B LYT TIA - Universitetet i Oslo

More documents

Recommendations

Info

De folkelige plantenavnes gruppering efter motiver Av IOHAN LANGE Navneforskning er if/lge sagens natur fgirst ,og frernmest sProgfolkenes job; plaritenavnet6rskning og specielt. tydning af plantenavne er clerfoi ogs'n fortrinsvis blevet ia.itiget af sprogmrend, smlig si' clanne filologer, der kender noget til planter' og-som ved-at.anvende cleres botaniike kunclskaber hir kunnet stille deres forskningsresultater i rimelig relation til de realia, soill navnene er udtryk for. I de allerfleste spilglige tyclninger af plantenavne vil man trreffe en kort ber-nrrkning oir,-'at e.tr efl.r flere karakterer hos planten virkelig svarer ril dEt, der menes udtrykt i dennes navn. Det kan vare klare og tydelige karakterer som brrrets kuglerunde fornl (se f' -eks' BQlle og fytrcbar i Den danske Ordbog) o-8 strngelens slyngende og samrrrentiltrencle egenskaber (Snerle); eller det kan vare mere subtile karakterer so-" clet samnrenlagte bladleje hos Porre (se Lauch i Clrimms Wrirterbuch). Denne rnetode til tydning af plantenavne har hnge vreret den nrsten eneridenrle oq kan (uden at der derrned er sagt noget som helst om de ovennrevite eksetnpler) utvivlsomt fqire til sikre 98 gode resuhater, ligesom det ofte er din eneste farbare- vej. Troen pi denne rnetode er b*levet stt4ttet af de talrige navne af rent botanisk, ikkefolkelig art, som vort sprog er blevet forsynet rned, og som nresten umark"eligt er gledet ina I det danske sProg som -en naturlig del af
t29 rnere udbredt ansktrelse bestocl deri, at ?rndre plantenavne, udenlandske si vel som indenlanclske, kan forklare et givet navn. Det har tidligere veret meget ahnincleligt at sg4ge grundordet for et plantenavn inden for planteverdenens egne termer. Desuden trreffer man eksernpler pe, at en ganske almindelig egenskab, der kan passe til en Iang rrkke i g4vrigt forskellige planter, ansis for at kunne vere det navngivencle rnoment. Ganske vist bruges sldanne almindelige navngivningsmotiver ikke sjreldent, nir det grelder vrrdilg4se planter; hvis navnet derimod er knyttet til en nytteplante eller anden vigtig plante, har clen folkelige onavngiveru i ganske anderledes h/j grad haft /je for karakteriserencle egenskaber, der sa:tter klare og ufejlbarlige skel. []cl fra de ovenfor antydede anskuelser blandt sprogurrend tyclede rrrarr f. eks. Hu'ril som udgflende fra en rod, beslegtet med holl. han"el, rler betyder hgfrstengel. I Fdreleger tydedes Leger sorn en afleclning af Lpg, Hia:lnte sonl en afledning aL gr. elymos, H i r s e. BQlle ansh man for at vere beshgtet med bold og navnet givet efter de runde ber, sk/nt brrrene ikke altid er runde, og skj4nt talrige b:rrslags er kuglerunde. lit tilsvarende resonnement blev gjort galclende over for Tyltebrer, se neclenfor; begge cle anfgfrte brr-arrer er vigtige og velkendte. Endelig kan anflres, at nran har varer tilbgljelig til at tilhgge den .irvne mand lovlig megen vitlenskabelig trenkeevne; pi denne overclrevne tro pi. menigmands indsigt i vandplanteblades og haletudsers biologi hviler en flere gange offentliggjort tydning at Ranunkel , der har sin oprindelse i det grreske folkelige navn batrachion. I de senere ir er der imidlertid af enkelte norske forskere og en enkelt svensk taget llleget stldrre hensyn, end det er gjort af det store antal sprognrand, til den primitive, eventuelt barnlige tankegang, de folkelige forestillinger og den umiddelbare oppfattelsesmide, der sikkert mfl ligge bag ved det folkelige plantenavn. [,n rendret opfattelse er altsi ved at g/re sig greldende: Ntan s/ger Igirst og frenrrnest at se pn en plante pi sanune enkle nride som forticlens folk og tager isrer hensyn til karakterer, der mA. fremkalde associationer hos prirnitive eller barnlige sjale; herved synes man at kunne ni sikrere og bedre resultater end f/r. Efter at man ud fra denne betragtningsntide har studeret de folkelige navne, kan disse i store trrk inddeles pi f/lgende mide. Inddelingen skyldes dog udelukkende clenne artikels forfatter. ()ruppe I. Planten eller plantedelen har fiet en benrevnelse, der oprinclelig ikke er ment og opfattet sonl navn. uNavnet, er et apellativ, cler elterhinden er blevet I'astnet til en besternt plante eller en bestemt gnlppe planter af ensartet uclseende. Ordet har betegnet en
Page 1 and 2: B LYT TIA NORSK BOTANISK FORENINCS
Page 3 and 4: BLYTTIA NORSK BOTANISK FORENINGS TI
Page 5 and 6: Innhold. Bille, O.: Opprinnelsen ti
Page 7 and 8: lll Aspleniunt septentrionale (L) H
Page 9 and 10: 113 nordaust for Lauer cler Nils l{
Page 11 and 12: ll5 frukthage pfl Gill 26. juli 195
Page 13 and 14: ll7 Mellornholruelt, lnen det kan t
Page 15 and 16: ll9 Osloherbariet ligg det alt I/r
Page 17 and 18: - Rakkestad: Forvilla i ein villaha
Page 19 and 20: t23 S/r- og Vestlandet, og sj@lv va
Page 21 and 22: 25 Taraxacum kuppleri Hagl. (vulg.)
Page 23: 27 Fridtz, 1?. E. 1903: Unders/gels
Page 27 and 28: l3l ,,,rttilrf., danske dialekter s
Page 29 and 30: 138 alle planter (inden for et pass
Page 31 and 32: 135 er opsteet vecl assimilation af
Page 33 and 34: Fig. l. Nedre del av srammen ril Se
Page 35 and 36: 139 Fatlaberget, og dette gjelder m
Page 37 and 38: l4l Fig. 2. S/yleeiner (Juniperus c
Page 39 and 40: 43 Litteratur Blytt, '1. 1869: Om v
Page 41 and 42: t45 namnene: grdnlig gul, gul, oran
Page 43 and 44: strong strong "Bilag til Blyttia 19
Page 45 and 46: strong aera pale ffiir=., aerg pal'
Page 47 and 48: Smistykker Nokre upplysningar um ty
Page 49 and 50: 91 Bokmeldinger G. Hiorth: Alluerde
Page 51: l5l den offisielle statistikken var
Page 54: Bind l5 Hefte 4 Innhold. J. Lid: Ny

B LYT TIA - Universitetet i Oslo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?