Sogneblad

More documents

Recommendations

Info

Findes der h og hellige m I de sidste to årtier har der været en voksende interesse for spiritualitet og mystik. Ikke bare den som vi har stiftet bekendtskab med via de østerlandske religioner i de sidste 50 år. Men også den, som ligger gemt i den kristne kirkes lange historie. Og hvad handler den interesse i grunden om? Måske tørsten efter Gud. Psykologiske indsigter og landvindinger, alle mulige slags terapi og en voldsom materiel velstand har ikke kunnet slukke denne menneskelige grundtørst efter mening, tilhørsforhold og retning. Jeg tror det moderne menneske tørster efter noget, som det godt ved det ikke kan skaffe sig selv, derfor den voksende interesse for spiritualitet og mystik, og for de mennesker der levede før os og som med deres liv og færden bevidnede, at de var i et nært og frugtbart forhold til Gud. I juli måned i år fik jeg mulighed for at deltage i et seminar i Strasbourg, afholdt af Institut for Økumenisk forskning, der er en institution, som er grundlagt og 10 Af sognepræst Agnete Brink financieret af de lutherske kirker i Europa. Temaet for seminaret var ’Saints without Borders’, altså helgener uden grænser. Baggrunden for at tale om helgener i den katolske kirke er forståelsen af, at liv og sjæl hører sammen, så når livet dør, lever guddommeligheden videre i relikvierne, knoglerne der blev tilbage. Helgeninstitutionen blev afskaffet ved reformationen i den protestantiske kirke og siden har man i den protestantiske kirke ofte, lidt hånligt sagt, at en helgen, det er bare en død katolik. Ifølge Luther blev helgener brugt til at terrorisere folk med, forstået på den måde, at hvis man tilbad deres relikvier, blev det trukket fra tiden i skærsilden. Det var det de havde gjort, der betød noget. Luthers pointe var, at kristnes hellighed alene afhænger af deres tro på Kristus. Det er helgeners tro, der er det vigtige, ikke det de har gjort. Det vi kan bruge dem til i dag, er at se på deres bevidsthed om og deres tro på og taknemmelighed over for Guds gaver. Et menneske hverken kan eller skal forvente hjælp fra helgener, men kun fra Gud og Kristus. Men de kan måske bruges som eksempler i ens egen situation,uden at man af den grund plagierer dem. Og så er der trøst i tanken om, at man som enkelt menneske er omringet af alle dem, der før én selv troede at Kristus var nærværende i deres liv og døde i og med den tro. I den katolske kirke er helgener blevet brugt som en vej til Kristus og reformatorerne gjorde med god grund op med den forestilling, at der skulle være noget som helst i vejen for at det enkelte menneske henvendte sig direkte til Kristus og til Gud. Der behøves ikke nogen mellemvej. Det synspunkt er der i den protestantiske kirke ikke rokket ved. Hvad man imidlertid i vores kirke har glemt eller overset, og som nu heldigvis er ved at komme op til overfladen igen er, at lutheranere og katolikker er enige om, at helgener viser, hvordan Gud virker i menneskers liv. I den forbindelse er det interessant, at kvinder i den katolske kirke er udelukkede fra præsteembedet, men de kan godt blive anerkendte som helgener, det vil sige, som bærere af og vidner om Gudsriget. Helgenkåringer er stadig en stor og omfattende virksomhed i den katolske kirke. Og så er jeg ved det, som seminaret, der varede en uge, kredsede om, nemlig, om det også i dag giver mening at pege på mennesker, hvis tro og liv har en sådan karakter, at vi kan bruge dem til at spejle os i. Mennesker som kan vise os en vej til efterfølgelse, en vej som vi
elgener ennesker? på Kristus med sin tro og sit liv vidner stærkere om Kristus end det moralsk uplettede menneske. Og det forholder sig vel sådan fordi kun den, der om sig selv ved at han eller hun er en synder og derfor ved at det har brug for Kristus, kan pege på ham. I den sammenhæng er det vigtigt at huske på at Jesus afskyede de hellige, dem der om sig selv mente, at de var perfekte, og altid holdt med de uhellige. De fleste af os har kendt eller kender mennesker, hvis tro og liv har været vidnesbyrd for os om Gud. Mennesker som ikke gav op uanset, hvordan deres liv formede sig, men livet igennem havde et spirituelt kompas, som gjorde, at de aldrig tabte troen på at livet var kampen og sliddet værd, at livets Gud var dem nær igennem det hele og derved blev de til et eksempel for én selv. Den hellige Teresa af Avila, en skulptur af Berninis. ikke ureflekteret imiterer, men som vi kan læne os op af i vores vej mod Gud, i vores tørst efter Gud. Det er Luthers store fortjeneste at have peget på helliggørelsen af det daglige liv. Det handler ikke om at være perfekt. Men om i tro, at leve det daglige liv i taknemmelighed og i bestræbelse på, igennem det daglige virke at tjene både Gud og næsten. Igennem de mange foredrag og gudtjenester som seminaret bestod af, blev det igen og igen fremhævet, at hvis vi skal tale om helgener, om hellige mennesker om et helligt liv, så er det meget vigtigt at understrege, at det netop drejer sig om mennesker. Uperfekte mennesker, der alle som én er syndere for Vor Herre. For det er nu engang sådan, at det uperfekte menneske, som peger I den forstand var seminaret en fin påmindelse om, at hellighed og helliggørelse er selve kirkens DNA. Den hellighed og helliggørelse, der betyder, i tro og dagligt virke at nærme sig billedet af Kristus, som det sande menneske. Og i den bevægelse kan man finde inspiration i de mennesker, hvis tro, liv og færden peger hen på Kristus og Gud. Hvordan gjorde de, hvordan vedligeholdt de livet igennem deres levende tro, hvordan lærte de at leve efter Guds kald og følge det? 11
Page 1 and 2: december 2013, januar, februar 2014
Page 3 and 4: unstudstilling Af Hans Haagen Lukas
Page 5 and 6: se, for englene flyver på himlen h
Page 7 and 8: Onsdag den 26. februar Kl. 16.15 Ki
Page 9: Koncerter i Hasseris Kirke Søndag
Page 13 and 14: Studiekreds Studiekreds I foråret
Page 15 and 16: Aktiviteter i Hasseris Kirke Babysa

Sogneblad

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?