I varetægt i varetægt Bag de tunge døre i landets 37 arrest- huse sidder omkring 1400 mennesker i varetægt. De venter på den dom, som skal afgøre, hvor og hvordan de skal tilbringe de næste måneder – eller år – af deres liv. For de fleste er det en tid fuld af stress og uro. Vi retter spotlyset mod arresthusene og følger det vanskelige arbejde med at få hver- dagen her til at løbe trygt og meningsfuldt rundt.
Varetægt er en straf, før man er dømt I Danmark varetægtsfængsler vi flere og i længere tid, end man gør i andre lande. Det stiller høje krav til, hvordan <strong>Kriminalforsorgen</strong> behandler de varetægtsfængslede. Og det vi kan blive meget bedre til, mener tidligere fængselsinspektør Ole Hansen. Vi varetægtsfængsler for mange og i for lang tid, synes Ole Hansen, mangeårig fængselsinspektør på både Vridsløselille og Københavns Fængsler. Problemet er, at de varetægtsfængslede ofte har langt dårligere vilkår end afsonere i fængslerne. De har langt mindre omgang med andre indsatte og dårligere mulighed for at holde kontakt med deres pårørende. ”Et varetægtsophold er et stort indgreb i et menneskes liv, og vi kan slet ikke sætte os ind i, hvor ydmygende det er. Man skal bede om alting, selv om at få lov at gå ud at tisse. Vi bør spørge os selv, om vi i <strong>Kriminalforsorgen</strong> har været gode nok til at fortælle omverden – ikke mindst politiet, anklagemyndigheden og domstolene – hvor barsk et varetægtsophold er,” siger Ole Hansen. Ikke mindst ser han den udstrakte brug af brev- og besøgskontrol som et stort problem. ”Det er selvfølgelig værre at være isoleret, men brev- og besøgskontrol er et stort indgreb. Politiet læser al din 100 private post, og alle dine besøg bliver over- 80 60 40 20 0 Varetægtsarrestanter i % af samlet antal indsatte 32 16 Tekst Via Christensen våget af en betjent. Det kommer til at virke som en straf – før man overhovedet er dømt,” siger Ole Hansen, der gennem hele sin karriere i <strong>Kriminalforsorgen</strong> har kæmpet imod, at man satte så mange i varetægt, og at så mange sad i isolation. Det sidste er lykkedes, for i dag sidder langt færre indsatte i isolation end tidligere. Til gengæld er mange flere indsatte så underlagt brev- og besøgskontrol. ”Når man sidder i fængsel, har man ret til fire timers besøg om ugen, man kan skrive alle de breve, man har lyst til, og man kan selv bestemme, om man vil opholde sig i fællesskab med andre indsatte. Det er noget helt andet end at sidde i varetægt. Der er ingen sammenhæng!” siger Ole Hansen. Fangerne ud af cellerne – eller arbejdet ind! Det er også et stort problem, at mange simpelthen ikke har noget at tage sig til i arresten, men sidder store dele af døgnet på cellen, mener Ole Hansen. Varetægtsfængslede har ikke arbejdspligt som afsonere har det i fængslerne, men til gengæld har de ret til arbejde. Hvis arresthuset så ikke kan skaffe arbejde, får de indsatte i stedet udbetalt et beløb. Men de sidder stadig og kukkelurer på cellen. Hvis de derimod havde pligt til at arbejde, ville <strong>Kriminalforsorgen</strong> være tvunget til at finde dem noget at lave og dermed give dem et mere meningsfuldt ophold. ”Det er for resten også meget nemmere at gå ind og tale med en, der sidder og laver dimser på cellen, end med en, der ser fjernsyn,” siger Ole Hansen. Danmark Finland Island Norge Sverige 9 21 21 Kilde Nordisk statistik 2004-2008 <strong>Bladet</strong> <strong>Kriminalforsorgen</strong> Nr. 8 Juni 2011 9 Ole Hansen er forhenværendefængselsinspektør, først ved Statsfængslet i Vridsløselille og siden ved Københavns Fængsler, og har også været sikkerhedschef i Direktoratet for <strong>Kriminalforsorgen</strong>. I dag er han pensioneret, men fungerer stadig som konsulent og sidder i en række bestyrelser, bl.a. for Café Exit.
Change language