Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region ...

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier 

i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture 


i Region Syddanmark 

Interviewbaseret undersøgelse 

Slutrapport 

Vejle juni 2010

I dette dokument 

• Dokumentet indeholder slutrapport for en interviewbaseret analyse af kompetencer i 

socialog sundhedssektoren i Region Syddanmark, Odense og Vejle Kommune. 

• Rapporten er baseret på afholdelse af 30 formelle interviews med udvalgte 

videnspersoner i sundhedsog socialsektoren. Herudover er der gennemført 

fokusgruppeinterviews med henblik på at styrke rapportens resultater samt brug af 

sekundær materiale til underbygning af faktuelle oplysninger og påstande. Rapporten er 

derfor ikke faktuel og peger udelukkende på en række tendenser. 

• Rapporten indleder med overordnede beskrivelser af de to sektorers nuværende 

arbejdsgange, hvorefter de fremtidige arbejdsgange og fokusområder beskrives. Der 

identificeres derefter en række kompetencemæssige behov og udfordringer og barrierer 

for at realisere disse kompetencebehov. Afslutningsvist gives der en række forslag til 

kompetenceudviklingsindsatser, der kan iværksættes 

• Modstridende oplysninger fra interviewpersonerne er blevet vurderet og kvalificeret ved 

sekundære dataanalyser og verificering gennem fokusgruppeinterviews. 

• I appendiks forefindes en beskrivelse af de metodiske overvejelser, forklaringsliste og 

datagrundlaget for interviewundersøgelsen samt et overblik over en række konkrete 

velfærdsteknologier. 



1

Indhold 



Baggrund 

Nuværende arbejdsgange 

Fremtidige arbejdsgange 

Fremtidige kompetencebehov 

Udfordringer og barrierer 

Initiativer for kompetenceudvikling 

Appendiks 

2

Baggrund 

Baggrund for den interviewbaserede undersøgelse 

Partnerskabet omkring Velfærdsteknologi.nu har prioriteret udviklingen af 

velfærdsteknologiske løsninger højt de seneste år. Men selv de bedste og mest 

gennemtænkte teknologier, produkter og koncepter er nytteløse, hvis de pga. interne 

barrierer og kompetencemangler ikke bliver benyttet optimalt. 

Nærværende interviewbaserede undersøgelse søger at afdække disse 

kompetencemæssige udfordringer og barrierer indenfor socialog sundhedssektoren, 

hvor der tages afsæt i de nuværende tendenser og behov. 

I forbindelse med undersøgelsen er 30 ledere, mellemledere og øvrige videnspersoner 

blevet interviewet. Disse interviews har givet indblik i, hvordan både socialog 

sundhedssektoren kompetencemæssigt understøttes i dag, samt hvilke krav der stilles 

fremadrettet. Hensigten er at identificere graden af kompetenceunderstøttelse til at 

møde de fremadrettede udfordringer. Herudover er der gennemført 

fokusgruppeinterviews med henblik på at validere resultaterne. 

Denne rapport er baseret på observationer indsamlet hos Region Syddanmarks fire 

hovedhospitaler samt plejesektoren i Vejle og Odense Kommune. 

Rapportens grundlag er en tidligere kortlægning af velfærdsteknologier, som blev 

udarbejdet i marts 2009, som er tilgængelig på www.velfærdsteknologi.nu. 



3

Baggrund 

Rapportens struktur tager udgangspunkt i en beskrivelse af tendenser med 

udgangspunkt i velfærdsteknologibegrebet, og hvordan udbredelse fremadrettet 

kan understøttes ved kompetenceudviklingsindsatser 

Udgangspunktet for denne interviewbaserede undersøgelse er det behov for 

forandring af socialog sundhedssektoren, der som effekt af ændringer i både 

demografi og nationalpolitiske strategier forventes at komme over de næste 10 

år. 

I rapportens første afsnit kortlægges nuværende tendenser i arbejdsgangene, 

hvor områder såsom nuværende teknologi, arbejdsgange og kompetencer 

beskrives gennem observationer fra interviewpersonerne. 

Herefter beskrives de fremtidige tendenser i socialog sundhedssektoren. De 

tendenser, der skaber forandringen over de næste år, er i høj grad drevet af 

makroøkonomiske forandringer. I den nuværende struktur er der en række 

barrierer og udfordringer, der hindrer eller forsinker indførelse af nye 

arbejdsgange og teknologier. 

Givet, at arbejdsgangene forandres, vil dette kræve, at medarbejderne bliver i 

stand til at varetage nye eller flere opgaver, hvilket vil stille krav til 

medarbejdernes kompetenceniveau. Disse krav søges vurderet via udsagn fra 

interviewpersonerne samt igennem kontrasten mellem de nuværende og 

fremtidige tendenser i arbejdsgange. 

I slutningen af rapporten fremsættes 6 forslag til initiativer, der kan adressere de 

beskrevne udfordringer og realisere de identificerede kompetencemuligheder 

over de kommende år. 

Disse initiativer er alle baseret på analysens observationer. 



4 

Interesseorganisationer 

Sundhedssektor Plejesektor 

Stabsfunktioner i 

region og kommuner 

4

Baggrund 

Definition af kompetencebegrebet som bliver benyttet igennem analysen 

Analysen baseres på et kompetenceudviklingsbegreb, hvor der skelnes 

mellem fire forhold: 

Viden: Viden opbygges over tid såsom læring, erkendelse og logisk 

tænkning og betegnes i kompetencesammenhæng som forståelse for et 

vidensområde og evne til at anvende det praktisk. Eksempler på dette er 

viden indenfor et medicinsk felt eller viden om velfærdsteknologi. 

Færdigheder: En færdighed er en tillært evne, der som oftest opbygges 

gennem træning over en tidsperiode for at kunne udføre handlinger, der 

har et specifikt resultat – f.eks. løfteteknikker eller evne til at bruge et ITsystem. 

Adfærd: Er en kvalitet eller karakteristik der kan relateres til 

performance, og som demonstreres i specielle situationer – f.eks. en 

persons evne til at agere positivt på forandringer i omgivelserne. 

Kultur: En omkringliggende faktor, der har indflydelse på såvel evnen til 

at opnå viden, udvide færdigheder og påvirke medarbejderes adfærd til 

at tilpasse sig forandringer. Kultur kan tage form på tværs af 

medarbejdergrupper, organisationer og faggrupper. 



5 

Kultur 

5

Baggrund 

I forbindelse med interviewene er nedenstående kompetenceudviklingsmodel 

blevet benyttet 

Hvilke nuværende arbejdsgange og 

hvilken teknologipraksis eksisterer i 

socialog sundhedssektoren? 

1 2 

4 

Nuværende arbejdsgang 5 

Initiativer for 

kompetence- 

Fremtidige arbejdsgang 

udvikling 3 

Barrierer og 

udfordringer i forhold til 

fremtidige kompetencebehov 

Hvilke barrierer eksisterer der for at 

fremme kompetencer i forhold til 

behovet? 



6 

Fremtidige 

kompetencebehov 

Hvordan bliver fremtidens 

arbejdsgange og brugen af 

velfærdsteknologi? 

Givet, at arbejdsgangene i fremtiden 

vil ændres, hvilke kompetencebehov 

vil være afledt heraf?

Indhold 



Baggrund 






Appendiks 

7


Behov for teknologi i både socialog sundhedssektoren er drevet af konkrete 

behov i arbejdssituationen som understøtter og fordrer nye kompetencer 

Holdning til teknologi i socialsektoren* ”Noget, der gør hverdagen nemmere.” 

”Det skal være let og ukompliceret at arbejde med.” 

• God teknologi skal gøre hverdagen nemmere ved at aflaste ofte gentagne 

fysiske opgaver, minimere fejl og gøre borgeren mere selvhjulpen. 

Samtidigt er det vigtigt, at teknologien fungerer i arbejdssituationen - og ikke 

er unødvendig kompliceret. 

• Dårlig teknologi er teknologi, der ikke fungerer i arbejdssituationen. F.eks. 

Hjælpemidler, der ikke kan rengøres, systemer, der går ned eller er ustabile 

samt teknologi, der giver for mange valgmuligheder. 

• Der henvises til appendikset for en ikke-udtømmende liste af 


Holdning til teknologi i sundhedssektoren 

• God teknologi skal kunne fungere i samspil med eksisterende teknologi. 

Der skal være et begrundet behov for indførslen af teknologien 

(nødvendighed), og samtidigt skal det være nemt at bruge. 

• Dårlig teknologi er teknologi, der spilder personalets tid ved at være 

langsom, kompleks eller ved at kræve dobbeltregistrering af samme data. 

Dårlig teknologi dækker også teknologi, der indføres for anden grund end 

behovet, som er funderet i klinisk eller administrativ praksis. 

• Der henvises til appendikset for en ikke-udtømmende liste af 

velfærdsteknologier 



8 

”Noget, som rent fysisk aflaster folk.” 

” Det er noget, der fungerer.” 

”Noget, som mindsker antallet af menneskelige fejl.” 

”Den letter arbejdsprocesser og skaber tid til menneskelige relationer.” 

”God teknologi kan gøre borgerne mere uafhængige af hjemmeplejerne.” 

”Teknologi, der ikke anvendes ordentligt/efter hensigten.” 

”Dårlig teknologi er teknologi, der ikke fungerer.” 

”Der ikke kan rengøres eller vedligeholdes nemt.” 

”Unødvendigt kompliceret.” 

”… ser grimt ud eller fylder i borgerens hjem.” 

”Et entydigt system, hvor alle de nødvendige 

informationer er samlet på en logisk måde.” 

”Brugervenligt og hurtigt – kunne man få ét logon til alt 

ville det være nemt.” 

”Letter hverdagen – det skal ikke være for synligt eller støjende.” 

”Tæt på brugerne og let at anvende.” 

”Nødvendig og logisk teknologi – dvs. er der et behov, og er det nemt at bruge.” 

”Teknologi skal understøtte den menneskelige ressource, således at dennes 

opgaver kan koncentreres om deres hovedområde.” 

”Dårlig teknologi er teknologi, der ikke er behov for, eller 

hvis det ikke er gennemtænkt.” 

”Teknologi, der ikke medfører en gevinst for nogen eller ikke er 

tidsbesparende.” 

* Igennem analysen betegnes den kommunale sektor som socialsektoren. Dette er 

hovedsagelig repræsenteret ved plejesektoren, samt ældre- og handicapforvaltningerne

Indhold 



Baggrund 


- Socialsektoren 

- Sundhedssektoren 

- Opsummering 





Appendiks 

9


Der skelnes mellem plejecentre og hjemmepleje, som udføres af SOSU-assistenter/– 

hjælpere, og specialiserede opgaver, som sygeplejersker og terapeuter varetager 

Socialsektoren 

• I socialsektoren er faggrænserne delvist flydende mellem sygeplejersker, 

sosu-assistenter, sosu-hjælpere og terapeuter. 

• Hverdagen i socialsektoren opfattes som udfordrende. Den løbende 

dokumentation i arbejdssituationer fjerner ifølge interviewpersonerne fokus 

og tid fra plejeopgaverne. 

• Der er en grundlæggende opsplitning mellem distrikter (hjemmeplejen) og 

plejecentre (de stationære). 

• For koordination mellem medarbejdergrupper og skiftehold benyttes såvel 

journalsystemer som PDA’er – således, at der sker en sikker overlevering af 

plejerelevante oplysninger mellem faggrupperne. 

• I forbindelse med arbejdsgangene er der i socialsektoren fokus på at 

understøtte de tunge arbejdsgange med hjælpermidler til plejepersonalet. 

Dette gøres for at undgå nedslidning af personalet og hjælpe borgerens 

dagligdag. 

• Ifølge interviewpersonerne er koordinering og styring af plejeopgaverne 

afgørende – den bedste planlægning kan ødelægges ved eksempelvis 

sygdom eller borgerens uforudsete behov. 



10 

”Medarbejderne møder ind, forbereder morgenmad til 

beboerne. Vækker beboerne. Udfører en række 

plejeopgaver i løbet af dagen, koordinerer middags og 

aftensmad for beboerne. Går runder om natten og tilser 

beboerne mindst en gang hver 3. time.” 

”Hverdagen i 

plejecentrene er 

meget presset.” 

”Det første en medarbejder gør om morgenen, 

er at åbne sin PDA, hvor kørelisten vil 

fremkomme gennem systemet MobilOmsorg” 

” Der er notatpligt og dette tager af 

vores tid – det er nødvendigt, men det 

kunne gøres smartere.” 

”….. det er godt, at vi har så høj 

brugertilfreds og god økonomi.” 

” Genoptræningsplaner er 

elektronisk – 10 pct. papir 

som kommer fra privat 

hospitalerne.” 

” Pleje er det vigtigste – kommunikation 

gennem notater er dog nødvendig for 

gøre plejen bedre.”


Organisatorisk er den kommunale sektor opdelt i ældrepleje og genoptræning – 

hvor serviceopgaver sætter dagsorden på alle ledelsesniveauer 


• Socialsektorens kommunale ældrepleje er organiseret med en 

udviklingsstab placeret centralt i kommunen. 

• I Vejle Kommune er der 4 områdeledere, som hver har mellem 300-500 

medarbejdere, hvor der på tværs af områderne indføres nye teknologier 

som eksempelvis PDA’ere, robotstøvsugere og GPS’ere. 

• For ledelsen er der en fokuseret indsats på at sikre fastholdelse af 

medarbejdere og fremme en høj brugertilfredshed. 

• Økonomisk er driften af ældreplejen skrøbelig, da nye borgere/brugere 

kan kræve uforholdsmæssig meget pleje, hvilket gør planlægning og 

budgettering vanskelig. 

• I Odense Kommune er der nedsat en velfærdsteknologienhed, der 

arbejder fokuseret med indførelse af teknologi i socialsektoren. 

• I Vejle Kommune varetages denne funktion i ældreplejens stabsfunktion, 

som løbende koordinerer med Servicestyrelsen om indførelse af teknologier 

eller koncepter. 

• Indsatsen rettet mod indførelse af velfærdsteknologier er på den politiske 

dagsorden. Det forekommer interviewpersonerne, at den objektive årsag til 

valget af nye teknologier ikke altid fremstår tydeligt. 



11 

Vejle 

Odense 

ILLUSTRATIVT 

ILLUSTRATIVT


Velfærdsteknologi fylder relativt meget i ”forretningsudviklingen”, mens 

frontmedarbejderne i mindre grad mærker de nye teknologier i dagligdagen… 

Socialsektoren ”Organisatorisk er 

• I socialsektoren arbejdes der centralt med en fokuseret indsats indenfor 

velfærdsteknologier til understøttelse af SOSU-assistenters og -hjælperes dagligdag. 

• Organisatorisk arbejder socialsektoren tæt sammen med Servicestyrelsen om 

projektplaner og funding til gennemførelse af udviklingsprojekter. 

• Fokus for de centralt placeret ”forretningsudviklere” i kommunerne er på gennemførelse 

af mekatroniske og automatiserende velfærdsteknologier. IT-løsninger og udviklingen af 

disse understøttes fortsat af den kommunale IT-afdeling, som varetager træning og 

uddannelse i brug af teknologierne. 

• Organisatorisk er fokus i kommunerne på teknologier, der kan påvise kulturelle og 

organisatoriske forbedringer i form af såvel bedre behandling og arbejdsmiljø. 

• Det er hovedsagelig hjælpemiddelcentralen (/-depot), der understøtter udbredelsen af 

teknologier, hvor terapeuterne fremhæves som ”gatekeepers” for udbredelse og 

indførelse - ved at anmode den centrale visitation om anskaffelsen. 

• Udbredelsen af politisk eksponerede teknologier har ikke en fremstående opbakning 

hos medarbejderne. Såkaldte fyrtårnsprojekter får høj opmærksomhed, men til daglig sker 

der udbredelse af teknologi igennem hjælpemiddelcentralen (/-depot) 

• Ifølge interviewpersonerne er tendensen, at ideudvikling af nye teknologier gennemføres 

fra toppen – mens medarbejdere og de daglige ledere tager imod de nye løsninger med et 

varieret engagement. 



12 

vi opdelt i distrikter 

med dertilhørende 

”udkørerende 

distrikter” og 

plejecentrene (…), 

som leder er det en 

stor logistisk 

øvelse ” 

”Vi har et godt samarbejde med vores 

udviklingsafdeling, som bruger vores 

erfaringer meget.” 

” (…) teknologi fylder ikke meget hos os 

– vi er fokuseret på at løse de daglige 

opgaver.” 

” For os er velfærdsteknologier 

vanskelige at skelne fra hjælpemidler.” 

”I forbindelse med ny 

teknologi bliver 

områdelederen orienteret 

herom af kommunen og går 

herefter i gang med at 

planlægge 

implementeringen.” 

” …. vi giver derfor meget lidt input til 

ledelsen om, hvilke teknologier vi ser, 

der kunne gøre en forskel.” 

” Vi har travlt, men ikke så travlt, at vi 

ikke kan tænke innovativt – hvis vi fik 

muligheden for det.”


Teknologigraden i socialsektoren er præget af få velfærdsteknologier 

– og flere avancerede hjælpemidler 


• Velfærdsteknologi indenfor socialsektoren findes primært på 

hjælpemiddelcentralen (/-depot) og i de plejeadministrative systemer, der 

benyttes af kommunerne. For flere medarbejdere er velfærdsteknologi 

synonymt med hjælpemidler. 

• Borgerjournaler er forskellige fra kommune til kommune, og der er kun 

begrænset mulighed for at interagere med systemer på sygehusene og i 

andre forvaltningsenheder. Dette er dog gjort i Odense, hvor der er lavet 

integration mellem Rambøll Care og EJP på sygehuset. 

• Det stigende dokumentationskrav har medført indførelse af nye 

håndholdte enheder, der er forbundet til det borgeradministrative system. 

• I forbindelse med ny teknologi er det primært hjemmesygeplejersker og 

terapeuter, der i tæt samarbejde anbefaler, mens det er den centrale 

visitation, der godkender anskaffelsen af hjælpemidlerne. 

• Nye avancerede hjælpemidler bliver ”rullet” ud til borgerne eller 

plejepersonale baseret på en rekvisition, som terapeuterne indstiller til 

hjælpemiddelcentralen (/-depot). 

• Nye automatiserede teknologiske løsninger, som bliver gennemført i 

samarbejde med KL og Servicestyrelsen, bliver hovedsagelig koordineret 

fra den kommunale IT-afdeling eller fra stabsfunktionen i kommunen. 



13 

”Ofte skal man kommunikere mellem social-, sundhedsog 

arbejdsforvaltningen, men der er ikke nogen fælles 

journal.” 

”Genoptræningsplaner 

sendes nu elektronisk, og 

der er en kæmpe gevinst 

… i dag kommer kun 10% 

på papir, og det er primært 

fra privathospitaler.” 

”Ergoterapeuterne 

vurderer en borgers behov 

for hjælpemidler gennem 

en visitering” 

”Nye typer lifte har betydet 

bedre arbejdsmiljø for 

medarbejderne i borgernes 

hjem…” 

”…genoptræning 

gennemføres stort set 

uden teknologi …” 

”… sengene kunne ikke 

renses med hospitalssprit, 

så kommunen trak sig ud 

igen.” 

”Som fysioterapeuter bruger vi 

meget tid på at godkende og indstille 

anskaffelsen af hjælpemidler.”


Medarbejderne har de funktionelle færdigheder til at arbejde med ny 

teknologi – men motivation er svingende 


• Omstillingsparathed til at ville arbejde med 

velfærdsteknologier er bestemt af to forhold – 

alder og medarbejderkategori. 

• Det vurderes af interviewpersoner, at 

medarbejdergrupperne har de funktionelle 

færdigheder til at arbejde med velfærdsteknologi 

uanset teknologitype. 

• Det fremhæves, at motivation og viljen til at 

ændre arbejdsgange i forbindelse med ny 

teknologi er mindre hos ældre 

medarbejdergrupper. 

• Generelt anses terapeuter for mere 

motiverede for at bruge teknologier. Årsagen 

kan ifølge interviewpersonerne findes i, at de 

har fokus på arbejdsmiljø og har et højere 

vidensniveau. 

• Det forekommer, at mellemledere er mindre 

motiverede for at benytte teknologi – dette kan 

skyldes, at nye teknologier medfører 

økonomiske besparelser og administrativt 

arbejde i forbindelse med anskaffelse og 

kontraktvedligeholdelse. 



Estimeret skala for kompetencer til accept og funktionel brug af teknologi* 

SOSU-assistenter 

SOSU-hjælpere 

Sygeplejersker 

Terapeuter 

Mellemleder 

Gennemsnit 

1 2 3 4 5 

6 

Funktionel kompetence 

Motivation 

14 

ILLUSTRATIVT OG IKKE UDTØMMENDE 

< 40 år >40 år 

< 40 år > 40 år 

* Skalaen er estimeret og baseret på gennemførte interviews og efterfølgende kontrolleret 

ved fokusgruppeinterviewene. Lavere tal desto større omstillingsparathed og 

kompetenceniveau.

Indhold 



Baggrund 




- Opsummering 





Appendiks 

15


Sundhedssektorens arbejdsgange tager udgangspunkt i 

kompetencefordeling mellem sygehuse og afdelinger… 

Sundhedssektoren 

• Arbejdsgangene i sundhedssektoren er baseret på såvel lokale som 

regionale kompetencer – hvorfra de enkelte sygehuses afdelingsstruktur 

afspejler den kompetence- og ressourcemæssige fordeling. 

• Region Syddanmark er opdelt i fire hovedsygehuse, hvor den kliniske 

afdelingsstruktur og patientmodtagelsen (akut-centre) afspejler den 

kompetencemæssige og historiske struktur. 

• Afdelingsstrukturen kan forsimplet beskrives ved modellen til højre. Det 

gængse udgangspunkt i arbejdsgangene er, at patienten gennemgår et 

diagnostisk- og et behandlingsforløb. 

• Afdelingsstrukturen er forskellig på tværs af sygehuse, men det 

stående princip er, at afdelinger struktureres efter lægefaglige discipliner. 

• De tungeste og mest ressourcekrævende patientforløb indgår i de 

medicinske centre, hvor livsvarige behandlingsforløb lægger en stor 

transaktionsvolumen på såvel diagnose- og behandlingsafdelingerne. 

• For en række afdelinger er der taget initiativ til at samle afdelingerne 

organisatorisk med udgangspunkt i patientforløb med høj 

transaktionsfrekvens. 

• Planer for gennemførelse af behandlingspakker og accelererede 

patientforløb optimerer behandlingstiden. 



16 

Behandlingsforløb 

Patientforløb 

Diagnose 

Behandling 

Genoptræning 

Patient på sygehuset 

Patient i hjemmet 

Borger i hjemmet 

ILLUSTRATIVT


Teknologimodenheden i sundhedssektoren er dyb og mangfoldig, 

hvor innovative ideer opstår i klinikken 


• Velfærdsteknologi er et bredt fænomen i sundhedssektoren. Gængse 

medicinske modaliteter er standard sundhedsteknologier på markedet og 

bliver indkøbt under fælles global medicinske standarder. 

• Det private marked for disse sundhedsteknologier er særdeles modnet og 

bliver dikteret af store multinationale sundhedskoncerner. Den primære 

indgang til sundhedssektoren er at sikre global klinisk godkendelse af 

produktet. En række løsninger indenfor sundheds-IT udbredes regionalt 

som eksempelvis EPJ og PAS. 

• I modsætning til socialsektoren har sundhedssektoren – specielt omkring 

universitetshospitalerne - et forskningsansvar. En række innovative 

projekter inden for velfærdsteknologier bliver i den forbindelse udviklet i de 

enkelte klinikker – som led i forskningsindsatsen. 

• Der er variation i, hvilke velfærdsteknologiske løsninger der benyttes på 

tværs af afdelinger i Region Syddanmark – til trods for afdelingernes 

tilsvarende opgaveløsning. 

• Hovedparten af de nyudviklede teknologier – som indgår i de kliniske 

arbejdsprocesser lokalt – koncentrerer sig om telemedicin, sundheds-IT og 

automatisering 

• Der forefindes flere igangværende løsninger, som er fuldt ud 

implementerede i afdelingerne, og som derved har umiddelbart potentiale 

for regional udbredelse. 



17 

”…resultatet er, at driften af det velfungerende system i 

pilotstadiet bliver stoppet, selvom både fagpersonalet og 

patienter er utroligt glade for ordningen, der samtidigt 

medfører en kraftig reduktion på indlæggelsestiden for 

patienterne.” 

”…der oprettes et ”D4 – infonet” med 

retningslinier mm. for procedurer og 

andet.” 

”… PDA’er er introduceret til portører for 

at foretage registrering af, hvilke opgaver 

de laver. Det betragtes af portørerne som 

kontrol, men fungerer nu, da det er 

fyringsgrund ikke at benytte systemet…” 

”… auditering af kvaliteten i tilfældige rum 

via PDA sikrer et nyt niveau af empiri for 

kvaliteten på sygehusene.” 

”… der føres stadigt papirjournal ved 

siden af EPJ-systemet, hvilket virker 

ineffektivt.” 

”… SMS-system 

har sikret højere 

fremmøde til 

behandlinger.”


Medarbejdere har forskellige prioriteter og professionelle holdninger 

– få er kritiske overfor velfærdsteknologi, men omvendt er få 

engagerede i at fremme teknologiers udbredelse… 

Rolleprofiler i sundhedssektoren 

• Sundhedssektoren er præget af høj faglighed og stærke 

holdninger til teknologier, koncepter og nye arbejdsgange. 

• Holdningen til én bestemt teknologi kan dele vandene. Således 

kan en ”innovator” også have en ”stopper” personlighed – 

afhængig af den pågældende teknologi og arbejdsgang. 

• Det generelle billede er, at der er få ”stoppere” af 

velfærdsteknologiprojektet generelt – men ”heppekoret” er 

tilsvarende lille. 

• ”Innovatoren” eksisterer inden for deres eget domæne, hvor de 

brænder for deres teknologi og koncept – men ikke nødvendigvis 

for velfærdsteknologiprojektet som helhed. 

• ”Benspændere” søger at underminere konkrete initiativer ud fra 

økonomiske og kliniske perspektiver. Dette kan eksempelvis 

være nye teknologier, hvor der endnu ikke er fastsat en DRG (se 

s. 44) krone – hvorfor afdelingen/sygehuset teknisk set taber 

penge på teknologien. Eller i situationer, hvor der fagligt 

diskuteres MTV (se s.44) dokumentationens validitet. 

• Der eksisterer en udpræget tendens til, at det lægefaglige 

personale og ledelsen befinder sig ved ”modpolerne”, mens det 

resterende kliniske personale befinder sig i midten af 

rolleprofilerne. 



18 

Eksemplificerede rolleprofiler 

Stopper Benspændere 

Bensp ndere Medløbere Medl bere Heppekor Innovatorer 

 

 

 

Åbenlys 

modstand 

”Det ønsker 

jeg ikke” 

Underminere 

indsatsen 

”Det duer ikke 

– hvad sagde 

jeg” 

Roller 

Støttende for 

nye ideer 

”Fortæl mig, 

hvordan vi 

skal gøre det” 

! 

! 

Positive for 

forandringer 

”Super ide – 

lad os komme 

i gang” 

• Den faktiske distribution af rolleprofiler er vanskelig at identificere 

• Der findes få ”stopper”-roller inden for velfærdsteknologi, omvendt 

er ”heppekor” lille 

• ”Benspændere”-rollen findes ofte i forbindelse med udbredelse af 

teknologi på tværs af afdelinger eller sygehuse 

? 

? 

? 

? 

? 

? 

? 

! 

! 

 

 

Personen bag 


“Jeg vil have 

dette til at ske 

nu ” 

• Blandt klinisk personale er der få medløbere – da der er stærke professionelle 

holdninger til typer af teknologier og arbejdsgange 

ILLUSTRATIVT


De tekniske færdigheder til at benytte velfærdsteknologi er tilstede, 

mens motivationen er svingende… 

Motivation i sundhedssektoren 

• Medarbejderne er generelt gode til at omstille sig til ny teknologi 

– hvis blot funktionaliteten og arbejdsgangene ikke ændres uden 

deres indflydelse. 

• Ledelsen er fokuseret på velfærdsteknologier – men skal 

samtidigt tænke økonomi, klinisk evidens og udbudsregler ind i 

billedet. 

• Uddannelse i håndtering af hurtige patientforløb er ifølge 

interviewpersonerne ikke god nok. 

• Modstanden mod teknologi udspringer i højere grad af de 

ændrede arbejdsgange end af teknologien i sig selv. 

”I deres verden har 

de alle brug for at 

gøre, hvad de altid 

har gjort. De ønsker 

sikkerhed i deres 

job.” 

”Medarbejderen er ofte 

positivt stemt givet, at 

teknologien ”giver mening”, 

og når medarbejderen får 

lov til at ”lege” med den.” 



”Visse medarbejdere 

har stor indflydelse – 

det ligger i kulturen, 

og vil aldrig ændres.” 

”I forhold til telemedicin har 

sygeplejerskerne modtaget 

medietræning. Dvs. hvad 

man skal tænke på, når man 

sidder overfor en patient på 

en skærm.” 

”Medarbejderne er generelt 

rigtigt gode til at omstille sig 

til teknologi. Der er visse 

bekymringer mht. 

arbejdssikkerhed mm. i visse 

grupper, men skal 

ældrebyrden overkommes, er 

dette en frygt, man skal 

komme sig over.” 

19 

” Største problem er, at teknologien ikke kommer i brug. 

Der mangler opbakning til teknologien på funktionelt 

niveau (primært ledelsesniveau).” 

”…Har man ikke en klar 

ledelsesbeslutning når man 

starter, så møder man stadigt 

modstand.” 

”… Det er et stort problem 

med uddannelse. Der er 

for lidt uddannelse, når 

nye ting introduceres. 

Problemet forstærkes pga. 

dårlige systemer (f.eks. 

ringe brugervenlighed).” 

”..nyuddannede er ikke gearet til at 

håndtere patienter i korte tidsrum, 

inden de sendes hjem.” 

”Specielt flytning af opgaver mellem faggrupper udgør en stor udfordring ved 

større systemer. I forbindelse med EPJ systemet blev en stor del af 

arbejdsopgaver, der tidligere var delegeret til sekretærer eller sygeplejersker, 

tilbagedelegeret til læger eller sygeplejersker grundet bl.a. lovkrav.”

Indhold 



Baggrund 




- Opsummering 





Appendiks 

20


Nye velfærdsteknologiløsninger og koncepter opstår primært i tæt 

samarbejde med udvikleren i sundhedssektoren – lokal 

teknologiudvikling i socialsektoren er en undtagelse 

Nuværende teknologi 

• I sundhedssektoren er virketrangen til at udvikle nye koncepter og teknologiske 

løsninger inden for telemedicin, IT og automatisering høj. 

• I socialsektoren er ideudvikling og testning af koncepter og teknologier 

begrænset. Nye teknologier kommer derimod fra kommunalt hold både igennem 

hjælpemiddelcentralen (/-depot) og de koordinerende velfærdsteknologienheder. 

• Det er dog værd at bemærke, at antallet af nye teknologier og løsninger i 

socialsektoren er mindre end i sundhedssektoren. 

• Ifølge interviewpersonerne betyder virketrangen i de kliniske afdelinger ikke 

nødvendigvis, at teknologier – til trods for veldokumenteret klinisk evidens og 

forretningspotentiale - bliver udbredt regionalt. 

• Standard IT og mekatroniske løsninger bliver dog indkøbt og implementeret på 

tværs af sygehusene på baggrund af udenlandske og nationale erfaringer med 

teknologierne. 

• I socialsektoren er der en relativ passiv teknologiaccept i de enkelte centre og i 

hjemmeplejen, når nye teknologier udbredes. Innovationslysten til at komme op 

med nye ideer er begrænset - grundet tidspres og få innovative kompetencer. 

• På den anden side viser tendenserne, at der i sundhedssektoren er mindre 

ejerskab til teknologien, jo bredere løsningen skal udbredes. 



21 

Udbredelse af velfærdsteknologier i 

sundhedssektoren (bottom-up)* 

Løsning i 

afdelingen 

Kommunal 

løsning 

Løsning i 

sygehus 

Udbredelse af velfærdsteknologier i socialsektoren 

(top-down) 

Område 

løsning 

Region 

løsning 

Center 

løsning 

* Medicinske modaliteter som eksempelvis MR- og CT-scannere og 

dertilhørende IT-systemer er alle baseret på globale kliniske 

godkendelsesstandarder og indkøbes centralt som standardprodukter.


Forandringsparatheden er under udvikling i socialog sundhedssektoren 

Social- og sundhedssektorens forandringskultur 

• Traditionelt set bygges en forandringskultur op omkring fire trin. Initialt opnås der viden og dernæst en forståelse for, hvad der skal ske i 

organisationen. Herefter sker der en accept af tingenes tilstand – og endelig skabes der engagement til proaktivt at være med til at skabe og 

påvirke forandringerne i organisationen. 

• I socialsektoren er medarbejderne på tværs af ansættelseskategorier ikke nået til ”forståelsesniveauet” - men er stadig i gang med at oparbejde 

viden om velfærdsteknologier og behov for forandringer, hvilket ligeledes præger innovationslysten. 

• I sundhedssektoren er der opnået forståelse for hvad, der skal ske – men der er fortsat ikke en bred accept af (ejerskab til) nødvendigheden af 

forandringer. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at gamle arbejdsgange fortsat bibeholdes på trods for ny teknologiunderstøttelse. 

Forandringsparathed 

Viden 

“ Jeg får det at 

vide” 



Forståelse 

“Jeg ved, hvad 

der skal ske” 

Accept/ 

ejerskab 

“ Jeg ved, det er 

nødvendigt” 

22 

Engagement 

”Hvad kan jeg 

gøre for at 

hjælpe” 

ILLUSTRATIVT 

Tid 

Medarbejdernes 

nuværende position i 

sundhedssektoren 


nuværende position 

i socialsektoren


1 2 

4 

Opsummering af nuværende arbejdsgang 



kompetence- 


udvikling 3 

Barrierer og 





Fremtidige 


• I socialsektoren er faggrænserne delvist flydende mellem sygeplejersker, 

sosu-assistenter, sosu-hjælpere og terapeuter. Hverdagen i socialsektoren 

opfattes som udfordrende. 

• Ifølge interviewpersonerne er tendensen, at ideudvikling af nye teknologier 

gennemføres fra toppen i socialsektoren. 

• Omstillingsparathed i socialsektoren til at ville arbejde med 

velfærdsteknologier er bestemt af to forhold – alder og medarbejderkategori. 

I socialsektoren er medarbejderne på tværs af ansættelseskategorier ikke 

nået til ”forståelsesniveauet”, men er stadig i gang med at oparbejde viden 

om velfærdsteknologier og behov for forandringer, hvilket har indflydelse på 

innovationslysten. 

• Arbejdsgangene i sundhedssektoren er baseret på såvel lokale som 

regionale kompetencer – hvorfra de enkelte sygehuses afdelingsstruktur 

afspejler den kompetence- og ressourcemæssige fordeling (jo mere 

specialiseret afdelingen er, desto mere specialiserede er medarbejderne). 

• Medarbejdere har forskellige prioriteter og professionelle holdninger 

– få er kritiske overfor velfærdsteknologi, men omvendt er få engagerede i at 

fremme teknologiers udbredelse. I sundhedssektoren er der opnået 

forståelse for hvad, der skal ske, men der er fortsat ikke en bred accept af 

(ejerskab til) nødvendigheden ved forandringer. 

• Overordnet for de to sektorer vurderes færdighederne til brug af ny 

teknologi som tilstrækkelige, mens motivationen er svingende. 

23

Indhold 



Baggrund 






Appendiks 

24


Samfundsmæssigt vil fire fremadrettede tendenser og fokusområder påvirke 

arbejdsgange og kompetencer i socialog sundhedssektoren 

• Fokusområdet for socialog sundhedssektoren er fremadrettet, 

at kravene adresseres såvel i dybden af servicetilbuddene som i 

bredden i forhold til antallet af patienter og brugere. 

• Det er interviewpersonernes opfattelse, at den nuværende 

arbejdsgangsstruktur ikke kan understøtte de krav, der opstår 

som følge af den demografiske udvikling. Såvel administrative 

som kliniske arbejdsgange vil forventelig skulle indrettes 

anderledes for at understøtte tungere patienter og borgere i 

fremtiden. 

• Det vurderes af interviewpersonerne, at der i stadig stigende 

grad skal foretages dokumentation af patientbehandlinger med 

henblik på at gøre informationer tilgængelige på tværs af 

enhederne. 

• Fremadrettet vurderes det sideløbende hermed, at adgangen til 

specialister ikke nødvendigvis kan forefindes i lokalområdet. Der 

vil derfor blive benyttet mere fjern-kommunikation til 

understøttelse af såvel social- som sundhedssektorens arbejde. 

• Det forventes, at borgere og patienter samt de pårørende vil 

stille større krav til socialog sundhedssektorens kommunikation 

og virtuelle interaktion med pårørende og borgere. 



4 fremadrettede tendenser 

Fokus på 

accelererede 

behandlingsforløb 

Højere 

specialisering på 

tværs af regionen 

Understøttelse af 

”tunge” brugere 

Alternativ 

kommunikation 

med patienter og 

borgere 

25 

• Ikke kroniske patienter behandles hurtigere, igennem 

sammenhæng mellem afdelingerne baseret på de typiske og 

mest hyppige patient- og borgerforløb 

• Siloopdelingen mellem afdelinger og sygehuse vil nedbrydes 

• Bedre udnyttelse af specialister på tværs af regionen ved brug af 

telemedicinske løsninger 

• Indretning af kompetencecenter på tværs af sygehusene med 

henblik på at sikre optimal ressourceanvendelse 

• Afvikling af behandlingsforløb med lav volumen og flytning til 

andre regioner /sygehuse 

• Optimering af hjemmepleje og plejecenters arbejdsgange ud fra 

forventningen om flere fysisk tunge borgere 

• Sikre arbejdsgange og planlægning patienten/borgeren i hjemmet 

• Øget professionel kommunikation med patienter, borgere og 

pårørende gennem web 2.0 og sociale medier 

• Understøtte patienten i hjemmet gennem nye virtuelle 

arbejdsgange 

• På sigt sammenfald mellem socialog sundhedssektorens 

opgaver


Teknologisk vil medarbejdernes fremtidige arbejdsgange blive understøttet af 

bedre og billigere teknologi 

Fremtidens arbejdsgang 

• Stadig flere nye aflastende teknologier til eksempelvis 

genoptræning og hjælp til selvhjælp. 

• Velfærdsteknologier modnes og kommercialiseres, hvilket gør 

dem mere tilgængelige og billigere. Det gøres muligt at betjene 

borgere fra centrale centre, og nye områder inden for personlig 

pleje vil kunne automatiseres. 

• Patienter udsendes tidligere fra sygehuse, hvilket giver flere 

og nye opgaver til hjemmesygeplejerskerne. SOSU-hjælpere og 

-assistenter skal i højere grad løse nye opgaver pga. færre 

sygeplejersker i hjemmeplejen. 

• Ny generation af ældre er opvokset i velfærdssystemet, 

hvorfor der opstår højere krav til service - samtidig er 

befolkningen sundere end de tidligere generationer. Dette er 

både positivt og negativt, da patienter lever længere og derfor 

bliver tungere og dyrere i sidste ende. 

• Nye generationer af medarbejdere, hvor der forventes større 

åbenhed omkring teknologi og indførelse af disse. 



26 

Mere teknologi til 

understøttelse af 

patientforløbene 

Teknologi vil blive 

billigere og bedre 

Overtagelse af opgaver 

fra sundhedsvæsnet 

Fokus på 

genoptræning og 

hjælp til selvhjælp 

Mere teknologiåbne 

medarbejdere


Udbredelsen af velfærdsteknologier i sundhedsog socialsektoren søger til 

stadighed at gøre hverdagen nemmere og frigøre mere tid til patienten og borgeren 

Teknologifokus i dag og i fremtiden 

• For sundhedssektoren er der et udpræget fokus på at sikre konsolidering 

og sammenhæng mellem de kliniske og administrative IT-systemer. 

Udrulningen af COSMIC og reducering af applikationer og IT-infrastrukturen 

er eksempler på disse. 

• I socialsektoren er der fokus på at sikre teknologi, der kan understøtte 

kravene til indrapportering og dokumentation. Herudover følges der løbende 

med i nye teknologier, der stilles til rådighed ved hjælpemiddelcentralen (/depot) 

• Telemedicinske og mekatroniske løsninger til borgere og patienter primært 

under udvikling i lokale enheder og afdelinger. 

• Automatisering er et emne, der er fokus på i forbindelse med bygning af 

nye akutmodtagelser og bygning af nye sygehuse på tværs af regionen. 

• Det fremhæves i socialsektoren, at automatisering af arbejdsgange og 

pleje og omsorg har et begrænset fokus, fordi en del af den fysiske 

bemanding er målrettet brede omsorgsopgaver. Fokus i socialsektoren er 

derimod på hjælpemidler og teknologier til understøttelse af de 

administrative arbejdsgange. 

• En række teknologier indenfor automatisering og telemedicin er stadig i 

udviklingsfasen og forventes ikke at blive udbredt i socialsektoren 

foreløbigt. 



27 

Nuværende fokusområder indenfor velfærdsteknologi 

Arbejdsopgaver 

Administration og 

koordination 

Automatisering af 

arbejdsgange 

Automatisering af 

logistikfunktioner 

Patient-/borgernære 

teknologier 

ILLUSTRATIVT 

Sundhedssektoren Socialsektoren 

Illustration af, hvor interviewpersonerne mener der er 

størst fokus på teknologiunderstøttelsen af 

arbejdsopgaverne i dag og i fremtiden. 

Desto mere udfyldt desto større fokus


Det vurderes, at der i fremtiden vil blive benyttet nye teknologier på tværs af 

medarbejderfunktioner, og at der vil være en vis synergi mellem sektorerne 

Fremtidens brug af teknologier 

• Interviewpersonerne fremhæver enstemmigt, at IT-understøttelsen 

af deres arbejdsgange vil blive mere omfattende og bedre. Dette 

indbefatter ikke kun EJP-løsningerne, men også en lang række 

kliniske databasesystemer, som gør samarbejdet indenfor og 

mellem socialog sundhedssektoren bedre. 

• Velfærdsteknologiske hjælpemidler anses for at være et område, 

der vil præge socialsektorens arbejdsgange. 

• For understøttelse af de fremadrettede ambitioner med overgang 

til akutsygehuse anses telemedicin som én af løsningerne, hvormed 

det kliniske personale kan visitere flere patienter og dermed 

påvirkes arbejdsgangene. 

• Det forventes, at automatisering på tværs af medarbejdergrupper 

og arbejdsgange fordrer højere effektivitet – men at disse 

teknologier i stigende grad vil sætte krav til de fysiske omgivelser. 

• Automatiseringsteknologier anses for at få sit gennembrud i 

forbindelse med sygehusbyggerierne og indretning af nye 

akutmodtagelser. 



28 

Relevans* 

Klinisk 

D 

Plejecentre 

Plejepersonale 

A 

Botilbud 

A: 

Pleje 


Social Sundhed 

Sygehuse Psykiatrien 

Pleje Admin Praktisk 

B 

A 

C 

Kommune 

Social Sundhed 

Hjemmepleje Genoptræning Forebyggelse 

Administrativt 

personale 

C 

Praktisk 

personale 

B 

B: 

Praktisk 

C: 

Adm. 

Terapeuter 

E 

D: 

Klinisk 

E: 

Terap. 

Sundheds/social IT 2 0 4 4 1 

Automatisering 3 3 3 3 0 

Hjælpemidler 4 4 0 2 3 

Telemedicin 2 0 3 4 2 

*Vurdering af teknologiers relevans fra 0 til 4, hvor 0 er irrelevant og 4 er 

relevant for det pågældende arbejdsområde. 

ILLUSTRATIVT


1 2 

4 

Opsummering af fremtidige arbejdsgange 



kompetence- 


udvikling 3 

Barrierer og 





Fremtidige 


29 

• Interviewpersonerne har identificeret 4 fremadrettede tendenser i socialog 

sundhedssektoren som afstedkommes af de demografiske krav. 

• Et større fokus på accelererede patient/borgerforløb 

• Større specialisering på tværs og ikke nødvendigvis tilgang til 

lokale specialister 

• Stadig tungere og ældre patienter og borgere, der er mere 

krævende i pleje- og behandlingsmæssig sammenhæng 

• Anderledes og mere proaktiv kommunikation med pårørende og 

patient/borger 

• Patienter udsendes tidligere fra sygehusene, hvilket giver flere og nye 

opgaver til hjemmesygeplejerskerne. SOSU-hjælpere og -assistenter skal 

i højere grad løse nye opgaver pga. af færre sygeplejersker i 

hjemmeplejen. 

• Udbredelsen af velfærdsteknologier i sundhedsog socialsektoren søger 

at gøre hverdagen nemmere og frigøre mere tid til patienten og borgeren. 

• Det vurderes, at der i fremtiden vil blive benyttet nye teknologier 

indenfor administrativ IT, hjælpemidler og telemedicin. 

• For sundhedssektoren er der et udpræget fokus på at sikre konsolidering 

og sammenhæng mellem de kliniske og administrative IT-systemer. 

• I socialsektoren er der fokus på at sikre teknologi, der kan understøtte 

kravene til indrapportering og dokumentation. Herudover følges der 

løbende med i nye teknologier, der stilles til rådighed ved 

hjælpemiddelcentralen (/-depot).

Indhold 



Baggrund 






Appendiks 

30


Forståelse for de velfærdsteknologiske muligheder i socialsektoren 

• Over de næste år vil der være stigende krav til 

omstillingsparathed blandt medarbejderne i både social - og 

sundhedssektoren. 

• Nye arbejdsgange og understøttende teknologier vil spille 

en stadig større rolle i medarbejdernes hverdag - og det er 

mere forståelsen af dette end de egentlige tekniske 

færdigheder, der kompetencemæssigt er behov for. 

• For socialsektoren er det nærliggende behov at få ”italesat” 

og kommunikeret behovet for forandringer for dermed at 

sætte gang i innovationslysten. 

• Plejepersonalet har en viden om, at teknologier eksisterer - 

men en mindre forståelse for, hvorfor de indføres. Omsorg er 

i fleres øjne den aktive handling og vigtigste opgave. 

• Der er behov for at fremme forståelsen for, at redskaber og 

teknologier kan indgå i det at yde en aktiv omsorg. 

• Plejepersonalet har et behov for at forstå de 

omkringliggende gevinster ved at dokumentere brugernes 

behandlingsmæssige oplysninger – således at kollegaer og 

sundhedssektoren kan få glæde af dette. 



31 

Medarbejdernes omstillingsparathed 

Jf. overstående model for 

forandringsparathed vurderes 

socialsektoren at være placeret 

mellem viden og forståelse. 

Forståelse af behovet for forandringer 

eller nye teknologier sker ved 

kommunikation, inddragelse og 

vejledning af medarbejderne. 

Kommunikation 

om forandringer 

Inddragelse af 

medarbejdere 

Behov 

Fremme 

forståelsen 

Afmystificering 

og nærvær


Accept og ejerskab til velfærdsteknologier i sundhedssektor 

• Indenfor sundhedssektoren er der en forståelse for behovet for 

teknologiunderstøttelse af nye kliniske og administrative 

arbejdsgange. 

• På den anden side er der også et behov for at acceptere og få 

ejerskab til teknologierne på tværs af kliniske og administrative 

funktioner. 

• Arbejdsgange med udgangspunkt i patientforløbet skaber behov 

for ejerskab og accept af, at faggrænser kan flyttes. 

• Medarbejderne skal have motivationen og de tekniske 

færdigheder til at benytte teknologierne. Manglende motivation - 

baseret på den iboende kultur - anses af interviewpersonerne 

for at være det sted, hvor kompetencebehovet er størst. 

• Patienterne og borgerne har behov for kompetencer og 

incitamenter til at være ”selvhjulpne” i eget hjem. 

• Ledelsen har behov for kompetenceudvikling i udbudsteknik, 

organisation og økonomi i forbindelse med indførelse af 

teknologier. 



Medarbejdernes omstillingsparathed 

Jf. overstående model i 

forandringsparatheden vurderes 

sundhedssektoren til at befinde sig 

mellem forståelse og 

”accept/ejerskab”. 

Ejerskab og accept kan adresseres 

ved at arbejde målrettet med 

områderne omkring 

velfærdsteknologi samt skabe 

samhørighed og incitamenter til at 

prioritere nye teknologier på tværs. 

32 

Skabe rette incitamenter 

for ledelsen 

Motivation og 

ejerskab 

Behov 

Tekniske 

færdigheder 

Forskydning 

af faggrænser


Behovet for tekniske færdigheder og kompetenceudvikling er begrænset 

• I forhold til tekniske kompetencer er dette kun en begrænset udfordring i begge sektorer. 

Visse ældre medarbejdere overvejer tidlig pension, da de ikke er interesseret i at lære nye 

tekniske løsninger - dette er hovedsagelig gældende inden for administrative IT-systemer. 

• Der benyttes på nuværende tidspunkt en række kurser i IT systemer, instruktion fra 

leverandør ved hjælpemidler, superbrugere og sidemandsoplæring samt studieture 

arrangeret af leverandøren, hvilket vurderes at opfylde det teknisk/faglige behov. 

• Visse medarbejdere indenfor SOSU-fagene har yderligere udfordringer med nye teknologier 

grundet læse/skrive vanskeligheder. 

• Der bliver udtalt et behov for at afmystificere teknologier og fokus på faglighed i teknologi 

allerede i uddannelsen. Det fremhæves i den forbindelse, at redskaber (teknologier) kan 

stilles til rådighed på skolerne, hvor eleverne har mulighed for at arbejde med faglige 

muligheder ved hjælpemidlerne og teknologierne. 

• Der fremhæves et behov for, at medarbejderne skal have mulighed for at kunne trænes i at se 

faglige muligheder i nye produkter med henblik på at tænke teknologierne ind i dagligdagen. 

• Telemedicin stiller nye krav til en medarbejdes kunnen og faglige optræden. Træning i 

fremtoning over video (medietræning) og træning i identificering af symptomer over video 

fremhæves som et muligt kompetencebehov. 

• Medarbejderne udtaler, at der højere grad er behov for at uddanne borgere i brug af nye 

teknologier. På den måde gøres medarbejderne specielt i sundhedssektoren til superbrugere 

af hjælpemidler til borgerne. 



33 

Læse/skrive 

færdigheder 

Faglige krav pga. 

hjemmepatienter 

Instruer borgere 

i teknologier 

Nuværende metoder 

Central træning 

Superbrugere 

Behov 

Kompetence i 

teleomsorg 

Øgede krav til 

dokumentation 

Omsorg gennem 

redskaber 

Sidemandsoplæring 

Virksomhedsinstruktører 

Efteruddannelse Ny uddannelse


1 2 

4 

Opsummering af fremtidige arbejdsgange 



kompetence- 


udvikling 3 

Barrierer og 





Fremtidige 


34 

• Over de næste år vil der være stigende krav til omstillingsparathed 

blandt medarbejderne i både social - og sundhedssektoren. 

• Nye arbejdsgange og understøttende teknologier vil spille en stadig 

større rolle i medarbejdernes hverdag - og det er mere forståelsen af 

dette end de egentlige tekniske færdigheder, der er kompetencemæssigt 

behov for. 

• For socialsektoren er det nærliggende behov at få ”italesat” og 

kommunikeret behovet for forandringer. 

• Indenfor sundhedssektoren er der en forståelse for behovet for 

teknologiunderstøttelse af nye kliniske og administrative arbejdsgange. 

• I forhold til tekniske kompetencer er dette kun en begrænset udfordring i 

begge sektorer. Der bliver dog udtalt et behov for at afmystificere 

teknologier og fokus på faglighed i teknologi allerede i uddannelsen. 

• Der fremhæves et behov for at medarbejderne skal have mulighed for at 

kunne trænes i at se faglige muligheder i nye produkter med henblik på 

at tænke teknologierne ind i dagligdagen. 

• Medarbejderne udtaler, at der højere grad er behov for at uddanne 

borgere i brug af nye teknologier.

Indhold 



Baggrund 






Appendiks 

35

Der er en række udfordringer forbundet med at sikre kompetenceudvikling 

mod “forståelse” i socialsektoren og “ejerskab” i sundhedssektoren 

Udfordringer for socialsektoren 

• Det er en udfordring at få medarbejderne til at absorbere ny viden 

om teknologier som følge af driftsopgaverne. 

• Det er udfordrende at sikre kommunikation af formålet med nye 

teknologier, da medarbejdere og ledere ofte forbinder det med 

efterfølgende besparelser. 

• Det er væsentligt at få medarbejderen til at se helhedsperspektivet 

ved nye teknologier og dets gevinster på tværs af 

medarbejdergrupper og afdelinger – f.eks. dokumentationsbehovet. 

• Det er en udfordring at få medarbejdere til proaktivt at fremme 

brugen af teknologier og deltage i innovationsprocessen i deres 

hverdag. Dette kan skyldes den uddannelsesmæssig struktur. 

Udfordringer for sundhedssektoren 

• Det er en udfordring at få kliniske medarbejdere til på tværs af 

afdelinger og sygehuse at acceptere og få ejerskab til andre ikkeegenudviklede 

koncepter og teknologier. 

• Få medarbejderne til at få ejerskab til de arbejdsgange, der følger 

introduktionen af ny teknologi. 

• Det er udfordrende at sikre kvaliteten af udbredelsen af nye 

teknologier, således at mislykkede projekter ikke skaber mistillid til 

nye teknologier og koncepter. 

• Endeligt er det en udfordring at få ledere til proaktivt at søge 

måder at fremme gavnlige teknologier ved aktivt at nedbryde 

organisatoriske barrierer. 



36 


Viden 

Behov 

Forståelse 

Accept/ 

ejerskab 


nuværende position i 

sundhedssektoren 


nuværende position 

i socialsektoren 

ILLUSTRATIVT 

Engagement 

Tid

Udfordringer og Barrierer 

Kompetencebehovet og udviklingsinitiativer skal ses i sammenhæng med øvrige 

organisatorisk understøttende elementer for at skabe ønsket effekt 

Kompetencer 

• Kompetenceindsatsen skal tage højde for de tendenser inden 

for organisation og styring, teknologi og arbejdsgange, der 

tilsammen udgør rammebetingelsen for udvikling og 

udbredelse af velfærdsteknologier. 

Organisation og styring 

• Kompetenceudvikling skal tage hensyn til de organisatoriske 

styringselementer. Tendensen viser, at anskaffelsesforløbet og 

ledelsesincitamenter til at prioritere velfærdsteknologier skaber 

udfordringer for udbredelse af teknologierne. Iboende 

incitamentsstrukturer såvel lokalt som regionalt skaber 

interessekonflikter for prioritering og udbredelse af 


Arbejdsgange 

• Tilpasning af arbejdsgange med udgangspunkt i 

patientforløbet og teknologier skal ske i årtiers 

organisationsstruktur og -kultur, som er baseret på lægefaglige 

specialer. Dette skaber en udfordring i relation til ibrugtagning 

af teknologier og realisering af teknologiernes potentiale. 

Teknologi 

• Udvikling og spredning af teknologier sker decentralt i 

sundhedssektoren, mens socialsektorens lokale afdelinger 

generelt forholder sig relativt passive til teknologi – 

udfordringen er såvel centralt som lokalt at prioritere og 

fokusere på teknologier og koncepter, der skaber mest effekt. 



Kompetencer Organisation og 

styring 

Teknologi Arbejdsgange 

37

Indhold 



Baggrund 






Appendiks 

38

Client Example 



Målet med kompetenceudviklingsindsatsen er at tilskynde 

medarbejderne til proaktivt at arbejde for at benytte nye 

velfærdsteknologier og arbejdsgange i socialog sundhedssektoren 

Omstillingsparathedskurven 

Viden 

Forvirring 



Forståelse 

Større negativ holdning 

Tid 

Ejerskab og accept 

Beslutning om støtte 

eller ikke støtte 

39 

Engagement 

Målet 

Proaktiv forandring og 

ejerskab i form af 

ændrede 

arbejdsgange 

Medarbejdergrupper 

Innovatorer 

Medløberne 

Benspæderne 

Heppekoret 

Stopperne

For sundhedssektoren er det væsentligt at sikre mindre polarisering og større 

tilslutning og ejerskab til velfærdsteknologier blandt de forskellige rolleprofiler 

Forslag til initiativer 



Stopper Benspændere 

Bensp ndere Medløbere Medl bere Heppekor Innovatorer 

 

 

 

Åbenlysmodstand 

”Det ønsker jeg 

ikke” 

Fremme 

forståelsen for 

velfærdsteknologier 

og kommunikation af 

behovet for 

forandring 

”FORSTÅ” 

Underminere 

indsatsen 

” Det duer ikke – 

hvad sagde jeg” 

Adressere disse 

personernes frygt for 

teknologierne og 

forandringer ved 

aktiv kommunikation 

og vidensoverførsel 

”VIDEN” 

? 

? 

Roller 

? 

? 

Støttende for nye 

ideer 

”Fortæl mig, 

hvordan vi skal 

gør det” 

40 

? 

? 

? 

Kommunikation for 

at sikre accept og 

ejerskab til 

teknologier på tværs 

af medarbejdergrupper 

”EJERSKAB” 

! 

! 

Positive for 


”Super ide – lad 

os komme i gang” 

! 

Skabe tryghed 

omkring nye 

arbejdsgange i tæt 

samarbejde med 

innovatorerne 

! 

”TRYGHED” 

 

 

Personen bag 


“Jeg vil have 

dette til at ske nu 

” 

Fordre større 

samarbejdsvillighed 

og støtte til at 

udbrede de enkelte 

teknologier 

”SAMARBEJDE”

For socialsektoren vil afmystificering af teknologi for både medarbejdere og 

borgere samt fokus på etik og faglighed fremme teknologibrug væsentligt 

• Behov for holdningsbearbejdning, så medarbejderne ser muligheder 

frem for udfordringer i teknologi. 

• Behov for holdningsskift fra ”teknologi tager noget fra os”, til ”teknologi er 

et redskab jeg bruger til at yde omsorg”. 

• Behov for rum for faglige og etiske diskussioner både på 

arbejdspladserne og under uddannelse. Det handler ikke om, hvorvidt en 

teknologi er etisk forsvarlig, men nærmere om hvordan den benyttes 

etisk forsvarligt. 

• Pårørende og borgeres holdningsbearbejdning i forhold til accept af 

hjælpemidler og teknologi i borgerens hjem. 

• Afmystificering og praktisk læring, hvor der stilles redskaber til rådighed 

på skolerne og eleverne får mulighed for at arbejde med faglige 

muligheder ved redskaberne. 

• Centralt eksperimentarium, hvor personalet praktisk kan afprøve nye 

teknologier. 



41 

Etik 

Holdninger og 

faglighed 

Afmystificering 

og praktisk læring 

Pårørende og 

borgere


På baggrund af de beskrevne kompetencebehov er følgende 

forslag til kompetenceudviklingsinitiativer blevet identificeret for 

såvel socialog sundhedssektoren 

Kompetencebehov 


• Forståelse for gevinster og behovet for teknologier i 

socialsektoren 

• Afmystificering og kommunikation af teknologier og 

behovet for disse i socialsektoren 

• Fremme viden om og inddrage socialfagligt personale i 

teknologiudvikling 

• Medarbejderne skal have mulighed for at kunne trænes 

i at se faglige muligheder i nye teknologier 


• Accept og ejerskab til teknologierne på tværs af 

kliniske og administrative funktioner i sundhedssektoren 

• Kompetenceudvikling i ledelsesniveauet af 

udbudsteknisk, organisatorisk og økonomisk vægtning 

af potentialet i forbindelse med indførelse af teknologier 

• Patienterne og borgerne skal have kompetencer og 

incitamenter til at være ”selvhjulpne” i eget hjem 

• Træning i fremtoning over video (medietræning) og 

træning i identificering af symptomer over video 

fremhæves som et muligt kompetencebehov 



42 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

Forslag til kompetenceudviklingsinitiativer 

Uddannelsesinitiativ omkring accelererede patientforløb og 

teknologiunderstøttelse primært rettet mod sygeplejersker 

Initiativer til praktisk, motiverende og vidensopbyggende 

kompetenceudvikling af SOSU- studerende i velfærdsteknologi 

Initiativer i uddannelserne til at kunne instruere borgerne og 

patienterne i at være selvhjulpne 

Kompetenceudviklingsinitiativ kan indføres i 

lederuddannelserne inden for udbud og økonomisk vægtning 

af velfærdsteknologiprojekter 

Løbende uddannelse og medietræning i brug af 

telemedicinske løsninger for relevante medarbejdergrupper 

Kommunikation, videndeling og uddannelse på tværs af 

sundhedsog socialområdet med det formål at fordre 

medarbejderinnovation og lederudvikling 

Grunduddannelser Efteruddannelser

Indhold 



Baggrund 

Nuværende situation 

Fremtidige krav 


Anbefalinger 

Appendiks 

43

Appendiks 

Definitioner af velfærdsteknologier 

samt begreber indenfor sundhedsog socialområderne 

Begreber og organisationer 

Velfærdsteknologi: 

Velfærdsteknologi er udstyr og hjælpemidler, der kan hjælpe til med daglige 

gøremål indenfor socialog sundhedsområdet. Det kan hjælpe borgeren til at 

være 'herre i eget liv' længere. 

Velfærdsteknologi dækker over smartere arbejdsgange eller servicekoncepter, 

der frigør arbejdsressourcer. 

Velfærdsteknologi dækker over robotteknologi, telemedicin, it-løsninger og 

intelligente hjælpemidler. 

Velfærdsteknologi.nu: 

• Velfærdsteknologi.nu er et åbent samarbejde initieret af Region Syddanmark, 

Odense Kommune, Syddansk Universitet, Servicestyrelsen og en række andre 

parter. Velfærdsteknologi.nu fungerer som et samarbejdsforum, der synliggør 

de forskellige initiativer, som gør Syddanmark til et internationalt kraftcenter for 

velfærdsteknologi. 

Kommunal socialog sundhedssektor: 

• Den kommunale socialog sundhedssektor omfatter enheder såsom den 

kommunale ældrepleje, genoptræningen, handicapområdet og den 

psykiatriske indsats. I denne undersøgelse er det primært ældresektoren og 

genoptræningen, der har været i fokus, da disse står for den største mængde 

medarbejdere 

Regional socialog sundhedssektor: 

• Den regionale socialog sundhedssektor omfatter enheder såsom 

sygehusvæsnet, primærfunktionerne, regionale psykiatriske institutioner og 

regionale plejetilbud. I undersøgelsen er det primært sygehusene, der har 

været i fokus grundet deres omfang i forhold til de andre institutioner. 



44 

Typer af velfærdsteknologi 

Sundheds-IT: IT-løsninger til sundhedsog plejesektoren. 

F.eks. elektroniske patientjournaler, administrative it-systemer til fx bosteder og 

institutioner. 

Telemedicin: Løsninger til diagnose/behandling uden fysisk tilstedeværelse. 

F.eks. patientkufferter til kroniske patienter, videokonsultationer til brug for 

hjemmehjælpere og patienter. 

Intelligente hjælpemidler: Hjælpemidler, der inkorporerer elektronik, mekanik eller 

IT. 

F.eks. selvkørende (robot)støvsugere, hæve-, sænke og løfteanordninger, 

intelligente senge, håndholdte computere til sundhedsog plejepersonale. 

Automatisering: Løsninger der erstatter manuelle processer i sundhed/pleje. 

F.eks. robotter til kirurgi, diagnostik og blodprøvning, pakning af medicin i dagsrationer, 

automatisering af supportfunktioner (mad, vask, indkøb, transport). 

Sundhedsfaglige begreber 

DRG: 

Sundhedsstyrelsen varetager udviklingen af DRG-systemet. Systemet anvendes i den 

danske sygehussektor til afregning af mellemregionale patienter på basisniveau, 

opgørelse af den kommunale medfinansiering, udmøntning af den statslige pulje, i 

forbindelse med takstfinansiering - og som redskab til at analysere omkostninger og 

aktivitet på landets sygehuse. 

MTV: 

MTV er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne 

af at anvende medicinsk teknologi. Formålet med MTV er at forbedre 

beslutningsgrundlaget til prioritering og planlægning af sundhedsområdet. MTV 

vurderer behandlingsmetoder for at udbrede viden om den bedste anvendelse af 

medicinske teknologier. MTV bidrager til kvalitetsudvikling og effektiv 

ressourceudnyttelse i det danske sundhedsvæsen.

Appendiks 

En interview- og researchbaseret analyse 

- Gennemførelse af 30 dybdegående interviews med ledere og mellemledere i socialog sundhedssektoren - 

Interviews med direktører, HR/IT ledere og overlæger/sygeplejersker på Region Syddanmarks fire 

hovedsygehuse. 

Interviews med ledende embedsmænd samt område-, distrikts- og institutionsledere i socialog 

sundhedssektoren i Vejle og Odense kommune. 

Interview med udvalgte brancheorganisationer, der repræsenterer medarbejderne. 

Fokusgruppeinterviews med medarbejdergrupper indenfor socialog sundhedssektoren i Vejle og Odense 

Kommune dækkende grupper såsom SOSU-assistenter/-hjælpere, ergo- og fysioterapeuter og 

hjemmesygeplejersker. 

Fokusgruppeinterviews med udvalgte medarbejdergrupper fra sundhedssektoren. 

Analyse af nuværende og fremtidig arbejdsgange på de forskellige institutioner, ledelse og organisation, 

nuværende og fremtidige teknologier samt kompetencebehov for individerne i systemet. 



45

Appendiks 

Metodiske overvejelser og adgang til data 

• Segmentering og repræsentativitet: 

• Udvalget af interviewpersonerne i forbindelse med kvantitative interviews 

er ikke sket ud fra segmenteringskriterier. Interviewpersonerne er blevet 

udvalgt i samarbejde med samarbejdspartnere fra arbejdsgruppen. 

• Interviewpersonerne fra kommunerne er udvalgt på baggrund af input fra 

samarbejdspartnerne med et fokus på kvalitativt at dække mellemledere 

ned til institutionsniveau. 

• Interviewpersonerne fra sygehusene er udvalgt på baggrund af input fra 

sygehusledelserne og arbejdsgruppemedlemmer med et fokus på at 

dække perspektiver på både top- og afdelingsplan. 

• Den interviewbaserede dataindsamling har fokuseret på fysiske og telefoniske 

semistrukturerede interviews: 

• De fysiske interviews med ledere og mellemledere fra sygehuse, 

forvaltninger, institutioner og brancheorganisationer blev opsat og 

gennemført og har resulteret i et godt generelt overblik over 

sammenhænge, trends og problemstillinger i forbindelse med introduktion 

af velfærdsteknologier. 

• Usikkerhed i estimering: 

• Estimater i rapporten er, hvor intet andet nævnes, baseret på 

observationer fra interviewene. De er derfor ikke statistisk fyldestgørende, 

men skal nærmere betragtes som indikationer, der sammen med andre 

observationer og fakta kan give et indtryk af de emner, der søges belyst 

gennem rapporten. 

• I forhold til tal vedr. demografi, trends indenfor socialog 

sundhedsvæsnet mm. anvendes offentlige datakilder og rapporter fra 

anerkendte organisationer, hvor det er vurderet relevant. 



• De kvalitative interviews validitet 

46 

• Anvendelse af oplysninger fremskaffet gennem de kvalitative interviews er kun 

anvendt i rapporten, hvis disse er blevet verificeret gennem øvrige interviews. 

Interviewene har dermed ikke været uafhængige af hinanden, hvilket jf. 

interviewenes kvalitative natur har støttet op om undersøgelsens formål mht. at 

finde indikatorer på krav og barrierer i forbindelse med velfærdsteknologi.

Appendiks 

Der er gennemført 30 interviews for at belyse nuværende arbejdsgange, samt 

fremtidige krav, barrierer og udfordringer 

Interviews 

Udvælgelseskriterier 

Regional 

Sundhedssektor 

• Odense Universitetshospital 

• Sygehus Lillebælt 

• Sygehus Sønderjylland 

• Sydvestjysk Sygehus 

Ledende medarbejdere og 

videnspersoner 



• Personale og videnspersoner med tilknytning til sundhedsog plejesektoren: 

− Læger, sygeplejersker, administration 

− SOSU-assistenter, sygeplejersker, administration 

− Videnspersoner fra interesseorganisationer 

- Gennemførte kvalitative interviews - 

Kommunal 

Sundheds- og 

Plejesektor 

• Vejle Kommunes Ældrepleje 

• Odense Kommunes 

Ældrepleje 

Ledende medarbejdere og 

videnspersoner 

47 

Interesseorganisationer 

• Dansk Sygeplejeråd 

• Lægeforeningen 

• FOA 

• Danske Fysioterapeuter 

Videnspersoner

Indhold 



Baggrund 

Nuværende situation 

Fremtidige krav 


Anbefalinger 

Appendiks 

Velfærdsteknologier 

48

Appendiks 

Beskrivelse af velfærdsteknologier 

Velfærdsteknologier -Patienter, der er indlagt på sygehus, hvor teknologien 

indgår i behandlingsprocessen. 



- Patienter, der modtager lægefaglig behandling af 

sundhedsvæsenet i hjemmet. 

-Borgere, der modtager omsorgsydelser af kommunen 

i hjemmet og/eller på kommunale såvel som regionale 

behandlingssteder. 

-Medarbejdere aflastes i deres arbejdsprocesser, 

f.eks. ved brug af løfterobotter. Ikke patientnære 

teknologier. 

- Medarbejdere effektiviserer arbejdsgange, f.eks ved 

brug af fælles databaser med patientinformation. Ikke 

patientnære teknologier. 

49 

* Kategoriseringen er baseret på interviewene og udleverede materialet. Billedet er derfor 

ikke fuldstændig og er afhængig af definitionen af velfærdsteknologier.

Appendiks 

Teknologier/projekter, der understøtter socialog sundhedsområdet* 

-----------------------Health Optimum I.D.-------------- 

-------------------------------Understøtter patient/borgerforløb---------------- ----Understøtter professionelle fagprocesser------ 

Teknologi/ Projekt Patienten på sygehuset Patienten i hjemmet Borgeren i hjemmet Aflaster fagpersonale 

Effektiviserer 

arbejdsprocesser 

Better Breathing x 

IT-understøttet 

hjemmebehandling af 

KOL-patienter 

Bedre stuegang med 

online 24/7 stetoskopi 

for KOL-patienter 

Telemedicinsk 

sårbehandling af 

diabetespatienter 

Bred anvendelse af 

teletolkning per 

videokonference 



X 

x X 

X 

x x 

Tele-neurokirurgi x 

Operations-forberedelse X x 

Tele alkoholbehandling X 

Teledialyse X x 

Telediabetes x 

Tele-trombolyse x x 

Udskrivningskonference 

X x 

Tele-kardiologi X x 

Tele-KAG X x 

50 


ikke fuldstændig og er afhængig af definitionen af velfærdsteknologier.

Appendiks 

Teknologier/projekter, der understøtter socialog sundhedsområdet* - fortsat 

-------------------------------Understøtter patien/borgertforløb---------------- ----Understøtter professionelle fagprocesser------ 




Telehjertesvigt x 



R-bay x x 

Roblood x 

Ergonomisk 

sengehåndtering 

Human Care Lifter x x 

Afprøvning af 

teknologier til flytning og 

vending 

Selvkørende seng - 

sengeskubber 

x x x 

Servicedesign på OUH x x 

Virtuel videndeling og 

projektplatform 

Medic Robotics x 

PERSONA x x 

Dreaming x x 

e-patient x x 

Socialfaglig IT x 

51 

x 

x 


ikke fuldstændig og er afhængig af definitionen af velfærdsteknologier. 

x

Appendiks 


-------------------------------Understøtter patientf/borgerorløb---------------- ----Understøtter professionelle fagprocesser------ 




Elektroniske 

låseenheder 

Non-invasive sensors in 

x 

medicine - measuring 

and monitoring fatigue 

Selvkompetence hos 

x 

patienter med 

rheumatoid arthritis 

x 

Medicinkortet 

Center for accelereret 

patientforløb 



x x x 

Teknologiplaster x x 

Home-Care Box x 

5 EPJ systemer i 

regionen 

AK-database x x 

Sår i Syd x x x 

Robotteknologi til 

genoptræning 

Den stærke hånd, fokus 

på gigt 

x x x 

GPS’er for demente x 

PDA’er for 

hjemmeplejen 

52 

x 



x 

x

Appendiks 


-------------------------------Understøtter patientb/borgerforløb---------------- ----Understøtter professionelle fagprocesser------ 




Ehandelseprojekt i 

indkøb 

LIMS 

x 

(Fælles 

laboratoriesystem) 

Standardiserede 

x x 

arbejdspladser på social 

området 

x x 

e-journal x x x 

Åbent gastroentrologisk 

ambulatorium på tværs 

af medicinsk og kirurgisk 

Talegenkendelsessystem 

version 2.0 

Gulvvaskemaskine x x x 

Elektronisk støvsuger x x x 

Ramböll Care x 



53 



x 

x

Appendiks 

Teknologier/projekter/initiativer 

Teknologier, projekter og initiativer der relaterer sig til velfærdsteknologi , identificeret i kortlægningen* 

Teknologi/ projekt Better Breathing 

Beskrivelse 

Aktører 

Teknologi/ projekt 

Beskrivelse 

Aktører 

Markedsvalidere IKT 

løsninger til forbedring 

af KOL-patienters 

livskvalitet 

MedCom, Gits, 

Svendborg Sygehus 

Tele 

alkoholbehandling 

Formålet med 

projektet er, at 

patienten allerede 

fra den første 

indlæggelsesdag 

kan møde en 

terapeut over video 

konference på 

sygehuset 

Svendborg og 

Ærøskøbing 



IT-understøttet 

hjemmebehandling 

af KOL-patienter 

Udvikle metoder til 

forbedring af 

hjemmebehandling 

samt storskala 

udbredelse 

Gits, MedCom, de 

fynske sygehuse + 2 

sydfynske kommuner 

Bedre stuegang 

med online 24/7 

stetoskopi for KOLpatienter 

Gits Medisat 

54 

Telemedicinsk 

sårbehandling af 

diabetespatienter 

At uddanne 

sårsygeplejerske til at 

anvende it-redskaber 

samt at anvende 

telemedicin inden for 

4 kommuner til 

patienter med 

diabetes sår 

University College 

Syd 

Bred anvendelse af 

teletolkning per 

videokonference 

At implementere en 

telemedicinsk 

regional service, der 

skal gøre tolkningen 

mere effektiv og 

arbejdskraftbesparende 

OUH 

Teledialyse Telediabetes Tele-trombolyse 

Etablering af videokonference 

mellem geografisk adskilte 

afdelinger indenfor dialyse. 

Projektet vil give dialysepatienter 

mulighed for at komme i 

lægekonsultation de dage, hvor 

der ikke er en nefrolog tilstede, da 

kommunikationen kan foregå over 

video konference udstyr 

Etablere et 

telemedicinsk 

samarbejde mellem 

sygehuse og 

sundhedscentre/ 

lægehuse i 

forbindelse med 

personer der lider af 

sukkersyge 

Direkte patientkonsultation 

mellem patienter og 

specialister over afstand 

samt mulighed for at 

indhente ”second opinion” 

læger imellem. Begge dele 

vil foregå ved hjælp af 

videokonference udstyr 

N/A N/A N/A 

Tele-neurokirurgi 

Specialister fra et 

større hospital kan 

vurdere digitale 

røntgenbilleder over 

afstand, og derved 

eventuelt undgå 

patienttransport 

MedCom (R-bay 

projektet) 

Udskrivningskonference 

Formålet er at forbedre 

kommunikationen og 

optimere tidsforbruget 

når en borger udskrives 

fra sygehuset. 

Fredericia Kommune, 

OUH, Middelfart 

Sygehus, Sygehus 

Lillebælt, Kolding 

Sygehus, Haderslev 

Sygehus 

Operationsforberedelse 

Forberedelse af 

operationer mellem 

sygehuse i lighed 

med det projekt, der 

er gennemført 

mellem Odense 

Universitets Hospital 

og Middelfart 

sygehus 

OUH, Middelfart 

Sygehus 

Tele-kardiologi 

Etablere et 

telemedicinsk 

samarbejde mellem 

sygehuse i 

forbindelse med 

patienter, der skal 

have foretaget en 

ultralydsskanning 

Svendborg og 

Ærøskøbing

Appendiks 

Teknologier/projekter/initiativer – fortsat* 

Teknologi/ projekt Tele-KAG Telehjertesvigt R-bay Roblood 

Beskrivelse 

Der skabes 

videokonferenceforbindelse 

mellem to 

hospitaler i regionen 

hvorved kardiologer 

kan yde specialist 

behandling over 

afstand til patienter i 

regionen. 

Aktører N/A 

Teknologi/ projekt 

Beskrivelse 

Servicedesign på 

OUH 

At højne 

serviceniveauet på 

de kliniske 

afdelinger, ved at 

anvende 

patienthotelkonceptet 

Aktører OUH + Designit 



Udvikle nye itbaserede 

metoder til 

behandling i eget 

hjem 

OUH, Svendborg 

Sygehus, Gits- 

Medisat 

Virtuel videndeling og 

projektplatform 

OUH + Hedal Kruse Brohus 

A/S 

Etablere en itplatform, 

hvor 

radiologiske 

opgaver og 

ekspertviden 

udbydes på tværs 

af europæiske 

landegrænser 

MedCom, Sydvest 

jysk ((Sygehus 

Esbjerg)), 

Svendborg 

Sygehus, 

At gøre 

blodtagning 

arbejdskraftneutral 

Mærsk-institut, 

Robocluster og 

Vejle Sygehus 

55 

Ergonomisk 

sengehåndtering 

At designe en 

seng med 

intelligente hjul, 

der letter arbejdet 

for portører 

Robocluster, SDU 

og Magic Drive 

Human Care 

Lifter 

Gøre patienter i 

stand til selv at 

flytte sig fra seng 

til stol via en robot 

Kurt Hansen 


teknologier til 

flytning og 

vending 

At demonstrere og 

opnå mulige 

produktionsgevinster 

ved de 

nye teknologier 

Odense Kommune 

og 

Servicestyrelsen 

Selvkørende 

seng - 

sengeskubber 

At designe en 

sengeskubber til 

hospitalsbrug 

Borringia 

Medic Robotics PERSONA Dreaming e-patient Socialfaglig IT 

Skabe basis for 

brugerdreven 

innovation i 

forhold til 

robotteknologi i 

sundhedssektore 

n 

Robocluster + 

Teknologisk 

Institut 

Etablering af itunderstøttede 

miljøer for 

at sikre ældre længst 

muligt i eget hjem 

MedCom International, 

Odense Kommune 


velfærdsteknologiog 

services i 

ældreboligen mhp. 

monitorering af 

kroniske sygdomme 

Medcom 

International, 

Langeland 

Kommune 

Give patienter 

adgang til egne 

data i 

sygejournaler 

Samarbejde mellem 

myndigheder, brugere, 

vidensinstitutioner, 

teknologileverandører. 

Fokus på behov hos 

sociale 

specialinstitutioner. 

Skejby Servicestyrelsen, 

Sygehus, 2COM Odense Kommune samt 

Holding IT-leverandører

Appendiks 


Teknologi/ projekt Elektronisk låseenheder 

Beskrivelse 

Aktører 

Reducere tidsforbrug til 

nøglehåndtering og opnå 

højere servicekvalitet for 

berørte borgere 

Servicestyrelsen, Odense 

Kommune + 1-2 kommuner 

samt IT-leverandører 

Teknologi/ projekt GPS’er i test i Odense 

Beskrivelse 



Udrulning af GPS løsning for 

overvågning af demente på 

plejecenterne 

Non-invasive sensors in 

medicine - measuring and 

monitoring fatigue 

Måling og monitorering af 

fatigue ved forskellige 

redskaber 

PHD fra SDU i samarbejde 

med Sygehus Sønderjylland 

PDA’er i hjemmeplejen i 

Vejle 

PDA’er til brug for 

hjemmeplejen i Vejle 

kommune 

Selvkompetence hos 

patienter med rheumatoid 

arthritis 

Delprojekt i større 

sundhedsprojekt. Belysning 

af selv-kompetence for 

opnåelse af effektiv 

sygdomskontrol hos 

patienter med rheumatoid 

arthrit 

PHD fra SDU i samarbejde 

med Sygehus 

Sønderjylland 

56 

Medicinkortet 

Læger kan hente 

oplysninger om 

patientens medicin og 

anvende oplysningerne i 

eget lægesystem. Viser 

den ordinerede medicin, 

både den 

aktuelle og historikken 

Region Syd fra 01-10- 

2009 

Center for 

accelereret 

patientforløb 

Optimering af 

patientforløbet 

med henblik på 

at minimere 

patientens 

indlæggelse på 

hospitalet 

Teknologiplaster 

Et udviklingsprojekt 

baseret på at 

sammenkoble 

"stestoskopi og KOL 

teknologien”. Hensigten 

er at måle iltindholdet i 

blodet hos astmatiske 

patienter 

OUH OUH 

Home-Care Box AK-database Sår i Syd 

Måler patienten i stabile perioder 

(borger). Tilbudet gives til Odense 

borgere. Business casen for OUH, 

og for Odense kommune er at få 

patienter hurtigere hjem. Data 

sendes løbende. Hvis nøgletal slår 

ud, udløser det en "alarm" - 

borgeren bliver til patient og 

overgår til KOL igen 

Borgerne foretager selv 

blodprøver og derefter 

sender dem via 

indtastning på 

hjemmeside. Skaber 

basis for overvågning, 

men patienten eller 

borgeren er backend 

Hjemmesygeplejersker tager 

billeder af patienters 

kroniske sår og er i telekontakt 

med speciallægen 

på sygehuset omkring 

behandlingen 

Aktører N/A Vejle kommune Odense kommune, OUH Vejle og Odense Sygehus Sønderjylland

Appendiks 


Teknologi/ 

projekt 

Beskrivelse 

Aktører 

Robotteknologi til genoptræning 

Sensorteknologi projekt med lys og 

lyd i fliser, der sættes sammen i en 

måtte. Bruges til genoptræning af 

hofte- og hjertepatienter og kan 

bruges på hospitalet og potentielt 

også hjemmefra. Træningsforløb 

lægges ind i måtten og registreres 

MedCom, OUH, Svenborg Kommune, 

Enterntainment Robotic, Sygehus 


Teknologi/ projekt e-journal 

Beskrivelse 

e-journal giver den 

praktiserende læge og 

patienter adgang til at se 

patientjournaler fra 

sygehuset, via en sikker 

internetforbindelse 



Den stærke hånd, 

fokus på gigt 

Blev identificeret på 

en konference, hvor 

patienter med 

lammelser skulle 

have ekstra 

håndkraft i en 

mekanisk handske 

Sygehus 


Åbent gastroentrologisk 

ambulatorium på tværs af 

medicinsk og kirurgisk 

Åbent gastro entrologisk 

ambulatorium på tværs af de 

medicinske og kirurgiske 

fagområder. Walk-inn for 

patienterne efter behov når de får 

det dårligt - i stedet for 

rutinemæssig kontrol 

Aktører Region Syddanmark Esbjerg Sygehus 

Mysupply 

SAP SRM 

Indkøbssystem 


Syddanmark 

(bruges for 

socialområdet 

) 

57 

ILS 

Indkøbssystem 


Syddanmark 

(bruges på 

sygehusene) 

Talegenkendelsessystem 

version 2.0 

Lægen dikterer notater, der 

skrives på skærmen af 

systemet 

Sygehus Lillebælt (Kolding, 

Vejle) 

Ehandelseprojekt i 

indkøb 

Fælles indkøbsstruktur 

for alle sygehusene der 

skal sikre at der 

indkøbes effektivt til 

laveste omkostninger og 

at varelagre på sygehuse 

reduceres. Dette gøres 

igennem 

leverandøraftaler , ehandelsaftaler 

og flows 

Region Syddanmark 

Gulvvaske-maskine 

Letter arbejdet for 

rengøringspersonalet 

Sygehus Lillebælt 

(Kolding) 

Implementering af 

laboratoriesystem 

(LIMS) 

Fælleslaboratorium 

system LIMS, med 

fokus på 

blodprøvetagning mv. 

og direkte overførelse 

mellem sygehusene. 

En blodprøve kan 

tages et hvilket som 

helst sted i regionen 

og sendes til alle 

områder 


(Vejle), OUH 

Elektronisk 

støvsuger 

Letter arbejdet for 

rengøringspersonalet 


Kolding og Odense 

kommune 

Standardiserede 

arbejdspladser på 


Standardisere og 

forenkle systemer til 

understøttelse af 


Regions Syddanmark 

Socialområdet 

Ramböll Care 

Omsorgssystem 

der bruges til at 

styre 

forretningsområderne 

på 


Odense Kommune



Om Accenture 

Accenture er en global virksomhed med speciale inden for management 

consulting, teknologi og outsourcing. Vi besidder enestående erfaringer, 

omfattende kompetencer inden for alle brancher og forretningsfunktioner og 

intensiv forskning om verdens mest succesfulde virksomheder. Vi hjælper 

vores kunder med at blive ”high performance” virksomheder og offentlige 

organisationer. 

Med mere end 177.000 medarbejdere, der arbejder for vores kunder i mere 

end 120 lande, omsatte Accenture for 21,58 mia. USD i regnskabsåret 

afsluttet den 31. august 2009. 

58

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?