Radikal Dialog

More documents

Recommendations

Info

Hvad tænker Tænketanken på? Af Anders Nielsen Sidst i oktober modtog redaktionen en invitation fra Manu Sareen til et møde i ’tænketanken’. Der medfulgte en dagsorden, som ’osede’ af engagement og store armbevægelser, men blot fremgik det ikke helt klart, hvad det egentlig var for en sag, det hele drejede sig om. I sig selv burde dette oplæg være nok til at fange enhver redaktørs interesse, men for at slå hovedet på sømmet, var der tilføjet en enkelt detalje, der gjorde scenariet fuldkomment: ”I øvrigt vil vi gerne indføre en kagetradition …” Mødet fandt sted tirsdag den 5. november på sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierøs kontur på Københavns Rådhus, og der var alt i alt 15 deltagere incl. Manu Sareen, der har taget initiativ til at starte tænketanken som en slags baggrundsgruppe for sit arbejde i Borgerrepræsentationen, Margrethe Wivel og Naja Alberdi Platz, der er tænketankens sekretærer og undertegnede. Af indkaldelsen fremgik det, at også Elisabeth Arnold og Elsebeth Gerner har givet tilsagn om så vidt som muligt at deltage i møderne, men denne aften var åbenbart ikke en af de mulige. Nu er du måske efterhånden blevet utålmodig efter at vide, hvad det hele egentlig drejer sig om? Jamen det kan siges ganske klart og utvetydigt ved at citere fra målet i tænketankens arbejdspapir: ”Målet er at fremme en flerkulutrel kommune/stat, hvor alle bidrager positivt med deres ressourcer til vores fælles bedste, og hvor vi lever fredeligt sammen i respekt for hinandens forskelligheder.” Det drejer sig med andre ord om integrationspolitik – og i og med, at det er BR-gruppen, der er vært for møderne, så er det i første række integrationspolitikken i Københavns Kommune, der er omdrejningspunktet. Værdigrundlag for integration Når det kommer til aftenens møde, så spillede det omtalte arbejdspapir med titlen ’Værdigrundlag for integration’ en central rolle, fordi det meste af tiden gik med fremlæggelse og diskussion af dette papir. Udover indledningen med den citerede målsætning indeholder papiret afsnit om indsatsområder (daginstitutioner, skolen, ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedet), særlige indsatsområder (kvinder og modersmålsundervisning/fremmedsprogsundervisning) og et afsnit, hvor de særlige forhold for henholdsvis indvandrere, flygtninge og ægteskabssammenførte hver især er omtalt. Meget af diskussionen handlede om det indledende afsnit, hvor der stod nogle overordnede principper på spil. I første omgang drejede det sig om begrebet ’flerkulturel’ – betyder det, at vi lader alle kulturer være lige gode, uanset at der findes masser af eksempler på kulturtræk, som vi absolut ikke bryder os om. På den anden side står ’integration’, som i en snæver forstand kan tolkes som et forsøg på at gøre alle ens, så indvandrernes oprindelige kultur udviskes, og vi går glip af den berigelse, som de kunne have bragt ’vores’ kultur. Efter lang tids diskussion var der overvejende stemning for, at ordet ’flerkulturel’ er at foretrække frem for ’multikulturel’ eller ’multietnisk’ – først og fremmest ud fra en almindelig fornemmelse af, at ’flerkulturel’ i højere grad end de andre ord både kan rumme den berigelse, vi ønsker fra Tænketankens arbejdspapir kom virkelig på arbejde under aftenens diskussioner. 10 <strong>Radikal</strong> <strong>Dialog</strong>
Det var kun lige alt, at sundhedsborgmesterens store mødebord slog til. andre kulturer og den samhørighed, vi også ønsker for at kunne tale om ”… et samfund, hvor vi alle bidrager positivt til vores fælles bedste.” Meget tid gik derefter med at diskutere forholdet mellem de kontante lovbestemmelser, som vi alle skal rette os efter overfor et mere udefinerligt krav om at leve op til nogle fælles idealer såsom vores demokratiske tradition og de forpligtelser for den enkelte til at yde en indsats efter bedste evne, som velfærdssamfundet bygger på. Mens der ikke kan være tvivl om, at vi kan stille krav om, at lovene skal holdes, så kan man naturligvis ikke stille de samme kontante krav, når det gælder de mere bløde værdier. Undervejs i diskussionen blev det dog klart, at meget af det, der kan opfattes som bløde værdier, faktisk er omfattet af lovgivningen, men der bliver stadig områder tilbage, hvor vi står i en mere usikker tilstand. Der blev ikke fundet nogen håndfast konklusion, og der var heller ikke enighed om, hvor langt vi skal gå i retning af at forlange fælles normer. Mens der var bred opbakning til, at det skal være tilladt at blande sig og diskutere normer og traditioner på tværs af etniske og kulturelle skal, så blev der uenighed igen, da diskussionen kom ind på, hvor meget hensyn der skal tages til indvandrerne – f.eks. i form af at oversætte til andre sprog. De svageste grupper Lidt udenfor det centrale tema kom diskussionen også ind på et mere problematisk emne. Mens de fleste indvandrere gennem uddannelse og andre integrationstiltag vil kunne leve op til kravet om at deltage i arbejdslivet på lige vilkår, så findes der grupper, der falder så langt udenfor, at det mere er et spørgsmål om at opretholde e ntålelig tilværelse på de vilkår, som de nu kan fungere under. Det kan dreje sig om traumatiserede flygtninge, men der blev også nævnt andre eksempler på indvandrere, som realistisk set aldrig vil få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. Naturligvis findes der også danskere med store sociale problemer, men der er typisk tale om problemer af forskellig karakter, som kræver forskellige løsninger. Efter at have været med til tænketank-mødet vil jeg gerne anbefale det til alle, der interesserer sig for integrationspolitik. Og der er masser at tæge fat på endnu, for selvom vi brugtr en hel aften på at diskutere, så var det kun et hjørne af emnet, vi nåede igennem – og dertil kommer så, at gruppen også skal fungere som baggrundsgruppe og inspirator for den praktiske politik, der skal føres i Borgerrepræsentationen. Og et videre perspektiv er naturligvis, at ideen kan udbredes til andre områder. På landspolitisk plan har vi noget lignende i de landspolitiske udvalg, som på lignende måde skal fungere som baggrundsgrupper for folketingsmedlemmerne. Til disse udvalg er der lige valgt nye amtsrepræsentanter (se side 7) ,men man kan deltage på lige fod uden at være valgt nogen steder. Så dermed er der blot tilbage at opfordre andre med interesse for den lokale politik til at tage initiativ til lignende baggrundsgrupper. Som eksemplet fra Tænketanken viser, behøver det ikke at være borgerrepræsentanten, der trækker hele læsset. Tænketanken holder møde første tirsdag i hver måned. Interesserede kan henvende sig til Manu Sareen enten på mail: manu@mobilixnet.dk eller telefon 22 64 16 05. Og så skulle jeg i øvrigt hilse og sige, at det var en udmærket kage. Nr. 6/2002 11
Page 1 and 2: 8November 2002 Radikal Dialog Den R
Page 3 and 4: Indhold Leder: Mere metro? ........
Page 5 and 6: Trafik- og miljøplan-gruppen Af Mo
Page 7 and 8: De gode børnehaver i København. V
Page 9: Dagen en dag sender venskabelige br
Page 13 and 14: Medlemstal med mere Af Mads Friis T
Page 15 and 16: Ligestillingsudvalg i RUK Efter et

Radikal Dialog

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?