Last ned Årsmelding 2011 i sin helhet her... - Foreningen Norden

More documents

Recommendations

Info

GRUNNLOVSJUBILEET 2014 FORENINGEN NORDEN sitter i Stortingets hovedkomité for grunnlovsjubileet i 2014 og deltok på hovedkomiteens møter i 2011. Foreningen ønsker å bidra til å synliggjøre det nordiske perspektivet ved jubileet. Det ble planlagt bred deltakelse fra organisasjonen, og det er søkt samarbeid med andre institusjoner og organisasjoner. Foreningen var i dialog med Norsk Folkemuseum, Eidsvoll 1814 og andre om mulige samarbeidsprosjekter. Landsstyret foreslo i 2011 følgende hovedprioriteringer for foreningen: • Formidling av nordisk historie fra årene omkring 1814 • Fremtidig samarbeid i Norden (jf. debatten om en nordisk forbundsstat og fordypet nordisk samarbeid) 10 HISTORISKE NORDEN HISTORISKE NORDEN Danmark, Norge og fædrelandet Fædrelandet! Intet ord indgød større respekt i Norden for 200 år siden. Det vakte forestillinger om selvopofrelse, pligt og kærlighed hos enhver oplyst borger i Skandinavien. Men hvad forstod man ved fædrelandet i en tid, hvor Danmark og Norge – ligesom Sverige og Finland – indgik i større statsdannelser med flere nationer? TEKST: RASMUS GLENTHØJ Figurgruppen Indfødsretten fra Den kongelige Porcelainsfabrik (1780), der viser Danmark, Norge og Holsten sammen med deres fælles moder, det statsborgerlige fædreland. Spørgsmålet er enkelt, men svaret kompliceret. Basalt set fandtes der tre forskellige opfattelser af fædrelandet: en kosmopolitisk, en statspatriotisk og en nationalpatriotisk. Kosmopolitten orienterede sig ikke mod en nation og dens skæbne, men mod hele menneskeheden og dens udvikling, og dermed havde han eller hun ikke i en streng forstand en nationalitet. Kosmopolittens fædreland var der, hvor han eller hun var bosat og gjorde gavn som borger. Denne fædrelandsopfattelse hørte oplysningstiden til, og det kom i stigende grad i modvinde efterhånden som romantikken satte ind. Omkring år 1800 blev kosmopolitten set enten som en tankeløs, letsindig idealist eller en egennyttig egoist, der tilsidesatte ægte følelser for fædrelandet til fordel for indflydelse og rigdom. Den kosmopolitiske opfattelse blev fra officiel side erstattet med det statspatriotiske fædreland, der strakte sig fra Nordkap i nord til Elben i syd. Kernen i denne opfattelse var den fælles kongemagt, de centrale institutioner i København og en stærk flåde. Regeringen forsøgte bevidst at skabe en identitet, der bandt nationerne i staten sammen, mens den modarbejdede regionale og nationale bevægelser. Ud fra denne logik var nordmænd og holstenere gode danskere. Hovedarkitekten bag det statsborgerlige fædreland, Ove Høegh-Guldberg, argumenterede for, at det var et gode, at begreberne dansk og norsk blev brugt uden forskel, og at der i streng forstand ikke eksisterede nordmænd i staten, da alle var borgere af den danske stat. Denne statspatriotisme, hvor begrebet “dansk” betød borger af staten, forblev den officielle position frem til adskillelsen i 1814. Mange nordmænd følte sig oprigtigt som borgere i “Danneriget” og kaldte sig for danskere, danske borgere eller danske undersåtter og talte om danskerne som landsmænd. Den statsborgerlige definition af fædrelandet stod dog langtfra alene, da danskere og nordmænd samtidig identificerede sig ”Ingen nordmand er til. Alle er vi borgere af den danske stat” Ove Høegh-Guldberg med deres fødeland. Dette fik intellektuelle til at splitte fædrelandsbegrebet i to. Skellet blev navnlig fremhævet af nordmænd, hvilket kan tilskrives, at danskerne, der befandt sig i statens centrum, ikke havde det samme behov for at fremhæve en forskel mellem deres fødeland og staten, der blev kaldt Danmark. Bedst kendt er den senere biskop i Bergen Johan Nordahl Bruns ord fra 1773 om, at “I en naturlig Forstand er Norge vort Fædreland; I en borgerlig er baade Danmark og Norge det”. Det naturlige fædreland var tæt knyttet til “naturlige” følelser og blev forbundet med hjemmet, familien, sproget og historien. Det naturlige fædreland var knyttet til en kulturel opfattelse af henholdsvis den norske og danske nation og nationalpatriotiske følelser, der dog ikke i udgangspunktet var uforenelige med den officielle ideologi. Et statsborgerligt fædreland, der bygger på de forskellige befolkningsgruppers loyalitet over for kongen og tiltro til, at statens fælles institutioner gavner dem som statsborgere, 10 03/2011 www.norden.no www.norden.no 03/2011 11 • Bred folkelig deltakelse, særlig barn og unge • Kommuner og lag oppfordres til å invitere barn fra vennskapskommuner til å delta i barnetog 17. mai 2014 • Det oppfordres til samarbeid med andre aktører som eksempelvis historielag I Magasinet Norden ble det publisert en artikkel om Danmark, Norge og Fædrelandet av Rasmus Glenthøj. Prosjektleder for Stortingets hovedkomité for grunnlovens 200-årsjubileum, Dag Nordbotten Kristoffersen, orienterte om jubileet på konferansen for tillitsvalgte i februar 2011. Sammen med generalsekretær Espen Stedje besøkte han Foreningen Norden Østre Toten og det lokale historielaget. er i afhængige af de forskellige befolkningers opfattelse af den førte politik. I de gode tider, i slutningen af 1700-tallet, så de forskellige nationer den dansk-norske stat som en garant for sikkerhed og velfærd midt i et europæisk kaos, men denne opfattelse blev svækket med krigen 1807-14. Den politiske og militære udvikling mindskede troen på staten, hvilket navnlig i Norge og Holsten underminerede det statspatriotiske fædrelandsbegreb til fordel for det nationalpatriotiske. Begivenhederne i 1814 fjernede (næsten) enhver tvetydighed i nordmandens fædrelandsbegreb. Herefter var fædrelandet og fødelandet ét. Hermed blev stat og nation forenet i fædrelandsbegrebet. Udviklingen gjorde, at den nye fædrelandsforestilling indeholdt både en emotionel og en rationel tilknytning. Nordmanden var i samtidens øjne ikke alene knyttet til Norge gennem statsborgerskab, bopæl, arbejde, men også gennem “objektive” kriterier for nationalitet som fødsel, opvækst, natur, klima og sproget, der i 1814 blevet omdøbt fra dansk til norsk. “Tabet af Norge” i 1814 påvirkede ligeledes holdningerne i Danmark. Det kulturelle og sproglige fællesskab med nordmændene havde gjort det lettere for det nationalpatriotiske danske borgerskab at bruge fædrelandsbegrebet i en statslig betydning, mens adskillelsen gjorde det sværere. Danskerne – såvel som holstenere – omfavnede i stigende grad en national opfattelse af fædrelandet, der i sidste ende resulterede i to blodige borgerkrige (1848-50 og 1864), der bragte Danmark på afgrundens rand. Men det er en historie til en anden god gang. Rasmus Glenthøj Rasmus Glenthøj er født i 1977. Post.doc. (FKK) fra 2011. Netværkskoordinator på det danske 1814-netværk fra 2010. Ph.d. fra Syddansk Universitet 2010. Cand.mag. i historie og filosofi fra Køben- havns Universitet december 2003. Har tidligere været tilknyttet Dansk Skolemuseum (2004) og ansat ved Historiens Hus i Hvidovre (2004-2005). Ulike forståelser af fædrelandet under Kong Frederik VI. Det statsborgerlige fædrelandet bygger på forskellige befolkningsgruppers loyalitet over for kongen. Udstillingsredaktør på Det Kongelige Bibliotek (2005) og forskningsassistent ved Dansk Folkemindesamling (2005- 2006). Ansat som Ph.d.-stipendiat ved Syd- dansk Universitet 1. februar 2007. Modtager af Videnskabsministriets Elite Forsk rejsestipendium 2009. Magasinet Norden skrev om Danmark, Norge og fædrelandet i sin serie “historiske Norden” i forbindelse med grunnlovsjubileet 2014.
LOKALLAG OG DISTRIKT FORENINGEN NORDEN har 92 lokallag fordelt over hele landet. Lagene kan vise til et mangfold av aktiviteter. Alle lokallag utarbeider egne årsmeldinger. Et utvalg av aktiviteter er presentert i avsnittet Virksomhet i lokallag på side 14. Foreningen Norden har 13 distrikter som dekker hele landet: Agder, Buskerud, Hedmark, Hordaland / Sogn og Fjordane, Møre og Romsdal, Nord-Norge, Oppland, Oslo/Akershus, Rogaland, Telemark, Trøndelag, Vestfold og Østfold. Vennskapskommuner GJENNOM VENNSKAPSKOMMUNEKJEDENE får innbyggere, foreninger, tillitsvalgte og kommunale tjenestemenn en unik mulighet til å ta del i det nordiske samarbeidet og knytte personlige og faglige kontakter på tvers av landegrensene. Ingen vennskapsnettverk i verden kan vise til så mange grenseoverskridende kontakter på så mange ulike plan som nettverkene i Norden, og i disse nettverkene står vennskapsbyer og vennskapskommuner helt sentralt. Vennskapsarrangementer og lokale aktiviteter i Norden LOKALLAG OG DISTRIKTER kunne i 2011 søke om midler til vennskapsarrangementer og lokale aktiviteter i Norden. Det ble bevilget totalt ca. kr 100 000 til følgende lag: Hamar, Sande, Trøndelag distrikt, Nittedal, Stjørdal, Levanger/ Verdal, Eidsvoll, Bamble, Øvre Eiker, Gausdal, Ringerike, Holmestrand, Ullensaker, Lillehammer og Sør-Fron. AktivitetersomgirungemenneskerkunnskapomNorden,detnordiskekulturfellesskapetogsærlignordiskspråkforståelse ble prioritert, i samsvar med handlingsplanen. Vervekampanjer FORENINGEN NORDEN HADDE en målsetning om at alle lag skulle øke medlemsmassen med 10 prosent i 2011. Vervekampanjen fra 2010 ble videreført frem til mars 2011. De tre som vervet flest medlemmer, fikk en valgfri reise i Norden til en verdi av kr 3000. Alle nye medlemmer som ble meldt inn i kampanjeperioden (oktober 2010 – mars 2011) var med i trekningen av en tilsvarende reise. Hovedmedlem VERV OG VINN! Delta i Foreningen Nordens vervekampanje. De tre som verver flest nye medlemmer*, vinner en tur til et valgfritt sted i Norden til en verdi av 3000 kroner. Lykke til! Stockholm Åland København *Vervede medlemmer må være innmeldt i Foreningen Norden i perioden 1. oktober 2010 – 31. mars 2011 og ha betalt kontingent for 2011. Opptelling vil skje 30. april 2011 og vinnere kontaktet i løpet av mai måned. Familie-,skole- og bibliotek-, samarbeidende- og kommunemedlemskap telles som ett medlemskap. i I Klipp av og send til Foreningen Norden, Harbitzalleen 24, 0275 Oslo VELG MEDLEMSKAPSTYPE: Navn: Vennligst bruk blokkbokstaver ved utfylling. Vervet av: (kr. 300,–) Navn: Adresse: Familiemedlemskap (kr. 400,–) * Postnr.: Sted: Ungdomsmedlem, t.o.m 25 år (kr. 100,–) Pensjonistmedlem (kr. 200,–) Medlemsnummer: Bostedskommune: * Ved familiemedlemskap: Skriv inn navn og fødselsdato på alle familiemedlemmer samme husstand. (Inkludert barn opp til 18 år) Vervepremier: E-post: vervepremie kan du velge mellom en Norden-pin eller en utvalgt bok med nordisk tema. Telefon: Norden-pin Fødselsdato: Bok med nordisk tema Signatur: (Ta kontakt for informasjon om bok) JEG ØNSKER Å MOTTA INFORMASJON OG TILBUD FRA FORENINGEN NORDEN PER E-POST. 11
Page 1: ÅRSMELDING 2011 FORENINGEN NORDEN
Page 4 and 5: INNLEDNING Foreningen Norden bidrar
Page 6 and 7: NORDENS SPRÅKPRIS 2011 ARTISTEN JA
Page 8 and 9: SAMMEN HJEMME - SAMMEN UTE: NYE MUL
Page 12 and 13: LOKALLAG OG DISTRIKT 12 Konferanse
Page 14 and 15: LOKALLAG OG DISTRIKT 14 Eksempler f
Page 16 and 17: INFORMASJONSVIRKSOMHET 16 Magasinet
Page 18 and 19: SKOLEVIRKSOMHET FORENINGEN NORDENS
Page 20 and 21: SKOLEVIRKSOMHET UNDERVISNINGSMATERI
Page 22 and 23: ARRANGEMENTER FOR SAMARBEIDSPARTNER
Page 24 and 25: PROSJEKTENE 24 Hallo Norden HALLO N
Page 26 and 27: FORENINGENE NORDENS FORBUND FORENIN
Page 28 and 29: FORENINGEN NORDENS ORGANISASJON FIN
Page 30 and 31: ORGANISASJON 30 Foreningen Nordens
Page 32 and 33: ORGANISASJON Alta kommune Askvoll k
Page 36: 36 OM FORENINGEN NORDEN Foreningen

Last ned Årsmelding 2011 i sin helhet her... - Foreningen Norden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?