Bladet Kriminalforsorgen

More documents

Recommendations

Info

I varetægt Sognepræst Jens Kvist Tilknyttet arresthuset i åbenrå man skal ikke tage skylden fra mennesket Jeg har fast træffetid i arresthuset, men det sker også, at jeg bliver tilkaldt. Det er især, hvis nogen er rigtig ked af det og slet ikke kan se, hvordan det hele skal gå. Som regel bliver de mere rolige efterhånden, når det første chok over fængslingen har lagt sig. Man bliver jo ikke pludselig religiøs af at blive varetægtsfængslet. Folk bliver ikke ens af at komme i fængsel, og jeg taler med dem, der beder om at komme til at tale med mig. Jeg kan godt banke på og præsentere mig som præst, men jeg maser ikke på med et ’Kender du Jesus?’. Men jeg har tavshedspligt, og det ved de indsatte. Ofte trænger de bare til at snakke med én, der ikke er en del af systemet. Min fornemste opgave er tit blot at holde mund og lytte. Der er en vigtig sammenhæng mellem skyld og værdighed – hvis man tager skylden fra et menneske, tager man også værdigheden. En svær baggrund kan være medvirkende til, at det er gået galt – men det fritager ikke for ansvar. Mange ser deres skyld i øjnene, mens de er varetægtsfængslet. Når retssagen så kommer, er de måske nok rastløse og usikre, men de har også en erkendelse af, at ’jeg ligger, som jeg har redt’. Det eneste fælles træk ved de indsatte er, at de ærgrer sig over at sidde der. Man kan jo tænke på, 22 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 hvordan man selv ville have det – med angsten for dommen og for, om familien vil være der bagefter. Jeg holder altid julegudstjeneste – da deltager næsten alle, også de muslimske indsatte. Men det er måske også, fordi der er et pigekor. I et af de arresthuse, hvor jeg har været tidligere, opdagede vi, at nogle indsatte skrev julekort til sig selv for overhovedet at modtage noget til jul. Her i Åbenrå giver menighedsrådet penge, så hver indsat kan få en lille julegave af slik og cigaretter. Jeg skriver et kort og lægger ved. Det er jo underskrevet med mit navn, Jens Kvist, men der var engang en indsat, der kom og spurgte ”Hvad er det, der står? Er det fra Jesus Krist?” LORENS PETERSEN ... Et kulturchok på syv kvadratmeter
Info fra ledelsen Tekst Ole Hansen vi trives lidt bedre – men hvad stiller vi op med trivselsundersøgelsen? Trivselsundersøgelsen er gennemført, og rapporterne er fordelt til ledere og medarbejdere. Igen i 2011 viste en stor andel af Kriminalforsorgens personale, at de ønsker at påvirke trivslen på vores arbejdsplads. Svarprocenten var flot sidst og endnu bedre denne gang – 79 %. Undersøgelsen viser, at de fleste områder er forbedret – ikke mindst de områder, der blev udpeget som særlige udfordringer: ”tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere”, ”rolleklarhed”, ”ledelseskvalitet” og ”mobning”. Det er en bekræftelse af, at meget af det arbejde, der er gennemført på tjenestestederne, har været nyttigt. Men selv om det går fremad med trivslen, bliver vi aldrig færdige med at gøre Kriminalforsorgen til en bedre arbejdsplads. For de tjenestesteder, der har de flotteste resultater, er der grund til at holde fast og arbejde for at gøre trivslen endnu bedre, og for de tjenestesteder, der har mange ”røde” områder, er der behov for at styrke indsatsen. Der er altså god grund til at tage trivselsundersøgelsen alvorligt og investere i at følge op. Både ledere og medarbejdere skal gøre en indsats. Triv- selsundersøgelsen er kun en pejling på, hvordan situationen er. Den kommer først rigtigt til live, når den er blevet drøftet mellem ledere og medarbejdere, og ledelsen derpå definerer de relevante udviklingspunkter. Dem skal der ikke være for mange af, for det er vigtigt, at der også er ressourcer og evne til at gennemføre en troværdig og reel indsats. Uanset farve (rød, gul eller grøn) på de forskellige dimensioner i trivselsundersøgelsen skal tjenestestedet udvælge de områder, som det giver mest mening at arbejde med. Medarbejderne har allerede med den høje svarprocent vist, at de gerne vil påvirke trivslen. Men trivselsundersøgelser skal følges op af handling. Medarbejderne har ligesom lederne et stort ansvar for at sikre, at de aftaler, der er indgået, føres ud i livet, og at der arbejdes troværdigt og vedholdende med dem. Uden medarbejdernes engagement i hverdagen vil det ikke lykkes os at gøre Kriminalforsorgen til en bedre arbejdsplads. Direktoratet vil selvfølgelig stå til rådighed for tjenestestederne med rådgivning og sparring i opfølgningsfasen. Tillid og troværdighed ledelseskvalitet rolleklarhed Mobning Trivselsundersøgelsen er slut, og nu skal kursen sættes for, hvordan vi får en endnu bedre trivsel i Kriminalforsorgen. Ændring i 2011 I 2009 blev disse fire områder valgt som særlige udfordringer. Pilene viser fremgangen siden trivselsundersøgelsen i 2009. Særligt områderne ledelseskvalitet og mobning er tydeligt forbedret, mens vi på områderne rolleklarhed og tillid og troværdighed bevæger os stille og roligt i den rigtige retning. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 23 MICHAEL KOEFOED
Page 1 and 2: NR 8 Juni 2011 Temaet I varetægt E
Page 3 and 4: Danmark. Det er ambitiøst, at vi s
Page 5 and 6: ALEx TRAN Få hjælp til captia Det
Page 7 and 8: Ny dEpaRTEmENTscHEF i JusTiTsmiNisT
Page 9 and 10: Varetægt er en straf, før man er
Page 11 and 12: Belægget i arresthusene xxxxxxxxAn
Page 13 and 14: 16:45 Kvinde, født 1987 på Philip
Page 15 and 16: Et puslespil Som at lægge et pusle
Page 17 and 18: Samtidig betyder det også, at der
Page 19 and 20: Frustration Den indsatte er ofte me
Page 21: Sygeplejerske Tanja Søe Nielsen ar
Page 25 and 26: Boller i karry, spejlæg eller rugb
Page 27 and 28: Du skal tænke på tværs af hele K
Page 29 and 30: Capoeira-instruktør Jose Rink lær
Page 31 and 32: Medarbejderens ord Foto Jasper Carl

Bladet Kriminalforsorgen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?