Denmark Yearbook - 2014

Geografi, miljø og energi
Miljø
Drivhusgasser
86 pct. af udslippene af danske drivhusgasser kom i 2011 fra CO 2 . Metan tegnede
sig for 6 pct., mens lattergas bidrog med 7 pct. Udslippene af halocarboner udgjorde
under 1 pct. af de samlede udslip. Ved omregning til CO 2 -ækvivalenter er
der taget hensyn til, at stofferne har forskellig effekt i atmosfæren og dermed
forskelligt opvarmningspotentiale.
Figur 4
Udledning af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter
140
Mio. tons CO2-ækvivalenter (GWP)
120
100
80
60
Metan
Lattergas
CO2
Halocarboner
40
20
0
1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011
Anm.: Halocarboner udgør under 1 mio. tons CO2-ækvivalenter og er derved næsten usynlig (placeret øverst af variablene).
Husholdningernes og erhvervenes udledning af drivhusgasser
Når udslippene af CO 2 , metan og lattergas ses under ét og vægtes i forhold til
deres opvarmningspotentiale, tegnede erhvervene sig i 1990 for cirka 87 pct. I
2011 var andelen ca. 91 pct. af de samlede danske menneskeskabte udslip, mens
husholdningerne stod for resten. Landbrug, skovbrug og fiskeri bidrog med 12
pct. af opvarmningspotentialet. Bidraget kom hovedsageligt fra landbrugets udslip
af metan og lattergas, mens udslip af CO 2 spillede en mindre rolle.
Figur 5 Drivhusgassernes fordeling efter erhverv og husholdninger. 2011
Husholdninger
Kultur, fritid, anden service
Off. adm, undervisn., sundhed
Erhvervsservice
Boliger
Ejend.hand.,udl.af erhv.ejend.
Finansiering og forsikring
Information og kommunikation
Handel og transport mv.
Bygge og anlæg
Forsyningsvirksomhed
Industri
Råstofindvinding
Landbrug, skovbrug og fiskeri
CO2
Lattergas
Metan
0 10 20 30 40 50
Anm. Udslippene af lattergas og metan er opgjort som CO2-ækvivalenter (GWP).
Statistisk Årbog 2014 439