommanderende paa det engelske Dampskib
"Fox" er antaget Lieutenant i den danske Marine
E. C. Bra*ém til at forestaae Opmaalingerne af Kysterne
af Færøerne, Island, Grønland og Labrador.
Helsingør Avis Onsdag 25. Juli 1860:
Dampskibet "Fox", som I Forening med det engel- i
ske Regjeringsdampskib "Bulldog" skal undersøge
Routen for det nordatlantiske Telegraphlinie, var \
bestemt til at afgaae fra Southampton Torsdag Aften
den 19de Juli. Om Morgenen blev "Fox", der var
gaaet til Osborne, besøgt af Dronning Victoria og
Frinds Albert og de kongelige nørn, som modtoges
ombord af Chefen, Capitain Allan Young, Næstkommanderende
Mr. Bavles (Til Posten som Næstkommanderende
var udseet en dansk Søofficer, Lieutenant
Braem, men han blev forhindret fra at deeltage i
den interessante Expedition, og en engelsk Søoffi- l
cer har nu indtaget hans Plads), Nordpolfareren Dr.!
Rae, der frivillig har meldt sig som læge og Natur-:
forsker, Oberst Shaffner som Repræsentant for Con- ;
cessionshaverne, dHrr. Lieutenanter Zeilau og Olaf-j
sson, afsendte af den danske Regjering, Secretairen

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Fox. N L S M. jlII - 3.
:elsingør Avis 25/7 1860. (2).:
Mr. Woods og flere andre Herrer. Dronningen besaae |
Skibet nøie, undersøgte alle Kahytterne, i hvilke
Deeltagerne af Sir L. M'Clintocks Expedition havde |
tilbragt saa lang Tid, og undrede sig over, at et ;
saa lille Fartøi kunde vove sig ud paa en aretisk
Reise. Dronningen lod Officererne enkeltviis forestille,
og da hun efter en god halv Times Forløb
gik fraborde, mandede Folkene Ræer og gav tre kraftige
Cheers.
"Fox" gaar Norden om Skotland til Færøerne, hvor;
man i to eller tre Dage haaber at finde en sikker j
Landingsplads for Kablet, og derfra til Island, \
idet der underveis tages Lodskud, hvortil et eget
Apparat medføres. Kapitain Allan Young og hans Of- :
ficerer gaae med "Fox" langs Østkysten af Island
for at lodde og bestemme Landingspladsen, medens
Shaffner, Dr. Rae og de to danske Medlemmer reise
tillands gjennem Øen for at bestemme Landlinien.
Fra et aftalt runet paa Vestkysten gaaer "Fox" derpaa
til Grønlands Sydkyst, stadig undersøgende Havbunden,
og her deler Expeditionen sig paa samme
Maade, idet Dr. Rae og hans Selskab vilde undersøge
hidtil ukjendte Strækninger i det Indre. Fra et |
Punct paa Grønlands Vestkyst i Nærheden af Juliane^
haab, hvorfra Kablet skal gaae over til Labrador, j
vil "Fox" begive sig ad den paatænkte Vei til Hamiltons
Bugten paa Labradorkysten og efterat have j
undersøgt denne vende directe tilbage til Europa, j
Helsingør Avis Tirsdag 14. August 1860:
"Times" meddeler et Brev, der er ankommet til i
London fra Capitain Allen Young, Føreren af Damp- ;
skibet "Fox", dateret Thorshavn paa Færøerne den
3die August. Det hedder heri: Vi have havt en kje-j
delig Reise med contraire Vinde den hele Tid. Vi
kom til Ankers her i Dag og begyndte strax at un- ,
dersøge Localiteterne. Jeg finder Thorshavn fuldkommen
skikket til at optage Touget, men da det
vil være udsat for en Beskadigelse ved Ankere, har .
jeg valgt en lille Bugt, der kaldes Sandyyerde og
ligger tre Fjerding Miil syd for Thorshavn, og
Touget vil der kunne blive bragt iland paa en Sandbund
og Sandkyst. Vi have undersøgt Naalsøe Fjord, ;
og Dybden og Strømmen ere saaledes, at en Traad let
kan føres derigjennem til Sandyyerde Bugt eller
Thorshavn. De stærke Strømme ere kun Bussemænd. Da.
Capitain Mc. Clintock have undersøgt Vestmanhavn,
begiver jeg mig til Haldervig, nærved den nordvestlige
XnågaxLg til Fjorden mellem Strømø og Øs- .
terø, hvilket synes mig at være det bedste Udgangspunct
herfra øerne. Oberst Schaffner og Rae gaae
over Land og støde til mig i Haldervig, hvorfra
jeg afgaaer til Island.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Fox. N L S III - 4
Helsingør Avis Torsdag 29. November 1860:
Fra Reykjavik skrives under 27de October i Bladet
"Thjodolfur": " Det engelske dampskib "Bulldog",
Capitain Clintock, ankom hertil fra Julianehaab 1
Grønland den 19de October. Expeditionens andet
Dampskib "Fox" var dengang endnu ikke ankommet til
Grønland, og man svævede i den største Uvished om
dets Skjebne. Da "Fox" jo skulde til Grønlands Østkyst,
men denne, saavelsom ogsaa Vestkysten var omspændt
af uhyre Iisbjerge, er det rimeligt, at Skibet
ikke har set sig istand til at naae Landet, og
derfor har opgivet alle videre Forsøg, men derimod
fortsat Reisen lige til Labrador, eller ogsaa, at
det sidder fast i Drivisen, i hvilket Tilfælde dets
Skjæbne desværre er tvivlsom. "Flyveposten" føier
hertil, at ifølge en til Kjøbenhavn ankommen Privat
meddelelse er "Fox" for et Par Dage siden ankommen
til Liverpool, men i meget ramponeret Tilstand,
Helsingør Avis Lørdag 1. December 1860:
Dampskibet "Fox", der har været anvendt til
Telegraph-Sonderingerne i de arktiske Regioner,
er nu vendt tilbage til Southampton. Kulden i de
nordiske Have har i dette Aar været strengere end :
de sidste tyve Aar. "Fox" blev i Grønland til den
8de November. Det har undersøgt Fjordene paa den
grønlandske Sydkyst og fundet disse egnede til Nedlæggelse
af Telegraphkablet. Ogsaa langs den tidligere
her:'for unærmelig ansete østkyst af Grønland
har "Fox" undersøgt en stor Strækning.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 12. Juni 1862:
Dampskibet "Fox", hjemmehørende her i Byen, s
ført af Kapt. Smith, er, ifølge "Gøtheborg Handels-;
och Sjøfarts Tidning", paa Reisen herfra og til
Grønland med Steenkul og diverse Gods, indkommet
til Gøtheborg under Havari. ;
Berlingske Tidende Fredag Aften 22. August 1862:
Dampskibet "Fox", som igaar er ankommet fra
Grønland, bringer Underretning om, at Skonnerten
"Allart", Kapt. Oppermann, var forlist ved Indseilingen.
Berlingske Tidende Mandag Aften 12. Juni 1865:
Dampskibet "Fox", af Kjøbenhavn, Kapt. Petersen
kommende fra Grønland, ladet med Kryolith, ankrede
op paa Rheden igaar Eftermiddags.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Fox. N L S III - 5
Xierlingske x'idende Mandag Aften 13. November 1865
Dampskibet "Fox" af Kjøbenhavn, Kapitain Petersen,
ladet med Cryolith fra Grønland bestemt hertil,
ankom 1 Løverdags til Rheden og indklarerede
i Formiddags.
Berlingske Tidende Qn3dag_Aften_28.jMa.rts 1866^
Dampskibet "FOE", Capitain Petersen, lagde imorges
gjennem Bomløbet ud paa Rheden for derefter
snarest muligt at afgaae til Grønland.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 26. Maj 1866:
Dampskibet "Fox", Capitain Petersen, fra Grønland,
ladet med Kryolith, ankrede imorges op paa
Indrerheden.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 17. Oktober 1866
Dampskibet "Fox" af Kjøbenhavn, Capitain Petersen,
fra Grønland, ladet med Kryolit bestemt hertil,
ankrede i Formiddags op paa Indrerheden.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 31* Oktober 1867: :
Dampskibet "Fox", Capitain Petersen, fra Grønland,
ladet med Cryolith, bestemt hertil, ankrede
igaar Eftermiddags op paa Rheden.
Berlingske Tidende Tiradag Aften_21._April_1868:
Dampskibet "Fox" af Kjøbenhavn, Capt. Petersen,
bestemt til Grønland afseilede i Eftermiddags Kl.
1,30 fra Indrerheden.
Berlingske Tidende Fredag Aften 13. November 1868.
Dampskibet "Fox" af Kjøbenhavn, Capt. Petersen, fra
Grønland, ladet med Kryolith, bestemt hertil, ankrede
i Formiddags op paa Indrerheden.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Fox. N L S M. III
Berlingske Tidende Torsdag Aften 18. Marts 1869.
Inserat.
Dampskibet "Fox", Capt. P. J. Petersen, tilhørende
Cryolith Mine- og Handelsselskabet, var i Vinteren 186?-
68 paa Beddingen paa Krøiers Plads for at blive underkastet
en større Reparation, ved hvilken Leilighed Maskineriet
samtidig undergik en Hoved-Separation. Drivskruen og Skibets
Agterende (Drivskruekjelderen) bleve efter d'Hrr. Burmeister
& Wains Anviisning forandret efter de nyere Principer,
og der er derved, som det Efterfølgende nærmere
vil godtgjøre, opnaaet et forbausende Resultat.
Tidligere var Drivskruekjelderen ikkun 19" lang, saa
at selve Skruen, der var 161", omtrent udfyldte hele Hullet.
Begge Stavne, som danne Kjelderen, havde en Tykkelse
af 12" med skarpe Hjørner. Drivskruen var 6' i Diameter
med 12' Stigning.
Nu derimod er Drivskruekjelderen 36" lang, Stevnene
som tidligere 12", men Hjørnerne ere stærkt afrundede.
Skruen er 161" lang, 7 ! 3T" 1 Diameter med 8' FodStigning.
Skibet havde tidligere ved Hjælp af Maskinerne en Fart
af 44-, 3 og li Miil i Vagten (4Timer), men naar Vinden var
stærk, havde Maskinen ingen Magt over Skibet. Under samme
Forhold gjør Skibet derimod nu 7i, 6 og 4 Miils Fart i samme
Tid, ja det har endog oppe under Grønland, stik imod en
stærk sydostlig Storm havt 2 a 3 Miils Fart. Mellemfarten,
som i Reglen opnaaes i rum Sø, var før 18, nu derimod 36
Miil i Etmaalet (24 Timer) og, eftersom det kan skjønnes,
naar Kullene ere af lige god Ovalitet, med samme Qvantum
som før Cca. 33 Tønder i Etmaalet.)
Det vil af disse Data utvivlsomt fremgaae, at Resultatet
som den foretagne Forandring har fremkaldt, unægtelig
er meget fordeelagtlgt, skjøndt en liden Part af
Fordelen maa tilskrives den nye Kjedel og Maskinernes nuværende
Nøjagtighed.
Sluttelig bemærkes, at "Fox", fra Stævn til Stævn er
122' lang, 21* bred over Dækket med 13 til 14' Dybgaaende
samt forsynet med to 15 Hestes Maskiner,
M.
Berlingske Tidende Mandag Aften 22. Marts 1869.
Dampskibet "Fox" afseilede igaar Formiddags fra
Indrerheden til Grønland.
Berlingske Tidende Mandag Aften 7. Juni 1869.
Dampskibet "Fox", Capt. Petersen, fra Grønland, indclarerede
i Løverdags Formiddags.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 18. August I869.
Dampskibet "Fox", Capt. Petersen, er den 27de Juli
ankommet til Ivigtut i Sydgrønland, for at lade Kryolit
til Kjøbenhavn. Alt vel.

HANDLLS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Fox. N L S M. III - 7.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 4. November I869.
Dampskibet "Fox", Capt. Petersen, ankom igaar til
Kjøbenhavn fra Grønland.

ss Fox, N L S
Billeder: Arkiv F
Negativer:
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG V - 1
I. C. er: "Fra Hjulskibenes Dage."
Pag. 198.
R. Tving: "Træk af Grønlandsfartens Historie."
Pag. 139-
Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg:
C. Baagøe: 1 Maleri.
11 " : 1 Haandtegning.
Statslods F. A. Gruelund, Yrsavej 11, Randers:
(Foto af Skibet i Ivigtut).
Litteratur: C. F. Hall: Life with the Esquimaux. An-;
arative of arctic Experience
in Seareh of Franklin Expe- '
dition. (London 1865.ill.)»
Th. Zeilau: Fox Expeditionen i Aaret
1860 over Færøerne, Island
og Grønland.
I. C. Weber: Fra Hjulskibenes Dage. i
Pag. 198 - 199.
R. Tving: Træk af Grønlandsfartens Historie.
Pag 139 o.v.
163
170
190 o.v.
Carl Petersen: Den sidste Franklin-Expedition
med "Fox", Capt.
M'Clintock. (Wøldikes Forlag,
Kjøbenhavn, 1860).
"The voyage of the "Fox"
to the arctic Seas".
(London 1859).

HANDcLS- OG SØFARTSMUSEET f
PÅ KRONBORG j
ss Fox. N L S M. i Bilag
i A -
i
Optegnelser hos Statslods P. A. Gruelund, Randers:
Ankom til Ivigtut 4/4 1871 efter 16 Dages Rejse
fra København. Det overhalede ved Fair Hill den for
opgaaende Brig "Peru". Afsejlede fra Ivigtut 12/4.
"Berlingske Tidende" tilføjer, at "Fox" afgik fra
Københavns Red 19/3 og var atter paa Reden 8/5, altsaa
efter kun 7 Ugers Fraværelse.
"Fox", der under Stormugen laa under Losning ved
Kryolithfabriken paa Strandvejen i København, blev
straks, da det viste sig hvilke Søulykker Stormfloden
13/11 1872 havde anrettet, udsendt af Etatsraad
C. F. Tietgen og I. P. Suhr & Søn, for at hjælpe
Skibbrudne. Skibet afseilede fra København 17/11 1872
og var en halv Snes Dage borte. I denne Tid hjalp det
mange Skibbrudne og farte flere Havarister til København,
bl. a. et stort svensk Skib, som stak 23 Fod
og som var grundstødt langt fra Land paa Møen.
Rederiet havde paalagt Kaptajnen at tage en rime- i
lig Betaling af de Skibe, der blev hjulpne. Af det
indkomne Beløb, blev Udgifterne afholdt og Resten
indbetaltes til Centralkommlteen som Bidrag til Hjælp.
for skibbrudne Søfolk.

• s Fox II. N G D
KWT"H
HANDizLS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
* -ti
fV ' : ^
SM&sS^

SS FOX II. N G D W.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Registreringsprotokoller: XIV-85. 2-70.
Registreringsdato: 25/8 1893.
l/l 1894. (Omregistrering)
Certifikater: 25/3 1893. 16/12 1905.
Bygget 1893 af De forenede Oplagspladser og Værfter,
København, ifl. Bilbrev dat. København 17/8 1893.
1 Stk. 50 NHK. = 250 IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: 21,5" - 37,o". Slaglængde: 18.o".
Fabrikat: Burmeister & Wain, København, 1893•
1 Stk. skotsk Kedel med 2 Fyr.
Diameter: 10'5". Længde: 9'3".
Hedeflade: 1.004 Kvadratfod. Risteflade: 30 Kvadratfod.
Fabrikat: Burmeister & Wain, København, 1893.
1 Dæk og delvis Mellemdæk. 3 Master med Skonnertrigning.
3 Luger: 4' x4 t -8 ! x7'-6'x5 ! .
2 Spil og 2 Lossebomme.
Middelfyldig Boug med glat Stævn med Krølle. Agterskib
med rundt Spejl.
Ruf forude. 2 Sideruf forude. Navigationshus. Halvdæk
agter.
Kravelbygget af Eg, Fyr, Pitch rine og Teak.
Fuldstændig Inderklædning.
4 vandtætte Skodder.
Længde: 141'0". Bredde: 24 ! 7". Dybde: 14'7".
80 / 360 dw. 410,91 brutto. 261,62 netto, ifl
Maalebevis dat. København 17/8 1893«
Ifølge Bilbrev dat. København 17/8 1893 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København 22/8

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG j
ss Fox II. N G D W. ! I - 2
1893 bygget til:
A/S. Kryolith Mine og Handels Selskabet, København,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG |
ss Fox II. N G D W. i V - 1
Billeder: Arkiv. F
Negativer: Plad earkiv,

OG SØFARTSMUSEET
i KRONBORG
A/Y& S . % l~oy l/L ex / e/£_
/h
~pY*.

ms Francine. O 2 C H.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
:,U /U; °YJ

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Francine. 0 2 C H, Int. - 1,
Bygget 1936 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 62.
Søsat 1/8 1936 uden Daab.
1 Stk. 673 NEK. - 4.23o IHK. Totakts, enkeltvirkende Diesel
motor« Fart paa Last 16 Knob. Prøvetursfart 17,5 Knpb.
Cylinderdiameter: 19 11/16" Slaglængde: 35 7/l6"
Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København.
Klinkbygget af Staal.
2 Dæk. 1 Mast. 2 Lademaster. 4 Luger. Krydserhæk. Maskine
agter. Bak 89 Fod.
6 vandtætte Skodder.
Vandballast: 459 Tons.
345,6 x 48,7 x 27,9 Fod.
3.235 dw. 3.169 brutto 1.75o netto.
Kølerumskapacitet 162.000 cbf.
Bygget til:
Compagnie de Navigation, Paris,
men blev inden Afleveringen, grundet paa visse Vanskeligheder,
overtaget af:
Skibsreder A. P. Møller, København,
og givet Navnet "Francine". .
17/2 1937 anmeldt solgt til:
Dampskibsselskabet Vesterhavet, Esbjerg,
og omdøbt til "Egyptian Reefer". ;
12/2 1933 anmeldt solgt til: ;
Rederiet Ocean A/S., København,
uden Navneskifte.
Skibet var udenfor Spærringen den 9« April 194o og
kom i 1942 under amerikansk Flag cg bar Navnet "Bauruloide":
Indtil Tilbageleveringen i 1945« ;
1964 solgt til:

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KR0N30RG
ms Francine. 0 Z C H. : Int. - 2.
Taiyo Gyogyo K. K., Tokio,
og omdøbt til "Banshu Maru No. 37".
1967 solgt til:
Daito En-yo Gyogyo K, K., Tokio.
uden Navneskifte.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Francine« 0 Z C H, V. - 1,
Billeder: Arkiv
Vikingen Nr. 1 - 1937
Shipbuilding & Shipping Record 31/12 1936:
Prøvetur
Foto af Rygesalon
4 Planer af General Arrangements
3 - - Maskinarrangement
Negativer: Johannes Haurslev, København (Arkivfoto Nr. 1
Litteratur: Vikkingen Nr. 12 - 1936
2 - 1937
Shipbuilding & Shipping Record 31/12 1936

ms
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Francine Mærsk. (I). (Tankskib). 0 U I B,
!; U H : V, i

ms
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Francine Mærsk. (I). (Tankskib). 0 U I 3. Int. - 1,
Bygget 1955 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 132.
Gudmoder 12/2 1955= Madame J. Hure.
1 Stk. 11.9oo IHK. 9-cyl. Totakts, enkeltvirkende Diesel­
motor.
Cylinderdiameter: ?4c mm. Slaglængde: 1.6oo mm.
Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København.
4 Stk. Donkevkedler med Overheder og 180 Pund Arbejdstryk,
Bygget af Staal. Skroget elektrisk svejst.
1 Dæk. 2 Master. & Lademaster. Krydserhæk. Maskine agter.
vandtætte Skodder.
Vandballast:
622,8 x 77,3 x 34,ol Fod.
26.25o dw. 17.1o3 brutto lo.28l netto.
Ifølge Anmeldelse dat. 12/5 1955 er Skibet bygget til
Interessentselskab bestaaende af:
A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og
Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.
Indregistreret 18/5 1955-
Ifølge Anmeldelse dat. 5o/5 19^8 solgt til:
Rodi Compania Navigatione S. A., Monrovia,
for ca. 925.ooo Pund Sterling og omdøbt til "Rodi".
Udslettet af dansk Register 3o/5 1968.
1971 solgt til Aleba Corporation og omdøbt til "Tarsos",

ms
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Francine Mærsk. (I). (Tankskib). 0 U I B,
Billeder: Arkiv
Negativer: Skyphoto, Lympne Airport
Litteratur
V. - 1,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
.PÅ KRONBORG
ss Frankrig. N Q C F. Int. - 1
Bygget 19o7 - Howaldtswerke, Kiel.
1 Stk. 96 NHK. - 650 IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: 16 3/4-26 9/16-42 1/8" Slaglængde: 29i"
Fabrikat: Byggeværf;tet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master. 4 Luger.
Bak 29 Fod. Brodæk I05 Fod. Halvdæk 73 Fod. Poop 12 Fod.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast 465 Tons.
241,2 x 36,1 x 19,7 Fod.
285 / 2.065 dw. 1.431 brutto 876 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 275/l9o7 dat. 24/4 19o7 er
Skibet bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet Europa, København.
Indregistreret 24/4 19o7.
Ifølge Anmeldelse Nr. 385/1915 dat. 18/9 1915 er
Skibet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet af 1915, København,
for Kr. 619.000.-
Registreret 23/9 1915-
Ifølge Anmeldelse Nr. 463/1916 dat. 14/6 1916 er
Skibet omdøbt til " Danevirke" (1). s.d.
Registreret 27/6 1916.
7/2 1912 grundstødt paa Meilgrunden. Flot med Assistance
af Svitzer, der fik tilkendt 17.500
Kr. i Bjergeløn.

U 1
V U
^
SK;
^ ;
^\
V
^
^
V
-As U
V
^u "^
$ vi4
i;
•u
.u
^VJ
J
tf
)-
I
Al
X
u
?
'i
u
M
'->
r ^K
V.'
\
a
5:
^: ?
i:
.1:
tf
v : f
»i

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG j
ss Frankrig ex Oslo ex Prins Knud. N D Q B. : III -
Dansk Søfartstidende 1. Juli
0 U K E.
Damperen "Frankrig" , tilhørende et af Alfred Chri- \
stensens Eederier, Dampskibsselskabet Finland? var begæret
solgt ved Tvangsauktion. Ved Auktionen købte
Assurandørfirmaet Grøn & Witzke Skibet for 600.000 Kr.
Dette viser en meget betydelig Nedgang i x-riseme
paa ssldre Fragtskibe. "Frankrig", der er bygget 1
1922, er paa 1,377 Brutto-Ions, og den opnaaede Pris
pr. Bratto-Ton ligger langt under, hvad der betaltes
for et Aars Tid siden. Denne nedgang i Skibspriserne .
for ældre Tonnage, er en naturlig Følge af den senere
Tids dalende Fragtrater.
Dansk Søfartstidende 8. Juli 1949:
ss "Frankrig"? ca. 2.200 Tons dw., bygget København
1922, Klasse X 100 A.I., Survey 5/1947, blev
ved Auktion afholdt åen 22. Juni sikret af anden Prl
oritetshaverne for Kr. 600.000.- Der blev anmeldt
Søpanteretsgasld for ca. Kr. 72.000.- og 1. Friorltetslaan
andrager Kr. 500.000

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Fraternitas ex Sir James Clark Ross ex Mahronda. N H w o.
0 Y P E,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
BDR.
ss Fraternitas ex Sir James Clark Ross ex Mahronda. Int. - 1,
N H W Q. / 0 Y P E.
Bygget 19o5 - Harland & Wolff Ltd., Belfast. Byggenummer 569.
1 Stk. 65S NHK. - IHK. Firegangsmaskine.
Cylinderdiameter: 26£-39^-56-78^-" Slaglængde: 54"
2 Stk. dobbelte skotske Kedler hver med 3 glatte Kanaler i
begge Ender.
2 - enkelte - - hver med 3 glatte Kanaler.
Risteflade 332 Kvadratfod. Kedeflade 11.6o4 Kvadratfod.
Arbejdstryk 215 Pund pr. Kvadrattomme.
Donkeykedel med 125 Pund Arbejdstryk.
Maskine og Kedler fra Harland & Wolff Ltd., Belfast.
Klinkbygget af Staal.
2 Dæk. 2 Master. 3 Lademaster.
Bak 62 Fod. Overbygning midtskibs 87 Fod. Poop 60 Fod.
7 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbundtanke 2.ol6 Tons
47o,3 x 58,4 x 31,3 Fod.
Agterpeaktank 87 -
/ ll.ooo dw. 8.179 brutto 5.066 netto.
Blev oprindelig bygget som ss "Mahronda" til:
T. & J. Brocklebank, Liverpool.
1924 solgt til:
Hvalfanger A/S. Posshavet, Sandefjord,
der ombyggede SkUbet til flydende Hvalkogeri og gav det
Navnet "Sir James Clark Ross".
193o solgt til:
A/S. Fraternitaskompagniet, København,
og omdøbt til "Fraternitas".
21/6 193? anmeldt solgt til:
Union Whaling Co. Ltd., Durban,
for l^c.ooo Pund Sterling og omdøbt til "Uniwalecø".
Udslettet af dansk Register 22/6 1937 - Udslettelsesprotokol
Nr. 6 - II - Registreringsprotokcl Nr. 39 - lo4.
Findes sidste Gang 1 Lloyds Register 1939/4o.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Fraternitas ex Sir James Clark Ross ex Mahronda. Int. - 1.
(Flydende Hvalkogeri). N H W 0. / 0 X P E.
Bygget 19o5 - Harland 8c Wolff Ltd., Belfast. Byggenummer
369.
1 Stk. 63S NHK. - IHK. Firegangsmasklne.
Cylinderdiameter: 26i-39i-5o-78t" Slaglængde: 54"
2 Stk. dobbelte skotske Kedler hver med 3 glatte Kanaler
i begge Ender.
2 - enkelte - - hver med 3 glatte Kanaler,
Risteflade 332 Kvadratfod. Hedeflade 11.6o4 Kvadratfod.
Arbejdstryk 215 Pund pr. Kvadrattomme.
1 Stk. Donkeykedel med 125 Pund Arbejdstryk.
Kedler og Maskine fra Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
2 Dæk. 2 Master. 3 Lademaster.
Bak 62 Fod. Brodæk 87 Fod. Poop 60 Fod.
7 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbundtanke 2.ol6 Tons
47o,3 x 58,4 x 31,3 Fod.
Agterpeaktank 87 -
/ ll.ooo dw. 8.179 brutto 5.066 netto.
Som ss "Mahronda" bygget til:
T. & J. Brocklebank, Liverpool.
1924 blev Skibet solgt til:
Hvalfanger A/S. Rosshavet, Sandefjord,
der ombyggede Skibet til flydende Hvalkogeri og gav det
Navnet "Sir James Clark Ross".
Ifølge Anmeldelse Nr. 374/193o dat. 18/9 193o er
Skibet købt fra ovennævnte Selskab af:
Fraternitaskompagniet A/S., København,
og omdøbt til "Fraternitas". Skibsreder A. P. Møller
er korresponderende Reder.
Ifølge Interims Nationalitets Certifikat er Tonnagen
8.224 brutto 4.882 netto. Endelig Tonnage efter Ommaaling
er anført ovenfor.
Indregistreret 19/9 195o.
Ifølge Anmeldelée dat. 21/6 1937 er Skibet solgt
til: Blad 2.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
RÅ KRONBORG
ss Fraternitas ex Sir James Clark Ross ex Mahronda;. Int. - 2.
(Flydende Hvalkogeri). N H W Q. / 0 Y P E. :
Union Whaling Co., Ltd., Durban,
for l4o.ooo Pund Sterling og omdøbt til "Uniwaleco".
Udslettet af Register 22/6 1937 - Udslettelsesprotokol
Nr. (5 - II - ^egistreringsprotokol Nr. 39 - lo4.
Findes sidste GanT I Lloyds Register 1939/4o.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Fraternitas. ex Sir James Clark Ross ex Mahronda. V. - 1,
NHWQ. /OYPE.
Billeder: A„kiv
Negativer:
L.tteratur

PÅ KRONBORG
ss Fredensborg. N B F S. I I -
Registreringsprotokoller: XI-288. 1-126.
Registreringsdato: 7/6 1889.
l/l 1894. (Omregistrering).
Certifikater: 7/6 1889. 20/3 1896. 5/9 1898.
3/5 1906.
Bygget 1889 af Burmeister & Wain A/S., København
ifl. Bilbrev dat. København 7/6 1889.
Værftets Byggenummer: 151.
1 Stk. 150 NHK. = 860 IHK. Tregangsmaskine,
Cylinderdiameter: 18,5" - 30,0" - 48,0".
Slaglængde: 36,0".
Fabrikat: Burmeister & Wain, København.
2 Stk. skotske Kedler med hver 2 Fyr.
Hedeflade: 2.356 Kvadratfod. Risteflade: 71 Kvadratfod,
Fabrikat: Burmeister & Wain, København.
1 Dæk. Well Deck. 2 Master.
4 Luger: 16» x 12 ! - 14 f x 12' - 24' x 12' - 24' x 12
Skarp Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt Spejl.
Bak 58'. Overbygning midtskibs 140*. Hytte agter,
2 Sideruf paa Hytten. Ruf paa Hytten til Maskinrum.
Bestikhus og Kabyå.
Klinkbygget af Staal.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbund 369 Tons
Agterpeak Tank ... 44 "
længd e: 242'8". Bredde: 33•2". Dybde: 15'7".
Dybgang paa Last: 18'6".
172 / 2100 dw. 1.636,45 brutto. 1.190,01 netto.
Kubik: 118.000 cbf. grain.
Ifølge Bilbrev dat. København 7/6 1889 og Natio-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRON30RG
ss Fredensborg. N B F S 1-2.
nalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 6/6
1889 bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet "Dannebrog", København.
Ved Omregistreringen l/l
forandret til:
Længde: 243'6".
Bredde: 33'7 n .
Dybde til Tanktop: 15 ! 7".
Dybde til Bund: 19'2".
Længde af Maskinrum: 36'9"
1894 er Skibets Maal
Ifl. Maalebevis dat. København 19/3 1896 er Tonnagen
forandret til:
brutto. 1.566,47 eller 4.433,11 Kubikmeter
netto. 987,02 eller 2.793*29 "
Efter Tilbygning af Maskinruf er Tonnagen i Henhold
til Maalebevis dat. København 2/5 1906 forandret
til:
brutto: 1.567,85 eller 4.437,03 Kubikmeter
netto: 981,84 " 2.778,62 "
Ifølge Anmeldelse dat. 27/8 1912, registreret
28/8 1912 er Skibet ved Skøde dat. 27/8 1912 solgt
A/S. Dampskibsselskabet af 1912, København,
30/1 1913 overført til Registreringsprotokol
Nummer 25 - 151 paa Grund af Havneforandring til
"Lexa Mærsk",. (s. d.).

ss Fredensborg. N B F S.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Søforklaring i Newcastle 28/11 1901.
Søforhør i København 28/12 1901:
17. November 1901 fik "Fredensborg", Kapt. P.
Hartmann, fra København til Methil i Ballast, Maskinhavari,
da den befandt sig i Nordsøen.
Omtrent Kl. 7,45 Fm. opdagedes en betydelig Revne
i Skrueakslen. Maskinen stoppedes, Sejl tilsattes og
Signalet for at Skibet ikke var under Kommando hejstes.
Kl. 9,30 Fm. sattes Maskinen dog i Gang og
blev derefter holdt gaaende med et ringe Antal Omdrejninger
indtil Kl. 11 Fm., hvorefter "Fredensborg"
laa underdrejet for Sejl alene indtil næste
Dags Morgen, da Maskinen igen sattes i Gang og holdtes
gaaende i ca. 4 Timer.
Den 19. November Kl. 10,45 Fm. observeredes en
Trawler - "Laconia" af Grimsby - som pr. Signal kaldtes
til Assistance. I Løbet af Dagen gjordes flere
forgæves Forsøg paa at faa "Fredensborg" paa Slæb
og under et af disse Forsøg fik "Laconia" Skade paa
det opstaaende ved at tørne mod Boven af "Fredensborg"
, som paa dette Tidspunkt ikke havde Maskinen
i Gang, men med 2 Kugler paa Fortoppen laa underdrejet
for Sejl.
Den 20. November om Morgenen var "Laconia" tabt
af Sigte. Maskinen blevs efter at en midlertidig Reparation
paa Akslen var udført, sat i Gang og holdtes
gaaende med saa mange Omdrejninger, som svarede til
omtrent halv Kraft. Om Eftermiddagen saas en Trawler
- "Svinø af Grimsby - og "Fredensborg" blev af
denne Damper taget paa Slæb og assisteret ind til
Tyne.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE
PÅ KRONBORG
ss Fredensborg (l). N B F S. Int. - 1
16/2 19oo reddet Besætningen fra engelsk Fuldrigger
"Talis" i Nordsøen.
"Fredensborg" var afgaaet fra Methil 15/2 og
mødte svær Storm i Nordsøen. Dagen efter observeredes
ca. 50 Sømil fra den skotske Kyst
"Talis", der laa paa Siden med Raanokken I
Vandet og havde hejst Nødflag. Man forsøgte
at bringe Hjælp med Redningsbaad, men det
mislykkedes i den høje Sø og man holdt sig
derefter ved "Talis" hele Natten. Næste Morgen
gik Redningsbaaden atter ud, ført af 1.
Styrmand Hansen, med Tømmermanden og 3 Matroser
ombord. Trods den svære Sø lykkedes
det at komme ret ud for Klyverbommen og faa
Forbindelse med en Line. Kaptajnens Hustru
blev først firet ned i Redningsbaaden, derefter
kom Hovmesteren med Kaptajnens 8 Mdr.
gamle Barn, surret paa Ryggen, derefter den
øvrige Besætning og tilsidst Lodsen og Kaptajnen,
ialt 33 Mennesker. Redningsbaaden
førte i 3 Ture de reddede til "Fredensborg"
og det varede 3 Timer. Da "Fredensborg" forlod
"Talis" var den synkfærdig.
/lo 19o3 paa Rejse fra Raumo til Terneuzen med Trælast
mistede Skibet Dækslasten og fik en
Del ovenbords Skade og maatte søge ind til
København for Reparation.
31/8 19o5 paa Rejse fra St. Petersborg til Hamborg med
Havre strandet i Kielerfjord. Der var Storm
og stærk Dis da Uheldet skete og efter Lodningen
skulde man være midt 1 Farvandet, man
saa Fyrene, men Stollergrund Fyrskib var
blevet flyttet noget og det var man Ikke klar
over. Skibet tog kun ringe Skade.
15/1 191o paasejlet Pontonbroen ved Aalborg, hvorved
2 Pontoner sprængtes, saa Trafikken blev
afbrudt.

ss Fredensborg, N
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Registreringsprotokoller: XI-288. 1-126T
Registreringsdato: 7/6 1889«
F S. I - 1,
1/1 1894. (Omregistrering).
Certifikater: 7/6 1889. 2o/3 1896. 5/9 I898. 3/3 19o6.
Bygget 1889 - A/S. Burmeister & Wain, København. Bygge-
nummerl51.
1 Stk. 15o NHK. - 860 IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: l8,5-3o,o-48,0" Slaglængde: 36,0"
2 Stk. Skotske Kedler hver med 2 Kanaler. Risteflade 71
Kvadratfod. Hedeflade2.356 Kvadratfod.
Kedler og Maskine fra A/S. Burmeister & Wain, København,
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. Well Deck. 2 Master. 4 Luger.
Skarp Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt Spejl.
Bak 3& Fod. Overbygning midtskibs l4o Fod.
Hytte agter. 2 Sideruf paa Hytten. Ruf paa Hytten til
Maskinrum. Bestikhus og Kabys.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbundtanke 369 Tons
Agterpeaktank 44 -
242,8 x 33,2 x 15,7 Fod. Dybgang paa Last 18,6 $od.
172 / 2.1oo dw. 1.636,45 brutto 1.19o,ol netto.
Ifølge Bilbrev dat. København 7/6 I8S9 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København 6/6 1889 bygget
til:
A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København.
Ifølge Maalebevis dat. København 19/3 I896 er Tonnagen
forandret til:
brutto 1.566,47 eller 4.433,11 Kubikmeter
netto 987,o2 - 2.793,29 -
Efter Tilbygning af Maskinruf er Tonnagen ifølge
Maalebevis dat. København 2/5 19o6 forandret til:
brutto 1.567,85 eller 4.437,o3 Kubikmeter
netto 981.84 - 2-778,62 -

ss Fredensborg- N B F S.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Ifølge Anmeldelse dat. 27/8 1912, registreret 28/8
1912 er Skibet ved Skøde dat. 27/8 1912 solgt til:
Dampskibsselskabet af 1912 A/3., København.
3o/l 1913 overført til Registreringsprotokol Nummer
23 - 151 paa Grund af Navneforandring til "Lexa Mærsk" (i)
(se denne).

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!
PÅ KRONBORG
ss Fredensborg. N B F S. V- - 1,
Billeder: Arkiv (som "Lexa Fiærsk")
Negativer:
Litteratur:

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Fredericia. (Jernbane færge). N R F J. I - 1
Registreringsprotokoller: VIII-378. 7-171.
Registrerlngsdato: 24/8 1877.
Certifikater: 24/8 1877. 2/11 1883.
l/l 1894. (Omregistrering). i
Bygget 1876/77 af F. Schickau, Elbing, ifl. Byggekontrakt
dat. Aarhus 25/11 1876 og Elbing 1/12 1876
2 Stk. 90 NHK. = 360 IHK. Compoundmaskiner.
Fabrikat: F. Schickau, Elbing.
1 Dæk. Ingen Master.
For- og Agterskib skarpt rundgattede.
4 H j ulkas s ehus e. Rathus.
Klinkbygget af Staal.
Ufuldstændig Inderklædning.
4 vandtætte Skodder.
Længde: 135'3"* Bredde: 24*7". Dybde: 11
25 / 80 dw. 259,72 brutto. 104,33 netto.
Enkeltsporet Jernbanefærge bygget til Overfarten
Fredericia - Strib.
Ifølge Byggekontrakt dat. Aarhus 25/11 1876 og
Elbing l/l2 1876, samt Erklæring dat. Aarhus 12/8
1877 fra Direktionen for de danske Statsbaner, bygget
til:
De danske Statsbaner.
henhørende under Indenrigsministeriet (Direktør
Etatsraad N. Holst).
Indførselstolden er ifl. Kvittering dat. Frede-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. -Fredericia. (Jernbanefærge). N R F J
ricia Toldkammer 17/8 1877 betalt med Kr. 5.066,67,
som er 3i° af Købesummen, Reichsmark 190.000.oo eller
Kr. 168.888,89.
Eftermaalt 23/6 1879.
Oramaalt ifl. Maalebevis dat. København 9/10 1883:
Længde: 134 T 8". Dybde: 10*5".
brutto: 304,14. netto: 131,76.
Betegnelsen af For- og Ågterskib ændres samtidig til:
Rundt ved Dækket.
Ifølge Skrivelse fra Statsbanedirektionen dat
Aarhus l/ll 1883 tilhører Skibet nu:
De danske Statsbaner i Jylland og Fyn,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Fredericia. (Jernbanefærge). N R F J. 'III
Nationaltidende 6. August 1877 Aften:
Den nybyggede Dampfærge "Fredericia" ankom i Lørdags
den 4. August til Fredericia og blev foreløbig
fortøjet i den gamle Havn, hvor mange 1 Dagens Løb
tog den i Øjesyn. Den er bygget hos F. Schickau, Elbing
i Østpreussen, som har et stort Skibsværft og
Maskinfabrik, under Kontrol af Agenter saavel fra Bureau
Veritas som for Norddeutsche Lloyd.
I det ydre og i Henseende til Indretning har den
meget tilfælles med den ældre Dampfærge "lillebelt",
men den ser ikke saa tung og klodset ud som denne,
og flere Sagkyndige, der have havt Leilighed til at
anstille Sammenligninger mellem de to Fartøier, erklærer,
at Arbejdet ved "Fredericia" gør Indtryk af
at være baade smukkere og bedre i alle Henseender
end ved "Lillebelt".
"Fredericia" har 2 Maskiner, der arbejder uafhængigt
af hinanden og hvis NHK. er 95 medens IHK. er
300. Færgen kan tage 6 almindelige Jernbanevogne om- •
bord ad Gangen, og dg. dens Dæk skal være lige saa
rummeligt, som "Lillebelts", vil den ligesom denne,
naar den benyctes i militært Øjemed, kunne befordre
en Bataillon paa 800 Mand med dertil hørende Køretøjer,
eller en halv Eskadron.
I hver Ende findes et Ror og paa Kommandobroen er
anbragt et Træskur med 2 Rat foruden Kompas og Signalapparat,
ved Hjælp af hvilket Føreren kan meddele
sine Ordrer til Maskinmesteren. I hver Ende af Fartøjet
findes en rummelig Kahyt, henholdsvis for Fassagerer
paa de to første og paa tredie Klasse, ligesom
der langs den indvendige Side af Hjulkasserne er
anbragt flere mindre Lukafer til Brug for Besætningen
eller de rejsende. Af de to Kahytter er navnlig den
for de Rejsende paa 1. Klasse og 2. Klasse meget
smukt udstyret og gør et meget tiltalende Indtryk
ved sine hvidt lakerede Vægge, som ere indfattede
med forgyldte Lister og forsynede med store Spejle
i forgyldte Rammer. Loftet bæres tildels af en Række
broncerede Søjler af Jern og langs Væggen findes en
Kanapé betrukket med rødt Fløjl. Lyset falder ned
gennem flere Skylights og smaa Ruder i Skibssiden,
samt en Del Koøjer i Dækket. I umiddelbar Forbindelse
med Salonen findes et Dameværelse, der er udstyret
paa lignende Maade og som støder op til et
Toilet- og Aftrædelsesværelse. Gulvet er dækket med
et Voksdugstæppe. I 3. Klasses Kahyt er Yæggene egemalede
og langs Siderne er der en fast Træbænk. Gulvet
her er ikke dækket med noget Tæppe. Adgangen til
Kaptajnens Kahyt er gennem 1. og 2. Klasses Kahyt,
medens Folkenes fælles Soverum findes umiddelbart
ved 3. Klasses Kahyt.
Færgen blev ført hertil af en tysk Besætning,
blandt hvilken fandtes flere af Skibsværftets Haandværkere.
Under Overfarten var Vejret ret godt, og
Fartøjet skal endog en Overgang have løbet med en
Hastighed af 9?5 Knob. I Reglen antages Hurtigheden
imidlertid ikke at ville være mere end 8 Knob og med
høj Sø maaske knn 6, da Bundens Form Ikke gør Fartøjer
af denne Art til fortrinlige Søsklbe.
Skønt det er temmelig almindeligt, at nye Dampmaskiner
er behæftede med forskellige Smaafejl, som

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
.PÅ KRONBORG
H/s. Fredericia. (Jernbanefærge). N R F J. III -
Nationaltidende 6/8 1877 Aften (2):
først efterhaanden lader sig afhjælpe, naar de 1 nogen
Tid have været benyttede, have Maskinerne i "Fredericia"
under Overfarten uafbrudt arbejdet uden nogens
omhelst Forstyrrelse og navnlig uden at løbe varme,
hvilket de Sagkyndige betragte som et godt Varsel
for Fremtiden.
Det nye Fartøj med alt løst og fast Inventar siges
at have kostet omtrent Kr. 190.000.oo, til hvilken
Pris det ikke skal have været muligt at faa det
hygget paa et indenlandsk Værft.
Foreløbig vil "Fredericia" blive stationeret i
Havnen ved Strib, indtil det skal afløse "Lillebelt",
som snart skal sendes til København for at underkastes
det sædvanlige aarlige Eftersyn.

iAiSjiJLLi- OG dtørARTSsVSUSEET
PÅ KRONBORG
ms Fredericia. U H P V. / 0 T E E. I V -s- 1.
Billeder: Arkiv. F.
Vikingen Nr. 8/1930. Kr. 24/1940
Negativer: Pladearkiv,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Fredericia ex Nordvest. N C K L. Int. - 1.
Bygget 1890 - A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri.
Byggenummer 2o.
1 Stk. 148 NHK. - 650 IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: 19-3oir-5o"" Slaglængde: 33 n
Fabrikat: Byggeværftet.
1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 4 Luger.
Bak 25 Fod. Poop 154 Fod.
5 vandtætte Skodder-
Vandballast 353 Tons.
26o,2 x 36,0 x 19,9 Fod.
257 / 2-263 dw. 1.756 brutto I.098 netto.
Ifølge Bilbrev dat. Helsingør 12/7 l89o og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København 15/7 1890
er Skibet som ss "Nordvest" bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet Norden, København,
for Kr. 280.000.-
Indregistreret 15/7 l89o.
Ifølge Anmeldelse Nr. 364/1913 dat. 27/8 1913 er
Skibet solgt til:
A/S. Nord-østersø Rhederiet, København,
for Kr- 195-000.- Skibsfører Hans Henrik Krohn, København,
er bestyrende Reder.
Registreret 2/9 1913-
Ifølge Anmeldelse Nr. 392/1913 dat. 2o/9 1913 har
Skibet forandret Navn "til "Fredericia".
Registreret 22/9 1913.
Ifølge Anmeldelse Nr. 485/1916 dat. 4/7 1916 er
Skibet solgt til:
Firmaet Aarhus Oliefabrik, limiteret, Aarhus.
Registreret 5/7 1916.
Ifølge Anmeldelse Nr. lo55A9l6 dat. 24/11 1916 har
Skibet forandret Navn til "Odense", s.d.
Registreret 28/11 1916- vent

I2 1913 paa Rejse fra St. Petersborg til Terneuzen
med Træ maatte Skibet søge ind
til Frederikshavn for Reparation af
Stormskade,

HANDtzLS- OG SØFARTSMUSEET >
PÅ KRONBORG
ms Fredericia. N H P V. / 0 Y E E. XXX -
Berlingske Tidende 27. Februar 1948:
under Taagen i Gaar Morges ved 8-Tiden skete der
i Københavns Yderhavn en Kollision mellem Statsbanernes
Øresundsbaad "Halsingborg", der var for Udgaaende
til Malmø, og Det Forenedes Rutebaad "Fredericia"
, der var paa Vej ind fra Kolding og Fredericia.
Sammenstødet mærkedes som et kraftigt Bump. I
"Helsingborgs" Saloner rutschede nogle Kaffekopper
ned af Bordene, og Passagererne løb ud paa Dækket
for at se, hvad der var paa Færde. I øvrigt tog alle
det roligt, og der var intet Tilløb til Panik. Det
viste sig hyrtigt, at ingen Mennesker var kommet noget
til.
Efter en kortvarig Undersøgelse, hvorved det blev
konstateret, at den Skade, der var sket, var over
Vandlinien, fortsatte begge Skibene deres Rejse. De
havde ramt hinanden forfra, og begge Skibene hagde
faaet det øverste af Stævnen trykket ind. "Fredericias"
Ankerklyds var sprængt.
Tidligere paa Natten havde "Fredericia" i Kattegat
et let Sammenstød med Panama-Damperen "Arosa",
men begge Skibene slap uden Skade.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ;
PA KRONBORG !
ms Fredericia. HHBV. /OYEE. m _
Social - Demokraten 11. Maj 1951
Et af DFDS* Ruteskibe ms "Fredericia", der gaar
i Rutefart med Fragt og Passagerer mellem København
- Fredericia og Kolding, ligger "indefrosset" ved
Kvæsthusbroen.
Skibet kan ikke faa Mandskab, da Søfolkene nægter
at gaa ombord paa Grund af de elendige Lukafforhold,
der bydes dem. Opholdsrummene betragtes som farlige
for Sundheden. Køjerne driver af Fugt i en saadan
Grad, at Tæpper og Madrasser efter blot 2 Dages Forløb
er grønne af Mug.
Rederiet har nægtet at raade Bod paa Forholdene
og det mest ejendommelige er, at Statens Skibstilsynj
paa Trods af, at Opholdsrummene ikke opfylder Lovens
Krav, har godkendt dem ved at give Skibet Dispensation
fra Bestemmelserne.
Sømændenes Forbund har gentagne Gange faaet Klag- ;
er over Opholdsrummene i en Række af DFDS • mindre
Indenrigsbaade, bl. a. "Odense", "Ydun" og "Fredericia"
, sagde Forbundsformand Thomas Laursen I Gaar
til "Social-Demokraten".
Da disse Skibe stod overfor en Reparation, henstillede
Forbundet i et Brev til Rederiet den 21.
Marts, at man nu bragte Opholdsrummene i Orden. Rederiet
reagerede overhovedet ikke paa vor første
Skrivelse. Da vi skrev igen den 17. April modtog vi
en Beklagelse af, at Rederiet ikke havde svaret før,
men den Mand, det sorterede under, havde været bortrejst.
Svaret var imidlertid afvisende. Man henholdt sig
til, at selvom Opholdsrummene ikke opfyldte Lovens
Krav, var de godkendt af Skibstilsynet.
Vi fandt Dispensationen uberettiget, fortsatte
Laursen, og protesterede straks overfor Skibstilsynet,
som imidlertid ikke har værdiget os et Svar.
Denne Ligegyldighed understreger endnu en Gang,
at Organisationernes Krav om at blive repræsenteret
i Skibstilsynet er fuldt berettiget.
- Hvornaar kom "Fredericia" fra Dok?
- For et Far Dage siden. Skibet skulde være afsejlet
i Tirsdags, men vi havde forinden meddelt
Rederiet, at vi fandt Forholdene i høj Grad sundhedsfarlige
for Mandskabet ombord, og at vi af velfærdsgrunde
Ikke agtede at levere Skibet Mandskab -
det drejer sig om 7 Mand - og at vi ville henstille
til vore Medlemmer ikke at lade sig paamønstre, forinden
man har faaet Tilsagn om, at Opholdsrummene
vil blive bragt i Orden indenfor et bestemt Tidsrum.
- Har man da slet ikke foretaget Forbedringer i
de 3 Hger, Skibet har ligget i Dok.?
- Jo, man har isoleret lidt i det ene Kammer, men;
ikke nok til at holde Fugtigheden væk.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!
PÅ KRONBORG
ms Fredericia. NHPV. /OYEE. ; III
Social - Demokraten ll/5 1951 (2):
"Ydun" laa 'i Dok for en Maaneds Tid siden. Der
gjorde man heller Ikke noget for at hjælpe paa Klagerne.
Det lod vi imidlertid afsejle, fordi vi regner
med, at "Ydun", der er et gammelt Skib, snart udrangeres
og kun bruges' til Afløsning.
Med "Fredericia" stiller det sig anderledes, det
er kun godt 20 Aar gammelt og kan derfor sejle mange
Aar endnu. Derfor maa vi kraftigt protestere mod Selskabets
Hensynsløshed over for Mandskabet, slutter
Laursen.
Sagen var iøvrigt til Behandling ved et Møde i
Gaar i Arbejdsgiverforeningen, uden at man naaede
til en Ordning. Arbejdsgiverforeningen indankede den
derfor for den faste Voldgiftsret, hvor den kommer
til Behandling i Dag.
Rederiet har i Forvejen meddelt, at man vil gøre
Forbundet ansvarlig for det Tab, der opstaar ved
Skibets Standsning.
Social - Demokraten 12. Maj 1951:
Efter Forlig 1 Gaar i den faste Voldgiftsret har
Sømændenes Forbund hævet Blokaden af Det Forenede
Dampskibs Selskabs Ruteskib "Fredericia", der har
ligget uden Mandskab ved Kvæsthusbroen i København
siden Tirsdag. Søfolkene møder ombord i Dag til Morgen,
og i Aften vil Skibet afgaa til Fredericia og
Kolding.
I det opnaaede Forlig hedder det:
- Idet Selskabet erklærer, at det har iværksat
Foranstaltninger, som ventes at være effektive til
Afhjælpning af den paastaaede Fugt i Lukaferne, og
at Selskabet, hvis disse Foranstaltninger mod Forventning
ikke er tilfredsstillende, vil søge yderligere
Foranstaltninger iværksat, hæver Forbundet
Blokaden.
Skulle Forbundet ikke finde de trufne Foranstaltninger
tilstrækkelige, er Parterne enige om, at Forbundet
kan indanke Spørgsmaalet for Overskibstilsynet."
- Vore Folk møder i Morgen tidlig, sagde Thomas
Laursen i Aftes, men tilbage staar hele Spørgsmaalet
om Skibstilsynet. Det kan da ikke blive ved at
være saadan, at en Institution, som i Følge Tilsynsloven
synes at have Eneret paa at bestemme, om et
Skib er sødygtigt, og om Mandskabsrummene er, som ds
skal være, helt kan ignorere Mandskabs organisationerne.
Direktør Aage H. Larsen, der er Formand for
Skibstilsynet, tager overlegent paa Sagen, fortsætter
Laursen, og finder, at der ikke er noget at lave
Postyr over. Men det er en Kendsgerning, at han
overhovedet ikke har værdiget os et Svar paa en Protest,
der er sendt til ham den 26. April. - Han synes
det er Tidsspilde at skrive Breve, siger han,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Fredericia. HHPV. /OYEE. \ III
Social - Demokraten 12/5 1951 (2):
men han kunde i det mindste have taget Telefonen og
ringet os op.
Jeg kunde have forstaaet Tilsynet og Rederiet,
hvis vi havde stillet urimelige Krag, men naar der
er Mulighed for at genneføre Forbedringer, endda
uden væsentlige Bekostninger, er det vor simple
Pligt at paatale Forholdene.
Naar Søfolkene er det eneste Fag 1 Danmark, som
er tvungent til Tuberkuloseundersøgelse hvert Aar,
fordi Sygeligheden i Handelsflaaden er saa stor, som
den er, kan vi ikke finde os i, at der bydes Mandskabet
sundhedsfarlige Opholdsrum.
VI er klar til at gaa i Forhandling om Repræsentation
i Statens Skibstilsyn, hvor og hvornaar det
ønskes, siger Laursen til Slut. Det vilde efter min
Opfattelse være bedre, om Direktør Aage H. Larsen
medvirkede til, at vi otogaaende opnaaede denne Repræsentation.
Indtil det sket, kan vi Søfolk Ikke
have rigtig Tiltro til Skibstilsynets Dispositioner
og Afgørelser.

ms Fredericia. 0 Y E E.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET XIX
PÅ KRONBORG
Kolding Folkeblad Lørdag 13. Februar 1954:
For "Fredericia" har der hidtil ikke været Afbræk
i Fartplanen, oplyser man paa Dampskibsekspeditlonen.
Hvis Isvanskelighedeme ikke tiltager i Løbet af ffeek
enden, ventes Skibet hertil Mandag Morgen. Det er en
Ændring i Fartplanen, "Fredericia" ankommer normalt
ved Middagstid.
Kolding Folkeblad Mandag 15. Februar 1954:
Tidligt i Morges kom "Fredericia" til Kolding. An-s
komsten fandt Sted ved 7-Tiden, og det er nogle Timen
før end sædvanligt. Aarsagen var, at Rutebaaden havde!
en stor Godsmængde og ikke Isvanskeligheder.
i
- "Vi har hidtil ikke haft større Besværligheder i
at kæmpe med, siger Kaptejn H. G. Jørgensen. Forleden;
blev vi et Par Timer forsinket paa Turen fra Frederl4
cia til København. Det skyldtes, at den østlige Vind |
havde presset Ismasser fra Svenskekysten over paa ded
danske Side."
"Men Forholdene ved Kolding Havn giver ikke Anledning
til Bekymring?"
- "I hvert Fald ikke endnu. Nok skaber den østli- j
ge Vind sydlig Strøm, hvilket vanskeliggør Situatlo- i
nen visse Steder ved de østvendte Havne. Men Kolding i
er en hæderlig Undtagelse.
Her sker der det, at den sydlige^Strøm presser
Isen forbi Fjordmundingen. I selve Fjorden er der nok
temmelig svær Is. Men den er slet ikke uovervindelig.
Udsigt til Vanskeligheder er der først, naar Isen
bryder op. Lad os haabe, det gaar lige som sidste
Aar, hvor Vind og Strøm under Opbrudet var saa fordelagtig,
at Fjorden var renset paa ganske kort Tid. •
Heller ikke i Fredericia er der Besværligheder,
slutter Kaptejn Jørgensen. Havnen der er saa at sige
isfrie"
Kolding Folkeblad Fredag 19- Februar 1954:
Da Rutebaaden "Fredericia" i Morges Kl. 7 skulde
forlade Kolding Havn, kunde åen ikke som den plejer
svaje i Inderhavnen. Den bakkede ud til Svajebassinet,
og var her ca. 1 1/2 Time om Svajningen paa
Grund af Isvanskeligheder.
Ogsaa under Udsejlingen gennem Kolding Fjord generede
Isen en Del, og det var ogsaa Tilfældet i Møllebugten
ved Fredericia Havn, hvor der havde samlet
sig en Del Pakis.
"Fredericia" var 4 1/2 Time om Turen fra Kolding
til Fredericia Havn mod normalt 1 Time og 20 Minutter.
!

ms Fredericia. 0 Y E E,
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Kolding Folkeblad Lørdag 20. Februar 1954:
DFDS's Hutebaad "Fredericia" afgik i Gaar Eftermiddags
Kl. 17 fra Fredericia, og den er ikke naaet
til København. I Øresund, hvor Isen hidtil har huseret
værst, havde åen østlige Vind presset nye Masser
fra Svenskekysten ned mod de danske Havne, og et
Stykke fra København ligger "Fredericia" nu og afventer
Isbryderhjælp.
DFDS meddelte i Eftermiddags i København, at
Skibsruten til Fredericia og Kolding er indstillet
indtil videre.
Kolding Folkeblad Mandag 22. Februar 1954:
DFDS f s Rutebaad "Fredericia", der som omtalt forlod
Fredericia Kl. 17 Fredag og senere sad fast i
Isen et Stykke fra København, naaede først København
Søndag Eftermiddag Kl. 16. Skibet maatte afvente Isbryderhjælp,
og først over Middag Søndag kom "Fredericia"
ind i en Konvoj, der gik til Hovedstaden.
Det har været en drøj Tur for de fire Passagerer,
men om Bord blev der gjort alt for at gøre den langvarige
Rejse saa behagelig som mulig.
Kolding Folkeblad Lørdag 6. Marts 1954:
Det Forenede Dampskibs Selskab har nu besluttet
at genoptage Sejladsen paa Kolding og Fredericia,
og efter hvad man oplyser paa Dampskibssituationen
1 Kolding, ventes "Fredericia" hertil paa Tirsdag
Morgen, efter at Sejladsen har været indstillet 14
Dage.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG " I
3
ms Fredericia ex Vemmenæssund. (Automobilfærge). !HI
Berlingske Tidende 9. Juni 1944:
NGPD. /OKAU. !
Post- og Telegrafvæsenet forhandler i Øjeblikket
om Køb af Motorfærgen "Fredericia", som tilhører det
tidligere Færgeselskab "Fredericia - Stribe. Færgen
er i øjeblikket paa Bedding, og derefter vil den foreløbig
blive lejet af Postvæsenet paa ubestemt Tid
til Anvendelse paa Ruten Esbjerg - Fanø.
"Fredericia" (tidligere "Vemmenæssund"), er en
Skruefærge af Træ, bygget i Svendborg 1925« Den maaler
40 Brutto Tons og har en Motor paa 68 HK.
Kolding Folkeblad 14. Juni 1944:
Esbjerg, Tirsdag:
Post- og Telegravæsenet har i nogen Tid forhandlet
med det tidligere Færgeselskab, Fredericia -
Strib, om Køb af en lille Motorfærge til at sætte
ind paa Postvæsenets Rute Esbjerg - Fanø. Forhandlingerne
gik ogsaa i Orden og Motorfærgen "Fredericia",
kaldet "Lillebror", afsejlede til Fanø.
Man havde dog ikke sluttet Købekontrakt,^hvilket
viste sig at være heldigt, for paa Vej til Fanø fik
Færgen en mægtig Lækage, saa den maatte sættes paa
Grund. Falck maatte pumpe den læns for 30 Tons Vand;
hvorpaa den gik til Reparation 1 Bogense. Færgen er
nu klar til at sættes ind som Reservefærge paa Fanø
Ruten, men efter den uheldige Episode i Lillebælt
har Postvæsenet besluttet foreløbig kun at leje den.
formentlig paa ubestemt Tid.

I-ANXLLS- XG o^.-AKi CML/SCCT
PÅ KRONBORG
j
ss Frederik. N J G I. 1 I - 1
Registreringsprotokoller: V-152. 2-74.
Registreringsdato: 8/10 1872.
Københavns Skibsregister
I - 314.
l/l 1894. (Omregistrering).
Certifikater: 8/10 1872. 16/9 1882.
Bygget 1872 af A/S. Burmeister & Wain, København,
ifl. Bilbrev dat. København 7/10 1872.
1 Stk. 120 NHK. = 660 IHK. Dobbeltcompoundmaskine.
Cylinderdiameter: 21" - 21" - 44" - 44".
Slaglængde: 30".
Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København, 1872.
1 Dæk med Mellemdæk midtskibs. 3 Master med Skonnertrigning.
Skarp Boug med glat mpretstaaende Stævn. Hækbygget
Agterskib med rundt Spejl.
Bak. Hytte. Kommandohus.
Klinkbygget af Jern.
Fuldstændig Inderklædning.
6 vandtætte Skodder. Vandballast: 330 Tons.
Længde: 225'8". Bredde: 28'4". Dybde: 16*0".
118 / 1.107 dw. 1.112,64 brutto. 702,03 netto.
Ifølge Bilbrev dat. København 7/10 1872 og nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København
8/10 1872 bygget til:
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.
Ifl. Maalebevis dat. København 16/9 1882 er
Skibet maalt til:
brutto: 1.113,63- netto: 788,25.

ss Frederik.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!
PÅ KRONBORG
N J G T. Int. - 1.
Ifølge Anmeldelse Nr. 324/1911 dat. 29/4 1911 er
Skibet den lo/3 1911 grundstødt ved Fehmarn paa Rejse
fra København til London med Stykgods via Kielerkanalen.
Flotbragt efter Lægtring af 2oo Tons Last, men i saa
stærkt beskadiget Stand, at Reparation ikke kunde betale
sig og derefter solgt til Ophugning hos
Gebruder Beermann, Stettin.
Udslettet af Register 26/6 1911 - Udslettelsesprotokol
Nr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr. 2 - 74.
1/8 19o8 Kollision ved Borkum Riff med tysk ss
"Køln" af Bremen, der fik en Del Skade.
Kollisionen skete i tæt Taage og begge
Skibe menes at have haft for stor Fart.
5/12 191o for udgaaende fra København kollideret me<
tysk Lægter, der blev en Del beskadiget.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Frederik. H J G T. III -
Søforhør i København 22/1 og 19/2 1902:
11. Januar 1902 Kl. 9?45 Em., da "Frederik",
Kapt. H. P. Thomsen, fra Kønigsberg til Hull, laa
fortøjet i Railway Dock i Hull, opdagede Vagtmanden
at der var Ildløs i et tæt ved Skibet beliggende
Varehus. Der blev straks alarmeret, men inden det
ved tilkaldt Assistance lykkedes at forhale "Frederik"
P som ikke havde Damp oppe, bort fra det brændende
Hus j blev Skibet gentagne Gange angrebet af
Ilden og led en Del Skade paa Sejl, Rigning, Baade,
Trosser og Maling. Brandskaden androg ca. 3.600 Kr.

ss Frede r-ik. H J
25/3 1876 ank.
2/4 afg.
3/4
4/4
7/4
16/4
19/4
20/4
24/4
25/4
30/4
1/5
6/5
14/5
17/5
20/5
22/5
2/6
7/6
9/6
13/6
15/6
16/6
20/6
21/6
23/6
25/6
30/6
7/7
30/7
1/8
2/8
5/8
6/8
13/8
19/8
21/8
25/8
6/9
8/9
9/9
16/9
17/9
24/9
29/9
5/10
pass.
n
ank o
afg.
pass.
ank.
afg.
ank.
afg.
ank.
pass.
afg.
ank.
afg.
ank.
ank.
afg.
ank.
afg.
pass.
ank.
afg.
ank.
afg.
ank.
afg.
ank.
afg.
pass.
ank.
afg.
ank.
ank.
afg.
pass.
anV.
afg.
pass.
ank.
afg.
an Ir.
afg.
ank.
afg.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
G T.
Kønigsberg
Pillau
Hammershus vestgaaende
København til Hull
Hull
Hull
Hirtshals østgaaende
København
København til Kønigsberg
Kønigsberg
Pillau med 75 Heste
København
Hirtshals vestgaaende
Hull
København
København til Kønigsberg
Pillau
København
København til Hull
Hull
Hull
Hirtshals østgaaende
København
København til Kønigsberg
Pillau
Pillau til Riga
Riga
Riga til Antverpen
Antverpen. Dokker efter Udlos
ning.
Antverpen
Hirtshals østgaaende
København
København til Kønigsberg
Kønigsberg
Riga
Riga
København
Hull
Hull
Hirtshals østgaaende
København
København til Kønigsberg
Kønigsberg
Kønigsberg til Rotterdam
Helwoetsluis
Rotterdam til Hull
\vr

[Q
^ L T \ ^ C h t A ^ ^ - K > i r \ M D C ^ a ^ C \ J r a O ^ i r \ 0 ^ H C M ^ ^ - E < ^
r-J^-j—irvlfXlfM ^ (M r\l (\l J J . (A ^-t —t CM CM f\l C\t ^-Jr-J r-^CvlOJC\ICAJr-^r--li-^C\JCAJCvJOJ
H CM (M CM H H- t^
j_J^
O O O O O O O H H H H H H H H C M C M C M
XxJ 1
•H I
fH I
CD i
Xi I
H
•H fl) fli Gj
o5
OJ
O) o3 ti.
oj
-P fi\ ^ ,ri pj $ 0
ri
X* CD
ro ri ri oj
0) CD ri.
o3 ri ro
H H -P Q> O r-\ H H hi) S H H CD
1 1 H X5 b.D H H H
X> X3 H H
0J X3 H H ^ H
•H -H 3 S
•H -ri 3 .2 ^ S! 0 •H -ri •H ^
K t r J M M M ^ f ^ ^ n M m W M M P H P H t i l W P I ^ M M :M PM ^ M K
H
H
ri
w
H H
•H -H
-P +5
H
•ri
-P
H
.H
•ri
-P
Cl)
-P
H
•H
-P
CQ
H
03
XI
CQ
-P
^
•H
w
ri
S
cd
,ri
ri
0)
rQ
®
M
(1> H H
,Q H H
O -H -H
M fM M
M w w m M
o3
XI
ri
UJ
LU
W
ri ri
J>
H
OJ
XI
S
H
H
bjD
-P
OJ
(D
(>
ia s
H
•H
-P
3 3
oj oj
1
to ri
CD H H -P (D
^ ri ri
ri 03 GJ
0) H H
.O H H
ri ro ri
ro H H -P 0) 0
0) H H M fil Y>
?H ri ri -H
tn M W M M
•H oj Oj
-P Y\ fi\
rd 'ri 03 OJ
ri -p rf rf
Oj
ri
H
•H
ro ri
O
-P
03
ro
bi)
•ri
ri
•H
ri
0J
H
H
•H
PH
ti
0) -P
x> ro
H
•H
-P
W
0) -p
fil
•H
-P
CD -P
H
•H
•P
ri ri
ri H
I 0)
ri
o3
H
H
•H
=H
03
XI
ri
ri
0)
oj
oj
bB
i-)
I
CD
ri
o3
H
H
•H
(^
o3
XI
ri
Oj
03
bD
ri
1 Q)
0)
0)
0)
b.0
bO
bD
Q)
t>
O
(4
O

o t
ro l
o
to
I ^ C ^ O - ^ t ^ c B ' l ^ C O ^ O L ^ O ^ r r i " ^ ^ CM W ^O CT.O*X> H O CM tA .. . t- - CO „ - ^ , _VO - (T»^-U> . „ - . . [>- . H , Cv!" H M3 ( O H
H C M C M C M C M , - j H C M C M H H H C\J CM tc\ H ,_| H c\j CM H. H . H H. H • C ... M C/M M AI C MA. H_i H H_i C _i M CM M K N H W
M 1
•ri I
U I
I
H I
PH i
O O O O O O r r i H H
bD M bO X4 bD ^
^H ri 'H ri ^H ri
Oj ti ti ti ti ti
ro ro •
w ro M
ti ti
• • ro * * ro • • ro
tiD bD ro X4 bj) ro bO bD ro
J bD ro Xi bD
ri CH ti ri *H
ti ti Pt ti ti
ti
ti
bD
>>
ro
ri
CD
H bD
H ti
ri ^
tø CO
• ro
bD 03
CH ti
ti Pt
* ro • • ro * *
bD ffl XI bi) ro M bD
•H ti ri H
ø -ri
M PH
M -ri ri P 0
SI
tø tø tø W M PH
Q> H H H,
,M ri ri
ro w m
ro
t^o H H
ti H H
•3
03 ri
H F
ti ti
ro ri
•p 0
H xi
•ri ø
tø M
M FM
0
•ri
CD H
H
bj) H H
ti H d
M ri ri
m tø tø
m M
M PH PH
ri §
ti
+3
tø
H
•ri
-P
H
•ri
-P
CD
,Q
ro
bD
•ri
ri
ta
M
H
CD r
a
CD
ti
ti
bD
-P
03
0
H
•H
•P
ri
CD
ti
ti
bj)
-P
03
CD
t>
ri
CD
. p P*
ri ti ti
CD H H
fi> H H
CD
fix
0
M
H
•H
-P
H
•ri
-P
O H
-d P -ri
ti
•p ri -ri XI
© ri ri
ro H H bD CD CD ro ri 03 H
CD
fil bD CD
H ti x> 0 •ri rf
0 ,
c S l t ø t ø O T M W ^ c S H l t ø
3
ro ri
M
ti
bD fc
-p ti
03
bD
•ri
ri
0
CD
bD
H
o CD
b,0 fi
ri 03
•ri bD
ri 'H
03 ri
O 0
H M
-P
tø
H
o
H

03
ro
H H H
H H H
W IA CO
CM CM CM
ir\ ir. vo 00
CM CM CM CM
H H H ,-j
CM CAI CM
H H H H H H H HH C M C M C M C M C M C M CM W i A ^ ^ t A t A t A t A I A t A ^ ^ s J - ^ ^ - - s i - ^ l A l f \ L n i A L r . i r * L r \
w c n t A t n m ( > O H t ^ ^ t A i n c n ^ v o h W ^ o ^ i n o > o ^ H W t n v D t - ^ ^ ( O H H 4 r i i A l > ^
H H C M H H C M C ^ f o H H H C M C M C M H H H H C\J CM to H H C M H H H C M
XI
•ri
%-\
0

o i
ro I
o 3 c r » H C \ J O H ^ ^ i r \ ^ r ø c r t v o c o H H t ^ - * c o c T \ L n v o t ^ a ^
CM CM H H H C M C M C M C M C M H CM CM CM CM CM H H H H H C M C M ,-j ,-) H H H
C- C^ O
CM CM tO
lf\LnMDVX)^VX)MDV^MDMD^M3L^L^i>-t^-L^l>-
\ \ \
O O O O O O O O O
O O O
H H H
XJ
•ri
ri
ø
^d
0
ri
CO
C-
CO
H
ro ro • • ro •
ro ro M bD ro M
ti ti ri CH ti ri
Pt Pt ti ti Pt ti
bD M
CH tø
ti ti
« ro *
bD 03 Xi
CH ti
ti Pt
ttD xi
CH ri.
ti ti
bD o) m M M bD M bD M bø
C H t i t i ri ri ^ ri^H ri
•ri ø
tø tø
ti
XI
ri 0
,0
0
M
g
ti H
H
>H
PH
ti
tø
ri 0
x> 0
M
ti
M 03
-P
ri •ri
tø
Pt
ri 0
l> 40
ri
%
p
ri
0
> -p
ri
ti ti
tø tø
ro ri
H -P 0
H ri tø
ri -H 0
tø tø M
n
1 xl ri
ri ti
ø H
Xi H
0 -ri
N PH
ti -ri
H 03 H
H H H
•ri 0 p
PH tø tø
ri ti
H & 0) Q> H
H ri tø Xi H
p -ri 0 0 -ri
tø tø tø tø PH
-p 0
bD
ti ti ti
M tø xl
ro ri
•ri ri
ro
H
ri
I-,
LU
LU
CO
ø
•d
ri
ø
ti
ti
bD
-P
ro
ø
•ri
-P
ti ri
H 0
H ti
•ri ti
PH bD
-P
ti 03
H 0
CH [>
bD
ri
ø
,Q
03
bØ
•ri
ri
0
ø
-d
ri
0
ti
ti
bØ
•P
ro
ø
H
•ri
-P
tø O
ri
H
ro
bD
•ri
ri
ø
tø
0
H
£
H
•H
•P
bD
ri
0
H
tø
ø
-d
ri
ø
ti
ti
H bø
H n3
ø r
a
ø
ti
ti
bØ
40
03
bD
U
0
fil
03
bD
•ri
ri
0
H
H
•ri
-P
H
M
0
'd
ri
0
ti
ti
bD

ø I
ri I
PR I
I
1
ro t
ro l
H H H H H H H C M C M C M C M C M C M C M C M C M C M
H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H W l M ( M ( M t A t A t A K \ t A ' v i - ^ - v l - ^ 4 ^ ^ ^ ^ L n i A i n i A
W tA O 0J ID ^ f - i M ^ O W i r i H ^ - l A C n O V O O D H CTitOir\C~--^t>-Lr l00 H L T \ O O O C M t O M D O - C M O - £ > - O ^ L r \ t O LT\ 00
H H H CM CM H H H C M C M C M C M t O H H C M C M C M H H C M C M H W to H H C M t O H H H
tø i
•ri !
H t
ø i
00
iroo
H
t>
00
H
• • • [Q • .
bD tø bD 03 tø bD
CH ri *H ti ri CH
ti ti ti Pt ti ti
. . • r o * • ro . « o . r o 9 e e . ø > . * r o • • * . . « • «
bøtø bD 03 tø bD ro tø bø tø bD ro tø bD tø UOtø bø tø bD 03 tø bøtø bøtø bøtø bD
C H r i C H t i r i ^ t i r i ^ r i ^ t i r i C H r i V i r i c H r i C H ^ r i C H r i C H r i C H r i C H
tititiPttitiPttitititiPHtitititititititiPttitititititititi
bD tø bD tø bD M bD
CH ri < H ri M ri, CH
ti ti ti ti ti ti ti
h, !
I
tø !
03 *
03 tø
ti 3
Pt ti
•o &•
-'J
,u
z.
<
x
I
s ri
•ri ri ri
-P
-P
-P
03 F •p F H
-P 0 0
ti ti
bø
ri 'd ^
ti ti ti
•ri ti ti
bD bD
Xl tø
S ti É ° ri ri % 3 ri ri x3 P xt •P XI tø
•ri
H H
ø ø ti ti
0 ri. I ti ri
ri ri
ri ri
•ri 'ri ri
03
Ø H H ø H H ø ø H H ro ro H
m H H X3 fi
H H
H H H
bø tø 0 ^5 H H tø ,0 fii H H H H
0 0
•ri -ri
i—i H 0 tø 0 0 -ri -ri 0
0 •ri -ri
£ 3 3
3 3
0 0 Pt
PHtøtatøtøtøtøtøPHtøtøtøcV3tøtøpHtøtøtøtøMMtøPHtøtøcv>tø
•ri -ri
.3 3
o
H n3
ri
ri
o
bD
ri
ø
fi
ro
bø
•ri
ri
ø
M
H
•ri
-P
H
H
&
-P
ø
bD
ø
-d
ri
ti
ti
tø
bD
ri
0
^
03
bD
•ri
ri
ø
tø
H
0
•d
ri
0
ti
ti
bD
•d
ri
o
ri
H
H
å
H
•ri ri
o
tø
H
•ri
-P
ti
0
ti
0
ti ti ri
tø tø -R
ri ri -P
ø ø -p
fii fii ø
0 0 -P
ø
•S
H H H
H H
•ri -ri
H ø
Xl
0
•ri -ri
0
X>
H H
H H
0
tø
0
H
•ri
-p
H
•ri
-P
ti
ri x3
ti ri
•p F
ti
ri
o
CH
ø
tø
H
H
•ri
PH
ti
tø
ti
H
H
•ri
PH
ro
H H
ti
ø
0
tø
H
•ri
-P
0
o
H
tø
bø
ri
ø
fii
ro
bø
•ri
ri
ø
tø
H
•ri
-P
tø
H
p,
H
H
CH
O
H

ss Pr ed er xk :. H J ' G I.
25/5 1879
28/5
51/5
1/6
8/6
9/6
13/6
25/6
26/6
29/6
1/7
2/7
2/7
6/7
11/7
13/7
16/7
27/7
30/7
2/8
3/8
7/8
9/8
10/8
12/8
13/8
15/8
24/8
26/8
27/8
30/8
31/8
6/9
7/9
10/9
21/9
23/9
24/9
27/9
28/9
3/10
5/10
7/10
8/10
10/10
19/10
afg.
ank.
afg.
ank.
afg.
pass.
ank.
afg.
ank.
afg.
pass.
pass.
Ank.
afg.
afg.
pass.
ank.
afg.
ank.
afg.
ank.
afg.
afg.
ank.
afg.
pass.
ank.
afg.
pass.
ank.
afg.
ank.
afg.
pass.
ank.
afg.
pass.
ank.
afg.
ank.
afg.
ank.
afg.
pass.
ank.
afg.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
Hull til København
København
København til Kønigsberg
Pillau
Pillau til Antverpen
København
Antverpen
Antverpen til Hull
Hull
Hull til København
Hirtshals østgaaende
Helsingør sydgaaende Kl. 2?30 Em
Køb enhavn
København til Kønigsberg
x'illau til Hull Kl. 6S30 Em.
Helsingør nordgaaende Kl. 10s30f
Hull
Hull til København
København
København til Kønigsberg
Kønigsberg
Kønigsberg til Pillau
Pillau til København
København '•
København til Hull
Skagen vestgaaende
Hull
Hull til København ;
Hirtshals østgaaende
Køb enhavn i
København til Kønigsberg
Pillau
Pillau Kl. 5 Psa. til Hull \
Øresund
Hull
Hull til København
!
Hirtshals østgaaende
København
København til Kønigsberg
Pillau
Pillau til Hull via København
København
København til Hull
Skagen vestgaaende
Hull
Hull til København
! IV

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ';
PÅ KRONBORG :
ss Prederik. H J G I. i IV
22/10 1879 ank. København
25/10
26/10
31/10
1/11
5/11
8/11
16/11
18/11
19/H
22/11
23/11
26/11
30/11
1/12
4/12
8/12
14/12
17/12
22/12
23/12
afg.
ank.
afg.
ank.
afg.
ank.
afg.
pass
ank.
afg.
ank.
afg.
afg.
ank.
afg.
ank.
afg.
ank.
afg.
ank.
København til Kønigsberg
Pillau
Pillau til København
København
København til Hull
Hull til København
Hirtshals østgaaende
København
København til Kønigsberg
Pillau
Kønigsberg til Pillau
Pillau til København
København
København til Hull
Hull
Hull til København
København
København til x^illau
Pillau

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.
PÅ KRONBORG V
/Sr rrc^/er/'y ^CL
•&;4c £&.#•#- >/f/y f't£'%&M£S /?*>/&&*. Uå'hjYL*)..

H/s. Prederik den Sjette.
Berlingske lidenden lorsdag 23. Marts 1843;
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET .
PÅ KRONBORG ' • 1 - LJ -
Dampskibet "Prederik den Sjette"
agter Undertegnede at sælge for en billig Priis.
Skibet, der, som bekjendt er kobberboltet og kobberforhudet,
er forsynet med to Maudslayske Dampmaskiner
og to Cylindre, hver paa 45 Hestes Kraft. Foruden
de 2 Kjedler, som staae i Skibet, medfølge to saa
gode sém nye Kjedler, hvis istandsættelse i d'Herrer
Caspersen og^Sønners Værksteder i afvigte Vinter har
kostet 3800 rigsbankdaler, og to nye Glidere, forfærdigede
af Hr. Mecanicus Gamst.
Inventariet, paa hvilket en Fortegnelse forefindes
paa mit Contoir i Kronprindsessegade Hr. 395?
er complet og i alle Henseender godt.
En solid Kjøber vil, om ønskes, kunne erholde
Credit paa endeel af Kjøbesummen imod antagelig Sikkerhed
.
Kjøbenhavn, den 22. Marts 1843*
L. H. Hvidt.
Berlingske lidende Predag 24. Harts 1843*
VI have igaar ugjerne havt at meddele Efterretningen
om at den virksomme Eheder af Dampskibet "Frederik
den Sjette" agter at bortsælge det. VI finde
deri en Opfordring til at henlede Opmærksomheden paa
en Artikel i "Altonaer Mere": - Det vilde være ønskeligt
om Rhederen af det bekjendte Dampskib "Frederik
den Sjette" til Sommer vilde beslutte sig til
at gjøre en ugentlig Pejse fra Krawemunde til Stettin
eller i det mindste til Swinemunde, ved Siden af
den ugentlige Fart imellem Irawemunde og Kjøbenhavn.
Da Jernbanen imellem Berling og Stettin vil blive
aabnet om kort lid, vilde man ikke kunne rejse fra
Hamborg til Herlin paa nogen kortere lid, og i alt
Pald ikke paa nogen behageligere Maade, end over
Ltibeck og Stettin. Allerede nu vælger man ofte Vejen
over Magdeburg for at undgaae den lange P.ejse til
lands, men den lave Vandstand i Elben fremkalder
ofte ubehagelig Forsinkelse paa hiin Tour. - Saafremt
"Frederik den Sjette" paa den omhandlede Part
vilde anløbe Warnemunde og Stralsund, saa vilde man
kunne gjøre Hegning paa en levende Samfærdsel imellem
Mellemstationerne, navnlig ogsaa fra Rostock,
Doberan, Rugen og Stralsund.
Berlingske lidende lorsdag 7. Marts 1844s
Generalpostdirectionen har, som det hedder, leiet
Dampskibet "Frederik den Sjette" for en Fragt af
9.000 Rigsbankdaler for Skibet alene, til Afbenyttelse
i Aar som Paketskib imellem Kjøbenhavn og
Stettin.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ^ ^ _ 2
T-r / u, ^ - -, , PA KRONBORG ' j
H/s. Frederik den Sjette. j
Berlingske lidende Tirsdag 16. April 1844:
Dampskibet "Frederik den Sjette" afgik for første
Gang til Stettin med 30 Passagerer og en betydelig
Qvantitet Gods.
Berlingske lidende Mandag Aften 30. Juni 1845:
Dampskibsfart.
Som vi erfare, kunne vi rimeligviis vente, at
Dampskibet "Frederik den Sjette" vil blive leiet
og sat i Fart een Gang om Ugen til Flensborg, anløbende
nogle Stationer paa øerne undervels, og een •
Gang ugentlig til een af Søstæderne i HørreJylland, '
sønden for Aarhuus. Vi ville haabe, at, naar denne
Fart kommer i Stand, Kjøbstaden Horsens da vil komme :
i Betragtning. i
Berlingske lidende Tirsdag Aften 1. Juli 1845:
Med Hensyn til hvad vi igaar have anført om
Dampskibet "Frederik den Sjette" maae vi bemærke,
at dette Skib er blevet kjøbt - ikke leiet - af
Hr. A. Fibiger, og at Skibets Route nu er bestemt
saaledes, at det eengang om Ugen gaaer til Flensborg
igjennem Grønsund, og undervels vil anløbe nogle
Stationer, samt eengang om Ugen vil gaae til Aarhuus
eller Horsens. Skibet bliver paa det hurtigste
udrustety og vil om meget kort Tid begynde dets
Fart, hvorom udførligere Beretning vil blive bekjendt
gjort om faa Dage.
Berlingske Tidende Torsdag Morgen 1. Juli 1845:
Til
Festen paa
Skamllngsbanken,
afgaaer det nu nyt udrustede
Dampskib "Frederik den Sjette".
Capt. P. M. Hess,
fra Kjøbenhavn paa Onsdag Aften Kl. 7, anløbende
Grønsund, Stubbekjøbing, Gaabense, Lohals, Svendborg
og Assens, saaledes at Skibet antages at overnatte
fra Torsdag til Fredag ved Assens, og at afgaae
derfra til nærmeste Ankerplads ved Festen tredag
Morgen, hvorfra det retournerer til Assens og
Svendborg om Døverdag Morgen, derfra gaaer videre
til Flensborg, og Mandag Morgen fra Flensborg til
Kj øbenhavn, anløbende:
Brunsnis, Svendborg, lohals, Gaabense, Stubbekjøbing
og Grønsund, saa at det Tirsdag Eftermiddag den
22. Juli er tilbage i Kjøbenhavn.
Passagerfragterne ere pro Persona:
inclusive Færgepenge,

H/s. Frederik den Sjette
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
1. Plads. 2. Plads
imellem landingsstedet ved
Skamlingsbanken eller Assens
og Kj øbenhavn
imellem landingsstedet ved
Skamlingsbanken eller Assens
8 Ed. 2 Sk. 6 Ed 2 S]
og Lohals eller Svendborg .. 3 l! 0 " 2 " 0 "
imellem landingsstedet ved Skamlingsbanken eller
Assens og de øvrige Stationer, som nedenstaaende i
Skibets regulaire Fart, dog mellem alle Stæder med
1/3 Rabat for Tour og Retour, og da med Adgang til
at gaae med Skibet paa alle dets mellemliggende
T oure.
Dette Dampskib begynder saaledes den regulaire
Fart paa
Flensborg og Øerne
og paa
Aarhuus
med ovennævnte Reise, Mandagen den 21. d. M., fra
Flensborg til Kjøbenhavn, for derefter at afgaae
paa de Klokkeslet, som nærmere bekjendtgjøres.
Fra Kjøbenhavn til Aarhuus, Onsdag Eftermiddag, Ani
Aarhuus Torsdag Morgen,
" Aarhuus til Kjøbenhavn, Torsdag Eftermiddag, An|
komst I Kjøbenhavn, Fredag Morgen. !
" Kjøbenhavn til Flensborg, Løverdag Morgen, An- ;
komst i Flensborg Søndag Eftermiddag.
" Flensborg til Kjøbenhavn, Mandag Morgen, ankomst
i Kjøbenhavn, Tirsdag Eftermiddag.
Frem og tilbage imellem Kjøbenhavn og Flensborg an-,
løbende Grønsund, Stubbekjøbing, Gaabense, Lohals, ;
Svendborg og Brunsnis.
Passageerfragterne ere:
inclusive Færgepenge, Rabat bevilges ikkun for \
Børn der ledsage deres Forældre, saaledes at hvert :
Andel af disse har fri Passage, medens ellers Børn ]
under 12 Aar kun betale halv Passagerfragt paa 1. 1
og 2. Plads. Domestiquer, som reise med Herskaber \
paa 1. Plads, betale ikkun til Dækket, men anvises ;
2. Plads. For Pasvisa paa Toldboden i Kjøbenhavn i
betales separat: !
1. Plads 2. Plads
Imellem
Kjøbenhavn og Aarhuus 5-C
" Stubbekjøbing,
Grønsund
og Gaabense
3-3
" Lohals og
2-3
"
Svendborgco
3runsnls
å-(
og Piensborg
8-2 ;-2
Dækket, !
ikkun forj
Soldater,!
Matroser,^
Tjeneste^
karle og !
Haandværkssv.
j
1-3
1-3
2-2
3-2
III - 3

H/s. Frederik den Sjette
Grønsund )
Stubbe- )
kjøbing )
Gaabense )
n
Lohals
Svendborg
Lohals
Brunsnis
Lohals
Svendborg
Brunsnis og
Flensborg
13
St
Svendborg
Flensborg
4-0
6-2
5-0
4-0
1-3
1-0
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
3-3
4-4
4-0
3-0
1-0
1-4
2-2
2-0
1-4
1. Plads Passagerer have 100 Pund, 2. Plads do.
80 Pund frie Bagage, for Overvægt betales 1 Rigsbankdaler
pr. 100 Pund, for en Hund fra og til Hovedstationerne
1 Rigsbankdaler og ellers 3 Mark.
Imellem
Kjøbenhavn og Aarhuus, og Kjøbenhavn og Flensborg
medtages
Heste, Vogne, Kreaturer, Fragtgods, og Contanter
til billig Fragt, som nærmere bekjendtgjøres.
Kjøbenhavnske Dampskibsexpedition
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 22. Juli 1845:
Dampskibet "Frederik den Sjette", hedder det i
"Horsens Avis" af 16. ds., kommer altsaa ikke i
Sommer, som Omtalen var, til at anløbe Horsens, men
derimod Aarhuus, hvor det nu vil concurrere med
"Iris". Efter Forlydende vil dog "Frederik den Sjette"
til Foraaret bestemme sin Fart paa Horsens.
Berlingske Tidende Mandag Aften 11. August 1845s
-i-aii
Dampskibet "Frederik åen Sjette
Aalborg den 26. Juli: Da nu "Frederik den 6te"
har begyndt en regelmæssig Fart paa Jylland, er det
at vente, at den ærede Generalpostdirection heller
Ikke lader denne ubenyttet til Brevforsendelse, saaledes
at man kan sende Aviser og Breve Onsdag Eftermiddag
fra Kjøbenhavn, der da haves i Aalborg senest
Fredag Morgen.
Ogsaa var der nu fordoblet Anledning til at ønske
den før omtalte Passageerpost oprettet, der Onsdag
Middag eller Eftermiddag kunde afgaae herfra til
Aarhuus, og saaledes ikke blot afbenyttes af de man
ge Passagerer, der ankoiame Onsdag Morgen med "Iris."
for at gaae sønder paa, men tillige af dem, der nu
maatte ønske at benytte "Frederik åen 6tes" Afgang
fra Aarhuus Torsdag til Kjøbenhavn.
At Land- og Post- Coramunicationsforbindelserne
saa meget som muligt bringes i Harmoni med Dampskibsfarten,
er et oftere i den senere Tid udtalt
Ønske, og det er ogsaa den ubetydeligste Haand, som
Postadministrationen billigviis bør række til den
af den ikke paa anden Maade understøttede Dampskibs-farts
Tiltagen og Fremgang. At al saadan indireete
III - 4,

H/s. Frederik åen Sjette.
PÅ KRONBORG
Understøttelse fra Postvæsenets Side ikke vil udeblive,
kan man vistnok ogsaa gjøre fuldkommen Regning
paa.
Berlingske Tidende Lørdag 23. August 1845:
Dampskibet "Frederik åen Sjette" er paa dets sidste
Reise herfra til Aarhuus paa Grund af Stormen
Hatten mellem Onsdag og Torsdag vendt tilbage hertil.
Berlingske Tidende Mandag Aften 25. August 1845:
Dampskibet "Frederik den Sjette", som afgik i Onsdags
Eftermiddag med Bestemmelse om at fortsætte R.eisen
til Aarhuus, blev af den Storm af S.S.V. til S.V.
der begyndte, strax efter dets Afgang herfra, nødsaget
under Hesseløen, om Hatten Kl. 12, at vende tilbage
til Hornbeckbugten, hvor Skibet gik til Ankers
æg om Morgenen og forblev indtil Torsdag Eftermiddag.
Vinden var imidlertid gaaet mere vestlig og Stormen
vedblev, dette foraarsagede en svær Søgang, som nødsagede
Capt. Hess at seile til Helsingøers Rhed,
hvor Skibet ankrede Kl. 7 samme Aften. - Da Stormen
endnu uophørlig vedvarede og Kulf orraadet var betydeligt
nedgaaet, blev Reisen til Aarhuus opgivet og
Skibet retoumerede i Fredags Formiddags Kl. imellem
9 og 10 til Kjøbenhavn, idet Passagererne bleve anbefalede
at gjøre Reisen til Aarhuus næste Morgen Kl.
6 med Dampskibet "Iris", og erholdt de erlagte Passageerpenge
tilbage.
Da Opgivelsen af denne Reise har foranlediget nogle
af Passagerernes Utilfredshed, tillader Bestyrelsen
af Dampskibet "Frederik: den Sjette" sig at offentliggjøre,
for i Fremtiden at forebygge nogen Misforstaaelse
og for at undgaae Misfornøielse af samtlige
Passagerer paa de forskjellige Stationer, som
den har paataget sig at lade ugentligen anløbe, at
den har vedtaget at opgive de Reiser, som Storm, eller
andre uovervindelige Hindringer lægge i Velen
for Skibet i 24 til 48 Timer efter dets bestemte Afgangstid,
hvadenten Skibet er beliggende her, eller
paa nærliggende Ankerplads og følgelig at give Slip
paa den Indtægt, som Reisens Tilendebringelse vilde
medføre, og har tillige paalagt Skibsføreren, i Tilfælde,
hvor der taler omtrent ligesaa meget for som
imod at fortsætte Reisen, ikke at forcere Skibet
frem og sætte Passagerer og Skib i mindste Fare.
Poranførte Forholdsregel har Bestyrelsen anseet
det for at være dens Pligt at tage, ikke alene for
at betrygge Passagererne for den Fare, der er forbunden
med at forcere Mandskab og Skib til dets yder
ste Evne, ved at fortsætte en Reise I stormfyldt
Veir og stærk Søegang, for at opnaae en Erstatning
for de Udgifter, der dagligen hvile paa Skibet, men
den har tillige bestemt sig dertil, for ikke at forstyrre
den Regelmæssighed, hvormed en Dampskibsfart
bør, saavidt muligt, vedligeholdes, og af denne Aarsag
har den nægtet at bortfragte Skibet til enkelte
Reiser, da den i saa Fald anseer sig forpligtet til
at udføre saadanne Reiser, hvad enten de nedtoge den
dertil afmaalte Tid, eller meget mere.
III - 5.

H/s. Frederik åen Sjette. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
At Bestyrelsen ikke vil opgive nogen Reise, uden
at Fortsættelsen af den er anseet for at medføre Fare
for Passagerer og Skib, derfor er den naturlige
Grund Borgen, at det i enhver Henseende vilde stride
Imod Rhederiets Interesse, og det desuden derved
maatte give slip paa omtalte Erstatning for ée Omkostninger,
der ere forbundne med enhver Reise,
hvad enten den bliver fuldendt eller ikke.
Paa Bestyrelsens Vegne
A. Fibiger.
Berlingske Tidende lørdag Aften 30. August 1845:
Til Publicum.
I Anledning af den Bestemmelse, som Bestyrelsen
af Dampskibet "Frederik den Sjette" har taget om at
opgive de Reiser, som Storm eller andre uovervindelige
Hindringer lægge i Veien for dets Afgang i 24
til 48 Timer efter den fastsatte Afgangstid.
Da en Dampskibsfart, der er arrangeret paa 2 Eeiser
om Ugen, ikke regelmæssigen og uden Misfornøielse
fra alle Sider kan vedligeholdes, dersom Bestyrelsen
ikke kan opgive den ene Reise, naar Uveir forsinker
den mere end 1 eller 2 Døgn, fandt jeg det
nødvendigt at foreslaae Bestyrelsen for Dampskibet
"Frederik den Sjette" at tage den ovenanførte Forholdsregel.
Det indsees letteligen, at dersom et Skib, som
Storm forhindrer fra at afgaae, forbliver under den
Forpligtelse, at fortsætte en bestemt Rfise, i flere
Dage efter den fastsatte Afgangstid, da bliver
ikke alene den Reise forstyrret, naar den senere
foretages, ved i Utide at ankomme til og afgaae fra
det Sted, hvorhen det er bestemt, men den næste Reise
vil da ogsaa blive forstyrret, thi dersom denne
maa ganske opgives, da bryder Bestyrelsen sin Forpligtelse
til de Passagerer, der befinde sig paa
de andre Stationer, som den har bekjendtgjort at
ville foretage Reiser til og fra, til en bestemt
Tid, naar uovervindelige Hindringer ikke forhindre .
Skibet fra at afgaae (og til uovervindelige Hindringer
kan ikke regnes, at Skibet ikke er tilstede
for at afgaae, naar Veiret tillader det). Bliver
Reisen derimod ikke opgivet, men kun udsat og fortsættes
f. Ex. 2 Døgn efter at den var bestemt, da
ere Passagererne, paa saavel Eenreisen som Tilbagereisen,
ikke mindre utilfredse over at være blevne
opholdte saalænge efter den Tid der var fastsat for
Reisen. Den tredie Reise vilde maaskee i dette Tilfælde
ligeledes blive forsinket, thi dersom Skibet
ikke afgaaer til rette Tid paa den anden Reise, da
kommer det rimeligviis heller ikke tilbage til rette
Tid, uagtet al Anstrengelse bliver anvendt, og
den tredie Reise kan da muligen ikke begyndes førend
flere Timer efter dens Bestemmelse. Den Regelmæssighed,
som er saa ønskelig ved en Dampskibsfart
vilde saaledes blive aldeles forstyrret, og Skibets
Besætning anstrengt over 'BYme, og derved en Betryggelse
for en sikker Reise, tabes.
Ved den af Bestyrelsen tagne Forholdsregel derimod,
vil kun den Reise blive forstyrret, som uover-
III

KANDELS- OG SØFARTSMUSEET J ^ - ~ 7
PÅ KRONBORG ' |
H/s. Frederik den Sjette. \
vindelige Hindringer gjøre det umuligt at fortsætte
1 rette Tid, Passagererne ville kunne afgaae paa
samme Tid, eller maaskee Timer sildigere, med det
Dampskib, som befarer det samme Sted, hvorhen Skibet
var bestemt, paa en anden Dag, saaledes som det var
Tilfældet med de Passagerer, der ved Stormen åen 20.
og 21. ds. bleve forhindrede fra at afgaae til Aarhuus
med "Frederik den Sjette" og som Morgenen derpaa
afgik med "Iris", og Bestyrelsen blive sat i
Stand til at lade" Skibet opfylde dens Forpligtelser
til Passagererne paa den anden og paafølgende Reise.
De samme Fordele, som bleve opnaaede ved den af Bestyrelsen
tagne Bestemmelse, paa omtalte Reise, vil
opnaaes, dersom Uveir eller andre uovervindelige
Hindringer nøder Bestyrelsen til at opgive en Reise
til Flensborg, Passagererne ville da kunne afgaae
strås efter, eller paa samme Tid som "Frederik den
Sjette" var i Stand til at udføre Reisen med Dampskibet
"Caroline Amalie", som efter Forlydende om
kort Tid vil blive satte i Fart mellem dette og
Flensborg, og da sandsynligviis vil vælge andre Dage
i Ugen til dets Reiser, end der er valgt til
"Frederik den Sjette". Skibet vil da kunne udføre
dets Reise til Aarhuus til den fastsatte Tid, og
passagererne paa begge Reiser ville da ikke have
Anledning til at kunne gjøre Bestyrelsen nogen Bebreidelse
og spare Uleiligheden af at gjøre Protester
og Indsigelser.
J. Fibiger.
Berlingske Tidende Mandag Aften 1. September 1845:
Hr. #. Fibigers Adresse "Til Publicum" i denne
Tidendes Hr. 207 af sidste Løverdag den 30. August
minder uvilkaarligen om det franske Ordsprog: "qui
s'execuse s'accuse". En saadan Heise, som åen der
mislykkedes for Dampskibet "Frederik den Sjette",
Onsdag den 20. August, hører stedse til de Ting,
en Bestyrelse maa omtale saa lidet, som muligt,
for ikke at bidrage til, at den mere enå nødvendigt
fæster sig i Publicums Erindring, og, efter at Hr.
•&. Fibiger paa Bestyrelsens Segne har gjort et
Avertissement angaaende samme i Berlingske Tidende
Hr. 202 af 25. August sidstleden, synes al øvrig
Omtale af samme, eller snarere af Bestyrelsens formeentlige
Conduite, overflødig, thi Publicums Tillid
opstaaer og vedligeholdes kun ved de Erfaringer,
man har om Skibets Reiser, og om den Conduite,
Føreren lægger for Dagen. Erfarer man derimod, at
han er bunden af Instruser, som ene Omstændighederne
og hans nøie, rolige og dog med Skibets og
hans egen Reputation og Passagerernes Tarv stemmende
Overveielse synes at burde foreskrive, da holder
man sig borte fra det Skib, der regjeres af en
Borgraesterdyd. Indsenderen antager saaledes, at
"Frederik åen Sjettes" Credit har tabt langt mere
ved de uheldige Inserater, Hr. 1. Fibiger har gjort
paa Bestyrelsens Yegne forsaavidt denne indeholder
Adskilligt udenfor den faktiske Fremstilling, man
vistnok i ethvert Tilfælde er Publicum skyldig, og
Hr. J. Fibiger i sin Tilskrift til Publicum, end
ved åen under Hr. Capitain Hess ! s Commando udførte
eller rettere ikke udførte Reise den 20. f. M. Thi
Publicum sætter til åenne Skibsfører den ved hans
mangeaarige Prasis vel erhvervede Tillid, at han
ikke vilde have forsaget, uden under af Nødvendig- j

H/s. Frederik den Sjette
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
heden bydende Omstændigheder. Det maa imidlertid nu
antages, at han har kjendt sit Rhederi, eller åen
Bestyrelse der repræsenterer det,eller den Mand, der'
er samme Bestyrelses Ordfører, thi herved kan man
forklare, hvorledes han har opgivet en Reise og er
vendt tilbage med sine Passagerer. Angaaende denne
Heises Detailler er Intet videre bekjendt, enå hvad
Berlingske Tidende Hr. 202 indeholder, nemlig, at
ved Skibets Afgang, Onsdag Eftermiddag, begyndte en ,
Storm af SSV t. SV, mod hvilken Skibet sog arbeidede
sig op til under Hesseløen, indtil Set Kl. 12 om Hat
ten vendte om, og søgte Hornbækbugten, hvor det forblev
indtil Torsdag Eftermiddag, da det endvidere
gik paa Retour til Helsingøer og videre Fredag Formiddag
Retour heelt til Kjøbenhavn. At Yenåe om,
maa vel i det Mindste for Dampskibet "Frederik den
Sjette" ansees at have været fornødent, skjøndt man
ved at holde sydligt, nærmere den sjællandske Kyst
under en SSV. ikke i ringe Grad har Læ af Landet,
ligesom senere af Samsøe, naar Bæltet først er passeret,
vi vide i det Mindste, at "Iris" saaledes en
Gang i Aaret 1844 har tilendebragt i meget haardt
Veir med Storm af SV. en Reise til Aarhuus. At det
endvidere skulde være blevet nødvendigt at gaae til
Helsingøers Rhed, kunne vi vel antage, maaskee har
ogsaa Hensyn til de af Passagererne, som under de
givne Omstændigheder ikke vilde fortsætte Reisen,
bevæget hertil, men at der skulde være nogen Anledning
til at gaae heelt tilbage til Kjøbenhavn, drage
vi aldeles i Tvivl, i det Mindste kan den Aarsag
ikke gjelde, at "Kulforraadet var betydeligt medgaaet",
thi man kunde i Helsingøer have forsynet sig
med Kul, hvis ikke et Reservefond havde været ombord,
hvilket man dog burde vente, tilstrækkeligt
for paanye at afgaae til Jylland. Torsdag Aften var
Dampskibet paa Helsingøers Rhed, der havde især under
Storme om Sommeren været Grund til at vente at
ved Midnat eller i Dagningen vilde Veiret for nogle
Timer bedages, og man vilde upaatvivleligen have
kunnet afbenytte et saadant Ophold for om Fredagen
at naae Aarhuus, og ved strås at Yenåe tilbage med
de der ventende Passagerer, havde man sandsynligviis
naaet Kjøbenhavn endnu saa betimeligt, at den annoncerede
Reise Kl. 8 Løverdag Morgen kunde foretages
derfra til Flensborg.
Under de Bestemmelser der nu er trufne, i Følge
hvad Hr. Fibiger har anseet nødvendigt at foreslaae
Bestyrelsen, kan man vente, at ret ofte vil "Frederik
den Sjette" vende om uden at føre sine Passagerer
til sin Bestemmelse, og altsaa ligeledes aldeles
svigte de Passagerer, som vente paa at hidføres
fra Jylland, eller selv maaskee fra Flensborg, thi
Bestyrelsen har vedtaget, "at opgive de Reiser, som
Stoæm eller uovervindelige Hindringer lægge i Veien
for Skibet i 24 til 48 Timer efter dets bestemte
Afgangstid", en Bestemmelse, som hvor utydelig den
end er fremsat, synes at indeholde, at, selv om med
Rimelighed Capitainen paa Retouren hertil kan vente
at indhente åen Tid, der er tabt, eller at kunne
komme tilbage nogenlunde til den Tid, der er fastsat
for Afgangen for næste Reise, maa han dog hellere
Dlive liggende stille, eller, som her var Tilfældet,
gaae paa Halweien tilbage.
Man vil ikke "forcere Mandskab og Skib af yderste
Evne ved at fortsætte en Reise i stormfuldt
Veir og stærk Søgang" - et kjækt Mandskab under en
dygtig Fører forsager ikke i stormfuldt Veir og
stærk Søgang, "Frederik den Sjette", hvor lidet
hensigtsmæssigt vi end ansee det til Reiser i Kat-
III -8.

H/s. Frederik den Sjette
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
tegattet, er et stærkt Skib, som nok vil holde Søen,
saalænge dets unægteligen for svage Maskine formaaer
at drive det frem, Passagererne kunne saaledes vel
have Ulempe af en contrair Reise, men de ere ingen
Fare underkastede, saalænge Skibet kan gaae frem,
hvori iøvrigt den Handling skulle bestaae, "at forcere
Mandskab og Skib" vide vi ikke, forsaavidt her
er Talen om et Dampskib, da vi hverken bør tillægge
Capitainen eller Maskinisten nogen uforsvarlig Anvendelse
af Dampkraften, udenfor ée efter Kjedlens
Beskaffenhed samme foreskrevne Grænser, at Rhederiet
ved en saadan Bestemmelse skulde "opnaae Erstatning
for de Udgifter, der dagligen hvile paa
Skibet", vide vi ei heller at forklare, thi en opgiven
Reise giver ingen Indtægt.
Det Bestyrelsen derimod med Bestemthed har opnaaet,
er en kraftig Anbefaling for "Iris", hvortil
den henviste sine Passagerer, det er nu ærligt
nok, da "Iris" er det bedre Skib, men dog noget naivt
af et concurrende Skibs Bestyrelse, Hr. Fibiger
har endvidere stræbt at anbefale "Caroline Amalie",.
til hvilken han i sidste Artikel ogsaa vil henvise
"Frederik den Sjettes" Passagerer, hvis de Captainen
givne Instruser skulde bringe ham til at lade
sidstnævnte Skib ligge stille eller til at vende om,
dette haabe vi vil være forgjeves, thi "Caroline
Amalies" uforklarlige eller i det Mindste hidtil
uforklarede Ødelæggelse 1 Bæltet har vel bragt dette
Skib saaledes i Miscredit, at "Frederik den Sjette"
indtil videre ligesom nu vil blive det Skib,
hvortil man holder sig ved Flensborg Tourene, for
hvilke det, trods dets Mangler, er langt mere skikket
enå til at gaae i Kattegattet. Lad Hr. Fibiger
derfor spare sine Anbefalinger indtil et dygtigere
Skib end det gamle "Frederik den Sjette" tillige
deeltager i denne Publicum saa vigtige og sig saa
lønnende Route.
Berlingske Tidende Mandag Aften 6. October 1845:
Dampskibet "Frederik den Sjette" er paa Reisen
til Flensborg stødt paa en Grund "Tolken" kaldet
ved Grønsund, Passagererne, hvis Antal efter Sigende
var 2 til 3oo, bleve bjergede ved Krydsfartøiet,
som heldigviis kom tilstede. Man er endnu i
Uvished om Dampskibets Situation. Hogle ville mene,
at Skibet bliver Vrag. - Der synes at hvile en
uheldig Stierne over Dampskibsfarten imellem Kjøbenhavn
og Flensborg.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 7. October 1845:
At Dampskibet "Frederik den Sjette" løb paa
Grund i Indseilingen ved Grønsund paa Møen, Løverdagen
den 4de ds., Kl. 3 om Eftermiddagen, og strax
landsatte alle dets Passagerer, som, for saavidt de
ikke have fortsatt Reisen, ville blive paa bedste
Maade besørgede til deres Bestemmelsessteder, bekjendtgjøres
herved, samt at det ombordværende
Fragtgods, vil blive besørget, enten til Flensborg
eller hertil, dersom Skibet Ikke selv bringer det
om faa Dage.
2C.
III

„ / „ HANDELS-OG SØFARTSMUSEET f I X I ~
n/s. Frederik den Sjette. PÅ KRONBORG
Berlingske Tidende Fredag Aften 10. October 1845: S
Dampskibet "Frederik den Sjette".
Det hedder fra Hykjøbing under 6. October: I Løverdags
indtraf det Uheld, at Dampskibet "Frederik
åen Sjette" paa sin Tour fra Kjøbenhavn til Flensborg
om Eftermiddagen Kl. 4 tørnede mod en Steen ved '
den sydvestlige Pynt af Møen og fik en saadan Læk,
at det øieblikkelig begyndte at synke og maatte sættes
paa Grund ved den saakaldte Madses Klint, henved'
en Miil fra Grønsunds Færgegaard. Havde Landet ikke
været saa nærved, vilde Passagerernes Liv have svævet
i åen største Fare, thi blot i de faa Minmtter,
som forløb, inden Skibet kom til at staae paa Grunden
var Vandet steget næsten til Dækket. Ikkun de Passagerer,
som skulde stige af ved Grønsund, fik deres
Reisegods bjerget i ubeskadiget Tilstand, da det allerede
var sat op paa Dækket. Hvorvidt Skibet kan
blive flot igjen og repareres, ansees for meget
tvivlsomt, og vil fornemmelig beroe paa Veiret, da
det ligger paa ét meget farligt Sted ved stærk østlig
Blæst. Reisende, som ere komne hertil, ere enige
i, at Dampskibets Fører, Lieutenant Tuxen af Søetaten,
der den Dag første Gang fungerede som Capitain, .
men hele Sommeren har assisteret sin Formand Hr. Hess
er uden Brøde I det indtrufne Uheld, men at Feilen -
hvis nogen saadan har fundet Sted - snarere maatte
søges hos den "bekjendte Mand", der stedse var ombord,
hvorfor man ikke tog Lods. At denne Forsigtighedsregel,
som neppe vilde have kostet et Par i
Rigsdaler, blev udeladt, er vistnok en stor Feil,
men Ansvaret herfor menes at paahvile Rhederiet.
(Vi haabe at Rhederiet vil give en udførlig Beretning
om dette Uheld.)
Berlingske Tidende Onsdag Aften 15. October 1845:
Dampskibet "Frederik den Sjette".
Endnu har man ingen paalidelige Efterretninger oml
dette Dampskibs Skjebne, skjøndt Strandingen allere-I
de har fundet Sted for en halv Snes Dage siden og
saa nær ved os.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 18. October 1845:
Om Dampskibet "Frederik den Sjette" have vi mod- :
taget følgende Efterretninger: Rhederiet for Dampskibet
"Frederik den Sjette", som Ikke undlod strax !
efter Skibets Stranding gjennem Expeditlonen derom j
at meddele det Fornødne, har nu modtaget Underret- \
ning om, at det i forrige Uge vedholdende stormende j
Veir har tilintetgjort Haabet om at bjerge Skibet, |
og var man derfor beskjeftiget med at redde af Ma- l
skineriet og hvad der ellers var forblevet i Skibet,]
hvad bjerges kan. |
En nøiagtig Beretning om denne Stranding vil j
bedst kunne gives, naar Afskrift af de paa Stran- !
dingsstedet afholdte Forhør kan erholdes, dog kan
foreløbig forsikkres, at Ingen har mindre Skyld end
Skibets Fører, Lieutenant Tuxen, som tvertimod har
gjort Alt for at afvende Faren, medens Skibet, da
1 0

i III -
HANDELS- CG SØFARTSMUSEET j
H/s. Frederik den Sjette. PÅ KRONBORG j
det stødte, var under Commando af dets tvende be- !
kjendte Mænd eller Lodser, - og at7 Dampskibe i vore ! ,
Farvande og paa alle Lodsfarvande/kan forsyne sig med / el
kongelige Lodser, er anerkjendt af Enhver der ikkun •
kjender noget til vore Dampskibs forhold.
Berlingske Tidende Torsdag Morgen 20. Hovember 1845:
Auctioner
over
Vraget af Dampskibet "Frederik
den Sjette" og dets Inventarium.
Paa Møen.
Mandag den 24. Hovember førstkommende, om Formiddagen
Kl. 11, afholdes ved Vindebeks Strand paa
Møens sydlige Kyst, for Vedkommendes Regning, offentlig
Auction over Vraget af det sammesteds den
4. October d. A. indstrandede Dampskib "Frederik
den Sjette", kobberforhudet og kobberboltet, med
indehavende Maskindele, Dampkjedel, Cylindere, Stativ
m. m., samt Master, Spryd, Vant, Bradspil og
det Anker og Toug, hvorved Skibet er fortøiet. Om
Auctions Conditionerne og Vragets Tilstand meddeles
nølere Oplysninger i den kjøbenhavnske Dampskibs-
Expedition Hr. 40 & 41 i Qvæsthuusgade.
I Kjøbenhavn.
Fredagen den 28. Hovember, førstkommende, om For-;
middagen Kl. 9j lader Undertegnede, paa Vedkommendes'
Regning bortsælge ved offentlig Auction, som afholdes
i Pakhuset udfor Hr. 40 & 41 i Qvæsthuusgade:
En betydelig Deel af tvende Dampskibs-Maskineriet
hver paa 45 Hestes Kraft, med dertil hørende
Skorsten, Axler, Jernet til Hjulene m. m.
en betydelig Deel Dampskibs-Inventarier, bestaaende
af Seil, Skibsbaade, Takkelage, Ankere, Kjetting-;
er, Compasser, Kogeindretning, Kaminer, Mahognitræes
Døre, Jern, Kobber, Metal, Bly m. m., samt
en betydelig Deel Dampskibs Kahyts Inventarium, bestaaende
af Sølvtøi, Hysølv, Linned, saasom Lagene
ner og Dækketøi, Krølhaars Senge- og Sopha-Madtra
tser, uldne Tæpper, Kobber- og andet Køkkentøi,
Fajance, Meubler m. m.,
ilandbjerget fra det paa Vindebæk Strand i Grønsund
paa Møen åen 4. October d. A. indstrandede Dampskib
"Frederik den Sjette", og som 3 Dage forinden ville
være til de Lysthavendes Eftersyn paa Auctionsstedet,
hvorfra Cataloget, indeholdende Conditionerne,
da udleveres, Alt imod contant Betaling til
Joh* Fr. Lunds
kjøbenhavnske Dampskibs-Expedition,
Hr. 40 & 41 i Qvæsthuusgade.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
S III - 12
H/s. Frederik åen Sjette. PÅ KRONBORG |
Berlingske Tidende Onsdag Morgen 10. December 1845:
De som maatte have Fordring paa Rhederiet af
Dampskibet "Frederik den Sjette", hvad enten Samme
hidrører fra woget leveret til Skibet forinden det
forliiste, elier Krav senere opstaaet, bedes at henvende
sig til mig om Betaling, inden 14 Dage fra
Dato, om Eftermiddagen imellem Kl. 4 og 6.
Den 9de December 1845.
A. Fibiger.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 21. Juli 1846:
Den af endeel af de Passagerer, der den 20de
August f. A. skulde afgaae med Dampskibet "Frederik
den Sjette" til Aarhuus, men som istedetfor bleve
førte fra Helsingøer til Kjøbenhavn og der landsatste,
mod Hr. Fabrikeier Fibiger anlagte Sag er paakjendt
saaledes, at hver af Passagererne er tillagt
en Erstatning af 5 Rigsbankdaler. Da endeel af de
nævnte Passagerers Opholdssteder imidlertid ere
ubekjendte og navnligen dHrr. J. Windings, Pontoppidans,
E. Larsens, H. C. Wessings, Th. Vfessings,
Thorups, D. Hendels, C. F. Thomsens, B. Snachovs,
og Slamkos, saa anmodes disse Herrer om snarest muligt
at meddele Kammerraad, Procurator Hyegaard,
boende i Stormgade Hr. 198, Fuldmagt til hos Hr.
Fibiger at modtage og cvittere for bemeldte 5 Rigsbankdaler.
Xierlingske Tidende Mandag Morgen 14. September 1846:
Vraget af Dampskibet "Frederik den Sjette", beliggende
paa V/indebeks Strand paa Møen, som er kobberboltet,
spigret og forhudet, med de i samme værende
Kjedler af ca. 45.000 Punds Vægt, tilligemed
en Deel Tømmer, Planker etc. bjerget i Vinter (ca.
40 Læs), beliggende deels paa Stranden og deels
hos Gaarclmand Hemmingsen 1 Dame, kan erholdes tilkjøbs
for en Priis af 600 Rigsbankdaler, saafremt
Kjøbet afsluttes inden faa Dage, i modsat Fald vil
det hele blive bortsolgt ved Auction først i paafølgende
Uge. Man behage desangaaende at henvende
sig i Bredgade Hr. 170 i Stue-Etagen til venstre
om Eftermiddagen mellem Kl. 4-6
A. Fibiger.
Berlingske Tidende Lørdag 16. Oktober 1847:
Hr. Em. Z. Svitzers Bjergningsfartøi "Gammel
Holm", ført af Capt. Jul. Andersen,har Indbragt
hertil fra Vraget af Dampskibet "Frederik den Sjette",
diverse Kobber og Metalbolte, Kobber og Metal
S aser OP; en Deel Jern af Dampkjedlerne.

:HANDtLS- OG SØFARTSMUSEET
^ FÅ KRONBORG
_ /•// r-
V3 / 5 . '& Yre c/e r < y V/f
/ i L J /
•(,.• .- Y^y

H/s. Frederik VII. H B T S
Registreringsprotokoller: 11-30.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Københavns Skibsregister
1-283.
Registreringsdato: 3/5 1869. (Omregistrering).
Certifikater: 3/5 1869. 19/4 1872. 12/2 1877
Dygget 1857 af Humphrys , Pennant & Dyk es, London.
Bilbrev findes Ikke.
1 Stk. 25 HHK. = IHK. Dampmaskine.
Fabrikat: Humphrys, Pennant & Dykes.
1 Dæk. 2 Master.
Glat Stævn med mandlig Brystfigur. Agterskibet med
rundt Spejl.
4 Opbygninger i Borde ved Hjulkasser.
Klinkbygget af Jern.
Fuldstændig Inderklædning.
Længde: 119'3"- Bredde: 12'9"• Dybde: 6 f 1".
dw. 66,76 brutto. 47,21 netto.
Ifølge Overdragels esdokument dat. London 31/7
1857 og nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat
Roskilde 20/3 1869 bygget til:
Aktieselskabet til Dampskibsfartens Fremme paa Issefjorden,
Roskilde.
Byggeprisen var £ 2.850.- Indførselstolden er betalt
i Hykøbing Sjælland 1 1857 ved Skibets Indførelse
fra England. (Hykøbing Skibsregister 83).
Ifl. Auktionsskøde dat. København 30/4 1870 solgt
til:
Grosserer Anders Christensen, København, med 1/2 Part :
Grosserer Chr. Schmidten, København, med 1/2 Part.j
I - 1

H/s. Frederik VII. H B T S
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Ved Skøde dat. København 19/12 1870 har Grosserer
Chr. Schmidten solgt sin Halvpart til Medejeren:
Grosserer Anders Christensen, København.
der nu er Eneejer, nationalitets- og Ejendoms Erklæring
dat. 18/4 1872.
Ifl. Skøde dat. København 4/11 1872 sælger:
Grosserer Anders Christensen, København, l/2 Part til |
Skibsfører H. W. Olsen, København, j
for Kr. 6.000.oo. nationalitets- og Ejendoms Erklæring
dat. 30/l0 1872.
Ved Skøde dat København 17/7 1873 og nationalitets
og Ejendoms Erklæring dat. København 20/2 1874 solgt
til:
A/S. Dansk Fiskeriforening, København.
for 12.000 Rigsdaler.
Ifl. Auktionsskøde dat. Roskilde Købstads Auktions
ret 16/ll 1876 og nationalitets- c Ejendoms Erklæring
dat. København 7/2 1877 solgt til:
Maskinmester Carl August Mønniche, Roskilde
Ved offentlig Auktion i Roskilde 30/10 1876 blev
Skibet tilhørende Dansk Fiskeriforenings Konkursbo i
solgt til Maskinmester C. A, Mønniche, født i Kristi- i
ania, men opholdt sig 4 Aar her i Landet, samt bestaa-;
et den danske Maskinisteksamen, ifl. Bevis dat. København
6/1 1875. Auktionskøbesum Kr. 5.000.00- i
Ifølge Generaldirektoratets Resolution af 3/ll 1890'
er Skibet, der ifl. Kalkbrænderlernes Toldkontrols :
Skrivelse af 28/10 1890 ses at være blevet solgt til j
Fa. Petersen & Albeck i September 1879 blevet ophug- I
get paa Lautrups Plads, uden at der herom er afgivet |
den befalede Meddelelse eller Certifikatet afleveret, j
Udslettet af Registret ifl. Roskilde Registrerings-;
kontors Skrivelse af 6/ll 1890 (J. Hr. 998-1046/1890).,
For de begaaede Overtrædelser af Registreringsloven
er derhos Fa. Petersen & Albeck ikendt en Bøde af j
30 Kr. til Statskassen, der dog vil være at nedsætte •,
til 10 Kr., saafremt Firmaet fremskaffer og til Regi- 1
streringskontoret afleverer Skibets Certifikat inden

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Frederik VII. H B T Se i I - 3-
4 Uger fra 4/ll 1890.
Registreringen afsluttet 7/11 1890. (Udslettelsesprotokol
Hr. 3 - III).

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Frederik VII. H B T S. jlll - 1-
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 21. Juli 1857:
Dampskibsfart paa Isefjorden.
Det i London nybyggede Hjul-Dampskib "Frederik
den Syvende" forventes hertil i Slutningen af denne
Maaned og vil da ufortøvet blive sat i Fart imellem
Hykjøbing og Roeskilde, anløbende Frederiksværk, Jægerspriis,
Frederikssund, Torp, Selsø og Gershøi.
Afgang fra Nykjøbing hver. Dags Morgen Kl. 4, undtagen
Søndag og Mandag. Afgang fra Roeskilde hver
Dags Eftermiddag, strax efter Middagstogets Ankomst
fra Kjøbenhavn, undtagen Søndag.
Skibets Ankomst til Hykjøbing og Dagen for Fartens
Begyndelse vil nærmere blive bekjendtgjort.
Kjøbenhavn, den 20de Juli 1857
Paa Bestyrelsens Vegne
C. P. A. Koch.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 4. August 1857:
Dampskibsfart paa Isefjorden.
Ifølge indløben Telegraphdepesche er Dampskibet
"Frederik den Syvende" afgaaet fra London til Hykjøbing
i Sjælland i Søndags Eorges og kan det saaledes
ventes, at dette Skib endnu i Slutningen af denne
Uge vil begynde sine Farter paa Isefjorden, hvorom
fiiffitMS?? dets Ankomst det Fornødne vil blive be-
Berlingske Tidende Lørdag Aften 8. August 1857:
Dampskibsfart paa Isefjorden.
"Frederik den Syvende" vil begynde sine regelmæssige
Farter mellem Hykjøbing og Soeskilde Tirsdag
den Ilte dennes Kl. 4 Morgen, og derefter fare regelmæssig
fra Hykjøbing hver Bags Morgen Kl. 4.undtagen
Mandag og fra Roeskilde hver Dags Eftermiddag,
strax efter Middagstogets Ankomst, undtagen Søndag.
Berlingske Tidende Fredag Morgen 14. August 1857:
Dampskibsfart paa Isefjorden.
Førstkommende Søndag den 16de dennes vil Dampskibet
"Frederik VII" foretage en Lysttour imellem
Roeskilde og Frederiksværk, anløbende Selsø, Torp,
Jægerspriis og Frederikssund. Afgang fra Roeskilde
Kl. 10,30 Formiddag og fra Frederiksværk Kl. 5 Eftermiddag.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Frederik VII. H B T S. i III
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 15. September 1857'
Holbek, den 14de September:
I Lysttouren igaar til Frederiksværk med Dampskibet
"Frederik den Syvende" deeltog herfra Byen
og Omegn omtrent 250 og fra Hykjøbing omtrent 100
Personer. Touren var i det Hele tilfredsstillende
for Enhver, men især for Actionairerne, som af de
to Lystfarter Dampskibet iaar har gjort herfra Byen
vil have erfaret, at det kan lønne sig, og sikkert
til næste Aar vil begynde Tourene herfra tidligere
paa Aaret.
Berlingske Tidende Onsdag Aften 16. December 1857:
Dampskibet "Frederik den Syvende", som er i Fart
paa Issefjorden, har, ved en tilfældig Seilads i
Øresundet, givet et yderligere Beviis paa sin Hurtighed,
ved at seile forbi det ny helsingørske Dampskib
"Hamlet".
Berlingske Tidende Torsdag Morgen 25. Marts 1858:
Dampskibet "Frederik VII"
begynder dets, ifølge Overeenskomst med det Kgl.
General Post - Directorat, regulaire Farter Onsdagen
den 31te Marts og farer indtil 1ste Mai saaledes
s
Fra Hyekjøbing til Roeskilde Kl. 9 Formiddag
alle Hverdage, anløbende Frederiksværk Kl. 10,30,
Jægersprils 11,30, Frederikssund 11,45, Torp 12,15?
Gershøm 1. Ankomst Roeskilde 1,30.
Fra Roeskilde til Hyekjøbing Kl. 2,15 Eftermiddag,
efter Middagstogets Ankomst fra Kjøbenhavn^
anløbende Gershøi Kl. 2,45.? Tori; 3>3o, Frederikssund
4P Jægersprils 4,15, Frederiksværk 5,15. Ankomst
1 Hykjøbing 6,45«
Berlingske Tidende Torsdag Aften 8. April 1858:
Dampskibsfart paa Issefjord.
Uagtet Gavnligheden af denne Dampskibsroute vel
af sig selv er indlysende, gjøre vi os en Fornøielse
af specielt at henlede det reisende Publikums Opmærksomhed
derpaa. Dampskibet "Frederik VII" farer
mellem Roeskilde og Hykjøbing, anløbende Gershøi,
Torp, Frederikssund, Jægersprils og Frederiksværk,
ligeledes mellem Roeskilde og Selsø Mølle. Til Publikums
Bekvemmelighed er der truffet den hensigtsmæssige
Foranstaltning, at man paa Jernbanen her
kan løse direkte Billet lige til de forskjellige

H/s. Frederik 711. IBTS
B. I. 8/4 1858. (2):
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Dampskibsstationer paa Issefjorden. En Dagvogn er
endvidere bleven etableret mellem Gershøi og Lyngerup,
som staaer i Forbindelse med Dampskibets Toure
og en Omnibus befordrer passagererne fra Jernbanen
i Roeskilde ned til Dampskibet. I den smukke
Aarstid vil der om Søndagen, efter nærmere offentlig
Bekjendtgjørelse, blive givet en betydelig Rabat
paa Tour og Retour-Billet, som ligeledes erholdes
paa Banegaarden, hvorfra afgaaes med Extratog
Kl. 8 om Morgenen og videre fra Roeskilde med
Dampskibet til Issefjordsstationerne. Paa samme
Maade retoumeres til Kjøbenhavn, hvor man ankom- j
mer med Extratoget Kl. 9S30 om Aftenen. !
Berlingske Tidende Lørdag Morgen 1. Maj 1858:
Holbek, den 28de April:
I Søndags foretog Dampskibet "Frederik den Syvvende"
en Lystseilads mellem Holbek og Hykjøbing.
Veiret begunstigede Touren paa det bedste, men at
Ikkun saa Faa alligevel benyttede Leiligheden tør
neppe skrives Publikums Ulyst til Last, derimod
snarere den Mangel ved den forudgaaende Bekjendtgjørelse,
at det ikke i samme omtaltes, at denne
saa tidlige Lysttour til Holbek bliver den eneste,
Dampskibet i Sommerene Løb seer sig istand til at
foretage. Fra første Mai af vil Dampskibet nemlig
efter sin indgaaede Forpligtelse med Generalpostdirectionen
have Søndagen fuldt besat som de Søgnedage
.
Berlingske Tidende Mandag Aften 3. Maj 1858:
Holbek, den 2den Mai:
(Af et Brev fra Hykjøbing den 29de April): Da
Dampskibet "Frederik den Syvende" i Eftermiddag
skulde lægge til Skibsbroen her, indtraf det sørgelige
Tilfælde, at en af de ombord værende Matroser
fik af en Trodse sin venstre Fod saa aldeles
afskaaren, at den faldt i Vandet. Ulykken opstod
derved, at da han havde kastet Trodsen i Land og
den der var fastgjort, skulde han igjen gjøre den
fast paa Skibet. Touget var noget uklart og han
fik ulykkeligviis en Bugt Toug om Benet og da Skibet
endnu var i Fart, tørnede det an mod Touget
og Benet overskares saa hurtigt, at Manden ikke
vidste noget deraf før han reiste sig og da faldt
om igjen. Han blev strax bragt til Byen, men da
den eneste Læge her er, var paa Landet, fik han
først Hjælp efter 2 Timers forløb. Vi see her,
hvor beklageligt det i mange Tilfælde det er, at
vi siden Distriktslægens Død kun har havt een
Læge og det vilde være ønskeligt om der blev sørget
for, at en Læge blev constitueret indtil Embedet
bliver besat.
- 3

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!
PÅ KRONBORG
H/s. Frederik VII. H B T S. | III - 4
Berlingske Tidende Mandag Aften 22. Hovember 1858:
Dampskibsfarten paa Isefjorden er. paa Grund af
lis, standset og Dampskibet "Frederik VII" afgaaet
til Kjøbenhavn.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 29. September 185^
__-___________——.—_-_.————————————.—_—.——.—.————--——- i
I Søndags hændte det Ulykkestilfælde i Hykjøbing
paa Sjælland, at Opvarteren paa Dampskibet "Frede- !
tik den Syvende", Herman Madsen, druknede i Fjord-,
en ved i beruset Tilstand at træde feil, da han i j
Mørket seent paa Aftenen vilde gaae ombord i Damp-j
skibet. Han savnedes først næste Morgen ved Udpur-I
ringen. '
Berlingske Tidende Onsdag Aften 26. Oktober 1859:
Hykjøbing i Sjælland, i October 1859:
I Begyndelsen af denne Maaned har Direktionen !
for Actieselskabet til Dampskibsfartens Fremme j
paa Issefjorden bekjendtgjort, at en Generalfor- j
samling vil blive afholdt i Roeskilde førstkommen-;
de 31te October. Da Indsenderen af disse Linier |
har bragt i Erfaring, at der ligesaalidt iaar som i
ifjor, al Klage uagtet, er indrømmet Actionairer- i
ne fri Reise til Generalforsamlingen, tillader man!
sig at spørge den ærede Direction om Grunden hertil
Det synes nemlig, at Directionen forlanger for me-i
get af Actionaireme, naar disse, foruden til Dato!
aldeles intet Udbytte at have faaet af deres Actier,
ovenikjøbet skulle betale„ saaledes som Indsenderen,
5 Rigsdaler 2 Mark for at reise til Generalforsamlingen
i Roeskilde, skulle leve tre Dage,
Søndag, Mandag og Tirsdag, udenfor Hjemmet,
leie Logis etc. i Roeskilde og saaledes have en
Udgivt af imellem 10 a 12 Rigsdaler for at kunne
overvære Generalforsamlingen. Der er indrømmet
dHrr. Directeurer fri Reise med Dampskibet, naarsomhelst
de maatte behage, naturllgviis under Forudsætning
af, at en saadan Reise er i Selskabets
og Skibets Interesse, men er Actionairernes Møde
ved Generalforsamlingen ikke ligesaafuldt i Selskabets
og Skibets Interesse som Directeurernes,
idet jo begge Parter er Actionairer? Den ærede
Direction har fastsat Generalforsamlingen paa den
ublideste Aarstid og tillige paa en Tid, hvor enhver
Actionair, der vil benytte Dampskibet, maa
tilbringe tre Dage med denne Reise, istedenfor,
dersom Generalforsamlingen var bleven afholdt I
Sommermaanederne, Reisen da kuuae tilendebringes
paa to Dage, overe ens stemmende med Skibets Route,
og det er dog ingen ligegyldig Sag for en Mand at
være tre Dage borte fra sit Hjem og sine forretninger
for en Generalforsamlings Skyld, som han ;
ellers nok kunde have Lyst til at overvære. Der j
synes heller ikke at være nogen Grund for denne i
Bestemmelse af Hensyn til Regnskabets Fremlæggel- |
se, thi Regnskabsaaret sluttes efter Statuterne i
den 31te December, og det Regnskab, der nu skal

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Frederik VII. H B T S. I III - 5.
B. T. 26/10 1859. (2):
fremlægges, og som er for 1858, kunde vistnok lige- :
saa godt være fremlagt i Løbet af Sommeren som nu |
ved Begyndelsen af Vinteren, og det er visselig ik- i
kun en billig fordring, om hvert Aars Regnskab blev ;
fremlagt nogle Dage til Eftersyn paa de vigtigste i
af Skibets Anløbssteder, paa det at man kunde have !
Leilighed til at gjøre sig bekjendt med det, forin- I
den man, saaledes som ifjor, saae det fremlagt paa '
Generalforsamlingen baade revideret og decideret.
Der er blevet anført som Grund, hvorfor man har i
nægtet fri Reise, at Conseqventsen af fri Reise for j
Actionairerne ved Isefjorden vilde være, at den sam-f
me Ret ogsaa maatte indrømmes Actionairer fra Kjø- ;
benhavn og andre Steder, men åen Grund forekommer i
os at være saa intetsigende, at man umuligt kan tro,
at den skulde være Directionens alvorlige Mening, j
thi for Actionairer fra Kjøbenhavn maatte man jo be^
tale Reisen paa Jernbanen etc. og altsaa belaste
Selskabet med en Udgift - en Actionair, der boede j
ude i Landet eller i Jylland kunde da efter en saa-j
dan Logik forlange Befordring med Extrapost eller >
fri Reise med et andet Dampskib - men her fordres j
kun fri Reise med Selskabets eget Skib, der gjør |
sin sædvanlige Route, i Lighed med hvad der finder j
Sted ved de helsingørske Dampskibe, naar disses Ae-i
tionairer indbydes til en Generalforsamling. At Selvskabet
ikke kan taale at undvære den Indtægt, som j
Actionairernes Reise maatte indbringe - hvilket og-j
saa er blevet sagt - synes ligeledes at være aldeles|
betydningsløst, thi deels er det dog vel ikke ved ]
yderligere at beskatte Actionairerne ved en saadan :
Leilighed, at Skibet skal bestaae, og deels viste
det sig ogsaa forrige Aar, at hvis dette havde været
Directionens Mening, saa har den aldeles forregnet
sig, idet der fra Hykjøbing kun mødte een
Actionair, og saa vidt vides ingen fra Frederiksværk,
de to længstbortliggende og for en Reise alt-'
saa bekosteligste Steder.
Haar vi nu sammenfatte alt Ovenstaaende, kunne
vi med vor bedste Villie ingen Grund indsee til at \
Directionen, uagtet al Indsigelse paa forrige Generalforsamling
og al privat Paatale derom i Aarets
Løb til de enkelte Herrer, dog vedbliver sin for de
2 sidste Aar tagne Bestemmelse, og bedes os derfor |
oplyste om sammes overveiende Grunde, da dHrr. Directeurer
ellers ikke kunne undgaae Skin af, at de ,
ønske Generalforsamlingen saa lidet talrigt repræsenteret
som muligt.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 26. Hovember 1859:
Dampskibsfarten paa Isefjorden, der i afvigte
Sommer har givet Anledning til saa mange muntre
Lysttoure, ophører for iaar næstkommende Løverdag.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Frederik VII. H B T S. III - 6.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 7. April 1860:
Dampskibsfarten paa Issefjorden.
Imorgen, 1ste Paaskedag, begynder Dampskibet
"Frederik den 7de" atter sine regelmæssige Farter
mellem Roeskilde og Hykjøbing. Vi henlede Publicums
Opmærksomhed paa den ved dette Skibs Farter bevirkede
Communication mellem Hovedstaden og nogle af
Sjællands mest befolkede og frugtbare Egne, navnlig
Horns og Ods Herreder. Det vilde være meget at
beklage, om dette unge Foretagende, hvis Hytte er
almindelig erkjendt, og som hidtil har havt vanskelige
Forhold at bekjæmpe, hvilket Selskabets Bestyrelse
imidlertid ved Dygtighed og Udholdenhed heldigt
har forstaaet at beseire, af Mangel paa Imødekommen
fra Publicums Side atter skulde blive opgivet.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 4. September 1860:
I Dampskibet "Frederik den Syvendes" første Lysttour
til Kjøbenhavn deeltog, ifølge "Holbek Avis",
et betydeligt Antal Passagerer. Heldigvis var det
smukt Veir paa Touren.
Xierlingske Tidende Fredag Aften 26. Juli 1861
Dampskibet "Frederik VII".
De Blade, der have berettet, at Dampskibet "Frederik
VII 1 s" Kjedel sprang osv., anmodes om at optage
følgende Berigtigelse: - Forleden Dag, paa
Reisen fra Roeskilde til Hykjøbing, gik Hovedet af
en Hagle 1 Kjedlen ombord i Dampskibet "Frederik
VII". Det var saa uheldigt, at den derved fremkomne
Lækage var lige over Fyrstedet, saa at Dampen
ikke kundes holdes tilstrækkelig oppe for at vedblive
Reisen, skibet gik derfor tilbage til Roeskilde,
indsatte en ny Hagle, og næste Morgen var
x'arten retableret.
Kjøbenhavn, den 25de Juli 1861.
Alex Wilde. adm. Directeur.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 31* Juli 1862:
Isefjordsdampskibet "Frederik den Syvende", der
i nogle Dage har maattet standse Farten for at kunne
istandsætte Kjedlerne, begynder igjen sin regulaire
Fart Søndag den 3die August med den sædvanlige
Lysttour til Frederiksværk. I Forbindelse med
denne Tour gaaer Skibet paa Søndag videre til Hykjøbing
og tilbage derfra om Eftermiddagen Kl. 3,W

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Frederik VII. IBIS. III - 7.
Helsingør Avis Mandag 31. August 1863:
Frederikssund, den 27de August: - Igaar Morges
tilsatte et Menneske Livet ved et beklageligt
Ulykkestilfælde herpaa Fjorden. Lods Ole Jensen
heraf Byen havde nemlig lodset et Fartøi herfra
til Rørvig, hvorfra han, som sædvanlig er Skik
ved slige Leiligheder, blev hentet af sin Karl i
en aaben Seilbaad. Da de paa Tilbageveien ankom
til Kulhuusrenden, var Dampskibet "Frederik VII"
i Opseiling, hvorfor de stode ind paa det for at
blive tagne paa Slæbetoug, men ved en uheldig Maneuvre
knuste Dampskibets Skovle xsaaden, og begge
de ombordværende forsvandt i bølgerne. Lods Ole
Jensen, som kunde svømme, reddedes, medens baade
Karlen og Baaden sporløst forsvandt.
Hyborg Avis Onsdag 28. Hovember 1366:
Selskabet til Dampskibsfartens Fremme paa Issefjorden
afholdt i forrige Uge Generalforsamling i
Roeskilde og Capitain Buchwald stillede, paa samtlige
de i Odsherred boende Actionairers Yegne?
følgende Forslag: "At Dampskibet "Frederik den Syvende"
- som nu ligger under Reparation i Kjøbenhavn
- snarest bliver realiseret, da det indtil
Dato ikke har givet Actionairerne det allermindste
Udbytte, hvilket Forslag blev ført til ProtocolSj
og det blev stillet i Udsigt, at den eventuelle
Generalforsamling til dette Forslags Afgjøreise
bliver afholdt i Kjøbenhavn.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 5* August 1869.
Dampskibet "Frederik den Syvende 11
seiler paa Kronprinsparrets Indtogsdag den lo. ds. fra
Kvæsthuusbroen den kongelige Brudeescadre imøde og ledsager
den til Toldboden, hvor Landstigningen overværes,
Berlingske Tidende Fredag Morgen 25« Februar 1870:
Salg af Dampskib.
Da der er Mulighed fer, at Hjuldampskibet "Frederik
VII", beliggende ved Hambroes Mølle i Kjøbenhavn,
bliver solgt 1 Slutningen af Marts eller Begyndelsen
af April, indbydes Lysthavende til at tage bemeldte
Dampskib i øiesyn. Skibet er bygget i London 1857, har
2 occilerende Maskiner paa 2o Hestes Kraft, er 112 Fod
langt, 13 Fod (engelsk Maal) bredt, bruger l-g- Tønde
Kul i Timen, gjør lo-?- Miils Fart, stikker 3~l: Fod, har
rummelige og elegante Kahytter og stor Dæksplads. Hos
Capitain Larsen, boende i St. Annagade Nr. 6, 1ste Sal,
erfares det Nærmere.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Frederik VII. N B T S. III
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 29. Marts l87o:
Tirsdagen den 5. April førstkommende, Eftermiddag
Kl. li, bliver, bliver paa Grund af Opløsning af "Interessentskabet
til Dampskibsfartens Fremme paa Issefjorden"
og ifølge det paa dette Selskabs Generalforsamlig den 22de
ds. Vedtagne, samt i Henhold til de tidligere Bekjendtgjørelser,
ved en eneste Auction opraabt til absolut Bortsalg,
uden flere Auctioners Afholdelse, det fornævnte
Interessentskab tilhørende Dampskib "Frederik den Syvende",
bygget i London i 1857 og indrettet til Passageer-,
Gods og Kreatur Transport, med Maskine, Dampkjedel, staaende
og løbende Redskaber og complet Inventarium, hvorover
Liste vil blive fremlagt.
Conditionerne, Inventarielisten og de øvrige Skibet
vedkommende Documenter ville være til Eftersyn paa mit
Contoir, Vestergade Nr. 2, og Auctionen afholdes paa
selve Skibet, der er beliggende ved Bodenhoffs Plads,
hvor det kan tages I øiesyn.
Kjøbenhavn, den 25de Marts 1870.
C. M. Winther
Overretsprocurator.
Berlingske Tidende Torsdag Morgen 7. April lS7o:
Dampskibsfart paa Isefjord.
Undertegnede, som ved Auctionen den 5te ds. kjøbte
Dampskibet "Frederik VII", agter saasnart det har undergaaet
en grundig Reparation, at sætte det I Fart imellem
Roeskilde og Nykjøbing anløbende alle Mellemstationer.
Det forventes at Skibet kan begynde sine Farter omtrent
1ste Mai. Det Nærmere skal blive bekjendtgjort.
Kjøbenhavn, den 6te April l37o.
G. Greiersen.
ierlin^ske Tidende Torsdag Aften 7. April 1870:
Solgt Dampskib.
Dampskibet "Frederik den Syvende" er, ifølge "Roeskilde
Avis", kjøbt af Grosserer G. Greiersen i Kjøbenhavn
for 4.22o Rigsdaler. Den Reparation, som Skibet skal
underkastes, vil imidlertid tage en tre Ugers Tid, og
man kan saaledes vente, at det i Begyndelsen af Mai vil
blive sat i Fart paa Isefjorden.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Frederik VII. N B T S. .III
Berlingske Tidende Torsdag Aften 21. April l87o:
Dampskibet "Frederik VII",
som under den 5te ds. ved Auction blev kjøbt af Grosserer
G. Greiersen, er, som vi erfare, igjen underhaanden
solgt til Grossererne A. Christensen og Chr. v. Schmidten
af Kjøbenhavn, hver med en Halvpart. Skibet staaer
nu paa Bedding og bliver fuldstændig udbedret saavel
paa Maskine som Skrog. Det er Bestemmelsen, at det
nævnte Skib snarest muligt, efter Forventning i de første
Dage af Mai, skal optage sine sædvanlige Farter paa
Isefjorden mellem Roeskilde og Nykjøbing, anløbende de
forskjellige Mellemstationer.

nrtl ^ tw - OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Frederik VII. H B T S. III _
Dansk Rigstidende 26. Hovember 1866:
Roskilde 24/11: Ved den i Gaar her i Byen af "Sel
skabet til Dampskibsfartens Fremme paa Issefjorden"
afholdte Generalforsamling blev af Kapt. Buchwald
paa Annebjerggaard paa samtlige de I Odsherred boende
Actionairers Vegne, gjort følgende Forslag: "at Dampskibet
"Frederik den Syvende", som nu ligger under
Reparation i København, snarest bliver realiseret,
da det indtil Dato ikke har givet Actionairerne det
allermindste Udbytte", hvilket Forslag blev ført til
Protocols, og det blev, ligeledes paa Forslag af Kapt
Buchwald, stillet i Udsigt, at den eventuelle Generalforsamling
til dette Forslags Afgørelse, bliver
afholdt i Kjøbenhavn.
Dansk Rigstidende 14. Marts 1867:
"Actieselskabet til Dampskibsfartens Fremme paa
Issefjorden" afholdt Mandag den 6. Marts en ekstraordinær
Generalforsamling i Roskilde, hvilken var repræsenteret
ved over 2/3 af Actiekapitalen og dirigeredes
af Justitsraad, Borgmester "Feddersen. Efter
en forudgaaende Discussion og derpaa følgende Afstemning,
om Dampskibet "Frederik VII" skulde sælges eli
ler ikke, viste der sig at være 52 Stemmer for Salget
og 100 Stemmer for at nedsætte en Comite til at
fremkomme med Forslag angaaende, hvad der bør gøres
til Interessentskabets Tarv, navnlig ligeoverfor det
almindelige Dampskibsselskab.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Frederik VII. H B T S. III
nationaltidende 5. Maj 1876:
Den 3. Maj, da Dampskibet "Frederik VII" udgik
fra Havnen ved Frederikssund, faldt, ifl. Issefjords
posten, en af Mandskabet overbord. Trods sin svære
Paaklædning svømmede han dog godt efter Dampskibet,
hvor man dog først opdagede ham, da han nogle Gange
raabte højt: "Holdt, her er en Passager, der skal
med". Dampskibet stoppede da, og den rakse Sømand
kom heldigvis med.
nationaltidende 17. August 1879:
H/s. "Frederik den Syvende" solgtes i Gaar til
Firmaet retersen & Albeck for 1.100 Kr. paa nærmere
Approbation.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Frederik VIII. flBMC./OZLB. 1.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Frederik VIII. H S M C . / O Z L B

HANDELS- OG SØFARTSMUSE
PÅ KRON30RG
ss Frederik VIII. HSMC./OZL

ss Frederik VIII
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
HSjkiG. / O Z L B . 4

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1
PÅ KRONBORG
ss Frederik VIIx. N S N C. / 0 Z L B.
Bygget 1915 - A/G. Vulcan, Stettin. Byggenmmmer 352.
2 Stk. 1.7o2 NHK. - 11.000 IHK. Tregangsmaskiner.
Cylinderdiameter: 32i-52i—62 5/8" Slaglængde: 33 1/8"'
Fart 17 Knob.
8 Stk. Vandrørskedler.
Risteflade 512 Kvadratfod. Hedeflade 24.Ioo Kvadratfod,
Arbejdstryk 215 Eund pr. Kvadrattomme.
Kedler og Maskiner fra Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
2 Dæk og Awningdæk. 2 Master. 6 Lademaster. 5 Luger.
Bak 52 Fod. Brodæk 221 Fod. Poop 42 Bod.
9 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbundtanke I.869 Tons
523,5 * 62,3 x 42,8 Fod.
Forpeaktank 66 -
Agterpeaktank I06 -
2.0^5 / 5.585 dw. II.850 brutto 7-555 netto.
ifølge Anmeldelse Nr. 489/1913 dat. 19/12 1913 er
Skibet bygget til:
Å/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.
Indregistreret 19/12 1913.
Ifølge Anmeldelse dat. 12/11 1936 er Skibet efter Oplægning
fra December 1955 solgt til Ophugning hos:
Hughes Bolckow Shipbreaking Co., Ltd., Blyth,
for 28.000 Pund Sterling eller ca. Kr. 600. 000.
Udslettet af Register 12/11 1936 - Udslettelsesprotokol
Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. 24 - 73.
Int. - 1.
vend

Paa sin første Pejse til Amerika I Februar 1914
maatte Skibet søge ind til Azorerne for Bunkerkul,
da Forbruget, dels paa Grund af Storm og dels af
andre ukendte Aarsager var langt større end beregnet.
22/11 193o grundstødt i Kroneløbet og faaet
Bundskade.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!
PÅ KRONBORG
ss Frederik VIII. N S N C. / O Z L B. - III -
Shipbuilding 23/1 1919:
3 Planer af Kedelanlæg, der i December 1915 paa
alle 8 Kedler forsynedes med Erith mekaniske Stokerfyr.
Kedlernes Arbejdstryk 215 Pund. Overhedning 572 Grader
Fahrenheit svarende til 3oo Grader Celcius. Efter Installation
af mekaniske Fyr sank Kulforbruget fra l8o
til 165 Tons pr. Dag. Fyrbøder og Lemperbesætning er paa
45 Mand. Paa Grund af U-baadsfaren laa Skibet oplagt i
København fra April 1917 til Vaabenstilstanden i November
1918.
Shipbuilding & Shipping Record 14/8 1924:
Under Wembley Udstillingen gjorde Skibet 2 Rejser
med hver ca. 7°o Passagerer til London og laa opankret
udfor Greewich Pier som Hotelskib, 5 Dage hver Gang.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.
PÅ KRONBORG
ss Frederik VIII. HSMC. / O Z L B .
Billeder: Arkiv. F.
Vikingen 1/1924 - 8/1926 - 9/1927 - 4/1930;
Det Forenede Dampskibs Selskab 1866-1926
Aage Heinberg: Over Atlanten 234-257-268- -
308. '
Aaret 1 Billeder 1926/13.
Shipbuilding & Shipping Record 23/l 1919:
3 Drawings: Danish Liner "Frederik VIII"
with eight Yarrow boilers fitted
with "Erith-Riley Mechanical
Stokers. (Plan view -
Longtitudinal section - Cross
section).
Shipbuilding & Shipping Record 14/8 1924:
Photo: Moored off Greenwich Pier.
Hegativer: Plad earkiv,
litteratur: Sea Breezes 4/1956 Pag. 285^ Ships on Stamps.
V - 1.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG |
ss Frederiksborg. H T W S. i I - 1.
Registreringsprotokoller; XI-lo. 1-123.
Registreringsdato: 29/12 1883.
l/l 1894. (Omregistrering)
Certifikater: 29/12 1883. 23/4 1896. 9/1 1899.
Bygget 1883 af A/S. Burmeister & Wain, København, ifl
Bilbrev dat. København 2l/l2 1883.
1 Stk. 120 HHK. = 750 IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: 30" - 52". Slaglængde: 33".
Fabrikat: A/S. Burmeister & YJain 1883.
1 Dæk. Well Deck. 2 Master. 4 Luger.
Skarp Boug med glat Stævn, Agterskib med rundt Spejl
Bak. Hytte agter. Ruf paa Hytten til Kabys, Maskinog
Havlgationsrum. 2 Sideruf midtskibs.
Klinkbygget af Jern.
Ufuldstændig Inderklædning.
4 vandtætte Skodder. Vandballast: 300 Tons.
Længde: 230'2". Bredde: 31 J 2". Dybde: 14'7".
158 / 1.600 dw. 1326,20 brutto. 956,47 netto.
Ifølge Bilbrev dat. København 21/12 1883 og nationalitets-
og ejendoms Erklæring dat. København
29/12 1883 bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet "Dannebrog", København.
Efter Omregistrering l/I 1894 angives Skibets
Data saaledes:
Bak. Overbygning midtskibs. Havigationsruf. 2 Sideruf
midtskibs.
Længde s 229 f 0". Bredde: 32 ( 1".
Dybde til Tanktop: 14*7". Dybde til Bund: 18'3"
Længde af Maskinrum: 33 J 5".
brutto: 1.320,57. Kubikmeter: 3.737,21.
netto: 817,12. » 2.312,45.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Frederiksborg. H T W S I
Ifl. Anmeldelse dat. København 18/5 1899 fra Selskabets
Bestyrelse er Skibet ved Salgskontrakt dat.
Sunderland 20/4 1899 solgt til:
Herrer Olaf Johnsen & Thorn, Christiania.
for £ 9.650.- eller Kr. 173.700.oo og omdøbt til
"RingkollenS
Certifikat afleveret. Udslettet af dansk Skibsregister
ifl. Beslutning dat. 12/6 1899-
(Udslettelsesprotokol Hr. 3 - II).

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Frederiksborg. N T W S. Int. - 1.
Ifølge Anmeldelse Nr. 333/1899 dat. 7/6 1899 er
Skibet solgt til:
Olaf Johnsen & Thorn, Kristiania,
for 9.65o Pund Sterling eller Kr. 173.7oo.- °£ omdøbt
til "Ringkollen". Registrering foretaget 12/6 1899-
Ifølge Anmeldelse Nr. l43/l9o2 dat. 13/3 19o2 er
Skibet indkøbt fra ovennævnte af:
Firmaet Johnsen & Jespersen, København,
Indehavere Grossererne Oluf Christian Johnsen og Aage
Jespersen, begge af København. Skibet har faaet Navneforandring
til "Broholm".
Registrering foretaget 14/5 19o2.
Ifølge Anmeldelse Nr. l6o/l9o2 dat. l8/3 19o2 er
Skibet solgt til:
Dampskibsselskabet Steam, Aktieselskab, København,
med Firmaet Johnsen & Jespersen, København, som Forretningsfører.
Registrering foretaget 21/3 19o2.
7/1 19o9 solgt til:
Actie D/S. Ragni (Erling Lund), Kristiania,
for Kr. II5.000.- og omdøbt til "Rønnaug".
Udslettet af Register 7/1 19o9 - Udslettelsesprotokol
Nr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr. l6 Pag 80.
2l/lo 19l6 torpederet udfor Risør paa Rejse til
London med Trælast.
vend.

k 1896 grundstødt ved Itfarnemunde og faaet
Skade paa Kølen.

$
^
v
0.:
- ar.
:• o
-: ED
> z
•i o
til >4
ti
C
•s
Wl
Ni
s

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
'g es Deddington. H K L H.
- * Nfl >;**'-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Frederiksborg ex Deddington. N K L H. Int.- 1,
Bygget 1889 - J- Priestmann - Sunderland.
Byggenummer 19-
1 Stk. 2o7 NHK. - 9oo IHK* Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: 21-35~57^ n Slaglængde: 39"
2 Stk. skotske Kedler hver med 3 Stk. riflede Kanaler.
Risteflade 98 Kvadratfod. Hedeflade 3-lo9 Kvadratfod.
Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme.
1 Stk. Donkeykedel med 60 Pund Arbejdstryk.
Baade Kedler og Maskine fra G. Clark, Sunderland.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk, Well Deck. 2 Master, 4 Luger.
Bak 27' Bro 112' Halvdæk 86' Poop 25'
28o,5-39,2-l8,8' 4 vandtætte Skodder. Vandballast 473 T.
24o / 2.91o dw. 2-o77 Brutto 1.331 Netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 346/1899 dat. 30/6 1899 er
Skibet som ss "Deddington" købt fra H. Samman S.- Co. -
Deddington Steam Ship Co. Ltd., Hull, til hvem Skibet
var bygget, af:
A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København,
for 17.000 Pund Sterling.
Registrering foretaget 1/7 18 99-
, 5/12 1912 anmeldt solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Orion, København,
for Kr. 2o9.944.- og omdøbt til "Sirlus". vend,

4/2 1895 V 3 * 3 - Hejse til Aarhus grundstødt paa
Moselgrunden. Læk i Tank Nr. 1. 2
og 31 mistet 3 Skrueblade og faaet
en Del andet Havari.
" /ol 19ol ankommen til Barrov: med en Del ovenbords
Skader.
/o7 19o5 kolliderede Skibet ved Northfleet
Hope Fyrskib med en Lægter, der
sank,
/ol 19o9 under Losning af Kul i Bougie drev
Skibet for Ankrene og kolliderede
med en italiensk Damper. Begge Skibe
fik en Del ovenbords Skade.
8/12 191o grundstødt paa Elben.

HANDELS- 03 3øFARTSi7

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Frederiksborg. HVFJ./OXSB 1
-A
Y.\"' : •
' -. , r •'••*' /•
•fpMIISSil
-«rsr*T*Er:

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Frederiksborg. HVFJ./ oKSB. 2.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Frederiksborg (3). N V F J. / 0 X S B. Int.
Bygget 1916 - A/S. Sorlandets Skibsbyggeri, Fevig.
Byggenummer 213«
1 Stk. 188 NHK. - 1.116 IHK. Tregangsmaskine.
Cylinder diameter: 20-2-- 35-56" Slaglængde: 36"
Fabrikat: Frederikstad Maskin Verksted.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 4 Master. 4 Luger.
Bak 29 Fod. Brodæk 71 Fod. Poop 22 Fod.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast 572 Tons.
265so x 42,2 x 2o,9 Fod.
2o2 / 2.833 dw. 1.816 brutto I.I06 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. I.059/1916 dat. 28/11 19l6 er
Skibet bygget til:
A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København.
Byggepris Kr. 3-166.526,86.
Indregistreret 28/11 1916.
Ifølge Anmeldelse dat. /8 1953 er Skibet solgt til
NAVIMAR - Soc. NaY- Marittima Fluviala, Venedig,
og omdøbt til "Nane I."
udslettet af Register /8 1953.
2o/l 1954 Kollision ved Rotterdam med tysk ms "Leverkusen".
Ovenbords Skade samt læk i Agterskib.
18/12 1934 da Skibet laa under Reparation ved Aalborg
Værft opstod der Ild i Lukaferne, af hvilke
2 blev raseret og 2 ødelagt af Røg og Vand.
Skadens Størrelse ca. Kr. 21.000.-
1/2 1942 Kollision med Isbryderen "Tyr", som det skulde
følge i meget kort Afstand, da Forholdene var '
meget ufremkommelige. Isbryderen gav pludselig
Opmærksomhedssignal og der blev omgaaende slaaet
fuld Kraft bak. Det lykkedes dog ikke at standse
Skibet helt paa saa kort" Afstand og "Frede-'
riksborg" løb med sin Stævn op i Hækken paa
"Tyr", der fik mindre Skader paa Fenderlisten,,
medens "Frederiksborg fik Stævnen bøjet og
brækket, Bov og Strlngerpladen, Spanter og
Knæ bøjede og revnede. vend.

27/9 1954 forlist ved Stranding ved Forteau
Point, Belle Isle Strait, N. F.,
paa Rejse fra St. Annes des Montes
til Garston og Preston.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i
PÅ KRONBORG !
ss Frederiksborg. H V F J. / 0 X S B. i III
nationaltidende 11. Februar 1952:
Det danske Dampskib "Frederiksborg", som er paa
1.823 Brutto Tons og tilhører Dampskibsselskabet
"Dannebrog", har faaet Maskinvanskeligheder i Bristol-Kanalen
og har tilkaldt Bugserbaad. Skibet gaar
langsomt fremad mod Lundy, hvor man haaber at komme
i Læ, indtil der ankommer Hjælp. Kun en af Skibets
Maskiner kan anvendes midlertidigt.
Bugserbaaden "Brockenhurst" fra Swansea stak i
Gaar Eftermiddags i Søen og mentes at kunne naa frem
til "Frederiksborg" i Aftes. Sigtbarheden er ikke god
"Frederiksborg" forlod Port Talbot i Forgaars.

o
U. 03

• i
/ZA^dJyt^ k^
*~~~ 7 /
/ & •
27/
S/
!2
u5
U
Af
-7,
*ff
fz.
fY
•z?
3 ••?
X
y
^6

M l ; i" i ! I i ^r
41^14
^
u
i i i
\AM4 Y:
rAPf± ?~&
*** ^2 ty

^*U)UX^^U.O\t
I

4
i S
1^11• i • J 1 u l 'i K i $ i $
^
**•
-v
i i i
nu

MANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Frederiksborg. HVFJ./OXSB. • V
Billeder: Arkiv. F.
Hegativer: Bogholder x-'oul Jacobsen3 Helsingør

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE"
PÅ KRONBORG
ss Frederikshavn. (Bjergningsdampskib). H P W D. ;I - 1
Registreringsprotokoller: VIII-76. 1-15.
Registreringsdato: 2l/4 1876.
Københavns Skibsregister
II - 143.
l/l 1894. (Omregistrering).
Certifikater: 2l/4 1876. 25/10 1886. 29/7 1904.
Bygget 1876 af A/S. Burmeister & Wain, København
ifl. Bilbrev dat. København 19/4 1876.
1 Stk. 80 HHK. = 350 IHK. Dobbeltcompoundmaskine.
Cylinderdiameter: 16,5" - 16,5" - 34" - 34".
Slaglængde: 20".
Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain 1876.
1 Dæk. 2 master.
Skarpt Forskib med glat Stævn. Hækbygget Agterskib
med rundt Spejl.
Bak. Ruf midtskibs. Huse i begge Sider midtskibs.
Klinkbygget af Jern.
Ufuldstændig Inderklædning.
4 vandtætte Skodder.
Længd e: 130 ? 0". Bredde: 20 ! 0"• Dybde: 11 r 7".
dw. 223,84 brutto. 104,57 netto.
Ifl. Bilbrev dat. København 19/4 1876 og nationalitets-
og ejendoms Erklæring dat. København 19/4
1876 bygget til:
A/S. Em. Z. Svitzers Bjergnings Entreprise, Kbhvn.
Efter Ombygning af Ruffet midtskibs til Maskinog
Kabysruf er Skibet ifølge Maalebevis dat. København
24/10 1882 maalt til:
214,05 brutto. 105,36 netto.
Efter Omregistrering 1/1 1894 er Skibets Data:

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET '
PÅ KRONBORG ~~ ' i
ss Frederikshavn. (Bjergningsdampskib). H P ff D. !l - 2
iviiddelfyldig Bov med glat Stævn. Hækbygget Agterskib
med afrundet Spejl.
Bak. Ruf. 2 Sideruf.
Længde: 126*2". Bredde: 21'2". Dybde: 11'7"
Længde af Maskinrum: 29'3".
brutto: 212,34. Kubikmeter: 600,92.
netto: 84s78. " 239,93.
ifl. Maalebevis dat. København 26/7 1904.
Ifl. Anmeldelse dat. København 21/7 1913 fra Rederiet
er Skibet ved Skøde dat. København 2/4 1913
solgt til:
Tugboat Co. "Union", St. Petersborg,
hvorfor det udslettes af Registret i Henhold til Bureauets
Beslutning af 22/7 1913. Certifikat afleveret,
(Udslettelsesprotokol 5 - II).

•HANDtLS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Frederikshavn. (Bjergningsdamper) . H P W D. ; III - 1,
nationaltidende 18, Aptil 1876:
I Torsdags den 13. April gjorde Dampskibet "Frederikshavn"
Prøvefart og har nu begivet sig nordpaa
for at begynde sin Virksomhed.
Det er bygget af A/S. Burmeister & Wain for Svitzers
Bjergningsentreprise. Det er 125 Fod langt, 21
Fod bredt og har et Dybgaaende af 10,5 Fod, samt en
Maskine med 80 HHK.
Ligesom "Kattegat" og flere Skibe er "Frederikshavn"
i et og alt udrustet som Dykkerfartøj, forsynet
med Centrifugalpumpe m.v. Det bør formentlig
fremhæves, at efter Kontrakten skulde dette Skib
have været færdigt ved Udgangen af Marts og Forsinkelsen
er altsaa ikke stor, tilmed hidrører den tildels
fra, at der paa et sildigt Tidspunkt gjordes
nogle Forandringer i Bestillingen. Burmeister & Wain
har længe haft det bedste Havn med Hensyn til Soliditet
og andre gode Egenskaber, hvorimod det af forskellige
G-runde har maattet give Afkald paa nøjagtighed
i lid. Hvad dette Punkt angaar er Selskabet
forhaabentlig nu kommet over det værste.
"Frederikshavns" har Bygge Hummer 99.
nationaltidende Torsdag 9. Januar 1879 Aften:
Fra Frederikshavn skrives den 7. ds.: I G-aar
sprang et Rør i Bjergningsdampskibet "Frederikshavns"
Maskine under Skagen, og d et blev i Hat
bugseret derfra hertil af Bjergningsdampskibet
"Hertha", som i Aftes afgik herfra til dets Assistance.
"Hertha" afgik I Aften herfra med "Frederikshavn"
paa Slæb, efter Forlydende til København.
nationaltidende Fredag 10. Januar 1876:
Dykkerdampskibet "Hertha" ankom Iforgaars Eftermiddags
til København med Dykkerdampskibet "Frederikshavn"
paa Slæb fra Frederikshavn. Det lagde ind
til Skibsværftet paa Refshaleøen for at faa et Rør,
der er sprunget, istandsat.

v^2
^ ^
^ ^
^ j - ,
•u
Vs--
M
CO Ok
.J
UJ
o
"S
<
°i
£ < æ o
LU fQ
w q
ø S
u
CO
A

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Frederikshavn es Aalborghus. HSVF./ OXQD.
.? V

ELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
;s Frederikshavn ex Aalborghus. OXQD. Int. - 1.
Bygget 1914 - A/3„ Burmeister & Wain, København.
1 Stk. 133 NHK. - 1.75o IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: 22-36-60" Slaglængde: 42"
Fabrikat: Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
2 Dæk - Awningdæk. 2 Master. 3 Luger.
6 vandtætte Skodder.
Vandballast 263 Tons.
254,6 x 38,7 x 2^,8 Fod.
79 / 831 dw. 1.4.80 brutto 823 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 321/1914 dat. 22/6 1914 er
Skibet, som ss "Aalborghus", bygget til:
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København,
med Hjemsted i Aalborg.
Indregistreret 22/6 1914.
23/5 1936 anmeldt omdøbt til "Frederikshavn" med
Hjemsted i Frederikshavn.
Registreret /3 1936.
Ifølge Anmeldelse dat. 29/4 1938 solgt til:
Cia. de Nav. Alanga, Costa Rica,
og omdøbt til "Atreus".
Udslettet af Register 29/4 1938.
196 solgt til det græske Rederi
Epirotikl S. S, Nav. Co. (George Potamianos S. A.)
Navn uforandret.
1968 solgt til Cia. de Nav. Anepirot, Panama. Denne Handel
maa være annuleret for senere paa Aaret er Skibet blevet
solgt til italienske Ophuggere med Levering i Marts.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET; |
PÅ KRONBORG j
ss Frederikshavn ex Aalborghus. H S V F./ 0 X Q DJ III
"Vestkysten" den 11. Oktober 1946:
ss "Frederikshavn", der for Tiden som Afløsningsskib
sejler paa Ruten København - Aalborg, gik i Gaar
Morges i tæt Taage paa G-rund ved Cementfabriken Rørdal,
lidt Øst for Aalborg Havn.
Passagererne blev sat i Land i Slæbebaade, og imens
forsøgte "Frederikshavn" at komme flot ved egen Hjælp.
Det lykkedes ogsaa tilsidst - men først ved 17,30 Tiden
i Aftes. En Undersøgelse viste, at Skibet ingen
Skade havde taget.
"Frederikshavn" gik med nogle limers Forsinkelse
i Aftes igen fra Aalborg. Skibet kan næppe ventes til
København før ved Middagstid I Dag.
Berlingske Tidende 18. Oktober 1946:
Der blev 1 Gaar i Sø- og Handelsretten afholdt Sø- :
forhør i Anledning af DFDS 1 Damper "Frederikshavns"
Grundstødning I Limfjorden den 10. ds. om Formiddagen.
Føreren, Kaptajn Th. Sllehammer, forklarede, at
Damperen fra Hals, hvor der kom Lods om Bord, havde
haft laage, og at Aarsagen til Grundstødningen, der
skete paa østsiden af Brede Hage sønden for xyrlinien,
var den tætte Taage og haard medgaaende Strøm, der
bevirkede, at Damperen er ført længere frem end beregnet.
Da Hals passeredes, var der stille Vand, men
senere kunde det paa Ankerliggere i Fjorden ses, at
Strømmen var medgaaende. Det var umuligt at faa Damperen
flot ved egen Hjælp. Bugserbaadene "Goliath I"
og "Goliath II" kunde heller intet udrette i første
Omgang, og saa satte man rassagererne i Land med disse.
Da de to bugserbaade derefter kom tilbage sammen •
med Bugserbaadene "Vølund" og "Johanne", lykkedes det'
Kl. 17,30 at faa Damperen flot og fortsætte Rejsen
til Aalborg, og Damperen har tilsyneladende ikke taget
Skade.
1. Styrmand L. Larsen og 3« Styrmand F. Mecklenburg
bekræftede Kaptajnens Forklaring.
Berlingske Tidende 11. August 1947:
x/a Det Forenede Dampskibs Selskabs Rutebaad "Frederikshavn"
i Aftes Kl. 19 skulde afgaa fra Frederiks
havn paa sin normale Tur til Oslo, svigtede pludselig
Styremaskinen, og Skibet tørnede mod Molen og fik en
Bule i Boven. Skibet maatte derefter vende tilbage
til Kajen.
Paa "Frederikshavn" befandt sig 500 Passagerer,
deraf en Del, der efter Planen skulde have rejst med
"Peter "Wessel" i Lørdags. Det blev ordnet saaledes,
at "Peter Wessels" Passagerer blev sendt over til
"Peter Wessel", for at overnatte paa dette Skib. Passagererne
fra Frederikshavn og Omegn blev sendt hjem,
medens Rejsende kængere borte fra overnatter paa "Fre
derikshavn". "Frederikshavn" kommer til at springe i .
alt Fald en ordinær Tur efter Fartplanen over. Der
er bestilt Dokplads til Skibet paa Skibsværftet i

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET !
PÅ KRONBORG !
ss Frederikshavn ex Aalborghus. H S V F./ OXQD' III
B. T. 11/8 1947 (2):
Frederikshavn, men Dokken er ikke ledig før Tirsdag.
Haar Skibet først er kommet paa Værft, regner man
med, at Reparationen vil kunne tilendebringes paa
ganske kort Tid.
For de Hordmænd, der skulde have været hjem med
"Peter Wessel", betyder Uheldet en yderligere Forsinkelse.
Man mener, at de fleste af Hordmændene vil
have Mulighed for at rejse hjem over Gøteborg med
"Kronprmnsessan Ingrid". De danske Passagerer kommer
derimod til at udsætte deres Rejse' til "Frederikshavn 1
isen er i Orden.
Dansk Søfarts Tidende 22. August 1947:
I Anledning af det Uheld, der den 10. August ramte
Dampskibet "Frederikshavn", da det sejlede fra
Frederikshavn til Oslo, blev der i Frederikshavn af- ,
holdt Søforklaring.
Skibets Fører, Kaptajn F. Jørgensen, oplyste, at
han selv var paa Broen, da Paasejlingen skete ved
Udsejlingen af Havnen. Aarsagen til, at Roret svigtede,
var hurtigt konstateret. Man havde i Maskinen
glemt at lukke op for Dampventilen til Styremaskinen.
Naar denne Fejl ikke var opdaget i Tide, skyldtes
det, at Skibet var halet ud fra Kaj med Wirer og derefter
havde faaet en saadan Kurs, at Roret ikke skulde
bruges, før man skulde dreje ud af Inderhavnen.
Rattet var som sædvanligt prøvet af Skibets Irediestyrmand
et Kvarter før Skibets Afgang, og der var
da intet fundet at bemærke« Lukningen af den paagæld-.
end.e Dampventil maa derfor have fundet Sted i Tiden
mellem Afprøvningen og Afsejlingen.
Førstestyrmand L. Larsen erklærede, at der ikke
tidligere havde været noget 1 Vejen med Styremekanismen.
Maskinchef G. Jensen forklarede, at Andenmaskinmesteren
kort efter Sammenstødet havde undersøgt
Styremaskinen, og han havde da konstateret, at
der var lukket for Ventilen. Den Assistent, der foretager
Skiftningen af Damp til Styremaskinen, maa
have glemt ex'ter Skiftningen at lukke op for Ventilen
igen. Rorgængeren, Matros V. Ipsen,"forklarede,
at Fejlen først blev opdaget, da Kaptajnen beordrede
haardt Styrbord. Det viste sig da, at Roret ikke
virkede, og Rorgængeren varskoede Kaptajnen. Selv om
der straks blev givet Ordre til Maskinen om at slaa
fuld Kraft bak, kunde man ikke naa at tage Farten af
Skibet, og Kollisionen skete. Da der blev lukket op
for Dampventilen, fungerede Roret normalt igen, og
Skibet kunde selv gaa tilbage til Kajen igen.
Berlingske Tidende 28. Februar 1948:
Det Forenedes Rutebaade til og fra København var
- med en enkelt Undtagelse - ikke forsinkede i den
tætte Taage i Gaar.
Undtagelsen var Damperen "Frederikshavn", der paa

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Frederikshavn ex Aalborghus. HSVF./ OXQD III
B. T. 28/2 1948 (2)
Vej fra Aalborg til København Torsdag Hat Kl. 24 gik
paa Grund paa Hals Barre. Skibet kom flot ved egen
Hjælp Kl. 5.35 i Gaar borges, det havde ingen Skade
taget og fortsatte Rejsen til København, hvortil det
ankom Kl. 15.30. Kl. 20 i Aftes gik det planmæssigt
igen til Aalborg.

SS
HANDELS- OG SØFARTSMUSEE]
PÅ KRONBORG
Frederiksholm. (Sandpumper) K Q M S. Int. - 1.
Bygget 19o7 - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft.
Byggenummer 67.
1 Stk. 51 NHK. - 325 IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fabrikat: Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 2 Master. 1 Luge.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: Forpeaktank 14 Tons
Agterpeaktank 11 -
137,o x 27,6 x 9,3 Fod.
4o / 360 dw. 349 brutto l6l netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 598/19o7 dat. 21/11 19o7 er
Skibet bygget til et Partrederi bestaaende af:
A/S. Frederiksholms Tegl- og Kalkværker, København, og
fhv. Fabrikant Anton Vilhelm Stoffregen, København.
Indregistreret 21/11 19o?.
Ifølge Anmeldelse Nr. 145/1913 dat. 13/3 1913 har
Fabrikant Anton Vilhelm Stoffregen, København, afhændet
den ham tilhørende Part i Skibet til Medejeren, der herved
er blevet Eneejer af Skibet.
Registreret 17/3 1913.
Ifølge Anmeldelse Nr. 675/1919 dat. 17/12 1919 er
Skibet den 14-15 December 1917 forsvunden paa Rgjse fr®
København til Samsø. 8 Omkomne.
Udslettet af Register 2o/12 1919 - Registreringsprotokol
Nr. 2o - 175 - Udslettelsesprotokol Nr. 5-1.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KROMSORG
ss Frederiksværk ex Heptun ex Elfkungen.
Registreringsprotokoller: X-103. 10-320.
Registreringsdato: 25/5 1882.
H T G F
l/l 1894. (Omregistrering).
Certifikater: 25/5 1882. 28/7 1882.
Bygget 1859 af Bolaget Alex Keiller & Co f s mekaniska
Verkstad ved V. læssøe, Gøteborg, Ifl. Bilbrev
dat. Gøteborg 7/5 1859.
1 Stk. 20 HHK. = 75 IHK. Compoundmaskine,
Fabrikat: Bolaget Alex Keiller & Co's mek. Verkstad.
Klinkbygget af Jern.
1 Dæk. 2 Master.
Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt
Spejl.
Halvruf agter. Kommandohus. Hus ved Roret.
Ufuldstændig Inderklædning.
Længde: 83'4". Bredde: 12*4". Dybde: 5 T 6".
'. 47,28 brutto. 23,89 netto.
Ifølge Skøde dat. København 24/5 1882 og nationalitets-
og ejendoms Erklæring dat. København 24/5
1882 er Skibet, der oprindelig hed "Elfkungen", som
ss "Heptun" købt fra Stockholm af:
Fabrikejer Anker Heegaard, København
og efter Ejerens Begæring omdøbt til "Frederiksværk 1
Indførselstolden er ifl. Generaldirektoratets
Brev af 10/3 1882 berigtiget ved en Finansministeriet
tilstillet Anvisning, stor Kr. 420.oo, som er
y/o af Købesummen, Kr. 14.000. oo.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Frederiksværk ex Neptun ex Elfkungen. N T G F. Int. - 1,
Ifølge Anmeldelse Nr. 4o6/l897 dat. 22/7 I897 har
Firmaet Anker Heegaard, København, solgt Skibet til:
A/S. Skive Dampbaads Aktieselskab, Skifre.
Bestyrelsens Formand er Konsul Peter Dige, Skive,
Skibets Hjemsted er forandret fra Frederiksværk til
Skive.
Registrering foretaget 22/7 1897*
Ifølge Anmeldelse Nr. l8/19o2 dat. 2o/l 19o2 er
Skibet solert til:
Manufakturhandler Niels Jensen Thykier, Thisted,
og har forandret Hjemsted til Thisted.
Registrering foretaget 2o/l 19o2.
Ifølge Anmeldelse Nr. 3o5/l9o8 dat. 2/7 1908 er
Skibet solgt til:
A/S. Dansk-Svensk Dampskibsselskab, København,
og har samtidig skiftet Hjemsted fra Thisted til Køb^nhavn.
Registreret 15/7 19o8.
Ifølge Anmeldelse Nr. 4l2/191o dat. 2/9 191o er
Skibet ophugget I København.
Udslettet af Register 2/9 191o - Udslettelsesprotokol
Nr. 4 - III - Registreringsprotokol Nr. lo - 32.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I
PÅ KRONBORG |
ss Frederiksværk ex Heptun ex Elfkungen. | I - 2
H T G Fn !
Skibet var forsynet med Interims nationalitets
Certifikat dat. Kgl. dansk Generalkonsulat i Stockholm
24/2 1882.
Ommaalt i København 28/7 1882 paa Grund af en ny
indlagt Garnering m.v. ifl. Maalebevis dat. København
28/7 1882:
43,12 brutto. 18,56 netto.
Ved Skøde dat. København 29/2 1884 og nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København 9/7 1884
solgt til:
Louis Carl Heegaard, Frederiksværk, med l/3 Part
Henning Chr. Mathias Anker Heegaard,
Frederiksværk, med l/3 Part
Bjørn Stephensen, København, med 1/3 Part.
eneste Indehavere af Firmaet Anker Heegaard.

ss Fredsholm ex England. N B G H. Int. - 1.
Registreringsprotokoller: XI-35o - I-I67 - 25-13o.
Registreringsdato: 19/2 l89o.
Certifikater: Interims Nationalitets Certifikat dat. Kgl,
dansk Generalkonsultat i Hull 23/1 1890.
19/2 I890.
Bygget l89o - Wm. Dobson & Co., Ltd., Low Walker on Tyne,
ifølge Bilbrev dat. Low Walker 23/1 l89o.
1 Stk. 9o MK. - 4oo IHK. Tregangsmaskine.
Fabrikat: Alley Maclellan, Glasgow.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og Welldæk. 2 Master.
Middelfyldig Boug med glat Stævn, Agterskibet med rundt
Spejl.
Bak, Hytte midtskibs, Halvdæk agter, Ruf paa Halvdæk, Ruf
til Maskinrum, Kabys og Navigationsrum.
Ufuldstændig Inderklædning.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast 21o Tons.
192,8 x 27,0 x 12,2 Fod.
143 / 95o dw. 8o9,28 brutto 532,37 netto.
Ifølge Kontrakt dat. København 5/lo 1889, Bilbrev dat.
Low Walker 23/1 l89o og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring
dat. København 7-8-9-17/2 l89o som ss "England" bygget
til:
A/S. Dampskibsselskabet Nordsøen, København,
med Grosserer Alfred Christensen, København, som bestyrende
Reder.
Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets Resolution
af 3/2 l89o betalt med en Veksel, stor 42o Pund Sterling,
som er 3% af Købesummen, l4.ooo Pund Sterling.
Efter Anmodning har Generaldirektoratet ved Resolution •
af 6/2 l89o bevilget, at Skibet foretager en Rejse paa Interims
Certifikatet, mod, at Nationalitets Certifikatet udleveres
til Skibet ved dets Tilbagekomst. Blad 2,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PA KRONBORG
ss Fredsholm ex England. N B S H. Int. - 2,
Ifølge Anmeldelse Nr. 296/1897 dat. 5/5 1897 er
Skibet blevet ombygget og forlænget.
Beskrivelsen er herefter:
1 Dæk og Welldæk. 2 Master.
Bak 25 Fod. brodæk 95 Fod. Halvdæk 7o Fod.
k vandtætte Skodder.
Vandballast 266 Tons.
238,9 x 29,2 x 15,9 Fod.
145 / 1.3oo dw. l.ol4 brutto 626 netto.
Maskinanlæg uforandret:
1 Stk. 98 NHK. - 4oo IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: 15-25-41" Slaglængde: 3o"
1 Stk. skotsk Kedel med 3 glatte Kanaler.
Risteflade 58 Kvadratfod. Hedeflade I.563 Kvadratfod.
Arbejdstryk l6o Pund pr. Hvadrattomme.
1 Stk. Donkeykedel - nylndlagt 1896 - med 80 Pund Arbejdstryk.
Kedler og Maskine fra Alley & Maclellan, Glasgow.
Registreret 3/3 1897.
Ifølge Anmeldelse Nr. 272/1914 dat. 16/5 1914 har
Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, København, taget
Dampskibsselskabets Nordsøens Bo under Konkursbehandling.
Registreret 16/5 1914.
Ifølge Anmeldelse Nr. 358/1914 dat. 18/7 1914 har
Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling solgt Skibet til::
A/S. Dansk-Engelsk Dampskibsselskab, København.
Registreret 27/7 1914.
Ifølge Anmeldelse Nr. 267/1915 dat. 24/6 1915 er
Skibet solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Nakskov, Aktieselskab, Nakskov.
Registreret 24/6 1915.
Ifølge Anmeldelse Nr. 289/1915 dat. 1/7 1915 har
Skibet forandret Hjemsted fra København til Nakskov og
Navn til "Fredsholm".
Registreret 9/7 1915.
Ifølge Anmeldelse Nr. 472/1915 dat. 4/11 1915 er
Skibet solgt til:
for Kr. 35o.ooo.-
, Narvik,
Udslettet af Register 4/11 1915 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - II.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Freia ex Grille. N K F S.
ja u-" ••
i.
Anal
x
»a»E*
if -
i'li'Si /. il% Trr*!

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Freia ex Grille. N K F S. Int. - 1.
Bygget 1873 - Janssen & Schmilinsky, Hamburg.
1 Stk. 24 NHK. - 95 IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængde
Fabrikat:
Klinkbygget af Jern.
I Dæk. 2 Master.
3 vandtætte Skodder.
Vandballast: o
79,4 x 15,o x 6,5 ?
II / dw. 51 brutto 17 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 180/1899 dat. 15/3 1899 er
Skibet som ss "Grille" indkøbt fra Vereinigte Flensburg-
Sonderburg und Ekensunder Dampfschiffsfahrt A/G, Flensburg,
af:
A/S. Koldingfjords Dampskibsselskab, Kolding,
og omdøbt til "Freia".
Registrering foretaget 15/3 1899*
Ifølge Anmeldelse Nr. 465/1913 dat. 6/12 1913 er
Skibet ophugget i Kolding.
Udslettet af Register 6/12 1913 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - III - Registreringsprotokol N . 14 - 74.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Freia. (Aaben Skruedampbaad). H D B S. ! I - 1
Registreringsprotokoller: XIV-27.
Registreringsdato: 30/4 1891.
Certifikater: 30/4 1891.
l/l 1894. (Omregistrering)
Bygget 1891 af Dahlstrøm & Lohmann, København, ifl
Bilbrev dat. København 23/4 1891.
1 Stk. 12 HHK. = 36 IHK. Compoundmaskine.
Fabrikat: Dahlstrøm & Lohmann.
Klinkbygget af Staal.
Ingen Dæk. Ingen Master.
Skarp Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt Spejl
Ingen Inderklædning.
Længde: 46 s 3' 1 . Bredde: 10 ! 9" . Dybde: 6 ' 5" .
1 / dw. 20,09 brutto. 12,71 netto.
Ifølge Bilbrev dat. København 23/4 1891 og nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. København 22/4
og 25/4 1891 bygget til:
Handelsfuldmægtig J. P. Jacobsen, København,
med 1/8 Part,
Skibsbygger S. Olsen, København, med 1/8 Part,
Enkefru A. Hagemann, Frederiksberg,
med 1/8 Part,
Skibsreder H. P. Christiansen, Frederiksberg,
med 1/8 Part?
Grosserer C. M. Christiansen, Frederiksberg,
med 1/8 Part,
Fabrikant V. C. T. Lohmann? København,
med 1/8 Part,
T _ _ _ 1 4- ««^«. -o eder.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Freia. (Aaben Skruedampbaad). N D B S. Int
Ifølge Anmeldelse Nr. 474/l9oo dat. 27/9 19oo er
Skibsreder H. P. Christiansen, Frederiksberg, udtraadt
af Partrederiet.
Registreret 27/9 19oo.
Ifølge Anmeldelse Nr. 3oo/19o@ dat. 3/6 19o9 er
Fabrikant V. C. T. Lohmann, København, afgaaet ved Døden
og den ham tilhørende Skibspart ved Arv overgaaet til:
Fru Augusta Marie Ingeborg Brauer, f. Lohmann, Kristiania,
og
Ugift Paula Lohmann, København.
Registreret 3/6 19o9.
Ifølge Anmeldelse Nr. 3ol/l9o9 dat. 3/6 19o9 er
Fru Augusta Marie Ingeborg Brauer, f. Lohmann, Kristiania,
udtraadt af Partrederiet.
Registreret 5/6 19o9-
Ifølge Anmeldelse Nr. 478/l91o dat. 1/11 191o er
Skibsbygger C. E. Olsen, København, Ejer af en Part i
Skibet, afgaaet ved Døden og hans I uskiftet Bo hensiddende
Enke har afhændet Parten til Formand i Bugserselskaberne
Andreas Andreasen, København.
Registreret 1/11 191o.
Ifølge Anmeldelse Nr. 218/1915 dat. 15/5 1915 er
Frøken Paula Lohmann, København, udtraadt af og Assurancebestyrer
Ferdinand Schach Bernhard Jacobsen, København,
indtraadt 1 Partrederiet.
Registreret 27/5 1915.
Ifølge Anmeldelse Nr. 219/1915 dat. 27/5 1915 er
Handelsfuldmægtig Jacob P. Jacobsen, København, afgaaet
ved Døden og de ham tilhørende Parter ere overgaaede
til hans I uskiftet Bo hensiddende Enke Cecilie Jacobsen,
f. Hansen, København, i Forbindelse med beskikket
Lavværge, Overretssagfører Christian Winther, København.
Registreret 27/5 1915-
Ifølge Anmeldelse Nr. 22o/1915 dat. 27/5 1915 er
i Stedet for afdøde Handelsfuldmægtig Jacob P. Jacobsen,
Assurancebestyrer Ferdinand Schach Bernhard Jacobsen,
København, valgt til bestyrende Peder i Partrederiet.
Registreret 27/5 1915-

HANDELS- OG SØFARTSMUSES
PÅ KRONBORG
H/s. Freia ex Issefjorden. ex Olive.
Berlingske Tidende Mandag Aften 3. April 1848:
De den 31te f. M. afgaaede 2 Kanonbaade og 3 Kanonjoller
bleve Dagen efter bugserede fra Dragø til
Hlfshale af Dampskibet "Freia", Capt. Prahl.
Berlingske Tidende Onsdag Morgen 22. Hovember 1848:
Skibs-Auction. I
Førstkommende Tirsdag den 28de Hovember bliver i
paa Børsen i Middagsstunden ved een eneste Auction, I
uden flere Auctioners Afholdelse opraabt og, saafremt
antageligt Bud skeer, absolut bortsolgt: |
Dampskibet "Freya" med Tilbehør, hvilket Skib -
der for Tiden er i stadig Fart mellem Kjøbenhavn
og Malmø - er til Eftersyn ved Bolværket i Qvæsthuusgade
hver Dag Kl. 12 - 1 og paa Søndag hele
Dagen.
Auetionsconditioneme m. v. ligge til Eftersyn hos
Procurator Hyholm, Hytorv Hr. 89.
Berlingske Tidende Mandag Morgen 12. Hovember 1849:
Skib tilsalg.
Dampskibet "Freia", kobberboltet, circa 30 Hestes
Kraft, bygget i England 1844 med engelsk Maskine
og Kjedler fra 1845* nu beliggende i Malmø Havn,
er tilkjøbs for meget billig Priis.
Dette hurtigt seilende Skib, som paa Skibsværft
her i Staden er bleven omhyggelig efterseet og har |
modtaget en kostbar Reparation, har Bugserings Ind- |
retninger og er særdeles passende til Fart i Sundet j
eller Issefjorden. Hærmere Underretning meddeler i
Grosserer A. A. Aspegreen, Amaliegade Hr. 134? 1ste i
Sal. 1
Kjøbenhavn, åen 5te Hovember 1849- 1
Berlingske Tidende Onsdag Morgen 9. Januar 1850:
Skibsauction. |
Tirsdagen den 22. Januar 1850 Kl. 11 Formiddag, I
bortsælges i Malmø ved offentlig Auction Dampskibejs i
"Freia" med samles Tilbehør.
Skib og Maskineri, ca. 30 Hestes Kraft, er byg- ;
get i England 1844 og 45? og er paa herværende Skibs
værft blevet betydeligt ombygget og forbedret i I
Aaret 1846. I
i
Det bemærkes, at "Freia" farer under dansk Flag, [
har et fuldstændigt Bugserings-Apparat og har Til- j
III - 1

.HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Freia ex Issefjorden ex Olive
ladelse til at bugsere her i Havnen og paa Rheden.
Hærmere Underretning meddeler Grosserer Aspegren
i Amaliegade 134» 1ste Sal, hvor Skjøde og øvrige
Skibspapirer ere til Eftersyn.
Kjøbenhavn den 31. December 1849.
Berlingske Tidende Mandag Aften 20. December 1852:
Dampskibet "Freia" af og fra Gothenborg (forhen
"Issefjorden") Capt. Elikberg, ankom igaar med et
Beriders elskab•
i III - 2,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG.
ss Freia. : III - 1
Berlingske Tidende Fredag Morgen 18. Februar 1859:
Det nye Skruedampskib "Freia" af Størrelse 300
Tons, der har beqvemme Kahytter for Passagerer og
gode Lastrum for Kreaturer og Gods, og ventes hertil
i Slutningen af Marts, er bestemt til strax efter
Ankomsten at optage "Clmbrias" 2 ugentlige Toure
paa Randers.
H. P. Prior.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 3. Marts 1859
Aalborg Avls 1ste Marts:
Fra Greenock har vi idag modtaget Underretning
om, at Hr. Priors nye, smukt konstruerede, til Randersfarten
bestemte Skruedanroskib paa 300 Tons,
"Freia", af Længde 140 engelske Fod, Bredde 22 Fod3
Dybde 12 Fod, i Onsdags er løbet af Stabelen fra
dHrr. Caird & Co.s Værft. Skibet forsynes med Maskiner
af fuld Kraft, der ventes at give det en
Hurtighed af 11,5 Knob i Timen.
Berlingske Tidende Torsdag Aften 31. Marts 1859:
Campbeltown, den 26de Marts:
Dampskib "Freya", fra Greenock til Kjøbenhavn,
indkommet den 24de, udgaaet den 26de.
Berlingske Tidende Fredag Aften 1. April 1859:
Dampskibet "Freya", Capt. Rtitzebeck, ankom idag
fra Greenock.
Berlingske Tidende Onsdag Morgen 6. April 1859:
Det nye Dampskib "Freia"
afgaaer første Gang fra Kjøbenhavn til Randers paa
Mandag den 11. April Kl. 3 Em.
H. P. Prior.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 9. Juli 1859:
Dampskibet "Freia", der hidtil har seilet mellem
Randers og Kjøbenhavn to Gange ugentlig, op-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i
PÅ KRONBORG ' =
ss Freia. • JJJ
B. T. 9/7 1859. (2):
hører nu, ifølge "Randers Amtsavis", med denne Fart
og Entreprenauren, Grosserer Prior, agter foreløbig
ikke at sætte noget andet Dampskib i Fart hertil.
"Dania" vil imorgen og paa Løverdag anløbe Udbyhøi
paa Reisen mellem Aalborg og Kjøbenhavn. Efter Forlydende
er "Freia" solgt og gaaer tilbage til Glasgow.
Berlingske Tidende Tirsdag Aften 11. Juli 1859:
Den 11. Juli afgik Dampskibet "Freia", Capt.
J. A. Larsen, til England med 380 Tønder Steenkul
og 16.941 Pund saltede uberedede Huder.
Berlingske Tidende Fredag Aften 15. Juli 1859:
Fra Randers klages i Byens Avis over, at den
uventede Standsning af Dampskibet "Freias" Fartfremkalder
et føleligt Savn, da Byen nu i flere
Aar har været vant til afstaae i directe Dampskibsforbindelse
med Kjøbenhavn. Man haaber derfor,
at Hr. Grosserer Prior eller et andet Rhederi
vil gjenoptage Farten paa Randers med et
for Byens Trafik passende Dampskib.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 23* Juli 1859:
I Anledning af en Bemærkning i "Randers Avis",
at Hr. Grosserer Priors Dampskib "Freia" har indstillet
sine Farter og den directe Dampskibsforbindelse
med Randers som Følge heraf savnes, glæder
det os at kunée meddele, at foruden Dampskibet
"Randers", som i flere Aar har været i regelmæssig
Fart mellem Kjøbenhavn og Randers, har sammes driftige
Rhederi dHrr. Brødrene Petersen, ufortøvet
tillige sat det i Sommer nybyggede, elegante Skruedampskib
"Ydun" I FaEt paa samme Route, saa det i
"Randers Avis" omtalte Savn allerede er afhjulpet.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Freia. (Automobilfærge). 0 X L S. III -
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 23. Hovember 1948:
Aarhus, Mandag:
I Aarhus holdtes i Dag Søforhør i Anledning af
Statsbanefærgen "Freias" Grundstødning ved Kolby Kaas
Forhøret, der varede i ca. to Timer, bragte ikke nye
Oplysninger om Aarsagen til Grundstødningen, men fast
slog, at den skyldtes den stærke Taage og Taagesirenens
Svigten. I øvrigt har Undersøgelsen af Færgen
vist, at Bundskaden ikke er saa stor, som ventet, }
der er derfor mulighed for, at Færgen kan indgaa i &
Juletrafiken til den planlagte Tid.
Børsen 19. Februar 1949:
I Gaar gik Bilfærgen "Freia" i Taagen paa Grund i
Hyborg Fjord, men kom allerede efter 15 Minutters For
løb fri af Grunden ved egen Hjælp. Færgen fortsatte
Sejladsen til Hyborg, og man mener ikke, at den har
lidt Skade ved Grundstødningen.

PÅ KRONBORG
ms Freia. (Automobilfærge). 0 T L S. lux _
Berlingske Tidende mandag Morgen 15. Hovember 1948:
Et nyt Uheld, det fjerde-femte i Løbet af nogle
faa iiiaaneder, ramte i Gaar Statsbanernes søgaaende
Trafik. Motorskibet "Freia" paa Vej fra Aarhus til
Kalundborg løb Kl. 14,35 paa Grund 500 Meter uden
for Kolby Kaas Havn.
"Freias" Fører, Kaptajn Albert Birkbøll, mener,
at hans Skib "tog Grunden", fordi Taage-Signalet i
Havnen var i Uorden, og han altsaa ikke var advaret
som han skulde.
Endnu en Gang havde DSB Held i Uheld, for saavidt
som intet Menneske led nogen Overlast under "Freias"
Grundstødning. Om Bord var (foruden Besætningen) 80
Rejsende til Hurtigtoget Kalundborg - København, der
skulde have været paa Hovedbanegaarden Kl. 19,10.
I^yve af de Firs, hvis Maal var Samsø, blev bragt om
Bord i en Baad og sejlet ind til Kolby Kaas.
De øvrige blev paa "Freia" og var i saa godt Humør,
som Omstændighederne tillod det. De skal overnatte
om Bord.
Statsbanerne kaldte Svitzer til Hjælp. Kl. 18 forlod
Slæbebaaden "Svava" Korsør for at gaa til Samsø.
Haar den naar frem, haaber man at kunne tage "Freia"
af Grunden. Det strandede Skib er ubeskadiget, og da
det tilsyneladende ikke staar altfor fast, regner man
at kunne have "Freia" slæbt til Kolby Kaas i Hattens
Løb.
"Svava" har Dykker med. Han skal undersøge "Freia",
Er Skibet i Orden, sejler det fra Kolby Kaas til Kalundborg
Mandag Morgen eller Formiddag. DSB er ikke
sikker paa at kunne gennemføre Sejladsen Kalundborg
- Aarhus i Dag og anmoder derfor Rejsende, der havde
planlagt at tage denne Vej til Jylland nu til Morgen,
om i Stedet at bruge Hurtigtoget til Korsør Kl. 8,50.'
"Berlingske Tidende" var i Aftes i radiotelefonisk'
Forbindelse med "Freias" Kaptajn, Albert Birkbøll,
der gav følgende Skildring af Uheldet:
- Vi var paa Vej til Kolby Kaas, og Taagen var
meget tæt. Jeg var selv paa Broen og lyttede Intenst
efter Taagesignalet fra Land, men hørte intet. Alt
var tyst og stille.
Pludselig viste Ekkoloddet 10 Meter Vand. Jeg kommanderede
øjeblikkelig Stop til Maskinrummet. Umiddelbart
efter slog jeg Fuld Kraft Bak, men i samme
øjeblik tog Skibet Grunden. Det gav et voldsomt Stød,'
men ingen af vore Passagerer kom noget til.
Vi var 500-600 ideter fra Land og var gaaet paa den.
stenede Sandbund. Skibet er tæt og staar støt og roligt.
Grundstødningen skete Kl. 14,35? og hele Dagen ;
har vi forsøgt at koimne fri ved egen Hjælp, men det
er ikke lykkedes endnu. Selv om vi kan rokke "Freia"
lidt, tror jeg ikke, der er meget Haab om, at vi kommer
fri, saa vi maa nok vente, til Svitzers "Svava"
er fremme ved Midnat.
- Hvordan tager Passagererne det?

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRON30RG
ms Freia. (Automobilfærge). 0 Y L S. \ XIX -
B. T. 15/11 1948 (2):
i
- De blev maaske lidt opskræmt ved Grundstødning- .
en, men blev snart klar over, at der ikke var Fare°
paa Færde. De 20 Rejsende, der skulde i Land uaa Samsø,
er blevet sejlet ind med en Fiskerbaad. Hos de
øvrige Passagerer er Humøret højt. De spiller Kort
eller fordriver Tiden med Snak. Jeg tror, de fleste
snart gaar til Køjs.
Vejret er fint nu og Søen helt stille. Haar "Svava"
har faaet os ind til Kolby Kaas, vil Skibet blive
undersøgt, saa vi kan se, om der er noget i Vejen
med Bunden. Hvis alt er i Orden, sejler vi til Kalund
borg ved egen Kraft. I modsat Fald formoder jeg, de
Rejsende overnatter om Bord for saa at fortsætte med
den anden i'ærge i Morgen til Kalundborg.
- Har De Mad nok om Bord?
- Vi har Proviant til to Dage, saa der er ingen
i-'are for, at vore Passagerer kommer til at sulte.
- Var De klar over, hvor De var, da De stødte mod
Grunden?
- Jeg vidste, at vi var nær ved Land, men Taagen
var saa tæt, at vi ikke kunde bestemme den nøjagtige
Position. Vi ventede hele Tiden at høre Taagesignalet_,
men det maa altsaa have svigtet. Først da Ekkoloddet
viste 10 Meter Vand, blev jeg, som sagt, klar
over, at der var Fare paa Færde. Desværre var det
umuligt at forhindre Uheldet.
Chefen for DSB's Søfarts-Afdeling, Kaptajn Bager,
sagde i Aftes:
"O*
- Det er kedeligt, at vi paany skulde have Uheld
til Søs. "Freias" Grundstødning har for os kun et
forsonende Moment, at intet Menneske kom noget til.
Saalykkeligt og heldigt dette er, vil der naturligvis
blive foranstaltet en omfattende Undersøgelse
til Klarlæggelse af Grundstødningens Aarsager.
Kaptajnen har forklaret mig, at Taagesignalet i
Kolby Kaas svigtede. Denne Forklaring synes foreløbig
bekræftet ved en Formodning om, at Taagesignalet
faktisk var ude af Funktion efter en Sikrings-
S prængning.
Andet ved vi faktisk ikke Søndag Aften. Men dermed
er Sagen Ikke klar. Sædvanlige forhør vil blive
holdt, og der vil intet blive sparet for at trænge
til Bunds i dette sidste Uheld.
Generaldirektør Emil Terkelsen var ikke at træffe
i Aftes. Men man kan være forvisset om, at han er af
samme Opfattelse som oøfartschefen. Man er ked af og
beklager disse Uheld til Søs, og man vil gøre, hvad
man kan, for at undgaa dem.
Derom sagde Trafikchef H. C. J. Johnsen til Berlingske
Tidende:
- Det vilde være urimeligt at skjule, at ogsaa vi
i DSB mener, at der i den senere Tid er sket for man
ge Uheld for vore værger og Skibe. De hidtidige er

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Freia. (Automobilfærge;. 0 Y L S. | m
B. T. 15/11 1948 (3):
enten undersøgt eller til Undersøgelse, og til dette
øjeblik har det vist sig, at der er en tilsyneladende
rimelig Forklaring paa det enkelte Uheld. Da disse
Uheld yderligere er forskellige, kan man ikke slaa
dem i een Bøtte eller pege paa eet Aarsags-Forhold.
Heldigvis har man Lov at sige, selv om en Forebyggelse
selvsagt var lettere, om man kunde skematisere
og deraf drage de fornødne Slutninger og træffe
nødvendige Foranstaltninger.
Hu maa vi se nærmere paa "Freia" Sagen. Hvad der
derefter skal ske, er umuligt at svare paa i Aften.
Eet kan dog siges: Statsbanerne vil gøre alt, hvad
der er muligt, til Forebyggelse af Uheld, der overhovedet
kan forebygges.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 16. Hovember 1948:
Strandede "Freia", DSB's Aarhus-Skib, stod endnu
i Aftes paa Grund 500 Meter uden for Kolby Kaas paa
Samsø.
De Rejsende blev bragt i Land i Gaar Formiddags
af Slæbebaaden "Svava" og derpaa (paa Samsø) taget
om Bord i DSB's andet Aarhus-Skib "Jylland", der var .
paa Vej til Kalundborg.
Statsbanernes Søfartschef, Kaptajn Bager, sagde i :
Aftes:
- Da "Svava" ikke alene kunde klare "Freia", sendte
Svitzer yderligere "Garm" til Hjælp. "Garm" er en !
stor Slæbebaad, og den og "Svava" skulde nok kunne
tage "Freia" af Grunden. Vi haaber, at vi naar saa
langt Hatten til Tirsdag, men sikkert er det ikke.
"Freia" er fremdeles tæt. Det skal åoy nok vise
sig, at den har Skrammer i Bunden, og jeg regner med,!
at den maa i'Dok, før den paa ny kommer ud at sejle.
Om Ansvaret for Uheldet kan intet siges. Det vil j
blive søgt fastslaaet i et Søforhør, saa hurtigt som \
muligt, efter at "Freia" er kommet i Havn.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET!
PÅ KRONBORG
ms Freia. (Automobilfærge). 0 Y L S.
Berlingske Tidende Lørdag Aften 16. Januar 1954:
Korsør, Lørdag:
En kort, men heftig Brand raserede Kl. 3 i Morges
Automobilfærgen "Freia", umiddelbart efter at
den havde anløbet Korsør Havn fyldt med Biler og
rassagerer. Der er sket Skade for flere Hundrede
Tusinde Kroner. Færgen maa tages ud af Drift foreløbig.
Branden udbrød i Salonen paa øverste Dæk. Ilden
blev opdaget, da en Smørrebrødsjomfru, som var blevet
tilbage, efter at det øvrige Personale var gaaet,
hørte det knitre inde i Rygesalonen. Hun slog
straks Alarm, og Færgens Mandskab var hurtigt i
Funktion med Ildslukkere og Vandslanger, og straks
efter kom Brandvæsenet til. Med en Snes Slanger
satte man ind mod det brølende Ildhav I Salonen.
Man frygtede, at hele Skibet skulde blive omspændt,
og fra Land saas "Freia" som en Sokkel af Ild, men
ikke desto mindre lykkedes det paa en god halv Time
at faa Ilden under Kontrol.
Desuden havde den frygtelige Hede faaet Dørken
og Staalbjælkerne til Kommandobroen oven over til
at slaa Buler, og i alle Saloner var Malingen skallet
af.
I Rygesalonen fik Ilden rigelig Hæring i Træværket,
og den blæstes frem som en Slange af Orkanen, •
der peb ind gennem de sprængte Ruder og op gennem j
Trappeslugterne . I det forrygende Vejr forekom Op-j
gaven med Slukningen i første Omgang næsten uover- j
kommellg for Brandvæsenet og Skibets eget Mandskab,!
der arbejdede med Ildslukkere og Brandslanger. [
ødelæggelserne er meget store og maa gøres op i j
Hundrede Tusind Kroner. !
Saafremt Ilden var brudt ud, medens "Freia" be- j
fandt sig i rum Sø, vilde en Katastrofe have været \
uundgaaelig, idet man under disse Forhold næppe I
kunde have bjerget Skibet eller Passagererne. Fær- I
gen sejlede i Stedet for "Broen", der er paa Værft,1
og man havde ikke paa Turen bemærket noget usædvan-j
ligt. |
Intet Menneske kom noget til.
Kriminalpolitiet i Korsør har hele Morgenstunden
arbejdet med Undersøgelsen af Branden paa Færgen.
Efter de foreløbige Afhøringer mener man at
kunne fastslaa som mest sandsynligt, at Ilden er
opstaaet som Følge af en Kortslutning i det elektriske
Ledningsnet i den ødelagte Rygesalon.
Det var her, en af Færgens Smørrebrødsjomfruer
opdagede Branden. Det brændte da i to modsatte
Hjørner paa een Gang, og umiddelbart forinden var
Lyset gaaet ud over hele Færgen. Politiet har ogsaa
haft Opmærksomheden henvendt, paa Muligheden af,
at en efterladt, tændt Cigaret i Rygesalonen kunae
have fremkaldt Branden, men det mener man ikke er
Tilfældet.
Det var Brandvæsenet og Falck 1 Korsør, der i
Forening fik Bugt med Ilden. Man havde den under
III

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ) III
PÅ KRONBORG
ms Freia. (Automobilfærge). 0 Y L S
B.T. Lørdag Aften 16/1 1954 fortsat:
Kontrol paa mindre end en halv Time. Falck og Brandvæsenet
i Slagelse og Falck i Skelskør var ogsaa blevet
alarmeret, idet man til at begynde med ikke turde
løbe nogen Risiko. Fra Land saa Branden om Bord
paa Færgen meget dramatisk og faretruende ud, og man
frygtede,at hele Skibet skulde blive ødelagt, ligesom
der ogsaa kunde være Fare for de faa af Personalet,
som var blevet om Bord. Lykkeligvis kom ingen
Mennesker til Skade, og de udenbys Brandvæsener kunde
sendes hjem igen uden at være traadt i Aktion.
Tidligt i Morges ankom Skibsinspektør Bjørn fra
D.S.B.'s Søfartskontor sammen med en af Statsbanernes
Skibskonstruktører til Korsør for at besigtige
Skaden paa "Freia".
Sammen med Overfartslederen, Kaptejn Christiansen
foretog de en foreløbig Undersøgelse, hvoraf det
fremgik, at hele 1. Kl. Rygesalon paa Fordækket var ,
totalt udbrændt, og nogle Kabler til Styrehuset var r
ogsaa brændt over, ligesom enkelte af de tykke Staal,
plader under Kommandobroen var bøjet af den stærke
Varme fra Baalet i Salonen. M.en selve Styrehuset
med dets Instrumenter og hele Færgens Maskineri var !
uskadt. Selv nogle smaa Damesaloner ved Siden af Rygesalonen
var blevet skaanet for Ilden - bortset
fra, at Ruderne var sprængt.
j
Det er ikke I Øjeblikket muligt at opgøre Brand- :
skaden i Penge, men man gætter ikke helt forkert
paa, at det drejer sig om et Beløb paa mellem 2 og
300.000 Kroner.
I Løbet af Formiddagen vil "Freia" blive slæbt
over til Kajen ved den gamle Fæstning. Senere vil
den blive transporteret paa Værft, og der maa regnes
med nogen Tid til dens Reparation.
Allerede fra i Dag bliver Bilfærgen "Heimdal"
sat ind paa Overfarten til Erstatning for "Freia",
og "Heimdal" erstattes af den gamle Færge "Christian
IX". Overfartslederen hævdede, at Branden ikke
vil faa nogen Indflydelse paa Færgesejladsen som
Helhed. Dels har man alle de øvrige Færger Intakt
paa Bæltet, dels er Trafikken ikke særlig stor in
øjeblikket med Biler, saa de Rejsende vil ikke komme
til at føle Savnet af "Freia".
Berlingske Tidende Søndag 17. Januar 1954:
Korsør, Lørdag Aften:
Paa Mandag Morgen afsejler åen brandhærgede Automobilfærge
"Freia" fra Korsør til Burmeister og
Wains Værft i København, hvor Reparationen af Skibet
skal udføres.
Umiddelbart efter at den voldsomme Brand i de
tidlige Morgentimer i Dag var blevet slukket, henvendte
Statsbanerne sig til de forskellige Skibsværfter
for at faa klaret, hvornaar "Freia" kunde
komme i Dok, og B. & W. tilbød straks at udføre Reparationen
med kort Varsel.
Dermed var Besværlighederne dog ikke overstaaet.
!

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i ^ 1
PÅ KRONBORG ' •
ms Freia. (Automobilfærge). O Y L S.
B. T. Søndag 17/1 1954 fortsat:
Tilbage var Problemet med at faa "Freia" ført til
København. Færgens Kabler til Styremaskineriet var
brændt over og den elektriske Installation til Kommandobroen
ødelagt af Ild og Vand, saaledes at Færgen
Ikke er manøvredygtig. Det viste sig imidlertid
umuligt at skaffe Bugser Assistance, idet samtlige
Svitzers Skibe er optaget af Bugseringen af "Bsso
København" og Bjergningen af "Brigit Mærsk". Man er
derfor gaaet i Gang med at skabe interimistiske Styreforbindelser,
saaledes at "Freia" ved egen Hjælp
kan sejle fra Korsør til København.
I Dagens Løb har Teknikere fra Firmaet Thomas B.
Thrige taget et Skøn over Skaderne paa Ledningsnettet,
og derefter er der truffet Bestemmelse om, at
der bliver skabt nye Styreforbindelser som en Hødhjælp.
Mandag Morgen vil "Freia" altsaa afsejle til
København med en af Overfartens mest erfarne Skibsførere,
P. Kruuse, paa Broen og med ekstraordinært
stort Mandskab for at imødegaa eventuelle Vanskeligheder
under Sejladsen, som man forudser bliver
meget besværlig.
Værftet mener, at "Freia" vil være klar igene inden
1. Marts, hvis der straks sættes ind paa den omfattende
Reparation. I Eftermiddag blev Færgen af
to af Svitzers Bugserfartøjer, "Ægir" og "Urd",
slæbt bort fra Automobilfærgelejet i Korsør og anbragt
ved Kajen udfor Søbatteriet. Trods det haarde
Vejr forløb Bugseringen tilfredsstillende, og man
gik derefter i Gang med at rense Saloner og Bæk for
Brandens Efterladenskaber.
Branden har ikke medført noget Afbræk 1 Trafikken
paa Storebælt, skønt der i Dag har været usædvanligt
mange Biler, og den anden Automobilfærge,
"Heimdal", er gaaet ind i "Freias" Ture, medens den
gamle Dampfærge "Christian IX" har afløst "Heimdal"
og om Dagen vil sejle med Biler og om Hatten med
Gods.
Det anses nu for temmelig givet, at Branden skyl
des Kortslutning, idet flere Vidner har oplyst, at
den samtidig sprang frem i to Hjørner af Rygesalonen,
og Lyset gik ud.
I øvrigt anses det for ikke saa lidt af et Mirakel,
at "Freia" undgik at blive Vrag. Ilden rasede .
gennem Forskibet som Flammen fra et Skæreapparat,
og kun den Omstændighed, at Vindretningen var saadan,
at Ilden førtes frem mod Forskibet i Stedet
for agterud, bevirkede, at ikke ogsaa Agterskibet
kom i Brand. Men i øvrigt blev Slukningsarbejdet
udført med fremragende Dygtighed og Dristighed.
Det er anden Gang, "Freia" udsættes for en Brand.
Under Krigen havde Tyskerne beslaglagt Færgen, der
blev malet graa og armeret, og den benyttedes som
Transportskib i Hordatlanten. Færgen blev fundet
slemt medtaget af Brandbomber ved Kapitulationen
i en norsk havn.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j III -
PÅ KRONBORG i
ms Freia. (Automobilfærge). 0 Y L S.
Berlingske Tidende Lørdag Morgen 27. Februar 195^:
Det var planlagt, at Automobil!sergen "Freia" fra Storebælts-Overfarten
skulde have afløst Dampfærgen "Danmark" paa
Gedser-Grossenbrode Ruten, naar"Danmark" i næste Maaned skal
til Eftersyn. Men efter "Broens" Uheld har dette maattet opgives.
Berlingske Tidende Lørdag Morgen 25. September 1954:
Korsør:
Statsbanerne maa nu ogsaa indsætte Automobilfærgen
"Freia", der har Jernbanespor, paa Storebælts-
Overfarten for at overkomme Overførslen af Godsvogne
fra Sjælland. I Øjeblikket venter 1.100 Godsvogne
paa at komme over Bæltet. Isbryderen "Holger Danske"
blev i Gaar indsat som Automobilfærge, for at man
kan faa saa mange Godsvogne som muligt over med de
andre Færger. "Freia" skal overføre Gods om Hatten
fra paa Mandag.og syv Hætter frem.
Berlingske Tidende Søndag 24. Oktober 1954:
Korsør:
I Morgen afsejler Statsbanernes Automobilfærge
"Freia" til aarligt Værftseftersyn, som varer i
fire Uger, og samtidig nedskæres Fartplanen paa
Storebælt, saaledes at der indføres Vintersejlplan
med 10 Automobilfærgéture mindre i Døgnet. Isbryderfærgen
"Holger Danske", der har sejlet den sidste
Maanedstid, vil dog fortsat blive holdt i Fart, indtil
man ser, hvorledes Automobiltrafikken vil udvikle
sig.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Freia. (Automobilfærge). 0 Y L S
Billeder: Arkiv. F.
Vikingen 10/1936
Hegativer: Bogholder Poul Jacobsen, Helsingør.
V - 1

-iANDELS- OG SØFARTSMUSEER
PÅ KRONSO^G
ss Freja ex Faaborg. HQGF. /OYC 2.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET • III
PÅ KRONSORG
ss Freja ex Faaborg. H Q G F. / 0 Y C Z.
Kolding Folkeblad Tirsdag 26. Januar 1954:
Fjorddamperen "Freja", der i haarde Frostperioder •'
om Vinteren fungerer som Isbryder I Havnen, har i Dag
været ude for første Gang for at holde en Rende aabeh
for Trafikken.
Haar der fyres op under "Frejas" Kedler, er det
for Alvor Vinter i Kolding. Men forhaabentlig kommer '
Damperen ikke ud for vanskeligere Opgaver, selv om
Frosten vedvarer og Fjorden er islagt ud til omkring '
Sanatoriet.
Jydske Tidende Søndag 31. Januar 1954:
Issituationen i Havnen og paa Fjorden var i Gaar
og i Aftes om ikke forværret væsentligt, saa dog
stadig meget generende. Det var nødvendigt for "Freja"
at sejle ud to Gange for at holde Indsejlingen
forholdsvis farbar, for Isen t>akker helt ud til Sanat
ori et.
Kolding Folkeblad Onsdag 3- Februar 1954: ;
Fjorddamperen "Freja", der vaagner op af sin
Dvaletilstand, naar Isen i Kolding Fjord og Havn
naar en vis Tykkelse, har i disse Dage travlt med ,
sin Isbrydervirksomhed. Den gennemsejler stadig et !
Par Gange i Døgnet baade Havnen og Sejlrenden i Fjor
den ud til Løverodde for at holde Renden aaben, saa ;
de Skibe, der søger ind til Kolding Havn, kan komme i
ind uden Vanskeligheder.
Kolding Folkeblad Lørdag 13. Februar 1954:
Havnefoged Fink oplyser, at Issituationen er forværret
en Del, men foreløbig synes der ingen Udsigt
til, at Vanskelighederne bliver større, end at
"Freja" og Irafiken i Forening kan overvinde dem.
Et lille Stenfiskerfartøj fra Aarhus, som i Gaar
var kommet i Vanskeligheder paa Kolding Fjord, blev
undsat af "Freja", der bragte Skibet ind til Havnen.
Stenfiskerens Vanskeligheder skyldtes dog ikke saa
meget Isen som en beskadiget Skrue, der gjorde Fartøjet
manøvreudygtigt.
Kolding Folkeblad Fredag 19. Februar 1954:
Den Sejlrende, Isbryderen "Elbjørn" i Gaar Formiddags
brød paa Kolding Fjord, frøs til i Hattens
Løb, og "Freja" var ikke i Stand til at bryde en
ny Rende i Dag, idet Skibet maatte i Dok efter at
have faaet en Lækage i Gaar. Det kan endnu .ikke siges,
hvornaar den er klar til Isbrydnlng igen.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 1 IH
PÅ KRONBORG i
ss Freja ex Faaborg. HQGF. / G Y C Z. \
Kolding Folkeblad Mandag 22. Februar 1954:
Kolding Havns Isbryder, "Freja", er nu blevet repareret,
men åen vil først komme i Aktion, hvis der
anmeldes Skibe til Havnen, og det er ikke Tilfældet
endnu, oplyser Havnefoged Fink. Iøvrigt er Havnen
fuldstændig tom for Skibe, alle slap ud inden Isen
"laasede"*
Kolding Folkeblad Lørdag 6. Marts 1954,
"Freja" har i Dag været ude en enkelt Tur for
holde den Rende, "Elbjørn" brød i Gaar, aaben.

ss Freja. H P Q B
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Registreringsprotokoller: VII-395. XI-68.
Kbhvns. Sklbsreg. 11-124
Registreringsdato: 20/12 1875.
Certifikater: 20/12 1875. 15/11 1884.
±sygget 1875 af Aitken & Mansel, Glasgow, ifl. Bilbrev
dat. 29/6 1875.
1 Stk. 150 HHK. = 700 IHK. Compoundmaskine.
Fabrikat: Walker, Henderson & Co., Glasgow.
Klinkbygget af Jern.
1 Dæk og 1 Overdæk samt Mellemdæk midtskibs. 2 Master,
Skarpt Forskib med lodretstaaende Stævn. Agterskib
med rundt Spejl.
Kabysruf midtskibs. Kommandohus. 2 Ruf i Borde midtskibs.
2 Halvruf i Borde forude.
Fuldstændig Inderklædning.
7 vandtætte Skodder.
Længde: 243'1". Bredde: 30 ? 7". Dybde: 15 * 0".
1.363,46 brutto. 865,75 netto.
Ifølge Bilbrev dat. 29/6 1875 og Hationalltetsog
Ejendoms Erklæring dat. København 16/12 1875 bygget
til:
A/S. Dampskibsselskabet "Freja", København,
med Skibsfører Hiels Lauritz Johansen som bestyrende
Reder.
Indførselstolden er med Generaldirektoratets Tilladelse
af ll/6 1875 indbetalt ved Københavns Toldsted
ifl. Kvittering dat. Københavns Toldkammer 14/6
1875 med Kr. 17.284,00, som er 31° af Købesummen
£ 31.500.-
Maalt ifl-*- Maalebevis dat. 28/10 1884 til:
brutto: 1.363,46. netto: 972,55.
I -

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG \
ss Freja. H P Q B. =1-2
Ifl. Anmeldelse dat. København 2/12 1885 fra Ourator
i A/S. Dampskibsselskabet "Frejas" Concursbo,
er Skibet ved offentlig Auktion solgt til:
Firmaet Robert M. Slomann & Co., Hamburg.
nationalitetsmærker er udhuggede og Certifikatet
afleveret.
Registreringen afsluttet 4/12 1885. (Udslettelsespro- '
tokol Hr. 2 - 2).

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
.PÅ KRONBORG
ss tfrega. H P Q B. ) J1X
nationaltidende Lørdag Aften 22/2 1879:
Fra Havre meddeles under 18, ds., at Dampskibet
.fereja", som er ankommet dertil fra Hew York, ved
Indsejlingen i Havnen har været strandet og har lidt
betydelig Skade.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG j
ss Freja. H P Q B. =XII
Helsingør Avis 14. Marts 1883:
ss "Freja" har paa Rejsen fra Hew York til København
reddet 28 Mand fra Damperen "Glouchester City",
der paa Rejse fra Bristol til USA var blevet læk og
sank efter Sammenstød med et Isbjerg ved Hewfoundlandsbankerne.

ss Freja. H P Q B.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
17/3 1876 ank. Sulina fra Port Said
27/3 ank. Constantinopel fra Sulina
12/4 ank. Londonderry fra Sulina
!4/5 ank. .fillau fra Swinemunde
14/6 ank, Archangel fra Leith
19/6 afg. Archangel til lerwick for Ordre
7/7 ank. Glasgow fra Archangel via Lerwick'
8/8 afg. København til Granton fra Riga
10/8 ank. Grant on
25/8 ank. Danzig fra Leith
2/9 ank. Bolderaa fra Heufahrwasser
13/9 pass. Skagen vestgaaende
17/9 ank« Cardiff fra Riga
14/10 afg. Malta til Sulina fra England
21/10 ank. Sulina :
26/10 afg. Sulina til England
5/11 pass. Malta til Waterford
17/11 ank. Waterford
6/12 afg. Cardiff til Aden
22/2 1877 pass. port Said til London
2/5 afg. Antverpen
4/5 pass. Skagen sydgaaende |
23/5 ank. København fra Riga
26/5 afg. København til London i
5/6 pass. Skagen sydgaaende
7/6 ank. Bolderaa fra Antverpen
28/6 afg. Granton til Riga
2/7 ank. Riga
24/7 pass. Skagen sydtgaaende '
27/7 ank. Bolderaa fra Antverpen
4/8 pass. København fra Riga
9/8 ank. Gravesend fra Riga
16/8 afg. Gravesend til Helsingør
19/8 pass. Skagen østgaaende
23/8 ank. Kronstadt
5/9 pass. København fra Kronstadt til
Granton med Korn,
6/9 pass. Skagen vestgaaende
20/9 P a ss. Hanstholm østgaaende
24/9 ank. Riga fra Rotterdam
3/10 afg. Riga til Rotterdam
5/10 pass. København fra Riga
6/10 pass. Skagen vestgaaende
10/10 ank. Rotterdam fra Riga
16/10 afg. Rotterdam til Riga
21/10 ank. Bolderaa
30/10 pass. København fra Riga
IV

ss Freja.
7/11 1877
14/11
19/H
30/11
2/12
5/12
17/12
3/1 1878
13/1
14/1
17/1
30/1
31/1
2/2
25/2
3/3
20/3
15/4
30/4
14/5
15/5
6/6
20/6
24/6
26/6
8/7
16/7
23/7
25/7
29/7
17/8
3/9
4/9
6/9
19/9
20/9
23/9
29/9
9/10
25/10
2/11
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H P Q B.
ank.
afg0
ank.
pass.
pass •
ank.
ank.
ank.
pass.
pass.
ank.
pass.
pass.
ank.
ank.
afg.
afg.
ank.
ank.
pass.
pass.
pass.
afg.
pass.
ank.
pass .
ank.
afg.
pass.
ank.
ank.
pass.
pass.
ank.
pass.
pass.
Ank.
ank.
pass.
pass.
ank.
Havre
Havre til Kønigsberg
Pillau fra Havre
Hammershus vestgaaende
København fra Riga til London
L ond on
ir-illau til London
med Korn.
Graves end fra Kønigsberg
Hirtshals østgaaende
Helsingør sydgaaende Kl. 8 Fm.
Reval fra London
Helsingør nordgaaende Kl. 3 Hm.
fra Reval til London
Hanstholm vestgaaende .'
L ond on
Cardiff fra London
Cardiff til port Said
Port Said til Alexandria
Hull fra Alexandria
Bolderaa fra Hull
København fra Riga til London
Hirtshals vestgaaende
Helsingør sydgaaende Kl. 7,30 Em
fra London tix iironstadt
Riga
Hirtshals vestgaaende fra Riga
Gravesend
Skagen sydgaaende
Bolderaa fra Kiel
Bolderaa til England
Køb enhavn
Gravesen!
til London.
Kronstadt fra Hewcastle
Helsingør nordgaaende Kl. 9?15 Fm
Hanstholm vestgaaende fra Kron­
stadt til Antverpen.
Antverpen
Hirtshals østgaaende
Helsingør sydgaaende Kl. 6,15 FM
Kronstadt
Riga fra Kronstadt
København fra Riga til Scheiedam
Skagen sydgaaende
Bolderaa fra Swinemunde
i IV -

ss Freja.
. 8/11 1878
11/11
16/11
24/11
30/11
10/12
12/12
3/1 1879
1/2
17/2
6/3
7/3
18/3
10/4
8/5
21/5
30/7
14/8
28/8
12/9
24/9
11/10
23/10
8/11
16/11
6/12
7/12
14/12
15/12
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H P Q B
afg.
pass.
ank.
afg.
ank.
ank.
pass.
pass.
afg.
ank.
afg.
ank.
afg.
afg.
pass.
ank.
afg.
ank.
afg.
ank.
afg.
ank.
afg.
ank.
afg.
ank.
ank.
afg.
pass.
«
Bolderaa til Schiedam
København fra Riga
Helwoet via Brouwershaven
Maassluls til Riga
Bolderaa
København fra Riga
Hirtshals vestgaaende
Lizard vestgaaende
Hew York til Havre
Havre
Havre til Cardiff
Cardiff
Cardiff til Hew York
Hew York til Havre
Lizard vestgaaende
Hew York fra Havre
Hew York til Havre
Havre
Havre til Hew York
Hew York
Hew York til Havre
Havre
Havre til Hew York
Hew York
Hew York til Havre
Falmouth for Bunkers
Havre
Havre til Hew York
Lizard vestgaaende

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
SS Freia. N K B L. / 0 X F S. Int. - 1.
Bygget I898 - A/S. Burmeister 8c Wain, København.
Byggenummer 193.
2 Stk. 157 NHK. - 1.3oo IHK. Tregangsmaskiner. 2 Skruer.
Cylinderdiameter: 15-25-4o" Slaglængde: 24"
Fart: 14,75 Knob.
Fabrikat: Burmeister & Wain.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og Shade Deck. 2 Master.
7 vandtætte Skodder.
Vandballast: 60 Tons.
22o,o x 31,5 * 12,9'
So / 3o dw. 883 brutto 336 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 541/1898 dat. 17/9 1898 er
Skibet bygget til:
De danske Statsbaner, København,
med Hjemsted i Korsør.
Registrering foretaget 19/9 1898.
Oprindelig bygget til Korsør-Kiel Ruten, der blev nedlagt
ved Krigens Udbrud i 1914. Derefter overført til
Aarhus-Kalundborg Ruten , som den besejlede sammen med
ss "Hiels Holst" til 1931, da de* 1 blev oplagt i Aarhus
som Reserveskib. 3o/6 1934 afmeldt som ophugget.
Paa Kiel-Ruten kunde Skibet medføre loo I Kl.,
loo II Kl. og 30 III Kl. Passagerer.
6/1 1917 Kl. ll,2o Fm. har Skibet paa Nyborg Fjord
oversejlet Galease "Olga" af Aalborg, der
sank.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Freja. NKBL. /OXFS. V - 1.
Billeder: Arkiv.
Hegativer.
Litteratur:
Burmeister & Wain 19oo - Pag. 66.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Freja ex Svanen ex Ester. K P B K. j Int. - 1.
Bygget 19o4 - Thorskogs mekaniska Verkstad, Thorskog,
1 Stk. 32 NHK. - 2oo IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: 13 9/16-24 3/8" Slaglængde: 17i"
1 S-t-k. skotsk Kedel med 2 glatte Kanaler.
Risteflade 26 Kvadratfod. Hedeflade 673 Kvadratfod.
Arbejdstryk 12o Pund pr. Kvadrattomme.
1 Stk. Donkeykedel med 8o Pund Arbejdstryk.
Kedler og Maskine fra Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 3 Luger.
Bak 2o Fod. Brodæk 33 Fod. Halvdæk 49 Fod.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbundtanke 74 Tons
Forpeaktank 15 -
Agterpeaktank 12 -
149,5 x 25,2 x 14,1 Fod.
6o / 59o dw. 437 brutto 254 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 434/19o4 dat. 19/9 19o4 er
Skibet som ss "Ester" købt fra:
af:
A/S. Dampskibsselskabet Svanen, København,
, Thorskog?
og omdøbt til "Svanen". Firmaet H. Kirschner Se Cohn, i
København, er bestyrende Reder. j
Indregistreret 19/9 19o4. j
/l 19o6 anmeldt solgt til: j
A/S. Dampskibsselskabet Frem, København. !
/2 19o6 anmeldt omdøbt"til "Freja".
j
19/3 1913 anmeldt solgt til: •
A/S. Dampskibsselskabet Rødby Havn, Rødby Havn, j
for Kr. I05.000.- '•. Blad 2.
i

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Freja ex Svanen ex Ester. N P 3 K. i Int. - 2.
23/5 1917 anmeldt solgt til:
A/S. Dampskibsselskabet Guarto, København.
3/12 1919 anmeldt solgt til:
Cl Udslettelsesprotokollen er angivet Grækenland med
Spørgsmaalstegn)
Udslettet af Register 29/12 1919 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - 11 " Registreringsprotokol Nr. 19 - 66.
Lloyd 1926 - 1928 Chrysallis - Cie. Annexe D'Armamente
Maritime, Rouen.
1928 - 1929 Peserveranza G. - Flli. Gennari, Pesaro
1929 - 193o - - - Rimini
1930 - 1931 - - Ubaldo Gennari & Co.,
Rimini
1931 - 1934 - - Duilio Gennari & Co.,
Rimini
1934 - 1936 - - Ubaldo Gennari fu T.,
Rimini
1936 - 1945 Galeb - Marin Ferie, Split
1943 - 1959 - - Jadranska Slobodna Plovidba,
(State Enterprise), Split

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Freja. N P G D. Int. - 1,
bygget 19o5 - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft.
Byggenummer 53-
1 S.k. 2o NHK. - 125 IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter:
Fabrikat: Byggeværftet
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 1 Mast.
3 vandtætte Skodder.
Vandballast: 6 Tons.
65,9 x 16,7 x 6,7 Fod.
7 / dw. 49 brutto 16 netto,
Slaglængde
Ifølge Anmeldelse Nr. 254/19o5 dat. 22/4 19o5 er
Skibet bygget til:
A/S. Fjorddampbaadsselskabet, Aktieselskab, Hobro,
Indregistreret 22/4 19o5.
Ifølge Anmeldelse Nr. 749/1918 dat. I0/8 1918 er
Skibet solgt til:
A/S. Dansk Bjergningskompagni, Aalborg.
Skibet har forandret Hjemsted fra Hobro til Aalborg og
anvendes fremtidig til Bjergning.
Registreret 24/lo 1918.
Ifølge Anmeldelse Nr. /192o dat. 6/4 192o er
Skibet solgt til:
for Kr. 80.000.-
, Ullånger (Sverige)
Udslettet af Register 8/4 1920 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - 11 - Registreringsprotokol Nr. 18 - l6o.
vend,

13/lo 191o indbragt til Mariager med Maskinskade.
27/8 1911 Kollision udfor Cementfabriken Cimbria
med svensk Galease, der blev svært beskadiget.
16/11 1912 grundstødt paa Nybrohage i Mariager Fjord.

HANDELS- OG SØFARTSMUSE
PÅ KRONBORG
ss Freja. N T F G.• Int. - 1,
Bygget 1915 - Dunlop, Bremner & Co., Ltd., Port Glasgow,
1 Stk. 262 NHK. - 1.4oo IHK. Tregangsmaskine.
Cylinderdiameter: 22-36y-6o" Slaglængde: 42"
2 Stk. skotske Kedler hver med 3 corrugerede Kanaler.
Risteflade lo4 Kvadratfod. Hedeflade 4.l8o Kvadratfod.
Arbejdstryk 180 Pund pr. Kvadrattomme.
1 Stk. Donkeykedel med 125 Pund Arbejdstryk.
Kedler og Maskine fra Byggeværftet.
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk og Shelterdæk. 2 Master.
6 vandtætte Skodder.
Vandballast: Dobbeltbundtanke 697 Ions
31o,5 x 44,7 x 18,3 Fod.
Agterpeaktank 75 -
3.98o dw. 2.168 brutto 1.158 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 135/1915 dat. 3o/3 1915 er
Skibet bygget til:
A/S. Det Dansk-Russiske Dampskibsselskab, Kbhvn.
Indregistreret 3o/3 1915-
Ifølge Anmeldelse %. 47/1917 dat. 6/1 1917 er
Skibet den lo/ll 19l6 torpederet i Middelhavet lo Sømil
SO. for La Garrucha, Spanien, paa Rejse fra Cardiff
til Marseille med 3-2oo Tons Kul. Ingen Omkomne.
Skibets Værdi Kr. 651.306,72. Assurance Kr. 315.000.-
Udslettet af Register 17/1 1917 - Udslettelsesprotokol
Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 25 - 84.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Freja. NTFG. Bilag I - 1,
Sø- og Handelsretten i Kjøbenhavn gør vitterligt: •
Aar 1916 den 11. December Eftermiddag Kl. 2 blev
Ekstraret sat af Rettens Næstformand, Overretsassessor
Poul Hansen I Henhold til Konstitution af 28. September
1916 og af dens Medlemmer: Kaptajn Hein og Kaptajn Pe- -
tersen.
Der foretoges:
Nr. 2o6/l9l6. Søforhør i Anledning af, at ss "Freja"
er sænket i Middelhavet den lo. November 1916.
Af Besætningen mødte:
Foreren C. Harboe,
1. Styrmand Th. Karstensen,
2. Styrmand 0. Winde,
1. Mester P. Nielsen,
2. Mester R. Welling Holm,
3. Mester 0. Schmidt,
Hovmester V. Voss,
Messedreng C. Andersen.
For Rederiet mødte Skibsinspektør Stoltenberg.
For Krigsforsikringen mødte Kaptajn Michelsen.
Der fremlagdes en Skrivelse af 11. November 1916
fra Rhederiet Dansk-Russisk Dampskibsselskab, indehold-•
ende Oplysning om Skibets Rejse, Ladning, Tonnage, Klassificering
og Registreringsbogstaver samt Assurandører.
Den fremlagte Skrivelse er saalydende:
Aktieselskabet •
Det Dansk-Russiske Dampskibsselskab
Direktionen.
Kjøbenhavn d. 11. December 1916.(Børsen).
Til So- og Handelsretten.
Hersteds.
ss "Freja".
En Del af dette Skibs Besætning er hjemkommet,
efter at Skibet den lo. November er blevet torpederet
i Middelhavet paa Rejse fra Cardiff til Marseille med
en Ladning Kul, og anmoder vi herved den høje Søret om,
at der Kl. 2 Em. idag i denne Anledning maa blive afholdt
Søforhør.
Til nærmere Oplysning for Søretten tiener, at Skibet
var bygget og kom i Fart April 1915- Dets Gross. Tonnage
er 2.167,62 Tons, Netto 1.157,71 Ions, Registreringsbogstaverne
NTFG. Skibet var klassificeret Lloyds
Register A. 1.
Skibet var kaskoforsikret mod Sø-Risiko for Kr.
35o.ooo, hvoraf 3o pCt. var Selvrisiko og Resten dækket
hos følgende Selskaber: "Albingia", Hamburg-Dussel- ;
dorf, 2o pCt., "Allianz", Berlinv lo pCt., Norddeutsche;
Versicherungsgesselschaft, Hamburg, 121 pCt., "Deutsche.
Lloyd, Berlin, "Oberrheinische Versicherungsgesellschaft",
Mannheim, "Schlesische Versicherungsgesellschaft", Berlin,
"Danske Lloyd", København, hver med 5 pCt. og "Han-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Freja. NTFG. Bilag 1-2.
sa", Stockholm, 7l pCt.
Aktieselskabet
Det Dansk-Russiske Dampskibsselskab.
Direktionen.
Kay Reinhard.
Nr. 2o6/l9l6. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 11.
December 1916.
Har. Thomsen,
fff. Assistent.
For de i Skrivelsen ommeldte Assuranceselskaber
havde ingen givet Møde.
Der fremlagdes Uddrag af Skibsdagbogen, der var
tilstede i Retten. Uddraget oplæstes for og godkendtes
af Kaptajnen og Besætningen.
de:
Det fremlagte Uddrag af Skibsdagbogen er saalyden-
ss "Freja".
Udtog af Skibsdagbogen.
Rejsen Cardiff-Marseille.
Tirsdag den 31. Oktober Kl. lo Fm. var Skibet tillastet
med en Ladning Kul, ialt 3-198 Tons, bestemt til
Marseille. Skibets Bunkerbeholdning var 694 Tons, Amning.
19 Fod 5 Tommer For, 2o Fod o Tommer Agter. Kl. 5 Em.
samme Dag forhaledes Skibet gennem Dokkerne hen til Dokporten,
hvor der fortøjedes for at afvente Højvande.
Onsdag den 1. November Kl. 8 Fm. afgik fra Cardiff
med Lods om Bord, Kl. 91 kvitterede Lodsen og fortsatte
Rejsen ud gennem Bristolkanalen og videre gennem den
spanske Sø og Atlanterhavet.
Torsdag den 9. November Kl. 11.54 Fm. passeredes
Cap Trafalgar, og Kursen sattes for Gibraltar Strædet.
Kl. 3.3o Em. blev Skibet stoppet af en engelsk Patruljebaad,
der beordrede os Ind til Gibraltar. Kl. 4,3o blev
der visiteret, Skibspapirerne blev efterset, og Rejsen
fortsattes til Marseille.
Fredag den lo. November Kl. 1 Em. passeredes Mesa
de Roldan Fyr, Afstand 4 Kvartmil. Kl. 2,3o samme Dag
saas en Damper forude ca. Il Streg om Bagbord ligge
tværs i Farv3ndet, den var omtrent 8 Kvartmil borte,
Styrmanden fandt dette mærkeligt og varskoede Kaptajnen,
som var i Kahytten, da Kaptajnen kom op paa Broen, beordrede
han Roret lagt haardt Styrbord, idet han var af
den Mening, at den forude liggende Damper var bleven
stoppet af en U-baad, og Kaptajnen vilde da ved at lægge'
Skibet paa en vestlig Kurs forsøge at undgaa U-baaden.
Et Øjeblik efter kunde vi se et lysmalet Fartøj, som
saa ud til at være en U-baad, han affyrede et Skud og
hejste et Signal, som aflæstes: "Send en Baad over".
Maskinen stoppedes. U-baaden affyrede endnu et Skud, og
Projektilet slog i Vandet i Nærheden af Skibet, der
blev derefter givet tre korte Stød i Dampfløjten, og

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Freja. NTFG. Bilag 1-3-
Maskinen bakkedes, der manøvreredes derefter "Frem",
og Roret lagdes haardt Bagbord for at svinge Skibet
paa sin forrige Kurs. U-baaden hejste nu Signal om,
at Besætningen skulde forlade Skibet. Maskinen stoppedes,
og Kaptajnen gik derefter i Jollen med to Mand for
at ro over til U-baaden, imidlertid gjorde Styrmanden
Redningsbaadene klare. Da Chefen paa U-baaden saa Sklb_
ets Papirer, erklærede han, at han vilde sænke Skibet.
U-baaden gik derpaa hen til Skibet. Mandskabet havde
da lige forladt det, nogen Tid derefter hørtes Skud og
Eksplosioner i "Freja", kort Tid efter sank Skibet,
Klokken var da 4,45 Em.
Vi satte derpaep Sejl paa Redningsbaadene og styre-de
ind efter Byen "La Garucha", hvor vi landede omtrent
Kl. lo Aften, der blev sørget for Logis til Mandskabet,
og Havnekaptajnen telegraferede til den danske Konsul
Almeria om vor Ankomst.
C. Harboe.
Fører af Bs "Freja".
M. Th. Karstensen.
1. Styrmand, ss "Freja".
0. Winde.
2. Styrmand, ss "Freja".
Nr. 2o6/l9l6. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 11.
December 19l6.
Harald Thomsen.
fg. Assistent.
Paa Foranledning forklarer Kaptajnen videre:
Hvilket Undervandsbaadens 1. Signal var, kunde
ikke med Sikkerhed ses, men Komparenten var ikke i
Tvivl om, at det betød, at"Freja" skulde stoppe, ialt
Fald da der samtidig fyredes et Skud. "Freja' r har saaledes
Ikke søgt at undslippe endsige gøre Modstand, men
da, som det er forklaret i Uddraget, yderligere Skud
blev affyret, kan Undervandsbaadens Chef maaske have
troet, at "Freja" vilde søge at sejle bort.
Det Signal, son Undervandsbaaden hejste, om at Besætningen
skulde forlade Skibet, kan Komparenten ikke
nu gengive, men der er ingen Tvivl om, at det betød
netop det, som han har forklaret, at Besætningen skulde
forlade Skibet. Han kan dog sige saa meget som, at det
bestod af 3 Flag.
Komparenten siger, at Varslet til at forlade Skibet
var rigeligt. Man naaede at gaa i Redningsbaaden med
baade Proviant, Vand og nogle Tæpper, der var ogsaa en
Del af Mandskabet, som fik noget Tøj med. Skibspapirerne
har Undervandsbaadens Chef beholdt. Paa Undervandsbaaden
var intet Nummer at se, men den førte det tyske
Orlogsflag.
Komparenten fremlægger Bevis for Sænkningen dateret
lo. November 19l6, underskrevet: Moraht, Kapitainleutnant
und Kommandant elnes Deutschen U. Bootes.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Freja. NTFG. Bilag 1-4.
Chefen nægtede paa Komparentens Forespørgsel at
opgive noget nærmere om, hvad Undervandsbaaden hed eller
hvad Nummer den havde.
Det fremlagte Bevis lyder saaledes:
Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 11. December
1916.
Harald Thomsen.
fg. Assistent.
lo. November 1916.
Von dem Schiffsfiihrer Captain Carl Leopold Ludvig
Harboe aus den Schiffspapiere erhalten: 1 Provislonal
Certificate of Nationality, 1 Ladebrief uber 2.621 b.
Large Steam boat und uber 624 b. Small Steam boat.
Moraht,
Kapitainleutnant und Kommandant
eines Deutschen U. Bootes.
Paa Anledning tilføjer Kaptajnen, at Tonsangivelserne
i Undervandsbaads Chefens Kvittering er franske
Kilotons, hvorfor Tallene selvfølgelig er andre end de
tidligere opgivne engelske Tons.
Angaaende Ladningsejeren kan Komparenten kun opgive,
at det var de franske Jernbaner, men om det var
Statsbanerne eller en privat Bane, og da hvilken, ved
han ikke.
Ladningsassurandørerne kender han ikke.
Paa Anledning tilføjer Komparenten yderligere, at
Vejret var godt og Søen rolig. Der var ca. lo Kvartmil
til Land (la Garrucha). Undervandsbaadens Chef sagde
først "jeg kan jo bugsere Dem et Stykke", men lidt efter
sagde han "Vejret er godt, De kan sejle, Kaptajn".
De naaede Land efter ca. 5 Timers Forløb.
Redningsbaadene m. v. blev overladte den danske
Konsul i Almeria, og som antagelig vil sælge dem bedst
mulig.
Stedet hvor Sænkningen skete, var ca. lo Kvartmil
SO. for la Garrucha.
De mødende bekræftede Kaptajnens Forklaring.
De mødende begæredes ikke yderligere udspurgte.
Ed begæredes ikke aflagt.
Retten hævet.
Poul Hansen.
A. N. Petersen. V. T. Hein.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Freja ex Salvator. NFJG. /OYXA,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \
PÅ KRONBORG 1
ss Freja ex Salvator. H P J G. / 0 Y X A. i III
Berlingske lidende 1. August 1947
Bet Forenedes tidligere Englandsbaad ms "Esbjerg",
der siden sidste Sommer, efter at være hævet fra Havbunden
udfor Stevns, har ligget i Pælene syd for Lan-'
gebro, forsvinder nu fra det københavnske Havnebille- :
de. Skibet gaar i Lag ud paa den lange Bugsering til
Valencia* og som Forberedelse hertil blev det i C-aar .
slæbt op i Yderhavnen og fortøjet ved Bøje Hr. 6.
Bet bliver Svitzers Bjergningsdamper "Freja", der
skal foretage Bugseringen. "Freja", der har været
herhjemme til Reparation, skal ud til Middelhavet
for at have Station der - sandsynligvis i Italien -
Paa Vejen vil den saa aflevere "Esbjerg" 1 Spanien.
Slæbeturens Varighed vil være afhængig af Vind og
Vejr, men man regner med 28 - 30 Løgn. undervejs maa
"Freja" mindst to Steder 1 Havn for at faa Kul - i
England og i Gibraltar, muligvis ogsaa i en nordspansk
Havn.
Berlingske Ildende 18. Maj 1948:
La Englænderne afsluttede deres Mandat i Palæstina,
laa Svitzers Bjergningsdamper "Freja" i lel-Aviv.,
Den kom dertil for godt en Maaned siden for at bjer- .•
ge Toras Lamper "Anne", der var gaaet paa Grund uden •
for Havnen, og da dette Arbejde var afsluttet og "An-i
ne" bugseret til italiensk Værft, tog "Freja" fat paa
Bjergningen af en polsk Lamper "Levant", der var i
strandet i Hærheden. Ogssa dette Arbejde vil nu snart,
være afsluttet - hvis det ikke maa afbrydes forinden i
som Følge af Krigshandlingerne. j
Kaptajn Kreutzer paa "Freja" har i Gaar indberet- j
tet til Svitzer, at Byen og Havnen har været udsat
for flere Luftangreb. Rederiet har svaret tilbage,
at han maa handle efter Konduite og eventuelt forla- ;
de Havnen, hvis han mener, Situationen bliver for
farlig for hans Skib og Besætning. i
Indtil videre bliver "Freja" imidlertid paa Sted- ;
et i Haab om at kunne afslutte sit bjergnings arbejde.'
"Frejas" jiesætning er - maaske med Undtagelse af
en iuand eller to - helt igennem dansk.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG (^>
*/& Frej4.
Jf^y^Y^rYi'fhr. ~~.
tysl-yi yyyy ".
e~K $& i v£, j~o r

PÅ KRONBORG \
ss Freja. H C L G. ! III
Skibsbygning Hr. 1. Januar 1921;
Lørdag den ll/l2 1920 Kl. 1,30 Em. blev en ny Lastdamper,
1.950 Ions dw., bygget af A/S. Rødby Havns
Jernskibsværft til A/s. Rederiet Quarto, København,
sat i Vandet. Skibet døbtes af Skibsreder A. Andersens
Batter? Frøken Else Andersen, og fik Havnet
"Freja" med Hjemsted i København.
Afløbningen overværedes af Bestyrelsen for Rederiet,
og Rederen Hr. V. Egenfeldt Hielsen samt af Værftets |
Bestyrelse og Direktion. !
Dimensioner er 234*0" x 37'0" x 17'0". Skibet er
bygget af Staal til højeste Klasse i Bureau Veritas.
Tregangsmaskinen udvikler ca. 585 IHK. Be to Kedler
er forsynet med. Schmidtske Overhedere.

ss Frejr. H I L V.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
.PÅ KRONBORG
§ifo-«—&ULJL /re^

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j
PÅ KRONBORG j
ss Frejr. H I L V. ! I - 1
Registreringsprotokoller: K-191. XI-152.
Registreringsdato: 4/4 1883.
l/l 1894. (Omregistrering).
Certifikater: 4/4 1883. 9/11 1885.
bygget 1883 af Løbnitz & Go., Renfrew, ifølge Bilbrev
dat. Renfrew 19/2 1883.
1 Stk. 85 HHK. = 360 IHK. Compoundmaskine.
Fabrikat: Løbnitz & Co. 1883.
Klinkbygget af Jern.
2 Læk og Overdæk (Awning Deck). 2 Master.
3 Luger: 9'2" x 6'9% 7'3" x 6'8", 7*3" x 6 ! 8"
Skarp Boug med lodret Stævn. Hækbygget Agterskib med
rundt Spejl.
2 Klosetter forude. Kabys, Malerskab, Lanternerum
og Kloset midtskibs.
Ufuldstændig Inderklædning.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: Forpeaktank 16 Ions
Dobbeltbundtank ...... 168 "
Agterpeaktank 6 "
Længde: 160•8". Bredde: 25•2". Dybde: 12'9".
85 / 447 dw. 472,84 brutto. 291?26 netto.
Ifølge Bilbrev dat. Renfrew 19/2 1883 og nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. Randers 13/3 1883
"bygget til:
A/S. Randers Dampskibsselskab af 1866? Randers,
med Mægler Adolph Andersen, Randers, som Forret-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!
PÅ KRONBORG
ss Frejr. H I L V.
ningsfører.
Indførselstolden er ifl. Kvittering fra Randers
Toldkammer 20/2 1883 betalt med Kr. 6.750,oo, som
er W° af Købesummen, £ 12.500.- eller Kr. 225.000,oo
Interims nationalitets Certifikat dat. Kgl. Dansks
Vicekonsultat i C-lasgow 23/2 1883 lydende paa 288,91
netto.
Maalt efter Ombygning ifl. Maalebevis dat. Helsingør
4/11 1885. Skibet har nu 1 Dæk og Overdæk (Awning
Deck). Ruf midtskibs, Kabysruf og 2 Sidehuse.
Ruf agter.
Skibet er samtidig maalt efter nye Regler:
Længde: 165'6". Bredde: 24'3". Dybde: 12 ! 9".
brutto: 675,92. netto: 462,42.
Ifølge derom af Rederiet indgivet Andragende er
det ved Generaldirektoratets Resolution af 7/11 1885
bevilget, at Overdækket fritages for Maaling.
•1-2

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Frejr. N T L V. Int.
Ifølge Anmeldelse Nr. 221/1898 dat. 7/2 1898 er
A/S. Randers Dampskibsselskab af 1866 og A/S. Det jydskengelske
Dampskibsselskab, Aarhus, sammenluttet til et
Aktieselskab, under Navnet:
Det jydske Dampskibsselskab, Randers.
Registreret 17/5 1898.
til:
Ifølge Anmeldelse Nr. 298/l9oo dat. 21/5 19oo solgt
A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.
Registreret 28/5 19oo.
5/5 1926 anmeldt solgt til:
Skibsreder Hans Petersen, Kobenhavn.
24/9 1927 anmeldt udslettet som ikke længere selvbevægende.
- Registreringsprotokol Nr. lo - 191.
5o/3 1896 strandet paa Cape Cami i Hainan Strædet.
Indbragt til Hongkong med Bundskade.
1/2 19oo Lækage I Boven efter Forcering af Isen i
Randers Fjord.
16/1 19o4 paa Rpjse til Newcastle i Januar 19o4 havde
Skibet meget haardt Vejr. En Braadsø slog ;
agterste Dækshus overbord, hvorved 2. Styrmand,
2. Mester og Messedrengen omkom. (Søforhør i
Randers 4/2 19o4).

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
)NBORG
ss Frejr. N T L V. Int. - 2.
Ifølge Anmeldelse Nr. 28l/l9ol dat. 18/5 19ol har
Akibet forandret Hjemsted fra Randers til Aalborg, ifølge
Andragende bevilget 18/5 19ol.
Ifølge Anmeldelse Nr. 4o4/l9o4 dat. 17/8 19o4 har
Skibet skiftet Hjemsted til Esbjerg.
Registreret 17/8 19o4.
Ifølge Anmeldelse Nr. 471/191o dat. 27/lo 191o har
Skibet forandret Hjemsted fra Esbjerg til Odense.
Registreret 27/lo 191o.

il
5
g o
to
• -&
) O
i! 1
>
"C

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I
PÅ KRONBORG [
ss Frejr. H I L V. I II - 1
Indberetning dat. Det danske Konsulat i Hongkong
21/5 1896
Søforhør i Randers l/8 og 5/8 1896:
28. Marts 1896 Kl. 4 Fm. under fint Vejr med Taagebanke
over Land grundstødte "Frejr", Kapt. C. L.
Strand, paa Rejse fra Pak-hoj til Hoi-Hoa med Stykgods,
paa et Stenrev. Straks efter saas Fyret ved
Cap Cami i S. l/2 0. ca. 3/4 Sømils Afstand. Efter
at have losset en Del af Ladningen i Lægtere, kom
"Frejr" den 3l/3 atter flot og fortsatte Rejsen efter
at Lasten var genindtaget. I Hongkong, hvor Skibet
kom i Dok, viste det sig, at Bunden var bulet,
ligesom ogsaa faskinen havde lidt nogen Skade. Havariet
ansloges til 25.000 Kr.
Aarsagen til Havariet maa formentlig søges i
Strømsætning i Forbindelse med laagebanken ved Cap
Cami. Loddet var dog ikke brugt.
Kapt. Strand vedtog i Mindelighed en Bøde paa 30
Kr. til Statskassen for Overtrædelse af Sølovens Paragraf
9.
Søforhør i Randers 22/4 1899=
30. Juni 1898 Kl. 1 Em., da "Frejr", Kapt. A. C.
Funder, laa til Ankers i Pak-hoi, lonkin Bugten, opdagedes
Ild under Fyrpladsen i Maskinrummet, udbredende
sig hurtigt til Kulkasserne. Pumperne sattes
straks i Gang for delvis at fylde disse Rum med Vand
og Kl. 4 Em. var det lykkedes at faa Ilden slukket,
men da var alt fængeligt materiale 1 Maskinrummet
udbrændt.
Aarsagen var, at en Del Petroleum, der var anbragt
i Blikdaaser, var lækket ud og trængt ned til
Bunden af Skibet og derfra til Fyrpladsen, hvor den
stærke Varme har udviklet Petroleums Gas, der er blevet
antændt.
Indberetning fra Konsulatet i Newcastle 5/2 1900:
1. Februar 1900 paa Rejse Randers - England fik
"Frejr", Kapt. A. C. Funder, Isskader I Randers
F j ord.
Med Assistance af Isbryder passeredes Randers
Fjord for udgaaende, men uden for Barren viste det
sig, at en Plade i Boven om Bagbord var trykket ind
hvorved Vandet trængte ind paa Mellemdækket. Maskinpumperne
sattes straks i Gang og Hullet blev paa
bedste Maade stoppet, samtidig med at .basten lempedes
Styrbord over. "i'rejr" returnerede til Udbyhøj,
hvor Skaden midlertidig repareredes og samme Dag
fortsattes Rejsen til Frederikshavn for Reparation.

ss Frejr. H I L V,
HANDELS- OG SØFARTSMUSEE"
PÅ KRON30RG
Søforhør i Randers 9/3 1900:
26. Februar 1900 paa Rejse til Randers med Klid
fik "Frejr", Kapt. A. C. Funder, Isskader paa Randers
Fjord.
Efter at have arbejdet i Is i mere end 2 Dage sammen
med Isbryder "Uller" af Randers, viste det sig
den 26. Februar om Eftermiddagen, at "Frejr" var læk,
Maskinpumpen sattes I Gang, men Vandet steg alligevel
i Lasten. "Uller" tavede en Vaage for "Frejr",
hvorpaa denne sattes paa Grund med Forskibet, og ved
at lempe Lasten agterover lykkedes det at bringe Lækagen
over Vandet. Den 27/2 repareredes Skaden med
Planker og Pakninger, som kiledes ind mod Pladerne.
Først den 7/3 lykkedes det "Frejr" at komme Ind til
Randers. Foruden Lækagen i Pladerne, var tillige
7-8 Spanter brækkede.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Frejr. H I L V. V - 1
Billeder: Arkiv. F.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
ss Frem ex Fri. N S W R. / 0 J D E. ' Int. - 1,
Bygget 19o4 - Ljunggrens mekaniska Verkstad, Kristianstad.
1 Stk. NHK. - 6o IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fabrikat:
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. 1 Mast.
3 vandtætte Skodder.
Vandballast:
6o,9 x 15,7 x 5,7 Fod.
4 / dw. 3o brutto 15 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. 384/1914 dat. lo/8 1914 er
Skibet som ss "Fri" indkøbt fra det svenske Rederi:
af et Partrederi bestaaende af:
Dampskibsfører Hans Stærke Christensen, Saxkjøbing, og
Formand Andreas Christian Åndersen^slixkjøblng,
og omdøbt til "Frem" med Hjemsted i Saxkjøbing. Førstnævnte
er bestyrende Reder.
Indregistreret 13/8 1914.
Ifølge Anmeldelse Nr. 194/1917 dat. 21/2 1917 har
Formand Andreas Christian Andersen Harvig, Saxkjøbing,
afhændet sin Part i Skibet til Medrederen, Dampskibsfører
Hans Stærke Christensen, før af Saxkjøbing, nu af Rørbæk,
der herved er bleven Eneejer af Skibet.
Registreret 24/2 1917.
Ifølge Anmeldelse Nr. 259/1917 dat. 17/3 1917 er
Skibet solgt til:
A/S. Martin Nielsen, Fredericia.
og har forandret Hjemsted til Fredericia.
Registreret 19/3 1917-
Ifølge Anmeldelse Nr. 672/1918 dat. 16/5 1918 er
Skibet solgt til:
Interessentskabet Andelsselskabet Bogø Færgefart, Bogø.
Registreret 18/9 1918. Blad 2.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
Int.
ss Frem ex Fri. NSWR. /OTDE. Blad - 2.
Ifølge Anmeldelse Nr. 226/1921 dat. 21/12 1918 er
I/S. Bogø Navigationsskole, Bogø, indtraadt I I/S. Bogø
Færgefart, Bogø, Ejer af ss "Frem", der har forandret
Hjemsted fra Fredericia til Bogø.
Registreret k/3 1921.
Ifølge Anmeldelse dat. 12/6 1936 er Skibet solgt til:
Restauratør Peter Nissen, Kolding,
for Kr. 4.000.- og har samtidig forandret Hjemsted til
Kolding.
Registreret /
Da I/S. Bogø Færgefart havde forpligtet sig til at
lade foretage de af Statens Skibstilsyn forlangte Reparationer
og det viste sig at disse kostede Kr. 5.000.- maatte
det betale Kr. l.ooo.- udover Købesummen for at komme
af med Skibet.
I August 1938 ombygget til Motorskib.

S/s_^Frem^ - HCPD/OYDB - G/41.
117,32 brt - 45,15 net - 20+0 dwc
87,0 x 18,2 x 10,1 - mask: 25,6 df0
86,5 x 19,6 x 10,3 ef.
60 nom - 260 ihk 2-cyl.comp. Motala* M.V«,Motala
isbryder og bugserbåd - klink af jern - 1 dæk
1 mast - skarpt forskib med lodret stævn -
hækbygget med rundt spejl o 4BH -
Oscarshamns Mekaniska Verkstad, Oscarshamn.
Bg. 198 - S. Lo • 1890c
.(byggeværftet er 1 flagbøgerne fejlagtigt anført
som Motala MekoVerkstad)„
Bg.-to Aalborg Havneudvalg - Aalborg. r..n^.i8 ( io
(kontrakt af 16.12.1889) - Bilbrev dato
Oscarshamn 20- august 1890 o - i*r. g 3 voo
6.1958 A - • »1958 Ro s.t.
Søren Jensen & Co*, Aalborg - for ophugnxng -
ophugget 1 løbet af juli 1958 i Østre havn i
Aalborg.
. .1958 A - . .1958 R. slettet af reg0 som
ophugget.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Frem. (Bugserskib). NCPD. /OYDB.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG \
ss Frem. HCPD. /OYDB. I - 1.
Registreringsprotokoller: KIV-11. 7-105.
Registreringsdatos 13/9 1890.
Certifikater: 13/9 1890.
l/l 1894. (Omregistrering)
Bygget 1889 / 90 af Motala mekaniska Verkstads A/B,
Oscarshamn, ifl. Bilbrev dat. Oscarshamn 20/8 1890.
1 Stk. 60 HHK. = 260 IHK. Compoundmaskine.
Fabrikat: Motalamekaniska Verkstads A/B., Motala.
Oprindelige Dampkedel udskiftet 1902 med ny Kedel
fra A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri.
Klinkbygget af Jern og Staal.
1 Dæk. 1 Mast.
Skarpt Forskib med lodret Stævn. Hækbygget Agterskil
med rundt Spejl.
Ruf midtskibs til Maskinrum og Kabys. Opbygning om
Styrbord til Signal- og Lanternerum. Opbygning om
Bagbord til Priveter. Rathus paa Ruffet.
Fuldstændig Inderklædning.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast: Forpeaktank 6 Ions
Agterpeaktank .... 12 "
Ifølge Købekontrakt dat. Aalborg 16/12 1889, Bilbrev
dat. Oscarshamn 20/8 1890 og nationalitets- og
Ejendoms Erklæring dat. Aalborg 11/9 1890 bygget til:
Aalborg Bys Havn, Aalborg,
Indførselstolden er ifl. Kvittering dat. Aalborg
Toldkammers Kassererkontor U/9 1890 betalt med Kr,
2.503,50, som er 3 C A af Købesummen JtLr. 83.450.oo.
Eftermaalt 20/4 1893.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j
PÅ KRONBORG j
ss Frem. HOPD. /OYDB. i II - 1
Søforklaring i Løgstør 28/6 1902:
25. Juni 1902 bjergede "Frem" 3m. Skonnert "Hlna"
af Løgstør, der den 24/6 var grundstødt i Sallingsund.
Bjergeløn 400 Kr.
Søforklaring i Hjerm og Ginding Herred 16/11 1903:
16. Oktober 1903 bjergede "Frem" Skonnert "Anna"
af Aarhus, der den 9/10 var grundstødt syd for Muldbjerge.
Bjergeløn Kr. 1.000.- Bugserløn til Struer
Kr. 225.-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
?Å KRONBORG
Frem ex Sandormen. N J L D, !Int. - 1,
Bygget 1895 - Werf Conrad, Haarlem. Ombvgget i Esbjerg
I898.
1 Stk. NHK. - 12o IHK. Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fabrikat:
Klinkbygget af Jern.
Sandpumper.
78,9 x 17,o x 6,7 Fod.
14 / 86 dw. 80 brutto 28 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr. I38/I898 dat. 15/2 I898 er
Skibet købt fra:
af Partrederi bestaaende af:
Ingeniør Johannes Saabye, København, og
Frederik Vilhelm Ferdinand Johannsen, København.
med førstnævnte som bestyrende Reder.
Skibet er i Anmeldelse betegnet som Uddybningsdampskib
(Sandpumper).
Indregistreret 22/2 1898.
Ifølge Anmeldelse Nr. 486/l9o3 dat. 19/lo 19o3 er
Skibet solgt til:
Firma J. Saabye & O. Lerche, København.
Registreret 2o/lo 19o3»
Ifølge Anmeldelse Nr. 348/l91o dat. 8/7 191o er
Skibet solgt til:
Statens Vandbygningsvæsen, København,
og omdøbt til "Frem".
Registreret 28/7 191o

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
;s Frem ex Fri. N S W R. / 0 I D E. V. - 1.
Billeder: Arkiv
Negativer:
Litteratur;

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Frem. HFKJ. / 0 Z B Å. I XII
Shipbuilding & Shipping necord 12. Maj 1924:
ms Frem:
Længde overalt 225 f 0"
Længde mellem i^erpendikulærerne 210 ! 6"
Bredde 1 35 E 0"
Dybde til Hoveddæk 13 T 9"
Dybde til Awning Deck 21' 3"
Brutto 998,7 Tons
iJetto 603,9 "
Kubikindhold af Lastrum 19.850 cbf.
Dybgang paa Last 13 ' 0"
Fart 14,25 Knob
Normal IHK 1.150
En gennemløbende Dobbelt Bundtanks delt i vandtætte
Rum findes mellem Skodderne i For- og Agterpeak.
Tank 1 og 4 er indrettet til Vandballast, Hr.
2 og 3 til Brændselsolie med 80 Tons Kapacitet. Bn
Smøreolietank findes i Dobbeltbunden direkte under
Hovedmaskinen.
Skroget er bygget af Staal til Bureau Veritas
højeste Klasse.
Der er to Lastrum, et foran og et agten for Maskinrum,
hegge udstyret med moderne Lossegrejer for
hurtig Losning og Lastning. Ved forreste Luge findes
2 Stk. 3-2ons Staalbomme og ved Agterlugen 2 Stk.
2-Tons Staalbomme. Alt Dæksmaskineri er elektrisk
drevet. Lossespillene, der er leveret af Thomas B.
Thrige, kan løfte 3 Tons ved Forlugen og 2 Tons ved
Agterlugen. Store Losseporte for svært Gods findes
i begge Sider ved Forlugen.
Arrangement for Kvæg findes paa Awning-iaellemdækket
ved Siderne af Forlugen samt paa Hoveddæk i
Forlast, alt transportabelt til Opstilling efter Behov.
Alle Vejrdæk er af Teak.
Ankerspil er af Emerson V/alkers Type, horisontalt
og elektrisk drevet, men kan betjenes med Haandkraft
Paa Awning Deck agter findes en Thomas B. Thrige
Capstan.
Elektrisk-hydraulisk Styremaskine af Brown Bros.
Fabrikat er opstillet i Dækshus agter paa Awning
Deck og forsynet med Telemotor. I Forbindelse med
Haandrattet paa Promenadedæk agter findes Reservestyrestation
for Manøvrering med Rortelemotor.
Spisesalon findes i Salondækshus midtskibs paa
Awning Deck. Den er meget smukt udført i poleret
Birk og har Plads til 26 Personer. Der er store Vinduer
i Siderne og en Lys- og Lufttrunk fra Brodæk.
Da Skibet benyttes i Hatfart kan Sofaer og Sofarygge
forandres til Sovepladser for 16 Personer.
Hoved Hall og Trappegange er udført i poleret Mahogni.
Rygesalonen, der er beliggende i det store
Staaldækshus paa Promenadedæk, er ligeledes udført
i poleret Mahogni. Paa samme Maade som i Spisesalon
kan Sofaerne omdannes til Soveplads for 22 Personer.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!
PÅ KRONBORG
ms Frem. NPKJ. /OZBA. |ni -
Shipbuilding & Shipping Record 12/6 1924 (2)
Damesalon i Agterdækshus paa Awning Deck udført
i poleret Citron og Kirsebærtræ, store Vinduer og
Skylight gør Salonen lys og luftig. Sofaer kan omdannes
til Soveplads for 12 Personer. Indgangshall
til Damesalon er af poleret Mahogni og dens Sofaer
kan forandres til Sovepladser som i selve Salonen.
1 Klasses Sovekahytter findes hovedsagelig paa
Hoveddæk og delvis paa Underdæk, 3 findes paa Awning
Deck foran Spisesalon og 4 paa Promenadedæk
foran Rygesalon. Der 56 Stk. 2-Sengs Kamre, 2 Stk.
3-Sengs og 8 Stk. 4-Sengs Kamre.
Alle Sovekahytter er hvidlakerede. Sengene er af
hvidlakeret Jern og de øverste er til at slaa op.
Møbler af poleret Mahogni og Beslag af oxyderet Messing.
Hovedkorridoren har poleret Mahognipanel og hvid
Lakering over Paneler. Inclusive Sovepladserne paa
Sofaer er der Soveplads til 228 Personer.
Rederens Kahyt paa Hoveddæk i Styrbords Side har
Paneler af poleret Birk og er iøvrigt udført i poleret
Mahogni, polerede mahognimøbler og Beslag af oxyderet
Messing.
Dametoiletter paa Hoveddæk agten for Maskinrum,
Herretoilet i Styrbords Side midtskibs. Et Herretoilet
findes ogsaa paa Forkant af det midtskibs
Dækshus paa Awningdeck.
7/C forsynes med Vand fra Saltvandstank paa promenadedæk.
Haandvaske, af hvidt Marmor, faar fersk
Vand fra Tank ligeledes paa Promenadedæk. Alle Vægge
er fliseklædte i halv Højde og hvidlakerede og alle
Beslag galvaniserede.
Hele Apteringens Udstyr gør et smukt og kunstnerisk
indtryk og intet er sparet for at gøre det saa
tiltalende som muligt.
2 Saloner findes paa Underdæk, foran forreste
Last, til Dækspassagerer, med Hedgang fra Awning
Deck. Vægge af hvidlakeret lærred, Stole af ferniseret
Haardttræ, .borde, Servanter o. 1. af Mahogni.
Toiletrum paa Hoveddæk ligeover Salonerne.
Kaptajnens Beboelse, Kortrum, I og II Styrmands
Kamre og Radiostation i Staalhus paa Brodæk. Vægge
hvidlakerede og Møbler af poleret luahogni, hvilket
ogsaa findes i I og II Mesters og Hovmesters Kamre
i Styrbords Side af midtskibs Dækshus paa Ayming Deck
ligeoverfor Maskinnedgang.
Mandskabsbeboelse paa Hoved- og Underdæk forude.
3 Stk. 2-Mands Kamre for Dæksfolk og 1 Kammer til 3
Motormænd paa Hoveddæk, 1 Kammer for Kok og Jungmand
og 1 Kammer for 2 Opvartere paa Underdæk.
Pantry i Bagbords Side bag Spise&alon. Udstyr af
Eg. Ferskvand fra Tank paa rromenadedæk. Anretning,
Isskabe og Tallerkenrækker af ferniseret Haardttræ.
Et stort i^ostrum af Staal findes paa Hoveddæk bag ;
Forlugen.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i
PÅ KRONBORG {
ms Frem. HFKJ./02BA. ! ixx _
Shipbuilding & Shipping Record 12/6 1924 (3): j
Kabys paa Awning Deck lige bag ved rantry med Ind-r
gang til dette. Komfur af mest moderne Type til Oliefyring
med Lufttilførsel fra blæsere med elektrsieke '
Motorer bag i Komfuret. Fersk- og oaltvand fra Tank ;
paa jrromenadedæk.
2 Ferskvandstanke hver paa 5 Tons er anbragt paa !
xanktoppen under Underdæk midtskibs med Forsynings- ;
ledning til Forbrugstank paa Promenadedæk, hvorfra !
gaar Ledninger til Toiletter, Kabys og Pantry m.v.
Saltvand fra Sanitærpumpe i Maskinrum til Forbrugstank
paa Promenadedæk, der forsyner Toiletter m.v. i
Spuleindretning forsynes med Saltvand fra Sani- !
tærpumpen og har Slangeflanger paa Awningdeck for \
og agter. Promenadedæk og Hoveddæk for. 2 Slangeflanger
findes I Korridor i Passageraptering paa j
Hoveddæk til Ildslukning og en i Lamperum i agterste
Dækshus.
i
Dampopvarmning over hele Skibet. Dampf faas fra
oliefyet Donkeykedel i Maskinrum. Opvarmningssyste- .'
met er opdelt i 4 Afdelinger. Damp- og Udstødnings- '
rør er af Kobber. Radiatorer af Piadejern. [
Radiatorer i I Klasses Kahytsaptering paa Hoved- \
og Underdæk er anbragt i Tværskibskorridorer og inde.
sluttet 1 polerede Mahognikasser med perforerede
Metallaager og Marmordækplader. Ved denne Anbring- ;
else faas en meere normal Temperatur over hele Ap- j
teringen end hvis Radiatorerne var anbragt i Kamrene
og ikke kunde kontroleres af Personalet.
Alle Saloner og Korridorer er ventilerede ved naturliga
Træk med Indsugnings- og Afgangsventilatorer
af Boyles Type. Gooseneck Ventilatorer findes
i saa mange Sovekahytter som muligt for at opnaa
regelmæssig Luftforsyning.
Skibet er elektrisk belyst overalt. Strøm paa
110 Volt faas fra Dynamoer direkte koblede til Hjælpedieselmotorer.
Hovedfordelingstavle i Maskinrum
med Fordelingskabler til hele Skibet. Alle Belysnlngslegmer
i Saloner er af oxyderet Metal og smukt
udførte0 iaasklntelegraf og Navigationslys er elektriske.
Automatisk Kontrol af navigationslys findes
I Kortrum.
1 Kw. Radioinstallation i Dækshus paa Brodæk.
Solsejlstøtter over Awningdeck for og agter, over
Brodæk, Promendadedæk paa begge Sider af Broen og
over Agterdækshus•
4 Baade, hver 22 ! x 7'3" x 2*10" og 4 Engelhardtbaade
22' x 7 f 9" x 2*9" anbragt parvis paa Promenadedæk
midtskibs. Davids af V/elins Patenttype. 2 Dhing
les 20* x 5 f 9" x 2*3" paa Promenadedæk agter med
Davids af almindelig Type.
Hovedmaskinen, som staar midtskibs, er en 6-cyl.
enkeltvirkende, 4-Iakts omstyrbar B, & V/, Dieselmotor
af den specielle letbyggede Type, beregnet til
at udvikle 1.150 IHK ved 135-140 Omdrejninger pr.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i
PÅ KRONBORG |
ms Frem. H F K J. / 0 2 B A. |HX
Shipbuilding & Shipping Record 12/6 1924 (4):
Minut.
Slaglængden er gjort ekstra lang i Forhold til
Cylinderdiameteren for at reducere Omdrejningerne,
for at Maskinen kan anbringes i Enkeltskrmeskib og
tillade Anvendelse af Skrue af stor Diameter for at
faa den bedste Udnyttelse.
Det karakteristiske ved denne motortype er Letheden
kombineret med Styrken. De Dele af Maskinen,
der er udsat for store Kraftpaavirkninger er stærkt
'byggede? medens de øvrige Dele er af let Konstruktion.
Cylinderdækslerne, beregnede paa Forbrændingstrykket
i Cylindrene, er svært konstruerede, de er boltet
sammen, saa de danner et fast og sammenhængende
Dæk over Motoren og ved lange Bolte ned I Hovedbæringerne
i Bundrammen forbundet med denne, hvorved
Trykket paa Cylinderdækslerne overføres direkte til
Hovedbæringer og modvirkes ved Kraften fra Krumtapakslen.
Motoren er som alle B. & W. Motorer, tryksmurt.
Krumtappe og Plejlstænger er indesluttet i olietætte
Skærme med store Døre for Inspektion og Reparation.
Stempler og Plejlstænger kan sænkes og tages
ud gennem Dørene.
Der er lagt stor Vægt paa at borteliminere Vibrationen
i denne Type Motorer for at gøre dem velegnet
til Brug i Passagerskibe, hvor Reduktion af Vægt og
Omfang er af største Betydning. Paa Prøvetja-en, med
Motoren for fuld Kraft, var Vibrationen minimal.
Det bemærkes, at det bornholmske Farvand er særligt
udsat for urolig_Sø, især med vestlige Vinde,
Skibet maa da anløbe Havn med fuld Kraft paa Motoren
for ikke at miste Styringen og saa gaa fuld
Kraft bak for at stoppe Skibet i Tide. Høj Manøvreevne
for baade Skib og Maskine er meget vigtig.
Der findes 3 Stk. 2-cyl. B. & W. Dieselmotorer
af indkapslet Type med Tryksmøring, specielt hygget
til Passagerskibe, direkte tilkoblet 33 Kw. Generatorer.
Kølvands- og Smøreoliepumper er elektriske
Specialpumper. Yderligere findes Lænse-, Sanitærog
Ballastpumpe.
Prøvetur fandt Sted den 10. April i Øresund og
forløb tilfredsstillende. Under Forbrugsprøven udviklede
Hovedmotoren 1.347 IHK ved 146,5 Omdrejninger
pr. minut med et Olieforbrug af 140,3 Gram pr.
IHK Time, Hjælpemaskineriets Forbrug inclusive.
Ved Fartprøven opnaaedes 13,32 Knob trods temmelig
haardt Vejr.
Efter Prøveturen returnerede Skibet til København
og blev den følgende Dag indsat paa Rønneruten. Et
Antal indbudte var med paa Prøveturen. Rederiet var
repræsenteret af Direktør Lund. Blandt Gæsterne var
Mr. P. A. Georgson, Skibsinspektør ved The Straits
Steamship Co, Direktør 2immer, Bergenske D/S og Direktør
Kørbing DFDS.

ILS- OG SØFARTSMUSEET S
PÅ KRONBORG
ms Frem. HFKJ. /OZBA. | ixi
Shipbuilding & Shipping Record 12/6 1924 (5):
Til Sammenligning med Selskabets ss "Heimdal" af
samme Størrelse kan oplyses, at "Frem" har 35$ større
Passagertal og 15$ mere Lastrum.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Frem. H F K J. / 0 Z B A. ; I n
The Progress of the B. & W. Diesel Engine 1927/7:
S ammenligning.
ss "Heimdal". ms "Frem".
Dimensioner 210'0" x 34' x 21'3" 210'2"x35 f x21'3 [
dw. 344 Tons 400 Tons
brutto 935 " 999 "
Fart 13 Knob 13,25 Knob
Længde af Maskinrum 50 s 38'
Total Vægt af Maskineri
188 Tons 166 Tons
Carrying capacity
med Brændsel for 2
Dobbeltrejser + 25$ 308,5 Tons 392,5 Ions
Kahytspassagerer 156 23o
Bunkers 63 Tons 78 Tons
Brændselsforbrug pr.
Dobbeltrejse 14,2 Tons 2,95 'Ions
Aktionsradius 850 Sømil 5.000 Sømil

'HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Frem. HFKJ. /OZBA. ! III _
Berlingske Tidende 5. Juni 1945:
Medens det kendte Passagermotorskib "Hammershus"
af Rønne fornylig blev fundet 1 Flensborg Fjord, har
der længe hersket Spænding om, hvor et andet af 1866-
Selskabets Passagerskibe,•Motorskibet "Frem" befandt
sig.
Gaaden er nu løst, idet en Korrespondent til Berlingske
Tidende meddeler, at "Frem" er et af de faa
ubeskadigede Skibe i Kiels Havn, hvor sunkne U-baade,
væltede Oceandampere og Hundreder af andre døde Skibe
frembyder et trøsteløst Syn0
Den engelske Marine anvender nu Bornholmerbaaden
som Hotelskib, da saa godt som hele xyen ligger fuldstændig
i Ruiner, og blandt de første Gæster, der
rykkede ind paa dette flydende Hotel, efter at tyske •
Krigsfanger havde skrubbet rent fra inderst til yderst,
var 28 danske Journalister, der overnattede
her paa Vej til Hamborg.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET !
PÅ KRONBORG j
ms Frem. H F K J. / 0 Z B A. ! XII
Berlingske Tidende 18. August 1947:
I Falsterbokanalen skete der i Gaar Morges en Kollission
mellem de to Bomholmerbaade "Frem" , der kom
fra Rønne, og "Østbornholm", der kom fra Østbornholm,
Sammenstødet skete, da "Østbornholm" vilde nassere
"Frem", Idet "Østbornholms" Agterende blev suget
ind mod "Frems" Stævn. "Frem" fik nogle Buler forude
og "Østbornholm" tilsvarende Skader agterude. Skaderne
var langt oven over Vandlinien, og begge Skibe
kunde fortsætte Rejsen til København, hvor de ankom
til planmæssig Tid i Gaar Morges.
Ingen om Bord kom til Skade, men Sammenstødet var
dog saa kraftigt, at adskillige passagerer i en Fart
kom ud af Køjerne og op paa Dækket for at se, hvad
der var i Vejen.
Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 19. August 1947:
Malmø, Mana ag:
Kanalinspektøren ved Falsterbokanalen, Kommandørkaptajn
M. Cleve, har nu afsluttet sine Undersøgelse:
i Sagen vedrørende Kollisionen mellem de to bornholmske
Rutebaade "Frem" og "Østbornholm" Søndag Morgen
ved Søndre Indløb til Kanalen.
Af Rapporten fremgaar det, at der har været Tale
om Kapsejlads mellem de to Skibe. De to Skibe havde,
selv om der er Lodstvang, ikke nogen Lods om Bord0
I Forbindelse hermed fremhæver Kommandørkaptajn
Cleve, at hvor lidt de ansvarlige Skibsførere i Virkeligheden
bryder sig om lodsbestemmelserne, fremgaar
af _, at "Østbornholm" allerede Søndag Middag passerede
Kanalen paany for sydgaaende, uden at man ønskede
at tage Lods om Bore.
Overfor denne - og tidligere - svenske Klager
hævder begge de interesserede Dampskibsselskabers
Repræsentanter, at der ikke har været Tale om Kapsejlads
gennem Kanalen. Det bliver da de kommende Søforhørs
Opgave at fastslaa, hvorfor det ene af Skibene
har forsøgt at overhale det andet. I bedste Fald
synes Forklaringen at maatte være den, at det Skib,
der laa agterst, har været for sent paa Færde med at
tage Farten af, saa det var nødsaget til at gaa op
paa Siden af det andet i et Forsøg paa at undgaa Kollision.
Hvad Lodsspørgsmaalet angaar, hævdes det, at de
store Baade - Rønnebaadene - altid tager Lods om
Bord. For de mindre Skibes - østbornholmernes - Vedkommende
siges der at foreligge en Underhaandsaftale
med de svenske Kanallodser om, at de Ikke behøver
at vente, hvis der ikke er en Lods ledig.
I al Fald har deres Gennemsejling uden Lods været
tolereret I Aarevis paa det Vilkaar, at Lodspengene
under alle Omstændigheder altid blev betalt.
Førerne for de to Skibe, hvis Kollision har givet

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Frem. HFKJ. /OZBA. .'xil
B. I. 19/8 1947 (2)
Anledning til saa megen Omtale, skønt den i Realiteten
ikke har særlig Betydning, hvorimod den principielt
kan være af stor Rækkevidde, er Kaptajn Rømer
paa "Frem" og Kaptajn Hansen paa "Østbornholm". Det
vilde have været interessant at høre deres Udsagn
fremsat samtidig ved samme Ret. Imidlertid sker der
ingen saadan Konfrontering, idet deres Fartnlan ligger
saa forskelligt, at de ikke kan mødes samme Dag
enten i København eller paa Bornholm. Efter den Bestemmelse,
der blev truffet i Gaar, vil "Østbornholms"
Besætning afgive Forklaring i Sø- og Handelsretten
i København i Morgen, medens "Frems" Besætning
vil møde for Retten i Rønne paa Torsdag.
Berlingske Tidende Torsdag Morgen 21. August 1947:
Der afholdtes i Gaar i København og i Rønne Søforklaringer
om Kollisionen i Søndags mellem "Østborn- !
holm" og "Frem". Om det er berettiget - som man har ;
gjort fra svensk Side - at tale om en Kapsejlads mel-;
lem de to Skibe, skal staa hen, men man fik ved de |
afgivne Forklaringer i al Fald et levende Indtryk af,!
at det har været dem hegge meget magtpaaliggende ik- !
ke at komme sidst ind i selve Kanalmundingen, der j
kun maa passeres af et Skib ad Gangen. De to Forklar-;
Inger, der viste meget stærke Afvigelser, gaar nå til;
Handelsministeriet, hvis Sag det er at afgøre, om der:
skal gøres retslig Ansvar gældende.
I Søretten i København, for Rettens Ticepræsident ,
Robert Hove, mødte Kaptajn Ove Hansen, Anden Styrmandj
Gerhardt Petersen, Første Maskinmester Emil Andersen |
og Rorgængeren, Matros Chr. Sassersen, alle fra øst- I
bornholmske Dampskibsselskabs Motorskib "Østbornholm" 1 .
En meget interesseret Tilhører var Kaptajn Poggenborg
fra 66-Selskabets "Hammershus".
Af Kaptajn Ove Hansens Forklaring fremgik, at
"Frem" var kommet til Anduvningsbøjen Syd for Falster
bo Kanalen ca. en Skibslængde før "Østbornholm". Ved
den røde Et-Kost noget længere fremme havde de ligget
Side om Side, "Østbornholm" til Styrbord for "Frem".
Paa Strækningen herfra til Indsejlingsmolerne - en
Afstand af 5/4 Sømil - havde "Østbornholm" omtrent
overhalet "Frem", som i selve Indsejlingen laa med
Stævnen paa Højde med "Østbornholms" bagbords Laaring.
Da "Østbornholm" passerede Fyret paa Indsejlingens
østre Mole, mindskede Skibet Fart fra fuld til
halv Kraft for at tage Lods om Bord. Lodsen havde
været paa Vej ud, men Begivenhederne udviklede sig
nu saa hurtigt, at han aldrig kom om Bore.
Omtrent i det øjeblik, "Østbornholm" mindskede
Fart, raabte Andenstyrmand Gerhardt Petersen til Kaptajn
hansen, at "Frem" drejede Styrbord over, og han
tilføjede: "Det ser ud, som han vil tørne os".
- Saa slog jeg igen fuld Kraft frem, sagde Kaptajn
Hansen, og gav noget bagbords Ror for at faa
"Østbornholm"s Agterende fri af "Frem". Det lykkedes
ikke og saa skete Kollisionen.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Frem. H F K J. / 0 Z B A. III -
B. T. 21/8 1947 (2):
raa Retsformandens Forespørgsel, om det ikke var
risikabelt at forsøge paa at passere "Frem" paa Vejen
fra den røde Et-Kost til Indsejllngsmolerne, svarede
Kaptajn Hansen, at det fandt han ikke. Ganske
vist er Afstanden her kun 3/4 Sømil - 3-4 minutters
Sejlads for "Østbornholm" - men Skibet havde haft
god Fart paa og halede saa hurtigt ind paa "Frem",
at der maatte være Tid nok. Han forklarede, at "Østbornholm"
s Fart var 12,5 Knob, "Frem"s kun 12. Han
havde maattet passere "Frem" paa dennes Styrbords
Side af Hensyn til Landgrunden, idet "Frem" laa i
Bagbords Side af jmrvandet.
Kaptajn Hansens Forklaring blev bekræftet af de
tilstedeværende Medlemmer af Besætningen. Dog mente
Maskinmester Emil Andersen i Modsætning til Kaptajnen,
at den sidste Ordre til fuld Kraft frem var kommet
umiddelbart efter Stødet og ikke lige før, men
fra Rettens Side syntes man ikke at tillægge denne
Afvigelse større Betydning. :
Om Søforklaringen i Rønne over "Frem"s Besætning
telegraferer vor Korrespondent:
Da Retten sattes, meddelte Retsformanden, konsti->
tueret Dommer Possum-Poulsen, at Forhøret vilde bli-j
ve afholdt for lukkede Døre, da kun den ene af Par- :
terne var til Stede. Herimod protesterede 66-Selska-i
bets Direktør Torkild Lund, idet han henviste til
den indgaaende offentlige Omtale, Sagen tidligere
havde været Genstand for, og Dommeren bøjede sig for!
dette.
"Frem"s Fører, Kaptajn Rømer, forklarede, at !
"Østbornholm" havde fulgt i Kølvandet af "Frem" om- j
trent fra Trelleborg. Da man naaede den røde Kost i
ud for Falsterbo-Kanalen, var "Østbornholm" knapt
en Skibslængde fra "Frem", og da "Frem" sagtnede
Farten for at tage Lods, avancerede "Østbornholm" i
paa "Frem"s Styrbords Side.
Da "Østbornholm" var 10-15 m paa tværs af "Frem" j
umiddelbart foran Molerne, begyndte Kaptajn Rømer \
at mærke Suget fra "Østbornholm", og for at afvær- i
ge dette, beordrede han haardt Bagbord og satte Parten
fra meget langsom til langsomt. Da dette ikke '
hjalp, blev der givet Ordre til fuld Kraft frem to
Gange, afvekslende med Stop, for at komme fri af
"Østbornholm". Det lykkedes trods alle Anstrengelser
ikke, en Kollision var uundgaaellg, og der blev :
derfor beordret fuld Kraft Bak. I
j
Paa et Spørgsmaal, om det er almindeligt, at man j
overhaler til Styrbord, svarede Kaptajn Rømer, at
det foregaar altid til Bagbord.
;
Derefter afhørtes den vagthavende Styrmand H. S. \
Schwalbe, der i det store og hele godkendte Kaptaj- !
nens Rapport, og han hævdede, at hvis ikke Rømer i
havde foretaget de Manøvrer, han gjorde, vilde ;
"Frem" med sin Stævn have ramt "Østbornholm" midt- |
skibs og delt den i to Dele. i
i
Endvidere afhørtes Maskinmester Jessen og Matros ]
Kofoed, der begge afgav Forklaring i Overensstemmel-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Frem. HFKJ. /OZBA. XII
B. T. 21/8 1947 (3)
se med de tidligere afhørte og sluttede sig til Rapporten.
Matros Funk, der havde haft Udkik, forklarede, at
"Østbornholm", der havde ligget lige i "Frem"s Kølvand,
da "Frem" gik ind gennem Molerne, havde lagt
sig foran og passeret "Frem" med stærk Fart. Selve
Kollisionen skete efter hans mening et Par Skibsiængder
længere inde i Kanalen.
Han erklærede paa Politifuldmægtig Lerches Spørgsmaal,
at der ikke kunde være Tale om, at "Frem" havdt
drejet Styrbord, og med Afhøringen af Funk sluttede
Søforhøret.
Berlingske Tidende 7. Januar 1948
"Under Stormen i Gaar fik 350 Soldater, der vendte
tilbage til Bornholm efter endt Hytaars-Orlov, den
ubehagelige Oplevelse at være 16 Timer undervejs paa
Søen. De rejste med ms "Frem", der gik fra København
Kl. 23 Mandag Aften, og de naaede først det faste
Land, da Skibet i Gaar Eftermiddags Kl. 15 løb ind
i Hexø Havn. De var meget blege, da de kom i Land.
De fleste af dem havde gennem mange Timer været søsyge
i voldsom Grad.
"Frem" skulde efter Planen have været ind til Rønne,
men da den naaede Indsejlingen, kunde man fra
Skibet iagttage, hvorledes ms "Rotna", der var gaaet
ind lige i Forvejen^ laa og drev rundt i Havnen, og
for ikke at forøge forvirringen, besluttede "Frem"
sig til at gaa Nord om Bornholm og anløbe Hexø.
Berlingske Tidende 18. Marts 1948
Søndag den 17. August i Fjor Kl. ca. 3 Morgen
skete der i den sydlige Indsejling til Falsterbo-
Kanalen en Kollision mellem ms "Østbornholm" og
ms "Frem", der begge var paa Rejse fra henholdsvis
Hasle og Rønne til København med Stykgods og Passagerer.
Skaden paa "Østbornholm" androg ca. 13.000 Kr.
paa "Frem" ca. 7.195 Kr. og paa Kanalens Mole 3-4000
Kr. I den Anledning var der efter Begæring af Handelsministeriet
og Anklagemyndigheden ved Sø- og Handelsretten
rejst Tiltale mod Føreren af "Østbornholm"
Kaptajn Ove Hansen, for ved Overtrædelse af Sølovens
Paragraf 293 at have forvoldt Kollisionen, idet man
navnlig bebrejder Kaptajnen, at han i et saa snævert
Farvand havde overhalet "Frem".
Kaptajn Hansen kunde under Sagens Behandling ikke
erkende sig skyldig og henviste til, at han tidligere
paa samme Sted har passeret forbi "Frem", omend
med ringere Fart.
Forsvareren, LRSagfører Quortrup, mente ikke, at
der forelaa Pligtforsømmelse fra Kaptajn Hansens Side

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ms Frem. N F K J. / 0 Z B A. XII
B. T. 18/3 1948 (2)
og at det eneste man kunde bebrejde Kaptajn Hansen
var, at han havde skønnet forkert.
Efter Vicepræsidentens Henstilling gik Kaptajn
Hansen ind paa at vedtage en Bøde paa 200 Kr.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET | H I -
PÅ KRONBORG
ms Frem. HFKJ. / 0 2 B Å.
Berlingske Tidende Lørdag Morgen 22. Maj 1954:
Saa er Sommeren der, og alle Rejseruterne kommer i '
Gang. Søruterne florerer - og nu kommer ogsaa Syd-Ru-j
ten til. Motorskibet "Dania" begynder den regelmæssige
Fart om godt 14 Dage med den De-sover-mens-De-sejler- !
Fart, feom blev paabegyndt i Fjor med Held. Baade paa j
Tysklandsruten og paa andre Ruter til Udlandet bliver l
Vægten lagt mere og mere paa Automobiltrafiken. Og
for København - Travemunde-Fartens Vedkommende bestaar
Bekvemmeligheden i, at man kan starte morgenfrisk paa,
en lang Tysklandstur ad Lybæk eller Hamborg til tid- '
ligt om Morgenen, veloplagt og udhvilet efter Hatsejladsen.
Der er vældig Tilstræmning til "Dania" allerede,
og Sommeren vil antagelig bringe talrige tyske
Turister baade hen og hjem ad den Vej.
"Dania" er identisk med det gamle Bornholmer-Skib j
"Frem", som 66-Selskabet solgte for et Par Aar siden.I
Der er Plads til 180 liggende Gæster og iøvrigt et i
Par Hundrede andre Gæster fordelt over Skibet. Der er;
gode Restaurant-Forhold og hyggelige Saloner, som Rej!
sebureauernes Folk tog i Øjesyn, da Skibet i Gaar laa|
ved Nordre Toldbod paa Ekstra-Besøg. Der bliver i Som!
merens DØD Afgang hver Onsdag, Fredag og Søndag Kl.
18,30 fra Hordre Toldbod.

ms
HANDELS- OG SØFARTSMUSEE
PÅ KRONBORG
Frem. H F K J. / 0 Z B Å. V 1
Billed er: Arkiv. F.
Shipbuilding & Shipping Record 29/5 1924:
Ved Havnegade i København.
Shipbuilding & Shipping Record 12/6 1924:
Fordæk set fra Baaddæk
Baaddæk set forefter
maskinrum: 33 Kw Generator
set forefter
Spisesalon
Damesal on
Rygesalon
Indgangshall til Spisesalon
Manøvreplads i Maskinrum
3 Planer: Maskinarrangement
5 Planer: General Arrangement
Rønne Søfarts Historie Pag 272.
The Progress of the B. & "tf. Diesel Engine
1927 / 7
Marine Diesel Engine of today 1927 / 10.
Negativer: Fotograf J. Hauerslev, Fælledvej 9, Kbhv.
Fotograf H. J. Hansen, Hjørringgade 33° 0
Litteratur: Vikingen Hr. 6 / 1939

.HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Fremad. : III - 1.
Helsingør Avis Torsdag 27. Juli 1865:
Fra Randers skrives der i Byens Avis: - Brødrene
Steenberg her have for egne og Medinteressenters
Regning ladet bygge en lille Dampbaad, bestemt til
korte Toure fra Randers, navnlig til Silkeborg.
Baaden, som i Fredags, efter en behagelig Tour til.
Langaa med samtlige Actionairer og endeel af Aabestyrelsens
Medlemmer ombord, erholdt Havnet
"Fremad", har en eiendommellg Construction, som
skyldes Skibsrheder Holm i Kjøbenhavn. Den er bygget
paa Skibsbygger Mattats Værft i Randers, og
Maskineriet er forfærdiget af Frich i Aarhuus.
Baaden, der er 80 Fod lang og 16 Fod bred, er en
Hjulbaad, men har det Særegne, at den fører sine
9 Fod høie Hjul med patent-Skovle bagefter sig
mellem svære Bjælker, der rage ud over Agterenden.
Maskineriet er paa 15 Hærstes Kraft. Den lille.
Damper har allerede gjort flere Prøvefarter paa
Fjorden og Aaen, og disse ere alle faldne tilfredsstillende
ud, saa at enhver Frygt med'Hensyn til .
Construction og Maskineri har viist sig ugrundet. ;
Touren til Silkeborg er endnu ikke forsøgt paa
Grund af Aaens usædvanlige lave Vandstand i denne :
Sommer. Derimod har .baaden paa gjentagen Tour til \
Langaa viist, at den med Lethed klarer Grundene
og de mange bratte tugter, Aaen slaaer. Som Gods- •'
baad har den gjort en Tour til Udbyhøi, med Last
inde af 150 skippund, og tilbagelagde de 4,5 Mii- :
le i 3 1/2 Time. Og i Søndags førte "Fremad" Mor- ;
gen og Middag rassagerer til Støvringgaards Skov
og løb de 2,5 Miile i 1 1/2 Time.
Helsingør Avis Onsdag 9- August 1865:
Randers, den 7de August: - Under en rrøvetour,
som den lille Dampbaad "Fremad" foretog igaar,
hændtes den Ulykke, at fyrbøderen paa Baaden, da
denne passerede den interimistiske Jernbanebro
ved Langaa, ved egen Uagtsomhed kom imellem Skuret
over Maskinen og en Skraastiver ved Eroen og
erholdt derved en saadan Knuusning, at han nogle
minutter efter opgav Aanden. Den Ulykkelige, en
flink ung Mand, efterlader sig Kone og to smaae
Børn.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
H/s. Fremad. j m _ ]_„
Berlingske Tidende Onsdag Morgen 15« December 1869.
Auction over en Dampbaad.
Fredagen den l4de Januar l87o, Eftermiddag Kl. 3,
lade D'hrr. Brødrene Steenberg den dem tilhørende Hjuldampbaad
"Fremad" stille til absolut Bortsalg ved of- ;
fentlig Auction, som afholdes paa det herværende Skibsværft.
"Fremad" er bygget af Fyr og Gran, 69 Fod lang, •
19-3- Fod bred, Dybgaaendes 2 Fod. I Baaden er Indlagt !
en Høitryksmaskine af 15 Hestes Kraft med 2 Cylindre
og tilsvarende liggende Hør-Dampkjedel.
Conditioner og Vurderingsforretning ere 14 Dage i
Forveien til Eftersyn hos undertegnede Incassator.
Randers, den lode December I869.
R. Becker, Sagfører.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 1
PÅ KRONBORG !
ss Fremad. (Skruedampbaad. Bugserskib). H W CL. il - 1
Registreringsprotokoller: XI-188.
Registreringsdato: 8/l0 1886.
Certifikater: 8/10 1886.
1/1 1894. (Omregistrering).
Bygget 1886 af Gøteborg & Wilhelmsberg mekaniska
Verkstad, Gøteborg, ifl. Bilbrev dat. Gøteborg 19/8
1886.
1 Stk. 12 HHK. = IHK. Compoundmaskine.
Fabrikat: Gøteborg & Wilhelmsberg mekaniska Verkst,
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk. -Ingen Master.
Skarpt Forskib. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl
Halvruf over Kahyt. Halvruf over Maskinrum.
Ufuldstændig Inderklædning.
Længde: 46*6". Bredde: 12*0". Dybde: 7'3 n .
dw. 24,37 brutto. 9?57 netto.
Ifølge Bilbrev dat. Gøteborg 19/8 1886 med Paategning
dat. Frederikshavn 27/8 1886 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. Frederikshavn 6/9
1886, Ribe 27/9 1886 og København 28/9 1886 bygget
til Partrederi bestaaende af:
Ingeniør Søren Winkel, Odense, med 1/3 Part
Ingeniør Jacob Grund, Ribe, med 1/3 Part
Ingeniør Julius William Werner,
København, med 1/3 Part
Ingeniør Søren Winkel er bestyrende Reder.
Skibets Hjemsted er Frederikshavn.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Fremad. (Skruedampbaad. Bugserskib). H \7 C L
Indførselstolden er betalt til Frederikshavns
Toldkammer ifl. Kvittering dat. København 14/9 1886
med Kr. 525.oo, som er 3 c i° af Købesummen Kr. 17.500.'
Ifl. Skøde dat, Frederikshavn 4/4 1891 og Nationalitets-
og Ejendoms Erklæring dat. 4/5 1891 solgt
til:
Købmand P. Schou, Frederikshavn,
der ved Skøde dat. 29/4 1891 sælger 1/3 Part til
Grosserer H. P. lyngbye, København.
P. Schou er bestyrende Reder. Nationalitets- og
Ejendoms Erklæring dat. København 4/2 1893.
1-2

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE"
PÅ KRONBORG
ss Fremad. (Isbryder og Bugserskib) N G L F. Int. - 1.
Bygget 1893 af Burmeister & Wain, København, Byggenummer
l8l. Afleveret 3o/12 1893.
1 Stk. 5o NHK. - 25o IHK. Compoundmaskine.
Fabrikat: Burmeister & Wain.
Staalskib.
Længde: ?o'9" Bredde: 19'o" Dybde: 9'3"
dw. 76 brutto. 3 netto.
4 vandtætte Skodder.
Ifl. Anmeldelse Nr. 1533 af 3o/l 1894 bygget til
Odense Byes Kanaludvalg, Odense.
Indregistreret 2o/2 1894. Skibets Hjemsted: Odense.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
•kA^UtuF^yMr /Af/-&>-• ^A^A^&^'^^^f^^
f\'SLF- % !r rgr7~^d.. (Av*-,)
/ fyi' : k : /z F/fyY fyoe^A &. F/m* ^/Iw-^^y AAA/^^ faA

ss Fremad. H G L F
HANDELS- OG SØFARTSMUi
PÅ KRONBORG
Søforhør i Odense 24/4 1894:
6. April 1894 kolliderede "Fremad", Kapt. Ii. C.
tfelblund, paa Odense Kanal.
Udfor Stige, under Udslæbning af 3 Skonnerter og
2 Baade, saa "Fremad" 2 Sandbaade i Kabellængde forude.
Den ene lagde Roret -bagbord og gik klar, men den
anden holdt Kurs og lagde først paa Klos Hold Roret
Styrbord. Ved det umiddelbart derefter skete Sammenstød
sank Baaden, men dens 2 Mands Besætning bjergedes
af "Fremad".
Søretten udtaler: At Skylden udelukkende laa hos
Sandbaadens Fører, fordi denne havde undladt at iagttage
Havnereglementet af 26/6 1890 og idømte ham en
Bøde paa 16 Kr.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET
PÅ KRONBORG
ss Fremad II. (Bugserskib). N T Q M. / 0 U G T. Int. - 1.
Bygget 1915 - Gebr. H. & G. Bodewes Scheepswerven, Martenshoek.
1 Stk. NHK. - 225 IHK Compoundmaskine.
Cylinderdiameter: Slaglængde:
Fabrikat:
Klinkbygget af Staal.
1 Dæk.
4 vandtætte Skodder.
Vandballast 11 Tons.
66,6 x 17,1 x 9,3 Fod.
17/1 dw. 64 brutto 11 netto.
Ifølge Anmeldelse Nr, lo3/l9l6 dat. 28/I 1916 er Skibet
købt fra Holland af:
Marineministeriet, København.
Indregistreret lo/2 1916.