Affaldsplan 2009-2020 (endelig udg.) - Bilag - Struer kommune

nomi i/s og NVRaffald i/s Affaldsplan 2009 - 2020 

Bilag 1 ......................................................................................................................................... 2 

Kortlægning – husholdningsaffald ............................................................................................ 2 

1.1. Husstandssammensætning....................................................................................... 2 

1.2. Affaldsmængder ....................................................................................................... 3 

Enkeltfraktioner fra husholdninger........................................................................................... 8 

1.3. Papir og pap.............................................................................................................. 8 

1.4. Glas og flasker .......................................................................................................... 9 

1.5. Jern og metal .......................................................................................................... 11 

1.6. Plast ......................................................................................................................... 12 

1.7. PVC.......................................................................................................................... 13 

1.8. Batterier .................................................................................................................. 14 

1.9. Dagrenovation ........................................................................................................ 15 

1.10. Bygge- og anlægsaffald .......................................................................................... 17 

1.11. Dæk.......................................................................................................................... 18 

1.12. Kølemøbler.............................................................................................................. 18 

1.13. Elektriske og elektroniske produkter................................................................... 19 

1.14. Haveaffald............................................................................................................... 20 

1.15. Imprægneret træ .................................................................................................... 21 

1.16. Farligt affald........................................................................................................... 22 

1.17. Deponi affald........................................................................................................... 23 

1


Bilag 1 

Kortlægning – husholdningsaffald 

Der er gennemført en kortlægning af alle mængder af borgerrelateret 

affald. 

Det anvendte talmateriale stammer fra økonomisystemet hos NVR, og 

fremgår ligeledes af EMAS - registreringen for NVR. 

Mængderne opgøres for kommunerne Holstebro, Struer og Lemvig. 

Hvor: 

Holstebro dækker over de ”gamle” kommuner Holstebro, Vinderup 

og Ulfborg-Vemb. 

Struer dækker over de ”gamle” kommuner Struer og Thyholm. 

Lemvig dækker over de ”gamle” kommuner Lemvig og Thyborøn-Harboøre. 

1.1. Husstandssammensætning 

Holstebro Kommune: 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 Udvikling 

2002 - 

2007 

Befolkningstal 56.206 56.311 56.145 56.204 56.462 56.582 0,7% 

Antal 

husstande 

24.633 24.745 24.883 25.100 25.375 25.478 3,4% 

Antal 

sommerhuse 

2.028 2.038 2.048 2.088 2.136 2.159 6,4% 

Tabel 1: Indbyggertal, antal husstande og sommerhuse, Holstebro Kommune 

/Danmarks statistik/ 

For Holstebro Kommune ses en positiv udvikling i befolkningstallet. Befolkningstallet 

er således steget med 0,7% fra 2002 til 2007. 

Der ses ligeledes en fremgang i såvel antallet af husstande som sommerhuse. 

Det samlede areal for Holstebro Kommune udgør 790,21 km 2 , hvilket 

giver en gennemsnitlig befolkningstæthed på 71 indbyggere pr. km 2 . 

Struer Kommune: 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 Udvikling 

2002 - 

2007 

Befolkningstal 22.996 22.962 22.927 22.752 22.695 22.591 -1,8% 

Antal 

husstande 

9.920 9.956 9.963 9.959 9.955 9.983 0,6% 

Antal 

sommerhuse 

1.233 1.236 1.238 1.247 1.257 1.256 1,9% 

Tabel 2: Indbyggertal, antal husstande og sommerhuse, Struer Kommune 


2


For Struer Kommune ses et fald i befolkningstallet. Befolkningstallet er 

således faldet med 1,8% fra 2002 til 2007. 

I antallet af husstande og sommerhuse ses derimod en stigning. 

Det samlede areal for Struer Kommune udgør 248,42 km 2 , hvilket giver 

en gennemsnitlig befolkningstæthed på 91 indbyggere pr. km 2 . 

Lemvig Kommune: 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 Udvikling 

2002 - 

2007 

Befolkningstal 23.443 23.312 23.121 22.760 22.483 22.237 -5,1% 

Antal 

husstande 

9.904 9.938 9.889 9.854 9.792 9.811 -0,9% 

Antal 

sommerhuse 

1.857 1.875 1.898 1.952 2.026 2.087 12,4% 

Tabel 3: Indbyggertal, antal husstande og sommerhuse, Lemvig Kommune 


For Lemvig Kommune ses et fald i befolkningstallet. Befolkningstallet er 

således faldet med 5,10% fra 2002 til 2007. 

Ligeledes ses et fald i antallet af husstande, mens antallet af sommerhuse 

er steget med hele 12,4%. 

Det samlede areal for Lemvig Kommune udgør 506,81 km 2 , hvilket giver 

en gennemsnitlig befolkningstæthed på 44 indbyggere pr. km 2 . 

1.2. Affaldsmængder 

De registrerede mængder indsamles via en lang række ordninger. Efterfølgende 

er hver ordning beskrevet, og mængderne opgjort for hver 

kommune. 

For 2002 er det mængderne fra Holstebro og Vinderup Kommuner 

samt mængderne fra Struer og Thyholm Kommuner, der er anvendt. 

I nednævnte opgørelser er der mængder, som ikke er oplyst. Disse tal 

findes enten ikke eller er ikke tilgængelige på nuværende tidspunkt. 

1.2.1. Dagrenovation 

Alle tre interessentkommuner har kompetenceoverdraget opgaven vedrørende 

indsamling af dagrenovation til NVRaffald i/s. 

År Holstebro Struer Lemvig Sum 

2002 12.135 5.710 - 17.845 

2007 14.535 6.240 5.400 26.175 

Tabel 4: Mængden (tons) af indsamlet dagrenovation til forbrænding i henholdsvis 2002 og 2007. 

1.2.2. Batterier 

Indsamling af batterier via dagrenovationsordningen blev indført i Lemvig 

Kommune 1. januar 2007 og 1. juni 2007 i Holstebro og Struer 

Kommuner. 


2002 1.172 1.083 - 2.255 

2007 1.560 *) 1.260 2.820 

Tabel 5: Mængden (tons) af batterier i henholdsvis 2002 og 2007. 

*) I tallet indgår mængderne fra Holstebro og Struer. 

3


1.2.3. Storskrald/Haveaffald 

Storskraldsordningen blev indført i Ulfborg-Vemb området 1. januar 

2007 og i Lemvig Kommune 1. juni 2007. Indsamling af haveaffald blev 

indført i Struer Kommune 1. januar 2007. Storskraldindsamling var tidligere 

indført i Struer Kommune. 

2007 Holstebro Struer Lemvig Sum 

Storskrald tilkald 744 49 28 821 

Tabel 6: Mængden (tons) indsamlet via storskraldsordningen i 2007. 


Storskrald 1.389 30 - 1.914 

- heraf til genanvendelse 647 16 - 663 

- heraf til sortering 736 8 - 744 

- heraf til deponi 6 6 - 12 

Tabel 7: Mængden (tons) indsamlet via storskraldsordningen i 2002. 

1.2.4. Farligt affald 

I den seneste planperiode er indsamlingen af farligt affald via storskraldsordningen 

blevet udfaset. Borgerne skal aflevere/bringe det ”farlige 

affald” til genbrugsstationerne og medicinrester til apoteket. 

2002 2007 

Holstebro Kommune 27 

Struer Kommune 5,02 

Lemvig Kommune - 

Tabel 8: Mængden (tons) af indsamlet farligt affald i henholdsvis 2002 og 2007 

*) De 2 tons er den samlede mængde, der er indsamlet via storskrald i alle tre kommuner. 

1.2.5. Genbrugsøer 

Genbrugsøerne i bolig- og andelsboligforeningerne samt de kommunale 

institutioner er en henteordning, hvor containerne tømmes i en ruteindsamling 

tilpasset affaldsmængden. 

I Holstebro Kommune har der ved boligforeningerne været etableret 

sådanne øer i en årrække. Ved de kommunale institutioner i Holstebro 

er der etableret en indsamlingsordning i 2007. 

Ved boligforeningerne i Lemvig Kommune er genbrugsøerne etableret i 

2007. 

Ved boligforeningerne i Struer Kommune er genbrugsøerne etableret i 

slutningen af 2008, og tømninger er påbegyndt i 2009. 


2007 1.615 - 22 1.637 

Tabel 9: Mængden (tons) af indsamlet affald ved genbrugsøer i 2007 

1.2.6. Indsamlingsordning for papir og emballageaffald 

I efteråret 2006 blev der etableret en indsamlingsordning for papir-, metal- 

og plastemballage ved de private husstande i Holstebro Kommune. 

Hver privat husstand har fået en todelt 240 l containere til indsamling af 

papir og emballage. I perioden maj til juli 2007 blev disse containere 

også leveret til private husstande i Vinderup og Ulfborg-Vemb området. 

År Holstebro 

2007 2.809 

Tabel 10: Mængden (tons) af papir og emballageaffald via indsamlingsordning i 2007. 

1.2.7. Miljøstationer 

Miljøstationer opstillet i Holstebro, Lemvig og Struer Kommuner til indsamling 

af glas/flasker samt papir. 

2*) 

4


I Holstebro og Lemvig Kommuner er miljøstationerne i sommerhusområderne 

udvidet med containere til pap og metalemballage. 

Holstebro Kommune 2002 2007 

Flasker 27 401 

Papir 5 75 

Pap/karton - 11 

Metalemballager - 1 

Lemvig Kommune 2002 2007 

Flasker - 210 

Papir - 235 

Pap/karton - 13 

Metalemballager - 3 

Struer Kommune 

Flasker 

2002 2007 

Mængden registreret 

via Struer 

Genbrugsplads 

Mængden registreret 

via Struer 

Genbrugsplads 

Papir 176 256 

Pap/karton - - 

Metalemballager - - 

Tabel 11: Mængden (tons) af indsamlet affald ved miljøstationer i henholdsvis 2002 og 2007. 

1.2.8. Genbrugsstationer 

Der er etableret genbrugsstationer i alle tre kommuner. 

I 2002 - tallene er følgende pladser medtaget: 

Holstebro Kommune: Holstebro- og Vinderup genbrugsstationer 

Struer Kommune: Struer- og Thyholm genbrugsstationer 


Genanvendelse 15.322 6.255 - 21.577 

- heraf haveaffald 8.022 3.040 - 11.062 

- heraf elektronik 97 26 - 123 

Farligt affald 120 46 - 166 

Til sortering 4.275 1.134 - 5.409 

Deponi *) 495 - 495 

Samlet 19.717 7.930 - 27.932 

Tabel 12: Mængden (tons) af indsamlet affald på genbrugsstationerne i 2002. 

*) deponiaffaldet er sendt til sortering. 

I 2007 tallene er følgende pladser medtaget. 

Holstebro Kommune: Holstebro-, Vinderup-, Ulfborg-, Sdr. Nissum- og 

Vemb Genbrugsstationer. 

Lemvig Kommune: Lemvig-, Harboøre. og Thyborøn Genbrugsstationer. 

Struer kommune: Struer- og Thyholm Genbrugsstationer. 


Genanvendelse 22.368 8.297 7.392 38.057 

- heraf haveaffald 7.033 3.479 1.439 11.951 

- heraf elektronik 573 157 86 816 

Farligt affald 126 37 46 209 

Til sortering 3.841 1.678 743 6.262 

Deponi 833 202 673 1.708 

Samlet 27.168 10.214 8.854 46.236 

5


Tabel 13: Mængden (tons) af indsamlet affald på genbrugsstationer i 2007. 

6


1.2.9. Samlet fra private 

De samlede mængder af affald fra private fordeler sig på følgende måde: 

GenanvenForbræn- Sortering Deponi Specialbe- I alt 

delsedinghandling 2002 22.448 17.845 6.153 507 200 47.153 

2007 42.457 26.175 8.326 1.716 214 78.888 

Tabel 14: Samlede mængder i 2002 og 2007 (tons). 

Det skal bemærkes, at de mængder, der er registreret som mængder til 

sortering, medregnes som affald til genanvendelse. 

7


Enkeltfraktioner fra husholdninger 

1.3. Papir og pap 

Papir og pap er genanvendeligt. Affaldet stammer fra private borgere. 

Status 

For de private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form 

af 

Genbrugsstationer (alle tre kommuner) 

Storskraldsindsamling (alle tre kommuner) 

Miljøstationer (alle tre kommuner) 

Frivillige organisationer (Struer og Lemvig) 

Papir- og emballagecontainer (Holstebro Kommune) 

Mængder 

Mængderne har været støt stigende, og der er i 2007 registreret følgende: 

Genbrugsstationer 1.880 tons 

Miljøstationer 676 tons 

Frivillige, spejder mv. 931 tons 

Genbrugsøer 508 tons 

Papir- og emballagecontainer 2.352 tons 

I alt: 6.347 tons 

Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005 – 2016: 

Private: 

Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger 

Papir Der skal indsamles 

60 % af det genanvendelige 

papir og 

pap fra private husholdninger 

Der skal foretages en 

undersøgelse af modellen 

med miljøstationer, 

hvilken mængder 

indsamles / prisen 

Det skal undersøges 

om der kan tilbydes 

forskellige indsamlingsordninger 

i forhold 

til indsamlingsområdet. 

☺ 

☺ 

☺ 

Potentiale tal er opfyldt i 

2007. 

Er undersøgt. 

Der er etableret en indsamlingsordning 

for papir- 

og emballage i Holstebro 

Kommune. 

I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var følgende angivet som sigtelinie 

for år 2008: 

60 % genanvendelse af al papir- og papaffald. 

60 % genanvendelse af papir- og papemballageaffald. 

Fastholde 60% genanvendelse af genanvendeligt papir - og pap 

-affald fra husholdninger. 

På baggrund af det beregnede potentiale fra Miljøstyrelsen svarer 60 

% fra husholdninger til indsamling af 3.808 tons pr. år. i NVR. 

8


Regulering og fremtidige initiativer 

I Husholdningsaffaldsregulativet er fastsat at private skal frasortere 

genanvendeligt papir og pap fra dagrenovationen. 

For private har Miljøstyrelsen udregnet den potentielle mængde papir, 

der kan indsamles for den enkelte kommune. Målet er forpligtende og 

skal nås af den enkelte kommune, ikke af affaldsselskabet som hele. 

Hvis der indsamles mindre end 55% af potentialet skal der etableres 

husstandsindsamling af papir i kommunen. I hele NVR er der fra private 

i 2007 indsamlet 6.347 tons. 

I 2007 blev der i Holstebro Kommune indsamlet 97 % af potentialet, i 

Lemvig Kommune, 89 % og i Struer Kommune 76 %. 

Bortskaffelse 

De indsamlede mængder leveres til modtagevirksomhederne, hvor materialerne 

gennemgår en sortering, inden de bortskaffes til genanvendelse. 

Miljøvurdering 

Genanvendelse af papir og pap giver en væsentlig besparelse på energiforbruget 

ved fremstilling af ny papirmasse. Denne energi er dog CO2 

neutral, da det hovedsageligt er træ, der anvendes. Der er også besparelser 

på hjælpestoffer og spildevand. Derimod er der ikke de store forskelle 

mellem forbrænding og deponi. 

Opsamling 

I forhold til Affaldsstrategiens sigtelinje på 60% genanvendelse af papir 

fra husholdninger opfylder fællesskabet målene, da det vil svare til indsamling 

af 3.808 tons pr. år fra private, hvor der er indsamlet 6.347 

tons. 

1.4. Glas og flasker 

Affaldstypen omfatter udelukkende emballageglas. Affaldet stammer fra 

private borgere. 

Status 

Private 

For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: 

Genbrugsstationer (alle kommuner). 

Genbrugsøer (alle kommuner) 

Igloer (alle kommuner) 

Frivillige org. (Lemvig Kommune) 

Storskrald (alle kommuner) 

Mængder 


Genbrugsstationer 596 tons 

Igloer 611 tons 

Frivillige org. 76 tons 

Storskrald indgår i mængden på genbrugsstationerne 


9


Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005 - 2016 


Glas Der skal indsamles 

80% af det genanvendeligeglasemballage 

Der skal foretages 

undersøgelser for 

muligheden for husstandsindsamling, 

herunder om der kan 

tilbydes forskellige 

indsamlingsordninger 

i forhold til indsamlingsområdet 

Der skal iværksættes 

målrettet information 

til private om indsamling 

af genanvendeligt 

glasemballage 

 

☺ 

☺ 

Potentialletal kendes ikke. 

Dette er undersøgt i forbindelse 

med etablering 

af indsamlingsordningen 

af papir- og emballagecontaineren 

i Holstebro 

Kommune. 

Hjemmeside etableret og 

opdateret. Information 

om NVRs ordninger. 


for år 2008: 

80 % genanvendelse af glasemballage 


I Husholdningsaffaldsregulativet er fastsat at private skal frasortere 

genanvendeligt glas fra dagrenovationen. 

Affaldsbekendtgørelsen opstiller krav om, at der i bebyggelser med mere 

end 2000 indbygger skal etableres indsamlingsordning af glasemballager. 

Bortskaffelse 


gennemgår en sortering inden de bortskaffes til genanvendelse. 


Genanvendelse af emballageglas giver store besparelser frem for forbrænding 

eller deponering. 

Beregningerne vedrørende forbrænding viser et negativt resultat. Dette 

skyldes, at forbrænding af glas kræver energi og ikke skaber energi. 

Sammenlignes genanvendelse med genbrug fremgår det, at der er en 

besparelse ved genbrug. Baggrunden for dette er, at direkte genbrug af 

flasker til nye flasker kræver mindre ressourcer end, hvis glasset knuses 

og omsmeltes til nye flasker. 

Opsamling 

Det er ikke muligt at vurdere, om sigtelinien på 80% er nået, da potentialet 

ikke kendes. 

Målsætningerne i den tidligere affaldsplan er opfyldt, da der er udarbejdet 

målrettet information til borgerne. 

10


1.5. Jern og metal 

Jern- og metalaffaldet stammer fra private borgere. Affaldstypen består 

af skrotjern og metalemballage. 

Status 


Genbrugsplads (alle kommuner) 

Genbrugsøer (Holstebro og Lemvig Kommuner) 

Papir- og emballagecontaineren (Holstebro Kommune) 

Storskrald indsamling (alle kommuner) 

Mængder 

De registrerede mængder var i 2007: 


Genbrugsøer 49 tons 


Papir- og emballagecontaineren 19 tons 




Jern Der skal indsamles 

50% af det genanvendeligemetalemballage 







i forhold til indsamlingsområdet 





glasemballage 

 

☺ 

☺ 

Potentialletal kendes ikke. 

Der er etableret en indsamlingsordningen 

af 

papir- og emballagecontaineren 

i Holstebro 

Kommune. 


opdateret. Information 

om NVRs ordninger er 

udsendt til alle husstande 

i de tre kommuner. 


for år 2008: 

50 % genanvendelse af jern- og metalemballage 


I Husholdningsaffaldsregulativet er fastsat, at private skal udsortere 

genanvendeligt jern og metal fra dagrenovationen. 

Reglerne vedrørende håndtering og nyttiggørelse af emballageaffald er 

gennemført i affaldsbekendtgørelsen. Der forventes nye regler på området 

gældende specifikt for metalemballage. 

11


Bortskaffelse 


gennemgår en sortering og eventuelt en neddeling inden det 

bortskaffes til genanvendelse. 


Der er en stor besparelse ved genanvendelse af jern og metalemballager 

frem for forbrænding. 

Dette skyldes at forbrænding af jern- og metalemballage kræver energi, 

og ikke skaber energi. 

Opsamling 

Miljøgevinsten ved genanvendelse af jern og metalemballage er relativ 

stor, og giver i sig selv grund til at fokusere på genanvendelse i stedet 

for forbrænding. Dette betyder, at jern og metalemballage skal frasorteres 

dagrenovationen og derfor skal der fokuseres på information om 

frasortering af jern og metalemballage fra dagrenovation og hvilke afleveringsmuligheder 

der er for jern og metalemballge. 

1.6. Plast 

Plastaffald omfatter emballageplast, dunke, mv. 

I opgørelsen skelnes der ikke mellem de forskellige plasttyper. 

Status 

For de private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form 

af: 

Genbrugsstationer (alle kommuner) 

Storskraldsindsamling (alle kommuner) 

Papir- og emballagecontaineren (Holstebro Kommune) 

Mængder 

Mængderne har i 2007 været følgende: 


Papir- og emballagecontaineren 52 tons 


I alt: 75 tons 



Plastemballager 







i forhold til indsamlingsområdet. 




af genanvendeligtplastemballage. 

☺ 

☺ 

Der er etableret en husstandsindsamling 

ved 

private husstande i Holstebro 

Kommune. 

Er etableret. 

12



for år 2008: 

Øge genanvendelse af plastemballage til 22,5%. 


Der forventes nye bestemmelser vedr. genanvendelige plastemballager, 

hvor der skal etableres kommunale indsamlingsordninger for plastemballager 

fra husholdninger og anvisningsordninger for plastemballager 

fra erhverv. 

Bortskaffelse 

Det indsamlede plastaffald leveres til modtagevirksomhederne, hvor det 

gennemgår en sortering, inden det bortskaffes til genanvendelse. 


Plast er sædvanligvis fremstillet på basis af olie. Omsætningen af olie til 

plast er forbundet med et væsentligt energiforbrug. Genanvendelse af 

plast medfører således en væsentlig miljøgevinst. 

Opsamling 

Miljøgevinsten ved genanvendelse af plast er relativ stor, og giver i sig 

selv grund til at fokusere på genanvendelse i stedet for forbrænding. 

Dette betyder, at plasten skal frasorteres dagrenovationen og derfor 

skal der fokuseres på information om frasortering af plast fra dagrenovation 

og hvilke afleveringsmuligheder der er for plast. 

1.7. PVC PVC-affald stammer fra private borgere og modtages hovedsageligt på 

Status 

genbrugsstationerne. 


Genbrugsstationer 

Storskraldsindsamling 

Mængder 

I 2007 er der registreret følgende mængder PVC: 




Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005-2016 


PVC Etablere afleveringsmulighed 

for PVC på 

genbrugs-stationer. 

Sortering til genanvendelse 

og særskilt 

deponering af ikke 

genanvendeligt. 

☺ 

☺ 

Afleveringsmulighed er 

etableret. 

Sortering er gennemført. 


for år 2008: 

Sikre en miljømæssig fornuftig håndtering af PVC-affald, således 

at ressourcerne udnyttes, og problemerne med tilsætningsstofferne 

elimineres. 

13


Friholde affaldsforbrændingsanlæggene for PVC-affald. 

Sikre, at miljøproblemerne ved mekanisk genanvendelse minimeres. 


I Husholdningsaffaldsregulativet er fastsat, at private skal udsortere 

PVC fra dagrenovation. 

I 2001 blev der udstedt nye regler for håndteringen af PVC. Reglerne 

angiver, at genanvendeligt PVC skal udsorteres særskilt til genanvendelse, 

mens ikke genanvendeligt PVC skal frasorteres og deponeres 

særskilt. 

Bortskaffelse 

Det indsamlede genanvendelige PVC-affald leveres til godkendt modtagevirksomhed, 

hvor materialerne gennemgår en sortering, inden de 

bortskaffes til genanvendelse i Tyskland. 

Det indsamlede ikke genanvendelige PVC-affald leveres til godkendt 

deponi, hvor PVC-affaldet deponeres. 


Genanvendelse af PVC giver de største besparelser mht. energi- og 

ressourceforbrug i forhold til forbrænding og deponi. Det skyldes, at der 

ved genanvendelse ikke skal bruges energi på fremstillingen af PVC, 

og forbrænding af PVC giver en større mængde restprodukter, som 

røggasrensningsprodukter og slagger, end genanvendelse. 

Opsamling 

Udsortering af PVC skal fastholdes. 

1.8. Batterier 

I opgørelsen skelnes der ikke mellem store og små batterier. 

Status 



Indsamling via dagrenovation (alle kommuner) 

Mængder 

I 2007 er der registreret følgende: 

Genbrugsstationer (akkumulatorer) 40 tons 

Indsamling via dagrenovation 3 tons 


Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005-2016 


Batterier Der skal foretages 

undersøgelser af mulighederne 

for husstandsindsamling 

af 

batterier 

Information om bestående 

ordninger. 

☺ 

☺ 

Der er i alle tre kommuner 

etableret en indsamlingsordning 

via dagrenovation. 


opdateret. 

14


Regulering og fremtidige initiativer: 

Indsamlingen af batterier reguleres efter Bekendtgørelse om batterier 

og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, bekendtgørelse 

nr. 1217 af december 2008. 

Ved etablering af en kommunal indsamlingsordning for bærbare batterier, 

finansieret af producenterne af disse batterier, forventes det, at vi 

kan opnå en høj indsamlingsmålsætning i Danmark. Baggrunden herfor 

er en mere effektiv ordning end en distributørindsamling, som ligger til 

grund for direktivets målsætning på 25 % i 2012 og på 45 % i 2016. 

Danmark fastlægger en vejledende målsætning om indsamling af 45 % 

i 2012, hvilket er en fremrykning i forhold til kravet i batteridirektivet. 

Bortskaffelse 

Indsamling af batterier er blevet en del af producentansvaret, og derfor 

skal der ikke ske en sortering m.v. af batterierne. Det er producenterne, 

der afhenter batterierne. 

De indsamlede akkumulatorer leveres til genanvendelse hos godkendt 

modtagevirksomhed. 

I Struer Kommune er der en forhandlerordning, som bl.a. betyder, at 

der i forskellige forretninger er opstillet batterispande som tømmes efter 

behov. 


Affaldsstrategien angiver følgende miljøproblemer vedrørende batterier: 

Batterier kan indeholde store mængder kviksølv. 

Ikke indsamlede nikkel-cadmium udgør den vigtigste kilde til 

cadmium i affaldsstrømmene. 

En del batterier indeholder ressourcer som stål, zink, mangan og kulstof, 

som kan genanvendes. 

Opsamling 

Batterier i dagrenovationen anses generelt for et stort miljøproblem og 

desuden indeholder en del batterier ressourcer, der kan genanvendes. 

Det er vigtigt, at der gennemføres løbende information om udsortering 

af batterier. 

Der er etableret en indsamlingsordning for batterier. 

1.9. Dagrenovation 

Dagrenovationen stammer fra de tre kommuners private borgere samt 

erhverv, der er tilsluttet indsamlingsordningen. 

Status 

Indsamling af dagrenovation forestås af NVRaffald i/s. 

Mængder 

For 2007 er der registreret følgende mængde: 

Dagrenovation 26.175 tons 


15


Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005 – 2016 

Organisk affald Der skal iværksættes 

undersøgelser som 

skal afdække potentialet 

ved forgasning af 

usorteret dagrenovation 

Herunder skal økonomien 

afdækkes og 

sammenlignes med 

eksisterende løsninger 

Undersøgelserne af 

forgasning af usorteret 

dagrenovation udføres 

som fuldskalaforsøg 

på eksisterende 

anlæg. 

De iværksatte undersøgelser 

skal indeholdesammenligninger 

med andre affaldsselskaber/kommunersindsamlingssystemer 

for 

dagrenovation. Heriblandt 

systemet i 

Lemvig som er vægtbaseret. 

☺ 

 

☺ 

 

Der er gennemført indledende 

undersøgelser. 

De udførte undersøgelser 

kunne ikke afdække 

økonomien ved opførsel 

af nyt anlæg. 

Der er gennemført indledende 

fuldskala forsøg. 

De udførte undersøgelser 

kunne ikke afdække 

dette. 


for år 2008: 

Organisk dagrenovation behandles lokalt, ud fra en vurdering af, 

hvad der er miljømæssigt og økonomisk mest optimalt. 


I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne i bebyggelser, 

hvor der til stadighed er mere end 1.000 indbyggere, iværksætte indsamling 

af dagrenovation fra husholdninger. Kommunalbestyrelsen kan 

via regulativer tillade, at borgerne hjemmekomposterer den vegetabilske 

del af dagrenovationen. 

Kapacitet 

Den indsamlede mængde dagrenovation køres direkte til forbrænding 

på Måbjergværket. 

Kontraktmæssigt har nomi/NVR adgang til forbrænding af 53.000 tons 

affald på Måbjerg Værket. Denne mængde fordeler sig som følger: 

Ca. 20.000 ton dagrenovation fra NVRaffald I/S. 

Ca. 18.000 ton dagrenovationslignende affald fra nomi I/S. 

Ca. 15.000 ton sorteret højværdigt affald fra nomi I/S. 

Samtidigt har L90 forpligtiget sig til at forbrænde hele dagrenovationsmængden 

fra Lemvig Kommune samt mængden fra Ulfborg-Vemb området. 

16


Opsamling 

Udviklingen på bioforgasningsområdet følges nøje. Det har baggrund i, 

at Måbjerg Bioenergi i den kommende planperiode forventes opført 

som nabo til Affaldsterminal Måbjerg. Affaldsstrategien angiver som 

sigtelinier vedrørende organisk dagrenovation, at dette skal behandles 

lokalt ud fra en vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk 

mest optimalt, og at organisk dagrenovation udgør en ressource, der 

bør udnyttes bedst muligt. 

Med baggrund i de muligheder etableringen af Måbjerg Bioenergi giver, 

er organisk dagrenovation udpeget som et fokusområde. 

1.10. Bygge- og anlægsaffald 

Bygge- og anlægsaffald defineres i denne sammenhæng kun som beton, 

tegl, mursten mv. 

Status 

For de private husstande er der etableret indsamlingsordning i form af 

genbrugsstationer. 

Mængder 

De registrerede mængder var i 2007: 




I affaldsplan 2005 – 2016 var der ikke opsat specielle målsætninger for 

fraktionen. 


for år 2008: 

Sikre en høj genanvendelse af beton og tegl. 

Sikre at genanvendelsen af beton og tegl sker på en miljømæssig 

forsvarlig måde. 


Beton og tegl i bygge- og anlægsaffald håndteres primært gennem cirkulæret 

”Cirkulære om kommunale regulativer om sortering af bygge- 

og anlægsaffald med henblik på genanvendelse”, 1995 samt cirkulæret 

om ”Anvendelse af rent, sorteret bygningsaffald til bygge- og anlægsformål”, 

1990. 

Cirkulæret angiver, at der skal udarbejdes regulativer for håndteringen 

af bygge- og anlægsaffald. 

Bortskaffelse 

De indsamlede mængder bortkøres til modtagevirksomhederne, hvor 

materialerne gennemgår en sortering og knusning, inden de bortskaffes 

til genanvendelse. 


Beregninger af indikatorerne for beton og tegl viser, at der er en stor 

besparelse ved genanvendelse frem for deponering. 

Genanvendelse af beton og tegl giver også en væsentlig besparelse på 

råstofressourcer. 

17


Opsamling 

På baggrund af de indsamlede mængder vurderes der ikke behov for 

yderligere tiltag eller ændring af håndteringen. 

1.11. Dæk 

Dæk er i denne sammenhæng både store og små dæk. 

Status 

Der er der etableret indsamlingsordninger i form af: 

Genbrugsstationer. 

Storskrald (alle kommuner) 

Mængder 

Mængderne har i 2007 været følgende: 






fraktionen. 


for år 2008: 

90% genbrug eller genanvendelse af alle kasserede dæk. 


Siden 1995 har dæk været omfattet af producentansvar i form af en tilbagetagningsordning 

for kasserede dæk. Ordningen sikrer, at kasserede 

dæk indsamles og genanvendes eller forbrændes, hvorved deponering 

undgås. 

Bortskaffelse 

De indsamlede dæk afhentes af registrerede transportører, der afleverer 

til modtagevirksomhederne. 


Den indførte tilbagetagningsordning har på landsplan medført, at 98% 

af alle kasserede dæk indsamles. Heraf genbruges eller genanvendes 

mindst 80%. 

Miljøindikatorerne for dæk viser, at der opnås de største besparelser pr. 

ton ved forbrænding og genbrug. 

Opsamling 

På baggrund af de indsamlede mængder og de velfungerende indsamlingsordninger 

vurderes der ikke behov for yderligere tiltag. 

1.12. Kølemøbler 

CFC-holdige kølemøbler stammer fra såvel private borgere som virksomheder. 

Da kølemøbler er omfattet af producentansvarsordningen 

(WEEE) kan virksomheder også aflevere kølemøbler på genbrugsstationerne. 

Status 


Genbrugsstationer 

18


Storskraldsindsamling (alle kommuner) 


Genbrugsstationer 3.204 stk. 


I alt: 3.204 stk. 

Målsætninger i Affaldsplan 2005 - 2016 


fraktionen. 


for år 2008: 

95% genanvendelse af det totale antal kasserede kølemøbler. 


Kølemøbler er omfattet af producentansvarsordningen (WEEE) og kan 

afleveres på genbrugsstationerne. 

Bortskaffelse 

De modtagne mængder afhentes af WEEE systemet, som sikrer at materialerne 

gennemgår en sortering og oparbejdning. 


Kølemøbler, der er fremstillet før 1995, indeholder miljøbelastende fraktioner 

(CFC), der nedbryder ozonlaget, tungmetaller og evt. PCB 

Opsamling 

På baggrund af indsamlingsresultatet og udfasningen af CFC- holdige 

gasser i kølemøblerne vurderes der ikke behov for yderligere tiltag. 

1.13. Elektriske og elektroniske produkter 

Affald af elektriske og elektroniske produkter stammer fra såvel private 

borgere som virksomheder. Da elektriske og elektroniske produkter er 

omfattet af producentansvarsordningen (WEEE), kan virksomheder også 

aflevere elektriske og elektroniske produkter på genbrugsstationerne. 

Status 

Elektriske og elektroniske produkter er omfattet af producentansvarsordningen 

(WEEE), og for private husstande er der etableret indsamlingsordning 

i form af: 


Storskrald. 

Mængder 







fraktionen. 


for år 2008: 

19


Øge genanvendelsen af ressourcer fra elektriske og elektroniske 

produkter. 

Friholde affaldsforbrændingsanlæggene og deponierne for elektriske 

og elektroniske produkter. 

Miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af elektriske og elektroniske 

produkter. 

Regulering 

Affald af elektriske og elektroniske produkter stammer fra såvel private 

borgere som virksomheder. 

Bortskaffelse 

De modtagne mængder afhentes af WEEE systemet, som sikrer at materialerne 

gennemgår en sortering, og oparbejdning. 


Genanvendelse af elektriske og elektroniske produkter giver væsentlige 

ressourcebesparelser. 

Opsamling 

På baggrund af indsamlingsresultatet vurderes der ikke behov for yderligere 

tiltag. 

1.14. Haveaffald 

I opgørelsen for haveaffald er medtaget grenaffald, havejord, trærødder 

m.v. 

Status 



Storskralds indsamling. 

Lokal neddeling (Struer). 

Mængder 



Storskrald indsamling 574 tons 

Lokal neddeling ca. 300 tons 




fraktionen. 


for år 2008: 

95% til genanvendelse 


I husholdningsaffaldsregulativet er fastsat at private skal udsortere haveaffald 

fra dagrenovationen. 

Modtagelse og oparbejdelse af haveaffald reguleres efter affaldsbekendtgørelsen. 

20


Bortskaffelse 

De modtagne mængder haveaffald på genbrugsstationerne i Holstebro, 

Struer og Lemvig Kommuner bliver bortskaffet til Nomi Vækst A/S, hvor 

det bliver genanvendt som kompost. 

Havejord modtaget på genbrugsstationerne i Holstebro og Lemvig 

Kommuner bliver bortskaffet til lokal modtageplads, som sikrer at der 

sker anmeldelse af jordflytning, samt at der foretages analyse af jorden. 

Struer Kommune foretager selv anmeldelser og udtager analyser af 

den modtagne jord. 


Affaldsstrategien opstiller ikke miljøvurderinger vedrørende haveaffald. 

Opsamling 

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at gennemføre en større ændring af 

de bestående indsamlingsordninger på nuværende tidspunkt. 

1.15. Imprægneret træ 

Imprægneret træ omfatter træ behandlet med f.eks. krom, kobber, arsen, 

tin og kreosot. 

Status 


Genbrugsstationer (alle kommuner). 

Mængder 






fraktionen. 


for år 2008: 

Udnytte energi- og råvareressourcerne i imprægneret træ. 


I 2001 blev det fastsat, at alt imprægneret træ skulle udsorteres som ikke 

forbrændingsegnet affald, hvilket vil sige bortskaffes til deponi. Dog 

kan neddelt kreosotimprægneret træ forbrændes på anlæg godkendt 

hertil. 

Træ, der er trykimprægneret med arsen og kreosot, er klassificeret som 

farligt affald, og skal håndteres derefter. 

Bortskaffelse 

Det imprægnerede træ er blevet deponeret på eksterne deponier. 


Imprægneret træ indeholder en række miljøbelastende stoffer, som giver 

problemer ved bortskaffelsen. 

21


Opsamling 

Imprægneret træ udsorteres særskilt på genbrugsstationerne, og dette 

vil fortsætte. 

1.16. Farligt affald 

Farligt affald indsamles, efter udfasning af indsamlingsordningen via 

storskrald, kun på genbrugsstationerne. 

Status 

Der er etableret indsamlingsordninger i form af: 


Storskrald (alle kommuner). Ordningen blev udfaset i august 

2007 

Forhandlerordninger som bl.a. giver mulighed for aflevering af 

medicinrester på apotekerne. 

Mængder 

For 2007 er der registreret følgende mængder: 


Storskrald 2 tons 




fraktionen. 


for år 2008: 

Optimere økonomi og miljømæssig behandling af farligt affald. 

Øge genanvendelsen af farligt affald. 


Farligt affald reguleres efter affaldsbekendtgørelsen og særlige bekendtgørelser 

om enkelt fraktioner. 

Olie- og kemikalieaffald bortskaffes til Dansk Special Affald, som forestår 

udsortering og den videre bortskaffelse. 


Farligt affald udgør i sig selv en brand-, sundheds- og/eller miljøfare og 

skal derfor behandles miljømæssigt forsvarligt. 

Farligt affald består af mange forskellige affaldstyper med mange forskellige 

miljøegenskaber. Farligt affald er klassificeret på grund af dets 

iboende egenskaber, hvilket betyder, at det er potentielt farligt at håndtere. 

Opsamling 

Indsamlingssystemet for olie- og kemikalieaffald vurderes at være velfungerende, 

og resultatet af indsamlingen af olie- og kemikalieaffald i 

fællesskabet vurderes at være tilfredsstillende. 

Der er i 2007 indsamlet følgende mængder pr. indbygger: 

Holstebro Struer Lemvig 

2007 2,23 1,64 2,07 

Tabel 15: Indsamlet farligt affald pr. indbygger [kg/pr. indbygger]. 

22


1.17. Deponi affald 

I opgørelsen er kun medtaget de mængder, der reelt deponeres. 

Status 

Deponi affald, der modtages på genbrugsstationerne, kan opdeles i to 

fraktioner, asbestaffald, som går direkte til deponi samt deponi affald, 

som sendes til sortering på Affaldsterminal Måbjerg. Dette er gældende 

for Holstebro og Struer Kommune. 

I Lemvig Kommune afleveres både asbest affald og deponi affald direkte 

til deponi 

Mængder 

I 2007 er der registreret følgende mængder: 

Genbrugsstationer, direkte deponi 1.691 tons 

Genbrugsstationer, sortering 2.853 tons 




fraktionen. 


for år 2008: 

Nedbringe mængden af affald til deponering. 

Sikre miljømæssig optimal drift af deponeringsanlæg (bæredygtig 

deponering). 


Deponi affald reguleres efter Bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts 2009 

om deponeringsanlæg. Regeringen har stillet som krav, at der maks. 

må deponeres 6% af den samlede mængde affald. Da dette er opfyldt, 

opstilles der ikke nye initiativer. 


Med den nye bekendtgørelse er der nu fastsat krav til indretning og drift 

af deponeringsanlæggene samt fastsat kriterier og grænseværdier for 

affaldets udvaskningsegenskaber. Dette skal sikre, at konsekvenserne 

af et svigt i de miljøbeskyttende systemer ikke medfører uoprettelige 

natur- og/eller miljømæssige skader i deponeringsanlæggets omgivelser. 

Opsamling 

Fællesskabet følger de nye opstillede krav fra bekendtgørelse nr. 252 

af marts 2009. Grundet den nuværende lave deponeringsprocent 

iværksættes der ikke nye tiltag. 

Bortskaffelse 

De mængder, der sendes til sortering, undergår en sortering, inden de 

sendes videre til endelig deponering. I 2007 blev 6% af det modtagne 

affald deponeret. 

23


Bilag 2 ....................................................................................................................................... 25 

Kortlægning – erhvervsaffald................................................................................................... 25 

1.1. Erhvervssammensætning....................................................................................... 25 

1.2. Affaldsmængder ..................................................................................................... 26 

Enkeltfraktioner fra erhverv .................................................................................................... 30 

1.3. Papir og pap............................................................................................................ 30 

1.4. Planglas og øvrigt glas ........................................................................................... 31 

1.5. Jern og metal .......................................................................................................... 32 

1.6. Plast ......................................................................................................................... 33 

1.7. Batterier .................................................................................................................. 33 

1.8. Madaffald og andet organisk affald ..................................................................... 35 

1.9. Biobrændsel og genbrugstræ................................................................................. 35 

1.10. Bygge- og anlægsaffald .......................................................................................... 36 

1.11. Asfalt........................................................................................................................ 37 

1.12. Dæk (autogummi)................................................................................................... 38 

1.13. Kølemøbler og øvrige elektroniske produkter..................................................... 38 

1.14. Haveaffald............................................................................................................... 38 

1.15. Jord.......................................................................................................................... 39 

1.16. Farligt affald........................................................................................................... 40 

1.17. Forbrændingsegnet affald ..................................................................................... 41 

1.18. Deponiaffald............................................................................................................ 42 

1.19. Øvrige fraktioner ................................................................................................... 43 

24



Kortlægning – erhvervsaffald 

Der er gennemført en kortlægning af alle industri- og erhvervsaffaldsmængder. 

Det anvendte talmateriale vedr. mængder stammer udelukkende 

fra ISAG - indberetninger, og vurderes derfor at være behæftet 

med en mindre usikkerhed. Anvendelse af talmaterialet fra ISAG medfører, 

at der enkelte steder vil være angivet et 0 som mængde, hvilket 

ikke nødvendigvis er rigtigt, men skyldes fejl i indberetningen. Det betyder 

ikke, at mængden ikke findes, men blot at den er registreret et andet 

sted. 

Mængderne opgøres for kommunerne Holstebro, Struer og Lemvig. 

Hvor: 

Holstebro dækker over de ”gamle” kommuner Holstebro, Vinderup 

og Ulfborg-Vemb. 

Struer dækker over de ”gamle” kommuner Struer og Thyholm. 

Lemvig dækker over de ”gamle” kommuner Lemvig og Thyborøn-Harboøre. 

1.18. Erhvervssammensætning 

Holstebro Kommune: 

Antal virksomheder Andel i % 

Antal ansatte pr. virksomhed 2002 2007 2002 2007 

1 1.240 1.245 37,2 38,0 

2 – 4 947 859 28,4 26,2 

5 – 9 516 518 15,5 15,8 

10 – 19 341 354 10,2 10,8 

20 – 49 202 212 6,1 6,5 

50 – 99 54 54 1,6 1,6 

100+ 37 38 1,1 1,2 

I alt 3.337 3.280 100% 100% 

Tabel 16: Erhvervsvirksomheder for Holstebro Kommune fordelt efter antal ansatte pr. 

virksomhed pr. 1. januar i henholdsvis 2002 og 2007 /Danmarks statistik/ 

I perioden fra 2002 til 2007 ses et fald i det samlede antal virksomheder 

på 57, hvilket svarer til 1,7%. Isoleret set, er det i gruppen af virksomheder 

med 2-4 ansatte det største fald er konstateret. Her ses et fald på 

88 virksomheder, hvilket svarer til et fald på 10,2% 

Struer Kommune: 



1 538 479 40,9 38,1 

2 – 4 347 349 26,4 27,8 

5 – 9 183 196 13,9 15,6 

10 – 19 144 119 11,0 9,5 

20 – 49 70 77 5,3 6,1 

50 – 99 21 27 1,6 2,1 

100+ 12 9 0,9 0,7 

I alt 1.315 1.256 100% 100% 

Tabel 17: Erhvervsvirksomheder for Struer Kommune fordelt efter antal ansatte pr. 


25




med 1 ansat det største fald er konstateret. Her ses et fald på 59 

virksomheder, hvilket svarer til et fald på 12,3% 

Lemvig Kommune: 



1 596 558 35,5 37,2 

2 – 4 527 400 31,4 26,7 

5 – 9 296 286 17,7 19,1 

10 – 19 149 158 8,9 10,5 

20 – 49 80 67 4,8 4,5 

50 – 99 23 24 1,4 1,6 

100+ 6 7 0,4 0,5 

I alt 1.677 1.500 100% 100% 

Tabel 18: Erhvervsvirksomheder for Lemvig Kommune fordelt efter antal ansatte pr. 




med 2-4 ansatte det største fald er konstateret. Her ses et 

fald på 127 virksomheder, hvilket svarer til et fald på 31,8%. 

1.19. Affaldsmængder 

De samlede affaldsmængder for industri- og erhvervsaffaldet er opgjort 

for hver kommune. 

Holstebro: 

GenanForbræn- Deponi Special- Oplagring I alt 

vendelseding behandling 

2002 68.977 19.671 4.071 382 5.448 98.549 

2003 80.141 15.150 6.763 331 533 102.918 

2004 70.939 18.522 4.930 435 671 95.497 

2005 83.398 25.932 5.397 520 1.466 116.713 

2006 84.900 28.622 4.938 437 2.129 121.026 

2007 76.959 30.766 4.343 2 2.891 114.961 

Tabel 19: Erhvervsaffald 2002 -2007, Holstebro Kommune (alle mængder i tons). 

Affaldsmængderne for industri- og erhvervsaffaldet i Holstebro Kommune 

fordeler sig på følgende fraktioner: 

Holstebro: 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Farligt affald 998 855 914 710 991 1.193 

Forbrændingsegnet 24.328 15.429 19.014 30.104 30.609 33.406 

Ikke-forbrændingsegnet 2.198 3.726 2.991 785 3.071 1.595 

Papir og pap 1.964 2.980 4.092 4.328 4.168 3.871 

Glas 20 28 247 81 140 110 

Plast 146 339 633 799 1.407 1.310 

Madspild/andet organisk 2.260 1.548 1.234 1.118 798 544 

Grene, blade, græs m.v. 1.818 1.248 1.694 2.235 1.288 1.916 

Jern og metal 9.131 8.146 2.468 3.116 1.510 3.599 

Autogummi 206 217 267 194 179 246 

Beton 2.946 8.463 8.605 7.833 7.409 9.654 

Tegl 2.330 146 461 158 54 55 

Andet bygge/anlægsaffald 811 10.951 7.649 9.432 8.446 7.110 

Asfalt 6.068 5.118 5.874 544 739 976 

Træ 4.320 3.884 5.005 4.809 6.119 6.193 

Jord og sten 6.389 2.280 2.657 15.436 8.771 4.031 

Andet genanvendeligt 18.230 30.771 25.903 24.622 38.002 32.395 

Klinisk risikoaffald 79 34 8 2 0 0 

Sand og ristestof 500 605 465 579 593 622 

26


Slagger 10.745 2.558 1.464 1.039 29 11,1 

Flyveaske 728 932 1.047 760 831 660 

Asbest 13 51 63 152 113 315 

Batterier 25 33 4 10 30 76 

EE- produkter 89 285 308 367 145 24 

CFC-holdige fraktioner 67 0 173 181 40 0 

CFC kølemidler 1 0 0 0 0 0 

Shredderaffald 0 0 0 16 0 0 

Slam 2.139 2.291 2.257 7.303 5.544 5.034 

Affald i alt 98.549 102.918 95.497 116.713 121.022 114.961 

Tabel 20: Oversigt fraktioner for perioden 2002 – 2007, Holstebro Kommune (alle 

mængder i tons). 

Som det fremgår af ovenstående Tabel 20 er den samlede mængde af 

industri- og erhvervsaffald i Holstebro Kommune, steget med 16.412 

tons eller 17% i perioden fra 2002 til 2007. De største mængdemæssige 

stigninger ses for fraktionerne andet genanvendeligt, andet bygge/anlægsaffald 

samt forbrændingsegnet. 

De store mængder af fraktionen andet genanvendeligt kan tilskrives 

firmaet Vald. Birn Jernstøberis genanvendelse af støberisand. 

Struer: 

GenanForbræn- Deponi Special- Oplagring I alt 

vendelseding behandling 

2002 29.607 2.283 1.364 1 309 33.564 

2003 40.773 1.465 1.281 2 385 43.906 

2004 38.374 1.077 301 0 500 40.252 

2005 36.792 16 307 0 555 37.670 

2006 40.831 12 317 0 580 41.740 

2007 50.059 29 174 0 560 50.822 

Tabel 21: Erhvervsaffald 2002 -2007, Struer Kommune (alle mængder i tons). 

Affaldsmængderne for industri- og erhvervsaffaldet i Struer Kommune 


Struer: 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Farligt affald 107 104 65 42 103 139 

Forbrændingsegnet 976 399 518 565 592 10 

Ikke-forbrændingsegnet 74 81 78 133 139 20 

Papir og pap 19.213 21.341 22.561 21.991 25.464 30.337 

Glas 1 1 141 3 5 0 

Plast 413 464 460 406 369 539 

Madspild/andet organisk 58 60 58 70 75 87 

Grene, blade, græs m.v. 650 175 579 694 478 601 

Jern og metal 229 98 351 560 620 197 

Autogummi 11 1 0 0 0 2 

Beton 1.848 9.679 1.892 4.284 3.784 3.439 

Tegl 1.711 478 368 450 548 487 

Andet bygge/anlægsaffald 7 962 4.721 855 867 847 

Asfalt 293 1.123 351 135 332 111 

Træ 161 18 893 1.056 1.122 1.182 

Jord og sten 2.075 1.186 1.527 4.111 2.570 1.716 




Slagger 9 10 30 34 29 0 

Flyveaske 0 0 0 0 0 4 

Asbest 66 128 128 36 8 8 

Batterier 1 0 1 1 0 0 

EE- produkter 22 93 104 76 80 670 

CFC-holdige fraktioner 4 0 0 0 11 0 



Slam 1.724 1.639 2.586 250 410 1.209 

Affald i alt 33.564 43.906 40.252 37.670 41.740 50.822 

27


Tabel 22: Oversigt fraktioner for perioden 2002–2007, Struer Kommune(mængder i 

tons). 


industri- og erhvervsaffald i Struer Kommune, steget med 17.258 tons 

eller 51% i perioden fra 2002 til 2007. De største mængdemæssige 

stigninger ses for fraktionerne papir og pap, beton og andet genanvendeligt. 

De store mængder papir og pap der er registreret for Struer Kommune 

kan tilskrives modtageanlægget Averhoff, som i 2007 modtog ca. 

24.000 tons papir og pap. 

Fraktionen træ er i perioden fra 2002 til 2007 steget med 1.021 tons, 

hvilket hænger sammen med, at man i perioden bevist er begyndt at 

udsortere denne fraktion på områdets genbrugsstationer. 

Lemvig: 

Genanvendelse 

Forbrænding 

Deponi Specialbehandling 

Oplagring I alt 

2002 21.311 7.597 1.603 0 422 30.933 

2003 18.383 8.393 1.371 1 7 28.155 

2004 15.147 7.210 1.840 0 27 24.224 

2005 14.677 7.135 1.525 0 0 23.337 

2006 11.595 8.719 1.501 2 17 21.834 

2007 11.000 6.697 522 1 1 18.221 

Tabel 23: Erhvervsaffald 2002 -2007, Lemvig Kommune (alle mængder i tons). 

Affaldsmængderne for industri- og erhvervsaffaldet i Lemvig Kommune 


Lemvig: 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Farligt affald 2.097 3.764 4.515 3.786 6.070 7.071 

Forbrændingsegnet 6.282 5.008 3.264 3.545 3.077 39 

Ikke-forbrændingsegnet 1.141 1.321 810 763 876 260 

Papir og pap 1.633 2.317 1.179 1.631 1.883 688 

Glas 3 4 7 7 10 0 

Plast 144 180 292 149 315 321 

Madspild/andet organisk 171 182 177 183 180 171 

Grene, blade, græs m.v. 528 528 588 774 559 201 

Jern og metal 0 271 40 0 113 40 

Autogummi 53 33 16 0 0 0 

Beton 2.124 69 2.012 2.473 836 1.958 

Tegl 446 0 722 0 0 11 

Andet bygge/anlægsaffald 0 0 0 0 4 7 

Asfalt 6.021 9.933 2.218 31 7 750 

Træ 0 0 20 28 122 27 

Jord og sten 1.205 57 2.072 2.105 701 279 

Andet genanvendeligt 663 1.399 599 541 326 321 



Slagger 3 3 290 260 265 180 

Flyveaske - - - - - 0 

Asbest - - - - - 0 

Batterier 0 1 0 0 0 0 

EE- produkter 33 23 62 77 36 2 

CFC-holdige fraktioner - - - - - 0 

CFC kølemidler - - - - - 0 

Shredderaffald 0 - - - - 0 

Slam 8.386 3.049 5.338 6.978 6.454 5.895 

Affald i alt 30.933 28.155 24.224 23.337 21.834 18.221 

Tabel 24: Oversigt fraktioner for perioden 2002 – 2007, Lemvig Kommune (alle mængder 

i tons). 

28



industri- og erhvervsaffald i Lemvig Kommune, faldet med 12.712 tons 

eller 41% i perioden fra 2002 til 2007. 

De største mængdemæssige fald ses for fraktionerne forbrændingsegnet 

og asfalt, mens de mængdemæssige største stigninger ses for fraktionerne 

farligt affald og slagger. 

De store mængder farligt affald der er registreret for Lemvig Kommune 

kan tilskrives firmaet Cheminova, som i forbindelse med deres produktion 

leverer restprodukter af farligt affald til Kommunekemi. 

Samlet alle tre kommuner: 

Genanvendelse 

Forbrænding 

Deponi Specialbehandling 

Oplagring I alt 

2002 119.895 29.551 7.038 383 6.179 163.046 

2003 139.297 25.008 9.415 334 925 174.979 

2004 124.460 26.809 7.071 435 1.198 159.973 

2005 134.867 33.083 7.129 520 2.021 177.620 

2006 137.326 37.353 6.756 439 2.726 184.600 

2007 138.018 37.492 5.039 3 3.452 184.004 

Tabel 25: Erhvervsaffald 2002 -2007, samlet (alle mængder i tons). 

Samlet alle tre kommuner: 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Farligt affald 3.202 4.723 5.494 4.538 7.164 8.417 

Forbrændingsegnet 31.586 20.836 22.796 34.214 34.278 33.455 

Ikke-forbrændingsegnet 3.413 5.128 3.879 1.681 4.086 1.876 

Papir og pap 22.810 26.638 27.832 27.950 31.515 34.895 

Glas 24 33 395 91 155 110 

Plast 703 983 1.385 1.354 2.091 2.170 

Madspild/andet organisk 2.489 1.790 1.469 1.371 1.053 802 

Grene, blade, græs m.v. 2.996 1.951 2.861 3.703 2.325 2.718 

Jern og metal 9.360 8.515 2.859 3.676 2.243 3.837 

Autogummi 270 251 283 194 179 248 

Beton 6.918 18.211 12.509 14.490 12.029 15.051 

Tegl 4.487 624 1.551 608 602 553 

Andet bygge/anlægsaffald 818 11.913 12.370 10.287 9.317 7.964 

Asfalt 12.382 16.174 8.443 710 1.078 1.837 

Træ 4.481 3.902 5.918 5.893 7.363 7.401 

Jord og sten 9.669 3.523 6.256 21.652 12.042 6.026 




Slagger 10.757 2.571 1.784 1.333 323 191 

Flyveaske 728 932 1.047 760 831 665 

Asbest 79 179 191 188 121 323 

Batterier 26 34 5 11 30 76 

Elektriske og elektroniske produkter 144 401 474 520 261 696 

CFC-holdige køleskabe og frysere 71 0 173 181 51 0 



Slam 12.249 6.979 10.181 14.531 12.408 12.139 

Affald i alt 163.046 174.979 159.973 177.620 184.600 184.004 

Tabel 26: Samlet oversigt fraktioner for perioden 2002 – 2007, alle tre kommuner. 

29


Enkeltfraktioner fra erhverv 

I kapitlet kortlægges alle enkeltfraktioner i en statusdel mht. ordninger, 

indsamlede mængder, tidligere målsætninger fra Affaldsplan 2005 – 

2012 og bortskaffelse. 

Som tidligere nævnt skal delmål og sigtelinjer for behandlingen af enkeltfraktioner 

fortsat være retningsgivende. Det betyder, at de tidligere 

opstillede mål forsat er gældende. Det skal dog bemærkes, at fraktionerne 

forbrændingsegnet og deponiaffald behandles yderligere i kapitel 

1.34 og 1.35. 

1.20. Papir og pap 

Papir og pap er som udgangspunkt genanvendeligt, og fremkommer i 

mange sammenhænge. 

Status 

Papir og pap er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: 

Private aktører 

Erhvervsgenbrugsstationerne 

Som en del af det sorteringsegnede affald til sorteringsanlægget 

Mængder 


Holstebro 3.871 tons 

Struer 30.337 tons 

Lemvig 688 tons 


I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde steget med 

12.085 tons. Som tidligere nævnt, kan den store mængde papir og pap, 

der er registreret for Struer Kommune tilskrives modtageanlægget Averhoff, 

som i 2007 modtog 24.666 tons papir og pap. 

Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2005 – 2016: 


Pap og papir Information om indsamling 


papir. 

 


opdateres løbende om 

nomis ordninger, og 

modtageanlæg. 


for år 2008: 

Fastholde 75 % genanvendelse af genanvendeligt pap og papiraffald 

fra virksomheder, offentlige- og private institutioner. 


I erhvervsaffaldsregulativet er fastsat at virksomheder skal frasortere 

genanvendeligt pap og papir til genanvendelse. 

Bortskaffelse 


gennemgår en sortering inden de bortskaffes til genanvendelse. 

30



Genanvendelse af papir og pap giver en væsentlig besparelse på energiforbruget 

ved fremstilling af ny papirmasse. Denne energi er dog CO2 

-neutral, da det hovedsageligt er træ der anvendes. Der er også besparelser 

på hjælpestoffer og spildevand. Derimod er der ikke de store forskelle 

mellem forbrænding og deponi. 

Opsamling 

De indsamlede mængder er stigende. Det har dog ikke været muligt, at 

fastslå om potentialet er opnået. 

1.21. Planglas og øvrigt glas 

Affaldstypen omfatter planglas og alt øvrigt glas. Det er kun den genanvendelige 

fraktion som er mængderegistreret. 

Status 

Erhverv 

Planglas og øvrigt glas fra erhverv er omfattet af anvisningsordning og 

kan afleveres til: 




Mængder 


Holstebro 110 tons 

Struer 0 tons 

Lemvig 0 tons 


I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde steget med 86 

tons. 



Planglas og 

øvrigt glas 

Information om indsamling 


glas. 

☺ 





I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 var der ikke opstillet sigtelinier 

for glas. 



genanvendeligt planglas samt glasemballage til genanvendelse. 

Bortskaffelse 

De indsamlede mængder leveres til modtagevirksomhederne, hvor de 

omsmeltes og genanvendes. 


Genanvendelse af planglas og glasemballage giver en væsentlig besparelse 

på energiforbruget. 

31


Opsamling 

De indsamlede mængder er stigende, og den indsamlede mængde 

genanvendes. 

1.22. Jern og metal 

Affaldstypen består typisk af skrotjern og metalemballager. 

Status 

Erhverv 

Jern og metal fra erhverv er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres 

til: 




Mængder 

Mængderne har været meget svingende, og der er i 2007 registreret 

følgende: 





I perioden fra 2002 til 2007 er der registreret et fald i mængden på ca. 

5.525 tons 



Jern og metal Information om indsamling 


jern og metal. 

☺ 






for år 2008: 

Det skal præciseres at metalemballage fra erhverv skal anvendes 

til genanvendelse. 



genanvendeligt metalemballage samt øvrigt jern og metal til genanvendelse. 

Bortskaffelse 


gennemgår en oparbejdning inden genanvendelse. 


Der er en stor besparelse ved genanvendelse af jern og metalemballager 

frem for forbrænding. Dette skyldes at forbrænding af jern- og metalemballage 

kræver energi, og ikke skaber energi. 

Opsamling 

Miljøgevinsten ved genanvendelse af jern og metalemballage er relativ 

stor, og giver i sig selv grund til at fokusere på genanvendelse i stedet 

for forbrænding. 

32


1.23. Plast 

Plastaffald omfatter emballageplast, dunke, landbrugsplast mv. 

I opgørelsen skelnes der ikke mellem de forskellige plasttyper. 

Status 

Plast er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: 

private aktører 

erhvervsgenbrugsstationerne 

som en del af det sorteringsegnede affald til sorteringsanlægget 

nomi tilbyder yderligere områdets landmænd en henteordning, hvor der 

to gange årligt (forår og efterår) foretages afhentning ved de landmænd 

som har tilmeldt sig. 

Mængder 

Mængderne har været stigende, og der er i 2007 registreret følgende: 





I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde steget med 1.467 

tons. 



Plast Information om indsamling 

af plastemballage. 

☺ 






for plast fra erhverv. 


Der forventes nye bestemmelser vedr. genanvendelige plastemballager 

fra erhverv. 

Bortskaffelse 

Det indsamlede plastaffald leveres til modtagevirksomhederne, hvor det 

gennemgår en sortering, inden det bortskaffes til genanvendelse. 


Plast er sædvanligvis fremstillet på basis af olie. Omsætningen af olie til 

plast er forbundet med et væsentligt energiforbrug. Genanvendelse af 

plast medfører således en væsentlig miljøgevinst. 

Opsamling 

Miljøgevinsten ved genanvendelse af plast er relativ stor, og giver i sig 

selv grund til at fokusere på genanvendelse i stedet for forbrænding. 

1.24. Batterier 

Batterier opdeles i små batterier og blyakkumulatorer. I den efterfølgende 

mængde opgørelse skelnes der ikke mellem disse forskellige typer. 

Status 

Batterier er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: 

33




Mængder 

Mængderne har været konstante, og der er i 2007 registreret følgende: 



Lemvig 0 tons 


I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde steget med 50 

tons. 


Der har ikke været opstillet mål for batterier fra erhverv i tidligere affaldsplan. 


for batterier fra erhverv. 


Indsamlingen af batterier reguleres efter Bekendtgørelse om batterier 

og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, bekendtgørelse 

nr. 1217 af december 2008. 

Ved etablering af en kommunal indsamlingsordning for bærbare batterier 

finansieret af producenterne af disse batterier forventes det, at vi 

kan opnå en høj indsamlingsmålsætning i Danmark. Baggrunden herfor 

er en mere effektiv ordning end en distributørindsamling, som ligger til 

grund for direktivets målsætning på 25 % i 2012 og på 45 % i 2016. 

Danmark fastlægger en vejledende målsætning om indsamling af 45 % 

i 2012, hvilket er en fremrykning i forhold til kravet i batteridirektivet. 

Bortskaffelse 

Indsamling af batterier er blevet en del af producentansvaret og derfor 

skal der ikke ske en sortering m.v. af batterierne. Det er producenterne 

der afhenter batterierne. 

De indsamlede akkumulatorer leveres til genanvendelse hos godkendt 

modtagevirksomhed. 


Affaldsstrategien angiver følgende miljøproblemer vedrørende batterier: 

Batterier kan indeholde store mængder kviksølv. 

Ikke indsamlede nikkel-cadmium udgør den vigtigste kilde til 

cadmium i affaldsstrømmene. 

En del batterier indeholder ressourcer som stål, zink, mangan og kulstof 

som kan genanvendes. 

Opsamling 

Batterier indeholder en del ressourcer der kan genanvendes. 

Det er vigtigt, at der gennemføres løbende information om udsortering 

af batterier. 

34


1.25. Madaffald og andet organisk affald 

Madaffald og andet organisk affald stammer udelukkende fra erhverv. 

De to primære kilder er affald fra slagterier og storkøkkener. 

Status 

Madaffald og andet organisk affald dækker over to fraktioner, nemlig 

”Madaffald fra storkøkkener” og ”Organisk affald fra virksomheder”. 

Madaffald fra storkøkkener indsamles af private aktører. 

Virksomheder (i hovedsagen slagterier) der frembringer organisk affald 

bortskaffer selv dette. Slagterierne opdeler det organiske affald i to fraktioner, 

et homogent biprodukt som indgår i produktionen af andre produkter, 

og et produkt til anvendelse i biogasanlæg. 

Mængder 

Mængderne har været kraftig faldende i Holstebro mens de har været 

konstante i Struer og Lemvig kommuner. For 2007 er der registreret følgende: 





I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde faldet med 1.687 

tons. 


Der har ikke været opstillet mål for madaffald og andet organisk affald 

fra erhverv i tidligere affaldsplan. 

Fraktionen er målsat i sammenhæng med dagrenovationen fra private 

borger, og i den forbindelse kan det nævnes, at der er gennemført fuldskala 

forsøg med forgasning af dagrenovation samt madaffald og andet 

organisk affald. 


Fra regeringens side er der ikke opstillet fremtidige initiativer. 

Bortskaffelse 

Madaffaldet og det organiske affald bliver hovedsageligt anvendt til biogasfremstilling. 


Anvendelse af animalsk affald til foderformål er blevet forbudt, og en 

større del skal derfor brændes. Kød og benmel har en positiv brændværdi, 

men der anvendes store mængder energi ved destruktionsanstalternes 

behandling af det animalske affald. 

Opsamling 

Med opførselen af Måbjerg Bioenergi forventes tilbudt en lokal løsning 

vedr. bioforgasning af madaffald og det organiske affald. 

1.26. Biobrændsel og genbrugstræ 

Det registrerede biobrændsel og genbrugstræ stammer fra en lang 

række af områdets produktionsvirksomheder. 

35


Status 

Biobrændsel og genbrugstræ er omfattet af anvisningsordning og kan 

afleveres til: 




Mængder 

Mængderne har været stigende. For 2007 er der registreret følgende: 






tons. 



Biobrændsel 

og genbrugstræ 

Information om indsamling 

af træemballage. 

☺ 






for år 2008: 

Genanvende 15 % af træemballageaffaldet . 


Fra regeringens side søges der optimerede estimater på mængden. 

Bortskaffelse 

Træet bliver i dag sendt til genanvendelse, spånpladeproduktion. 


Udvinding af træ er forbundet med et væsentligt energiforbrug. Genanvendelse 

af træ medfører således en væsentlig miljøgevinst. 

Opsamling 

Det indsamlede træ genanvendes i dag i forbindelse med spånpladeproduktion. 

1.27. Bygge- og anlægsaffald 

Bygge- og anlægsaffald defineres i denne sammenhæng kun som beton, 

tegl, mursten m.v. 

Status 

Bygge- og anlægsaffald er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres 

til: 




Mængder 

I 2007 er følgende registreret: 



36


Lemvig 1.976 tons 


I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde steget med ca. 

11.345 tons. 


Der har ikke været opstillet mål for bygge- og anlægsaffaldet i tidligere 

affaldsplan. 


Fra regeringens side er der ikke opstillet fremtidige initiativer. Bygge- 

og anlægsaffald forventes i fremtiden reguleret efter bekendtgørelse 

om genanvendelse af restprodukter og jord. 

Bortskaffelse 

Hele den indsamlede mængde genanvendes. 


Beregninger af indikatorerne for beton og tegl viser, at der er en stor 

besparelse ved genanvendelse frem for deponering. 

Genanvendelse af beton og tegl giver også en væsentlig besparelse på 

råstofressourcer. 

Opsamling 

I de senere år er indsamlingen steget væsentligt. Samtidigt med at hele 

mængden bliver genanvendt. 

1.28. Asfalt 

Asfalt fremkommer typisk i forbindelse med større entreprenørarbejder. 

Status 

Asfalt er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: 



Mængder 

Mængderne har de senere år været kraftigt faldende. I 2007 er følgende 

registreret: 





I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde faldet med ca. 

10.545 tons. 


Der har ikke været opstillet mål for asfalt i tidligere affaldsplan. 


Fra regeringens side er der ikke opstillet fremtidige initiativer. Asfalt forventes 

i fremtiden reguleret efter bekendtgørelse om genanvendelse af 

restprodukter og jord. 

Bortskaffelse 


37



Genanvendelse og genbrug af asfalt viser store besparelser frem for 

deponering. 

Opsamling 

I de senere år er indsamlingen faldet væsentligt. 

1.29. Dæk (autogummi) 

Der skelnes ikke mellem entreprenør dæk (store dæk) og personvognsdæk 

(små dæk). 

Status 

Dæk er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: 



Mængder 

Mængderne har de senere år været faldende. I 2007 er følgende registreret: 

Holstebro 246tons 


Lemvig 0 tons 


I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde faldet med 22 

tons. 


Der har ikke været opstillet mål for dæk i tidligere affaldsplan. 


Fra regeringens side er der ikke opstillet fremtidige initiativer. 

Bortskaffelse 



Den indførte tilbagetagningsordning har på landsplan medført, at 98% 

af alle kasserede dæk indsamles. Heraf genbruges eller genanvendes 

mindst 80%. 

Miljøindikatorerne for dæk viser, at der opnås de største besparelser pr. 

ton ved forbrænding og genbrug. 

Opsamling 

Den indsamlede mængde er fastholdt. Der forventes ikke nogen udvikling 

eller ændring af det nuværende system. 

1.30. Kølemøbler og øvrige elektroniske produkter 

Kølemøbler og øvrige elektroniske produkter er omfattet af producentansvarsordningen 

(WEEE) og registres derfor ikke. 

1.31. Haveaffald 

I opgørelsen for haveaffald er medtaget grenaffald, trærødder m.v. 

38


Status 

Haveaffald er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: 


Affaldsterminal Måbjerg 


Mængder 

Der ses et mindre fald i mængden af haveaffald. I 2007 er følgende registreret: 





I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde faldet med ca. 

278 tons. 


Der har ikke været opstillet mål for haveaffald i tidligere affaldsplan. 


Fraktionen er ikke behandlet af regeringen i affaldsstrategien. Haveaffaldet 

forventes i fremtiden at blive klassificeret som biobrændsel, og 

derfor omfattet af biomasse bekendtgørelsen. 

Bortskaffelse 



Affaldsstrategien opstiller ikke miljøvurderinger vedrørende haveaffald. 

Opsamling 

Den indsamlede mængde er fastholdt, og hele mængden genanvendes. 

Der undersøges pt. alternative bortskaffelses muligheder, da haveaffaldet 

i fremtiden forventes klassificeret som biobrændsel. 

1.32. Jord De registrerede mængder jord stammer primært fra større eller mindre 

anlægsopgaver. I opgørelsen skelnes der ikke mellem de forskellige 

forureningsklasser. 

Status 

Jord er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: 


Genbrugsstationerne 

Mængder 

I de seneste år er de registrerede mængder steget. I 2007 er følgende 

registreret: 





I perioden fra 2002 til 2007 er den samlede mængde faldet med 3.643 

tons. 

39





Fraktionen er ikke behandlet af regeringen i affaldsstrategien. Behandling 

og genanvendelse af jord reguleres efter bekendtgørelse 1479 af 

december 2007. I den forbindelse har kommunerne udarbejdet selvstændige 

regulativer, som bl.a. omfatter en områdeklassificering. 

Bortskaffelse 

Den jord som ikke direkte kan anvendes i genanvendelsesprojekter tilføres 

diverse jordmodtagere. Her udføres en rensning af jorden således, 

at den kan genanvendes. 


Forurenet jord kan påvirke grundvandet samt de mennesker, der bor på 

eller anvender arealerne. 

Opsamling 

Siden kommunerne blev pålagt at gennemføre områdeklassificeringen 

er mængden af jord der håndteres steget væsentligt. 

I den seneste planperiode er der opført behandlingsanlæg til forurenet 

jord i lokalområdet. 

1.33. Farligt affald 

I opgørelsen er medtaget alle underfraktioner af farligt affald. 

Status 

Farligt affald er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: 



Mængder 

I de seneste år er de registrerede mængder steget. I 2007 er følgende 

registreret: 



Lemvig 7.071 tons 



tons. Som tidligere nævnt, kan de store mængder farligt affald, der er 

registreret for Lemvig Kommune, tilskrives firmaet Cheminova, som i 

forbindelse med deres produktion leverer restprodukter af farligt affald 

til Kommunekemi. 




Fraktionen er ikke behandlet af regeringen i affaldsstrategien. 

Bortskaffelse 

Farligt affald bortskaffes af en række private transportører og modtageanlæg. 

40



Farligt affald udgør i sig selv en brand-, sundheds- og/eller miljøfare og 

skal derfor behandles miljømæssigt forsvarligt. 

Farligt affald består af mange forskellige affaldstyper med mange forskellige 

miljøegenskaber. Farligt affald er klassificeret på grund af dets 

iboende egenskaber, hvilket betyder, at det er potentielt farligt at håndtere. 

Opsamling 

Siden seneste affaldsplan er farligt affald blevet omfattet af en anvisningsordning. 

1.34. Forbrændingsegnet affald 

Alt forbrændingsegnet affald fra Holstebro og Struer Kommuner tilføres 

Affaldsterminal Måbjerg enten til sortering eller direkte gennemvejning 

til forbrænding. 

Status 

Forbrændingsegnet affald fra Lemvig Kommune afhentes på Affaldscenter 

Rom I/S af L90. 

Forbrændingsegnet affald er omfattet af anvisningsordning og kan i 

Holstebro og Struer Kommuner afleveres til: 



I Lemvig Kommune afleveres på: 

Affaldscenter Rom til omlastning 

Mængder 

Der ses en mindre stigning i de registrerede mængder. I 2007 er følgende 

registreret: 






tons. 

Som det fremgår af ovenstående er der registreret en meget lille 

mængde forbrændingsegnet affald fra Struer Kommune. Baggrunden 

for dette er, at alt forbrændingsegnet affald fra Struer Kommune sendes 

til sortering eller gennemvejning på Affaldsterminal Måbjerg, og registreres 

i denne sammenhæng som andet genanvendeligt. Det samme 

gør sig gældende fra Holstebro Kommune. 

Det kan oplyses at der i 2007 er tilført følgende mængder til sortering: 




I 2007 er der tilført følgende mængder til gennemvejning: 



41




Der har ikke været opstillet mål for forbrændingsegnet affald i tidligere 

affaldsplan. 


Regeringen lægger stor vægt på at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet 

til forbrænding, og præsenterer derfor i strategien en 

kapacitetsplan for affaldsforbrænding. 

Bortskaffelse 

De mængder der modtages på sorteringsanlægget, undergår en sortering 

inden de sendes videre. 

I 2007 blev der opnået følgende fordeling af det sorteringsegnede affald: 

Genanvendelse = 29% 

Forbrænding = 65% 

Deponi = 6% 

De mængder der indvejes til gennemvejning sendes direkte til forbrænding. 

De modtagende mængder fra Lemvig Kommune leveres via L90 kontrakten 

til forbrænding på Måbjergværket. 


Ikke aktuel på nuværende tidspunkt. Afventer resultater fra forsøg. 

Opsamling 

Siden seneste affaldsplan er der gennemført indledende forsøg med 

medforbrænding af sorteret og findelt affald fra sorteringsanlægget hos 

Dong i Esbjerg. Når de endelige resultater foreligger fra dette forsøg 

udarbejdes der en samlet vurdering for sortering af affald, samt forbrænding 

på de kulfyrede kraftværker. 

1.35. Deponiaffald 

I opgørelsen er kun medtaget de mængder der reelt deponeres. 

Status 

Deponiaffald er omfattet af anvisningsordning og kan i Holstebro og 

Struer Kommuner afleveres til: 



Alt deponiaffald fra Struer og Holstebro Kommuner sendes til sortering 

på Affaldsterminal Måbjerg inden fraktionen deponeres. 

Hvis deponiaffaldet indeholder følgende fraktioner sendes det direkte til 

deponering: 

Eternit- og asbestplader. 

Øvrigt asbestaffald. 

I Lemvig Kommune er deponiaffald ligeledes omfattet af anvisningsordning 

og kan afleveres på: 

Affaldscenter Rom I/S 

42


Mængder 

I 2007 er følgende registreret: 






Der har ikke været opstillet mål for affald i tidligere affaldsplan. 


Regeringen har valgt at skærpe kravet vedr. deponering, og angiver således 

at der i 2012 højst må deponeres 12%. 

Bortskaffelse 

Deponiaffaldet vil som følge af lukningen af Affaldscenter Rom blive 

anvist til deponering på et af følgende deponier: 

Skovsted Losseplads, Thisted 

4S, Skive 

Reno Djurs, Glatved 


I forbindelse med den nye deponibekendtgørelse er der blevet fastsat 

krav til indretning og drift af deponeringsanlæg samt kriterier og grænseværdier 

for affaldets udvaskningsegenskaber. Dette skal sikre, at der 

ved et svigt i de miljøbeskyttende systemer ikke sker uoprettelige natur- 

og/eller miljømæssige skader i deponeringsanlæggets omgivelser. 

Opsamling 

Siden seneste affaldsplan er der udsendt ny deponeringsbekendtgørelse. 

Her er der fastsat skærpede krav til det enkelt deponeringsanlæg 

samt kriterier og grænseværdier for affaldets udvaskningsegenskaber. 

1.36. Øvrige fraktioner 

I opgørelsen er medtaget en række specialfraktioner. Dette er: 

Andet genanvendeligt 

Klinisk risikoaffald 

Sand og ristestof 

Slagger 

Flyvaske 

CFC kølemidler 

Schredderaffald 

Slam 

Status 

Fælles for disse fraktioner er, at de er omfattet af en anvisningsordning, 

og afleveres/afhentes af en række private aktører. 

Mængder 

I 2007 blev der registreret følgende mængder af disse fraktioner: 

2007 

Andet genanvendeligt 41.931 

Klinisk risikoaffald Ikke reg. selvstændigt 

Sand og ristestof 622 

Slagger 191 

Flyveaske 665 

Asbest 323 

43


CFC kølemidler 0 

Shredderaffald 0 

Slam 12.139 

Affald i alt 55.871 

I tallet for andet genanvendeligt indgår ca. 20.000 tons støbesand fra 

virksomheden Vald. Birn A/S. 

Det skal bemærkes, at fraktionen klinisk risikoaffald ikke er opgjort 

selvstændig. Mængden er registreret under farligt affald. 

44


ANVISTE MODTAGEANLÆG 

under Holstebro, Lemvig og Struer Kommuner 

1. AFFALD TIL FORBRÆNDING OG DEPONI i h.t. sorteringskrav. 

AFFALD TIL DEPONI: 

Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. 

nomi i/s, Affaldsterminal Måbjerg Hjermvej 19 7500 Holstebro 9610 6640 

Affaldscenter Rom I/S Fabjergkirkevej 28 7620 Lemvig 9782 3383 

AFFALD TIL FORBRÆNDING: 




ASBESTAFFALD: 

Cementbundne typer f.eks. tagplader. 

Forhør nærmere for modtageanlæggets modtageregler. 


ESØ 90 I/S Vardevej 83A 6880 Tarm 9737 3377 

Østdeponi 

Affaldsbehandlingsanlæg 

Fasterholtgårdvej 10 7400 Herning 9714 8444 


Skive Renovation 4S Kåstrupvej 20-22 7860 Spøttrup 9758 1288 

ASBESTAFFALD: 

(støvende typer) - konkret kommunal anvisning 

2. GENANVENDELIGE MATERIALER i h.t. sorteringskrav. 

BILSKROTMODTAGERE: 

Liste over de autoophuggere, som på nuværende tidspunkt er godkendte til at foretage 

miljørigtig skrotning – se www.bilordning.dk 

DÆK: 

Opdateret liste over virksomheder, der er registreret hos Miljøstyrelsen enten som indsamlingsvirksomhed 

eller bringeordning – se www.dmf-tyres.dk 

DÅSER: 

Modtagelse af tomme drikkevare- og konservesdåser 


Nordvestjysk Firmarenovation 

A/S 

Pillevej 10 7620 Lemvig 9782 2800 

Redigeret 29. april 2009 Side 45 af 50

EE: - AFFALD fra erhvervsvirksomheder: 

Dvs. elektriske og elektroniske apparater m. m., der ikke er omfattet af ordningen indgået 

imellem kommunerne og WEEE-DK 


Diverse forhandlere 

Stena Tecnoworld Banemarksvej 40 2605 Brøndby 4491 4400 

Terkelsen A/S Caspar Müllers Gade 22 6000 Kolding 6161 6181 

H.J. Hansen/Elektronikmiljø A/S Ulvehavevej 38 b 7100 Vejle 7583 3700 

Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 

Uniscrap A/S Leopardvej 16 7700 Thisted 9792 0397 

Averhoff A/S Vejlbjergvej 5 8240 Risskov 8624 3844 

WEEE - AFFALD fra private husholdninger: 

(elektriske og elektroniske apparater mm) 

Genbrugspladsen hjemstedskommune 

GLAS: 

Vinduer m. glasruder og døre med glaspartier. Materiale: træ, træ/alu, alu og PVC. 


Midtjysk Flaskecentral Karupvej 55, Fårbæk 7470 Karup 9745 6037 

GLASFLASKER OG EMBALLAGEGLAS: 


Reiling Glasrecycling Danmark 

ApS 

Krumtappen 11 6580 Vamdrup 7558 3870 

Ribe Flaskecentral Ørstedsvej 35b 6700 Ribe 7542 2455 


HAVE- OG PARKAFFALD: 



AB Skovservice Bækgårdvej 5, Skave 7500 Holstebro 9746 8448 


NomiVækst A/S Kilenvej 18 7600 Struer 9610 6254 / 

2420 5260 


GENFA, v/Ole Olesen Geddalvej 47A, Ejsing 7830 Vinderup 9744 6300 

HAVNERELATERET METALAFFALD ”TAIFUNER OG STÅLWIRER M.M.” 


WSC ApS Bakkegårdsvej 2 9620 Ålestrup 9851 1966 

JERN OG METAL: 


STENA Jern og Metal A/S Nordhavnsvej 16 4600 Køge 5667 5010 

H. J. Hansen Genvindingsindustri 

A/S 

Havnegade 110 5000 Odense C 6310 9100 


Jysk Skrot og Miljø ApS Skovbrynet 2 6510 Gram 2675 7913 

Terkelsen A/S Gestenvej 40 6600 Vejen 6161 6181 

Uniscrap A/S Darumvej 145D 6700 Esbjerg 7512 0299 


STENA Jern og Metal A/S Miljøvej 4 7400 Herning 9712 0426 

H. J. Hansen A/S Energivej 5, Maabjerg 7500 Holstebro 9742 3955 

STENA Jern og Metal A/S Sønderlundvej 8 7500 Holstebro 9742 0977 

Henriks Produkt Tim-Lomborg Plutovej 20 7620 Lemvig 9733 3092 


A. A. Espersen og Søn ApS Svansøvej 2 7800 Skive 9752 0666 


KØD - OG BENAFFALD: 

for energiudnyttelse 


DAKA Ribevej 53 8723 Løsning 7674 5111 

MADAFFALD: 

for oparbejdelse til bioforgasning 


PNA 83 ApS Overbyvej 8A 6000 Kolding 7553 8333 

MADOLIER OG FRITUREFEDT: 

for oparbejdning til bl.a. tekniske olier og til energiudnyttelse 


DAKA Ribevej 53 8723 Løsning 7674 5111 

MILJØKLUDE: 

(flergangs) til brug til bl.a. auto- og værkstedsbranchen 


Berendsen TextilService Berendsen Allé 2 2860 Søborg 3053 7474 

PAP OG KARTON: 



STENA Averhoff & co. A/S Havnevej 31 7600 Struer 9785 2411 

Nordvestjysk Firmarenovation Pillevej 10 7620 Lemvig 9782 2800 


PAPIR: 


Dalum Papir A/S Dalumvej 116 5250 Odense SV 6611 7575 





PAPIR - fortroligt - til makulering: 



STENA Averhoff & Co A/S Havnevej 31 7600 Struer 9785 2411 

Nordvestjysk Firmarenovation Fabriksvej 3 7620 Lemvig 9782 0511 

PLANGLAS/TERMORUDER OG AUTORUDER: 


Reiling Glasrecycling Danmark 

ApS 

Krumtappen 11 6580 Vamdrup 7558 3870 






PLAST: 

PolyEthylen (PE), Polypropylen (PP), PolyEthylenTerephtalat (PET), PolyStyren (PS) 

emballager 


ESØ 90 I/S Vardevej 83A 6880 Tarm 9737 3377 






PLASTAFFALD AF TYPERNE PE, PP, PS, PC OG ABS: 




Aage Vestergård Larsen ApS Klostermarken 3 9550 Mariager 9854 1655 

PLASTKOFANGERE OG -SPOILERE: 






POLYETHYLEN (PE) – landbrugsfolier (min. 80 my): 





PVC HÅRD TYPE: 

rørsystemer, profiler, lister, vinduer, døre m.m. 





Nordisk Wavin A/S / WUPPI A/S Wavinvej 1 8450 Hammel 8696 2000 

Uponor A/S / WUPPI A/S Fabriksvej 6 9560 Hadsund 9857 1122 

SALT FRA FISKEINDUSTRIEN til genindvinding som vejsalt: 


P. Brøste A/S Røde Banke 12-14 7000 Fredericia 4526 3333 

SLAM - BEHANDLINGSANLÆG: - Kommunal anvisning 

TRAWL, NET OG LINER M. M.: 


WSC ApS Bakkegårdsvej 2 9620 Ålestrup 9851 1966 

TØJ: 


Frelsens Hærs Genbrugscenter Ravnevej 2 6705 Esbjerg Ø 7514 2422 

Dansk Røde Kors Fuglevangsvej 63-65 8700 Horsens 3525 9280 


3. GENANVENDELIGE MATERIALER 

fra bygge- og anlægsaktiviteter 

BRUGTE BLÆSEMIDLER: 

(Kvartssand, aluminiumssilikat, garnet, korund, stålsand, blandede blæsemidler) 


Konkret anvisning Henvendelse til kommunen 

BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD: 

1. Rene stenmaterialer 

2. Ren beton 

3. Rene uglaserede murstens- og teglbrokker samt 

lecabeton 

4. Blandinger af rene stenmaterialer, rent uglaseret tegl 

og rent beton 

5. Ikke asbestholdige fibercementtagplader i rent læs – 

kun efter skriftlig kommunal anvisning 

6. Asfalt. 

Virksomhedsnavn Adresse Postdistrikt Tlf. Ordning 

Marius Pedersen A/S Sandagervej 40 7400 Herning 9626 5300 1, 2, 3, 4, 5 og 6 

H. J. Hansen A/S Energivej 5, Maabjerg 7500 Holstebro 9742 3955 1, 2, 3 og 4 

Løvig Entreprenør 

v/ Rune Hareskov Pedersen 

Løvigvej 2, Hagebro 7540 Haderup 9745 2258 1, 2, 3 og 4 

Hvidberg A/S Energivej 3 7600 Struer 9684 0084 1, 2, 3 og 4 

NCC Danmark A/S Fabjergkirkevej 30 7620 Lemvig 9782 1277 6 

Rom Grusgrav 

v/ Frank Schmidt 

Plutovej 21, Rom 7620 Lemvig 2014 3997 1, 2, 3, 4 og 5 

GENFA, v/Ole Olesen Geddalvej 47A, Ejsing 7830 Vinderup 9744 6300 1, 2, 3, 4 og 6 

GIPS: 

I form af bl.a. afskær fra loft-, gulv- og vægplader samt nedrivning 




GipsRecycling A/S Leopardvej 2 7700 Thisted 7022 1730 

ISOLERINGSMATERIALER: 

Afskær og nye materialer (rene) 


Rockwool A/S retursystem Hovedgaden 501 2640 Hedehusene 4656 1616 

JORD: 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007 ”om anmeldelse og dokumentation 

i forbindelse med flytning af jord” – al henvendelse til kommunen. 

TRÆ: 

Blandet træemballage og træ fra nedrivninger til dansk spånpladeproduktion. 







4. FARLIGT AFFALD til genindvinding/genanvendelse 

se endvidere under – Farligt affald på www.nomi.dk 

AKKUMULATORER OG NIKKEL-CADMIUM (NiCd) BATTERIER: 


STENA Jern og Metal A/S Nordhavnsvej 16 4600 Køge 5667 5010 

FTZ Autodele & Værktøj A/S Hvidkærvej 21 5250 Odense 6565 4000 

STENA Miljø A/S Damsbovej 20 5492 Vissenbjerg 6447 1277 

Kommune Kemi A/S Lindholmvej 3 5800 Nyborg 6331 7100 


Jysk Skrot og Miljø ApS Skovbrynet 2 6510 Gram 2675 7913 

STENA Jern og Metal A/S Miljøvej 4 7400 Herning 9712 0426 

H. J. Hansen A/S Energivej 5, Måbjerg 7500 Holstebro 9742 3955 


STENA Jern og Metal A/S Sønderlundvej 8 7500 Holstebro 9742 0977 

Henriks Produkt Tim-Lomborg Plutovej 20 7620 Lemvig 9733 3092 

A. A. Espersen og Søn A/S Svansøvej 2 7800 Skive 9752 0666 

Modtagepladsen/Genbrugspladsen hjemstedskommunen 

KVIKSØLVHOLDIGE LYSKILDER (lysstofrør og lavenergipærer m. fl.): 

Genbrugspladsen hjemstedskommunen 


Kommunal indsamlingsvirksomhed 

For WEEE-Danmark 

Genbrugspladsen Hjemstedskommunen 

5. AFFALD TIL SPECIALBEHANDLING 

KLINISK RISIKOAFFALD: 



IMPRÆGNERET TRÆ: 






(herfra afleveres til specialforbrænding) 

ØVRIGE FRAKTIONER: 

- Flydende affald - konkret anvisning af kommunen.

Affaldsplan 2009-2020 (endelig udg.) - Bilag - Struer kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?