Hasseris Sogneblad

More documents

Recommendations

Info

Hvor koldt kan det blive? - om en tur til Stadtkloster Segen i Berlin. I januar 2009 foretog et udvalg ved <strong>Hasseris</strong> Kirke en studietur til Berlin. Anledningen var, at vi i forskellige danske aviser med mellemrum havde set et nyt fænomen i den tyske protestantiske kirke omtalt. Nemlig en opblomstring af protestantiske klosterlignende fællesskaber. Vores mål var Stadtkloster Segen, der tidligere hed Segenskirche og ligger i det gamle Østberlin, på Schönhauser Alleé i Prenzlauer Berg. Segenskirche blev i 2001 lagt sammen med tre andre store bykirker, men da medlemstallet i den protestantiske kirke er raslet ned, havde man overskud af store, og i vedligeholdelsesudgifter kostbare, kirkebygninger. Ikke uden grund kaldes Berlin for den tyske ateismes hovedstad. Nu stod man imidlertid med alle disse store bygninger og der var mange spekulationer og kreative ideer til, hvad man kunne bruge husene til. En af de fire kirker fungerer i dag, som et yderst velbesøgt børnemuseeum, medens man, hvad Segenkirche angik, overvejede alt fra kunstgalleri til ældrecenter. Så opstod den ide, at lave et såkaldt tidsbegrænset kloster, en tanke man har kendt og især i den katolske kirke praktiseret de sidste 50 år. Det går ud på, at man kan trække sig tilbage til et Side 12 kloster for en uge eller et halvt år alt efter, hvad man nu har lyst og tid til. Og her under opholdet indgå i et struktureret fællesskab, for at finde ro og udvikle andre sider af ens personlighed. Og det er vel at mærke langt fra altid religiøse personer der har søgt klostrene. Også den protestantiske kirke i Tyskland kender til sådanne klosterfællesskaber, her er det både familier og enlige, der beslutter sig for at indgå i et forpligtende fællesskab med hinanden. Man bor sammen, men har hver sin lejlighed, der er fælles spisning flere gange om ugen og der er naturligvis et fælles andagts og gudstjenesteliv. Segenkirche blev på foranledning af kirkens sognepræst Gisbert Mangliers solgt til et familiekloster, Don Camillo i Schweiz, for 1 euro. De påtog sig så til gengæld saneringsarbejdet, det indholdsmæssige arbejde med andagter, meditationsaftener, troskurser, børnegudstjenester osv. På nuværende tidspunkt bor der tre familier med børn plus et antal singler. Da vi besøgte stedet havde man i det kæmpestore bygningskompleks, der foruden kirken rummer to store lejlighedskomplekser fået lavet soltag en elevator, og renoveret beboernes lejligheder. Byen Berlin har bidraget med foreløbig 300.000 euro, men det vil koste i alt 3,3 mill.euro at sætte bygningerne i stand. Tag, vinduer, isolering - alt skal renoveres, da der stort set intet
er gjort siden 2.verdenskrig. Klosteret regner på sigt med ret store indtægter fra udlejning af gæsteværelser til folk, der i en kortere eller længere periode har lyst til at indgå i fællesskabet på stedet. Vi var nogle af de første gæster og havde balsalslignende værelser, der bar præg af, at renoveringen endnu ikke var nået frem. Møbleringen var yderst beskeden og så var der koldt, ishamrendekoldt, på værelserne, i morgenmadssalen (vi sad i vores frakker), i kirken ( 6 grader!), men det kostede til gengæld også kun 30 euro pr.nat inklusive morgenmad. I sommerhalvåret vil det formentlig være fint og under alle omstændigheder en god oplevelse af et fællesskab, hvor mennesker faktisk bruger tid på at overveje, hvad de vil med deres liv, med den tid de har, reflekterer over hvad et meningsfyldt liv og en meningsfyldt dag er. Og så var det påfaldende udogmatisk. Vi fornemmede stor rummelighed overfor alle slags mennesker, hvad man selvfølgelig også er nødt til, hvis man vil have folk i tale i en af de mest sekulariserede byer i verden. På samme tur lagde vi også vejen forbi en anden kirke, Heilig Kreuz- Kirche i Zossener Strasse nær det jødiske museum. I begyndelsen af 90erne havde man her valget imellem at dreje nøglen om, da menigheden var skrumpet gevaldigt ind og man stod med et skrummel af en kirkebygning eller at finde helt nye veje. Og nye veje fandt man. I dag er der inden i det store kirkerum bygget kontorer til kirkens personale, der er cafe, der er meditationsrum, der er kontor for flygtninge og udlændinge, der er retshjælp, der er et stort fattigdomsprojekt rettet mod alle i sognet uanset religion, der er i bygninger ikke langt fra kirken indrettet herberg for en del af byens mange hjemløse o.s.v. Pengene får man for en stor del fra, at man lejer kirkerummet ud til events. Når der skal lanceres en ny Porsche eller en ny parfume eller noget nyt software, er det blevet hipt at leje et kirkerum. De tjener mange penge på det, men det er også det, der giver de rigtig store problemer. Man har fra begyndelsen haft det princip, at alteret ikke må tildækkes uanset hvad. Så må man promovere pikant lingeri og heavy metal her eller hvad, grænsedragningen er virkelig, virkelig svær. På den anden side betyder pengene, at man ved den kirke kan gøre og gør en kæmpe forskel i en bydel, der er præget af endog meget store sociale problemer. Vi tog til Berlin og frøs med anstand, men vi kom hjem varme om hjertet og inspirerede af mødet med mennesker og kirker, der under virkelig vanskelige forhold har bevaret modet, gejsten og håbet om at det nok skal gå og at der kan gøres en forskel. Agnete Brink Side 13
Page 1 and 2: april maj juni juli august 2009 År
Page 3 and 4: Pinse i Parken 2009 Folkekirkerne i
Page 5 and 6: Søndag den 2. august 8. søndag ef
Page 7 and 8: To Hasserisaftener i samarbejde med
Page 9 and 10: t mest skøre: t var de konkurrence
Page 11: Koncerter i Hasseris Kirke 5. maj,
Page 15 and 16: Aktiviteter i Hasseris Kirke Hasser

Hasseris Sogneblad

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?