Betaling for vejbelysning her - Nohr-Con

SIDE2 af 4I forbindelse med istandsættelse af en privat fællesvej som et samlet arbejde skal kommunen fordeleudgifterne efter reglerne i vejbidragslovens 3 §§ 11-12. Udgifterne fordeles blandt ejerne af deejendomme, som grænser til den del af vejen, der istandsættes og som har vejret til vejen. Detfremgår af privatvejslovens § 62, stk. 1.Kommunen skal fordele vejbidraget mellem grundejerne på grundlag af:1) ejendommens facade mod vejen,2) størrelsen af ejendommens arealer, og3) måden, hvorpå ejendommen benyttes eller forventes at blive benyttet, eller ejendomsværdien,jf. vejbidragslovens § 11, stk. 1. Hvis en ejendom ikke er ansat til ejendomsværdi, skalbenyttelsesmåden anvendes.Det første kriterium, facadelængden, skal indgå i fordelingen med en faktor på mindst 10%, mens deto øvrige kriterier hver skal indgå med en faktor på mindst 25%. Fordelingen af de resterende 40%mellem de ovennævnte, lovbundne kriterier afhænger af kommunens skøn, jf. vejbidragslovens § 11,stk. 2.Ejere af ejendomme, der grænser til anden vej end de veje, der er omfattet af kendelsen, har krav pået passende reduceret bidrag. Dette gælder dog ikke, hvis ejeren er fritaget for at skulle bidrage til denanden vej efter bestemmelsen i vejbidragslovens § 6, stk. 1. Dette fremgår af vejbidragslovens § 11,stk. 5.Kommunen kan fordele udgifterne til vejens istandsættelse i henhold til en aftale herom, fx fastsat iservitutter, vedtægter for grundejerforeninger eller lignende. Men kommunen har ikke pligt til atanvende en sådan aftalt fordeling. Det fremgår af privatvejslovens § 62, stk. 1, 3. punktum.Hvis der blandt grundejerne ikke er enighed om, hvem der har vejret, skal kommunen henvisegrundejerne til at indbringe dette spørgsmål for domstolene. Herefter skal kommunen fordeleudgifterne mellem ejerne af samtlige de ejendomme, som grænser til den private fællesvej efter §§ 11-12 i vejbidragsloven. Det fremgår af privatvejslovens § 62, stk. 2.Baggrund for sagenDet fremgår af sagen, at Kommunen i brev af 8. november 2011 har varslet kommunens beslutningom, at grundejerne skal betale for vejbelysningen på de private fællesveje i kommunen.Det fremgår også af sagen, at I den 24. februar 2011 sendte en e-mail med besked om, at klagerneikke skulle deltage i betalingen til vejbelysningen.I har i brev af 22. december 2011 truffet afgørelse om betaling for vejbelysning på de privatefællesveje i kommunen. I har henvist til privatvejslovens § 45, stk. 1-3.Vores vurdering3 Lov om grundejerbidrag til offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 16. september 2010

SIDE3 af 4Tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsaktKommunens e-mail af 24. februar 2011 har karakter af en afgørelse. Der er ikke i privatvejsloven,hverken den gældende eller den forgående, forbud mod, at en vejmyndighed helt eller delvist afholderudgifterne til vejbelysning på en privat fællesvej. Vi mener derfor ikke, at jeres afgørelse af 24. februar2011 som udgangspunkt er ulovlig. Vi kan ikke tage stilling til, om jeres afgørelse af 24. februar 2011evt. er ulovlig i medfør af anden regulering, herunder kommunalfuldmagtsreglerne.Vi opfatter jeres afgørelse af 22. december 2011 som en tilbagekaldelse af den (begunstigende)afgørelse af 24. februar 2011.En offentlig myndighed kan som udgangspunkt ikke uden videre tilbagekalde eller ændre en tidligerebegunstigende afgørelse. Dette er begrundet i hensynet til den adressat, der har indrettet sig i tillid tilmyndighedens afgørelse. Mulighederne for at tilbagekalde en begunstigende afgørelse er derforbegrænsede.Af den forvaltningsretlige teori 4 fremgår, at der er tre almene momenter, der må indgå i vurderingen af,om tilbagekaldelse kan ske.For det første myndighedens konkrete årsag for at tilbagekalde afgørelsen.Særligt kvalificerede årsager: Liv, sundhed, velfærd, statens sikkerhed, forebyggelse ogopklaring af lovovertrædelser.En bred mellemgruppe af årsager: Her kan saglige hensyn til at tilbagekalde være væsentligehensyn efter den enkelte lovgivning. På vejområdet kunne væsentlige hensyn fx værehensynet til færdslen eller vejtekniske hensyn.Mindre tungtvejende hensyn kunne eksempelvis være myndighedens ændrede vurdering afsagen, selvom det retlige og faktiske grundlag ikke er ændret. Som udgangspunkt er detteikke tilstrækkeligt til at tilbagekalde afgørelsen.For det andet tilbagekaldelsens virkninger for parten eller parterne.Hvis tilbagekaldelsen er til gunst for parterne vil det normalt være uproblematisk attilbagekalde.Hvis tilbagekaldelsen er til ugunst for parterne:o Myndigheden skal foretage en proportionalitetsvurdering af indgrebets intensitet. Jomere intensivt indgrebet er, des stærkere tilbagekaldelsesgrundlag kræves der.o Hvis grunden til at tilbagekalde er opstået før afgørelsen blev meddelt, burdemyndigheden have taget den i betragtning inden afgørelsen. Det følger af princippetom, at myndigheden skal oplyse sagen i nødvendigt omfang til at kunne træffe enkorrekt afgørelse 5 .4 Se eksempelvis Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, s. 942 ff.5 Officialprincippet

SIDE4 af 4ooooHvis partens egne forhold kan bebrejdes ham kan dette tale for en tilbagekaldelse.Det kunne fx være partens overtrædelse af vilkår, afgivelse af svigagtige oplysningereller urigtige forudsætninger bibragt af parten som grundlag for afgørelsen.Om parten får en rimelig frist før tilbagekaldelsen får virkning.Om parten får erstatning for tilbagekaldelsen.Om der er tale om et løbende retsforhold.Ved afgørelsen af, hvorvidt en myndighed lovligt kan tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt,beror på en afvejning af ovenstående hensyn.I har i udtalelse af 20. juni 2012 oplyst, at kommunens e-mail af 24. februar 2011 har beroet på etforkert grundlag, idet kommunen havde fejlfortolket privatvejslovens og vejbidragslovensbestemmelser. Kommunen havde ikke fuldt ud taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt den del af Vvej, som klagerne bor på, kunne betragtes som et vejsystem, der udgør en færdselsmæssigsammenhæng, og hvor derfor alle ejendomme bidrager til betalingen som et samlet arbejde.Vi mener ikke, at I lovligt kunne tilbagekalde jeres afgørelse af 24. februar 2011. Vi har lagt særligtvægt på, at I efter vores opfattelse ikke har angivet særlige grunde til, at undtagelsen fra betalingenønskes tilbagekaldt. I har ikke henvist til særlige, kvalificerede hensyn som kan begrunde, at denbegunstigende forvaltningsakt tilbagekaldes.I har henvist til, at kommunen har ændret sin retlige vurdering af sagen, selvom det retlige og faktiskegrundlag ikke var ændret på tidspunktet for jeres genoptagelse. Som det fremgår ovenfor, er dettenormalt ikke nok til at, dette sagligt kan begrunde en tilbagekaldelse af en ellers gyldig afgørelse.Vi lægger også vægt på, at I ikke har givet klagerne en rimelig frist til at indrette sig på den nyeafgørelse. I har truffet endelig afgørelse den 22. december 2011, som var gældende fra og med 2011.KonklusionVi mener derfor efter en samlet afvejning af sagens oplysninger, at jeres tilbagekaldelse af afgørelsenfra februar 2011, er ulovlig. Jeres afgørelse af 22. december 2011 er derfor ulovlig. Vi skal bede er omat trække jeres afgørelse af 22. december 2011 til klagerne, tilbage.Vi foretager os herefter ikke mere i sagen.