Mortepumpen nr. 3 2006 - Stavanger kommune

var mest i bruk. Visen og melodiene har fått sin plass i første del av samlingen
«Danmarks Melodibog» (udatert), og teksten i den omfattende samlingen
«Levende Dansk Lyrik» (København 1963).
Visen er en sart og tålmodig beskrivelse av en ung manns beundring for den
utvilsomt yndige Karen, og den går over tre årstider. Noen husker sikkert innledningsverset,
som ikke kan siteres på annet enn dansk. Jeg gjengir den etter
lyrikksamlingen, der man har sløyfet substantivenes store forbokstaver, og
å’en har avløst den doble aa’en:
Husker du i høst, da vi hjemad fra marken gik,
vendte du mod mig et spørgende blik;
da faldt det mig på sind, at jeg var hidtil blind;
sig mig, lille Karen, hvad mente du da?
I de to neste versene er det vinter, og den tålmodige unge mannen lurte fremdeles
på hva lille Karen mente. Vi tar med ett av dem:
Husker du i vinter, vi sad omkring arnens ild,
jeg fortalte eventyr, du hørte til;
tit op på mig du så, så jeg gik rent i stå;
sig mig, lille Karen, hvad mente du da?
Men så ble det omsider vår, og den utrettelige unge mannen beskriver den
slik:
Se, nu er det forår, og spirerne foldes ud,
fuglen bygger rede, og skoven står brud,
alt, hvad af liv der ved, drømmer om kærIighed;
sig mig, lille Karen, hvad mener du nu?
Vi får nok aldri vite hva lille Karen mente. Og det er vel heller ikke poenget.
Visen er et interessant tidsbilde, og den beskriver en ung manns hengivenhet
og ærbødighet overfor en ung kvinnes følelser. De fleste unge har det så
ubendig travelt og må prøve seg med helt andre aktiviteter enn å lete seg langsomt
fram til den sanne, holdbare kjærligheten mellom to unge mennesker.
Men dermed går de også glipp av alle de fine oppdagelsene og alle de fine forventningene
underveis.
17