10.08.2015 Views

12/11595 OPSIGELSE AF VEDLIGEHOLDELSESAFTALE - Nohr-Con

12/11595 OPSIGELSE AF VEDLIGEHOLDELSESAFTALE - Nohr-Con

12/11595 OPSIGELSE AF VEDLIGEHOLDELSESAFTALE - Nohr-Con

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

SIDE2 af 4henvendelse og er indforstået med, i henhold til den tidligere indgåede aftale, at Kommunen fremoverforestår vedligeholdelse af vejen i sin nuværende udlægning, herunder reparation af asfaltbelægningmv. samt glatførebekæmpelse og snerydning, uden udgift for lodsejerne.”Kommunen har vedligeholdt den omhandlede strækning af K vej i henhold til aftalen omtalt i brevet af2. september 1985.Dette vil kommunen imidlertid ikke længere, fordi istandsættelse og vedligeholdelse af den privatefællesvej på landet er et privatretligt anliggende, som det offentlige ikke har nogen interesse i.Kommunen har derfor ved brev af 17. september 20<strong>12</strong> opsagt aftalen med virkning pr. 1. april 2013,dvs. at de vejberettigede har 6 måneders frist til at indrette sig på, at kommunen ikke længerevedligeholder vejen på kommunens regning.Det fremgår af kommunens brev af 17. september 20<strong>12</strong>, at vejstrækningen ifølge kommunensvejfortegnelse aldrig er blevet optaget som offentlig vej.HVAD KAN VEJDIREKTORATET TAGE STILLING TILVi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) eftervejlovgivningen, her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn)inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens § 87, stk. 2.Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgtvejlovgivningen, forvaltningsloven 4 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tagestilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig.Hvis kommunen ikke har truffet en forvaltningsretlig afgørelse efter vejlovgivningen, har vi ikkekompetence til at vurdere de retlige spørgsmål.Endvidere kan vi ikke tage stilling til spørgsmål efter anden lovgivning, herunder reglerne omkommunalfuldmagt.Endelig kan vi ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, herunder aftaler fx om en kommunesvedligeholdelse af en privat fællesvej på andet grundlag end efter privatvejsloven. Dette kan kundomstolene tage stilling til, hvis parterne er uenige.DEFINITION <strong>AF</strong> OFFENTLIGE VEJE OG PRIVATE FÆLLESVEJEVed offentlige veje forstås de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og somadministreres af staten (Vejdirektoratet) eller kommunerne i henhold til lov om offentlige veje. Detfremgår af vejlovens § 1 og privatvejslovens § 10, nr. 1.Kommunen bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, og hvilke bestående kommunevejeder skal nedlægges. Kommunen kan optage almene veje og private fællesveje somkommuneveje. Det fremgår af vejlovens § 23.4 Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007


SIDE3 af 4Ifølge vejlovens § 8 skal kommunen føre en fortegnelse over sine offentlige veje.I henhold til § 1 i vejbestyrelsesloven 5 , som blev ophævet ved vejlovens ikrafttræden den 1. april 1972,forstås ved offentlige veje de veje m.m., der er optaget på det i lovens § 8 omhandlede vejregister. Detvar således kun veje optaget på dette register, der efter denne lov var offentlige.Det er derfor efter loven en forudsætning for, at en vej i dag er offentlig vej, at den enten før 1. april1972 var optaget i vejregistret, jf. vejbestyrelseslovens § 8, eller efterfølgende af kommunen eroptaget som offentlig vej i medfør af vejlovens § 23.Offentlige veje har siden 1957 skullet udskilles i matriklen, hvilket i praksis betyder, at de på etmatrikelkort noteres med et litranummer. Det forhold, at en vej er udskilt i matriklen, kan derfor være etindicium for, at vejen er en offentlig vej. Men det er ikke det endelige bevis.Hvis en vej ikke er en offentlig vej efter denne definition, er den en privat vej.En privat fællesvej er en vej, der ligger på en ejendom, der ejes af én ejer, og som ejeren af en andenejendom har ret til at bruge som færdselsareal. Den ret, som ejeren af denne anden ejendom har tilsådan en vej, er en vejret. Og den, der har en vejret, er vejberettiget. Det fremgår af privatvejslovens §10, nr. 3.Privatvejsloven indeholder ikke krav om, at et udlæg af en privat fællesvej skal tinglyses eller væreoptaget på et matrikelkort. Men det kan i mange tilfælde være et sagligt krav, at disse ordensmæssigeforanstaltninger skal være opfyldt i forbindelse med godkendelse af et udlæg.Kommunen, der er vejmyndighed for de private fællesveje i kommunen 6 , skal ifølge privatvejslovens §25, stk. 1, føre en fortegnelse over de private fællesveje og udlagte private fællesveje i by ogbymæssigt område, jf. privatvejslovens definition i § 3, stk. 1.Kommunens fortegnelse er dog ikke det endelige bevis for en vejs retlige status som privat fællesvej.Der er i øvrigt ikke krav om, at kommunen skal føre fortegnelse over de private fællesveje på landet.Det areal, som private fællesveje ligger på, er normalt enten en del af en matrikuleret ejendom eller enselvstændigt matrikuleret (vej-)ejendom.VEDLIGEHOLDELSESPLIGT <strong>AF</strong> PRIVATE FÆLLESVEJE PÅ LANDETDe, der er forpligtet hertil i henhold til aftale eller anden privatretlig bestemmelse, skal holde en privatfællesvej i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang.Hvis der ikke findes aftaler mv. om vedligeholdelsen, skal de vejberettigede brugere vedligeholdevejen i forhold til deres brug af vejen. Dette fremgår af privatvejslovens § 13.5 Lov nr. 95 af 29. marts 1957.6 Jf. privatvejslovens § 1, stk. 2.


SIDE4 af 4VORES VURDERINGKommunens konstatering af vejens statusSom nævnt ovenfor kan Vejdirektoratet alene tage stilling til afgørelser. Afgørelser er i den forstand atforstå som retsakter (forvaltningsakter), dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er ellerskal være ret i et foreliggende tilfælde 7 .Ex vil en kommunes beslutning om at optage en privat fællesvej som offentlig (eller omvendt) være enafgørelse, jf. vejlovens § 23.Er der derimod tale om en korrespondance mellem kommunen og en borger omkring fastlæggelse afden nuværende status for en vej (offentlig eller privat fællesvej), vil der ikke være tale om enafgørelse, men derimod en ren konstatering fra kommunens side.Kommunens opsigelse af vedligeholdelsesaftalenPrivatvejsloven er ikke til hinder for, at en kommune kan påtage sig for kommunens regning at udføreden vedligeholdelse af de private fællesveje, som ellers påhviler grundejerne. 8Kommunens beslutning om at vedligeholde den private fællesvej K vej nr. 15 til 27 er udtryk for, at derer indgået en privatretlig aftale mellem kommunen og grundejerne om vedligeholdelsen. Det fremgåraf Kommunens brev af 2. september 1985.Vi mener ikke, at kommunen ved at indgå aftale med de vejberettigede om vedligeholdelsen har truffeten forvaltningsretlig afgørelse. Kommunen har derimod indgået en privatretlig aftale med devejberettigede. Ligeledes har kommunen ikke truffet en forvaltningsretlig afgørelse ved at opsigeaftalen ved brev af 17. september 20<strong>12</strong>.Vi kan som nævnt ovenfor ikke tage stilling til privatretlige aftaler. Hvis du er uenig med kommunenom opsigelsen af aftalen, kan uenigheden derfor kun løses ved domstolene.KONKLUSIONDet ligger ikke indenfor Vejdirektoratets kompetence at tage stilling til en kommunes opsigelse af enprivatretlig aftale.Vi afviser dermed at tage stilling til din klage, fordi kommunen ikke har truffet en forvaltningsretligafgørelse efter vejlovgivningen, her privatvejsloven.7 Jf. bemærkningerne i Karnovs Lovsamling til forvaltningslovens § 2, stk. 1.8 Vi har hermed ikke taget stilling til, om anden lovgivning, fx reglerne om kommunalfuldmagten, er til hinder foren sådan aftale.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!