> Californien Vegas og Canyon

KANO & KAJAK NYHEDSMAGASIN NOVEMBER 2009
Kapkajak
Debatoplæg
Er Danmark klar til
200m….??
Fra at have været i en tid hvor olympiske
sportsgrene per definition var idrætter
med lange historiske traditioner, sigter
Den Olympiske Bevægelse nu frem imod
en modernisering. Den olympiske ånd
har det mål at fastholde ungdommens og
den hastigt udviklende verdens interesse
for legene. Så derfor er det ingen
overraskelse at ICF tager beslutningen
om at afskaffe 500m disciplinerne, der
blev vundet af mere eller mindre de
samme medajlevindere som på 1000m
distancen. Beslutningen er spændende,
nødvendig og vil genskabe interessen
for kano- og kajaksporten på lang sigt!
Og hvordan kommer vi så til at klare
os ved OL 2012 på 200m distancen?
Som landstræneren skrev i forrige
Nyhedsmagasin, så taler resultaterne i
år for sig selv. Danmark har en håndfuld
roere, der har potentiale og talent for
den korte distance.
Så vi skal vel ikke bekymre os? Vi er jo
regerende europamestre på 4 x 200m,
så hvorfor skulle vi ikke også være
blandt de bedste om 4 år?
I Danmark har vi tendens til at træne
alle vores roere efter samme program
tilrettelagt for 1000m. Forskellen på
de fysiske arbejdskrav der stilles til
1000m, som tager over 3 min, og
200m, som kun tager lige over de 30
sekunder i mandskabsbåd, er selvsagt
ganske betydelige! Uden at gå for
meget i fysiologiske detaljer kan man
forsimplet sige, at energibidraget
under en 1000m kommer fra omkring
70 % aerobe (ilt) processer og 30 %
fra anaerobe (uden ilt) processer. På
en 200m viser forskning, at energibidraget
fra de aerobe processer
kun er omkring 40 %, mens resten
kommer fra anaerob forbrænding af
kulhydrat. De 2 processer, hvorved der
skabes energi til musklerne, adskiller
sig markant fra hinanden ved, at den
energi der produceres uden ilt, som i
fysiologiske termer kaldes glykolysen,
kan levere dobbelt så hurtigt energi
til musklerne. Glykolysen er meget
mere ineffektiv sammenlignet med
de aerobe processer, fordi der for
hvert sukkermolekyle kommer 18
gange mindre energi end ved aerob
forbrænding. Ved glykolysen sker der
endvidere en akkumulering af affaldsproduktet
laktat, som i folkemunde
kaldes mælkesyre. Denne laktat er en af
de begrænsende faktorer under meget
intensivt arbejde, som specielt 200m
disciplinen i kajak er.
Ovenstående er blot for at give en idé
om, hvor forskellige krav der stilles til
kroppens forbrændingsprocesser, og
de hastigheder de skal trænes til at
præstere under. Yderligere må man
se på, hvilke krav der stilles til styrken.
På en kort distance vil kropsvægten
betyde mindre i forhold til den absolute
styrke. Derfor vil et parameter som
musklens tværsnitsareal – størrelsen
på muskelfibrene – få en altafgørende
betydning for at kunne præstere
blandt de bedste i fremtidens 200m
discipliner. Med kendskab til disse
specifikke arbejdskrav forventer vi at
se en udvikling af 200m roerne, som vi
kender i dag til de roere, der vil ligge i
finalen om 3 år. Vi håber at vores lettere
forsimplede forklaring af de fysiologiske
krav kan give en smule forståelse for,
hvor forskelligt man bliver nødt til at
træne for enten at være den bedste til at
ro en 1000m eller en 200m.
Dansk kano- og kajakroning har en
kultur for traditioner. Traditioner der
siger, at sådan gør man, og sådan har
vi altid gjort. Skal vi hjælpe de aktive til
at stå med medaljer om halsen på
200m om 3 år, skal vi turde lave om på
disse traditioner. Det er ingen hemmelighed,
at i formlen til at blive god
indgår en meget stor træningsmængde.
Lad det stå helt klart! Men måden,
hvorpå vi specialiserer de aktive
herhjemme, er ikke eksisterende.
Næsten alle landsholdsroere har roet
alle distancer fra 200m til maraton
og efter de samme traditionelle
træningsmetoder.
Men med den konkurrence der er om
de olympiske medaljer i dag, er det
dybt naivt og foruroligende at læse
landstrænerens tanker og manglende
af samme i oktobers Nyhedsmagasin
om, hvordan hele vores træningsstruktur
herhjemme skal struktureres, for at vi
kan have nogen som helst chance for
at kunne konkurrere i 2012. Niveauet
på 200m distancen vil stige eksplosivt
indenfor de næste par år, fordi alle de
store nationer vil satse på det fremover.
Noget som vi aldrig har praktiseret
før, men som må blive en nødvendighed
for at kunne være blandt
de bedste er, at alle seniorroere
helt klart må gøre op med sig selv,
hvilken disciplin de vil dygtiggøre
sig på og træne målrettet efter!
10