21.09.2013 Views

Nr. 1. jan/feb . 2009

Nr. 1. jan/feb . 2009

Nr. 1. jan/feb . 2009

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

koncerner driver virksomheder i Canada og<br />

overalt fi ndes der klubber og foreninger dannet<br />

af efterkommere til nordiske emigranter<br />

til Canada for mere end 100 år siden.<br />

For Islands vedkommende har denne<br />

kendsgerning været fundamental i hele forholdet<br />

til Canada. Det har bl.a omfattet en<br />

imponerende udveksling af foredragsholdere,<br />

kunstnere og unge studerende. I Winnipeg,<br />

provinsen Manitobas hovedstad, har<br />

Island i samarbejde med lokale myndigheder<br />

fi nancieret et islandsk fakultet ved University<br />

of Manitoba, indbefattet en stor<br />

samling islandske bøger. Der fi ndes mere<br />

end 20 aktive klubber bestående af islandske<br />

immigrantfamilier over hele Canada.<br />

Ambassadøren i Ottawa spiller en vigtig<br />

rolle i at fremme forbindelser med dem. Ved<br />

fl ere tilfælde besøges disse af kendte personer<br />

fra Island og Islandsrejser arrangeres for<br />

klubmedlemmerne. De er drevet af stærk<br />

længsel efter at besøge forfædrenes hjemland<br />

og møde islandske slægtninge eftersom<br />

genealogi også spiller en stor rolle i<br />

denne vores kulturarv. Centrum for islandske<br />

kulturaktiviteter i Canada er den gamle<br />

islandske by Gimli ved Winnipeg-søen.<br />

De andre nordiske ambassadører oplever<br />

helt sikkert noget tilsvarende i forbindelse<br />

med deres immigrantgrupper i Canada. I<br />

Island føles slægtskabet måske stærkest,<br />

idet 20% af landets befolkning udvandrede<br />

til Canada i perioden 1874-1914. De enorme<br />

afstande indenfor Canada, hvor fl yvetiden<br />

fra kyst til kyst er 7 timer, gør det desværre<br />

vanskeligt for ambassadørerne i<br />

Ottawa at være med til alle fester indvandrerklubberne<br />

står for. Det er også fornøjeligt<br />

at se hvordan de fem nationer forenes i<br />

“Nordic” eller “Scandinavian” foreninger i<br />

mange byer og områder. Således var det<br />

meget hyggeligt for mig og min hustru at<br />

besøge de kanadisk-nordiske beboere til<br />

en fest i Scandinavian House i Vancouver på<br />

Stillehavskysten og ikke mindre hyggeligt<br />

at stifte bekendtskab med Scandinavian<br />

Society of Nova Scotia i Halifax på Atlanterhavskysten.<br />

Som Islands ambassadør havde<br />

jeg glæden af at indbyde foreningens bestyrelsesmedlemmer<br />

til lunch under et besøg<br />

som den islandske statsminister afl agde<br />

i Nova Scotia provinsen i 2007. Det<br />

kommer ikke overraskende at Island som<br />

en Atlanterhavsø og i en stor grad afhænging<br />

af fi skeri, har etableretet stærke<br />

erhvervsmæssige kontakter med Atlanter-<br />

havs provinserene, d.v.s New Brunswick,<br />

Prince Edward Island men især Nova Scotia<br />

og Newfoundland Labrador. Sidste år fi k jeg<br />

til opgave at lave udkast til en samarbejdserklæring<br />

mellem Island og Newfoundland<br />

Labrador der blev undertegnet af Islands<br />

statsminister og premierministeren i Newfoundland<br />

Labrador i april måned 2008.<br />

I det hele taget mærkes det samme mønster<br />

i relationerne mellem alle de fem nordiske<br />

lande og provinserne. Forretningsmæssigt<br />

er interesserne forskellige men alle må<br />

fremme nære og frugtbare forbindelser<br />

med provinsernes erhvervsliv såvel som de<br />

respektive lokale regeringer i de 10 provinsers<br />

hovedstæder og de tre store regioner<br />

der ligger nord for 60 grader. Det må huskes<br />

at administration i Canada kan være en<br />

kompliceret og langsom process på grund<br />

af denne opdeling af forvaltning mellem de<br />

federale myndigheder i Ottawa og provinsregeringerne.<br />

Det er de udenlandske ambassadører<br />

i Ottawas opgave at etablere og<br />

vedligeholde de nødvendige kontaker. Projekterne<br />

varierer. Island og Norge arbejdede<br />

sammen med deres partner Schweitz og<br />

Lichtenstein i det gamle EFTA for at få afsluttet<br />

en frihandelsaftale der blev undertegnet<br />

mellem Canada og EFTA-staterne<br />

sidste år. Island for sit vedkommende fi k accepteret<br />

en “open-skies” luftfartsaftale med<br />

Canada som betyder at Icelandair regelmæssigt<br />

fl yver ruten fra de nordiske hovedstæder,<br />

med stop-over i Island, til henholdsvis<br />

Toronto og Halifax. En fi n mulighed for<br />

forretningsfolk og turister som ønsker at<br />

opleve Canada som et fantastisk turistmål.<br />

Det var en særlig fornøjelse at arbejede<br />

sammen med de nordiske kolleger i Ottawa,<br />

ambassadørerne Poul Erik Dam Kristensen,<br />

Danmark, Pasi Patokallio, Finland,<br />

Tor Bentin Næss, Norge, og Ingrid Iremark,<br />

Svergie. Alle havde en meget god fornemmelse<br />

for udbyttet af fælles nordisk orientering<br />

når relationer med Canada blev<br />

drøftet på vores regelmæssige møder.<br />

Praktiske opgaver løses på et rationelt<br />

plan, blandt andet udgivelsen af visa hvor<br />

én nordisk ambassade repræsenterer og<br />

betjener fl ere. I mange henseender er hele<br />

Norden repræsenteret af alle ambassaderne<br />

i fællesskab, ligesom ved organisering<br />

af større nordiske kulturarrangementer. På<br />

fælles møder har repræsentanter for den<br />

canadiske regering udtrykt interesse i<br />

mere aktiv udveksling af universitets stu-<br />

denter. De ser gerne fl ere nordiske studenter<br />

komme til Canada.<br />

I mange canadiske universiteter lægges<br />

der vægt på nordiske studier i litteratur og<br />

samfundsfag som Association for the Advancement<br />

of Scandinavian Studies promoverer.<br />

Det organ søger efter en endnu<br />

mere produktiv kontakt. Efter min mening<br />

er det vigtigt for de nordiske lande at imødekomme<br />

disse henvendelser. Nærmere<br />

samarbejde indenfor videnskab, teknisk<br />

udvikling og innovering prioriteres også af<br />

de canadiske myndigheder.<br />

Man kan konstatere at indenfor Arctic<br />

Council har Canada samarbejdet i fl ere år<br />

med gode resultater sammen med de nordiske<br />

lande samt Rusland og USA. Miljøanliggender<br />

og de arktiske regioners sociale<br />

og kulturelle forhold er hovedtemaerne.<br />

Islands statsminister Geir H. Haarde på et møde<br />

med sin canadiske kollega Stephen Harper i Ottawa<br />

2008. Under sit ordførerskab i nordisk ministerråd<br />

i <strong>2009</strong> vil Island prioritere sager angående<br />

de arktiske regioner, bland andet i nærmere samarbejde<br />

med Canada.<br />

Polarområdet bliver netop mere og mere<br />

interessant for Norden og Canada med<br />

henblik på interesser angående de rige naturresourcer,<br />

olie, gas, mineraler og forøget<br />

søfart i disse hidtil afsides liggende områder.<br />

Og ikke mindst det delikate spørgsmål<br />

om rettigheder og suværnitet. Dialog mellem<br />

Norden og Canada vil uden tvivl forstærkes<br />

i de kommende år.<br />

Tekst Markús Örn Antonsson<br />

Markús Örn Antonsson, islandsk landsredaktør<br />

for Rotary Norden, er Islands tidligere<br />

ambassadør i Canada.<br />

Nummer <strong>1.</strong> <strong>2009</strong> . Rotary Norden<br />

5<br />

Nordiskt

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!